- Tilbage

brev nr 201, 15. december 1902 - »Burden, Bror og søster [J. A.]«

“Elmshaven,” St. Helena, Californien - 15.december, 1902
Dette brev er publiceret i sin helhed i 7MR 55-62. +
Kære bror og søster Burden,—
Jeg har modtaget og læst dit brev. I jeg følge dig i din rådvildhed. Jeg ville ønske jeg kunne møde dig og tale med dig. Tro ikke at jeg, ud fra mit brev, tror at du har forandret dig med hensyn til økonomi. Sådan noget tror jeg ikke. Men jeg kender deres fare, som ikke har den erfaring som jeg har, og du må hele tiden vogte dig imod den ene eller anden belæring, der, selvom den virker hamløs, vil få dig til at gå på kompromis med principper, der altid må fastholdes i vort genopbygningsarbejde.

Der dannes opskrifter ud fra den gamle tilberedelsesform af mad, og bringes I vore sundhedsblade. Dette er ikke rigtigt. Der skal kun lægges klare, enkle og sundeste madopskrifter i vore sundhedsblade. Vi må ikke forvente at dem der har føjet appetitten hele livet, straks forstår hvordan sund, enkel og appetitvækkende mad tilberedes. Denne videnskab skal alle sanatorier og sundhedsrestauranter lære.

Vi skal lære folk hvordan de skal tilberede retter som ikke er dyre, men sunde og velsmagende. Og ikke en eneste opskrift skal vise sig i vore sundhedsjournaler, som vil skade for vort omdømme som sundhedsreformatorere. Hvis støtten til vore restauranter formindskes, fordi vi nægter at vige fra de rigtige principper, så lad den blive mindre. Vi må holde Herrens vej på trods af dårligt omdømme, såvel som godt omdømme.

Jeg bringer disse ting fr dig i mine breve, for at hjælpe dig til at fastholde det rigtige, og bortlæge det som vi ikke kan indføre i vore sanatorier og restauranter, uden kompromis med principperne.

Jeg ville ønske du kunne læse dette lands dagblade, og se fortællingerne om hvordan mænd i ansvarsstillinger har undgået døden under rejsen eller ved et eller andet underhold. Velhavende mænd har aldrig haft så høj dødsfrekvens som nu. Dette er resultatet af at overtræde naturens love. Årsagen følges op af virkningen. Livskræfterne udtømmes ved at give efter. ”Hjertefejl” siger lægerne som fulgte disse mænd til deres død. Stakkels sjæle. De har misbrugt Herrens forunderlige maskineri, indtil det ikke kan klare mere, og opgiver kampen. Gud udvirker ikke et mirakel for at holde gang i det maskineri, som udmattes ved misbruge det.

Med Sit advarselsbudskab, fortalte vor Frelser hvordan det vil ske ved verdens ende. ”Ligesom i Noas dage,” fortæller han, ”således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.” [Mattæus 24,37-39.]

Kristus så samfundsvilkårene meget tydeligt ude i fremtiden. Han så at selviske udsvævelser ville kontrollere mænd og kvinder. Hvad med ægteskabsforholdet i dag? Er de ikke fordrede og tilsmudsede, ligesom de var Noas tid? Skilsmisse efter skilsmisse står nedskrevet i dagbladene. Det er det ægteskab som Kristus taler om, når Han siger at før vandfloden så “tog til ægte og gav til ægte.” [Vers 38.]

Før vandfloden var der voldeligheder i landet – hjerteslående voldelighed. Hvad sker der hele tiden i vore byer i dag? Mænd dræber kvinder og kvinder dræber Mænd. Unge piger på femten seksten år, dræbes fordi de nægter at blive en mands hustru.

Den samme tilstand af tingene som er i dag, var der før vandfloden, og jo nærmere vi kommer til de store byer, des mere ondt er der. Mit budskab er: Byg ikke sanatorier i byerne. Landets love trykkere hårdere og hårdere, ligesom på Noas tid.

Hvor længe vil Herren lade den fattige lide undertrykkelse, medens den rige mand samler velstande til hobe? Disse mænd samler sig rigdomme for de sidste dage. Deres penge sættes der hvor de ikke gør nogen som helst gavn. Når de føjer til deres millioner, berøver de den fattige, og de forsultnes råb er ikke andet for dem end hundeglam. Men Herren lægger mærke til alle undertrykkende handlinger. Han forbigår ingen lidelsesråb. De som I dag råber for at få flere og flere penge, sæter gang I planer, som betyder den fattiges sult, vil stå på den sidste dag ansigt til ansigt for deres undertrykkende og uretfærdige gerninger.

De, som bekender sig til at være Guds børn, bør ikke i noget tilfælde slutte sig til de fagforeninger, som er dannet eller som vil blive dannet. Det forbyder Herren. Kan de, der studerer profetierne, ikke se og fatte, hvad der forestår? Overtræderne af Guds lov har taget side med deres leder, oprørets general. Han forstår at udtænke sine sataniske planer, og hvem han skal arbejde igennem, for at gennemføre dem. Han kæmper for at få alle sjæle til at tage hans side, og under indflydelse af hans fristelser, binder tusindvis sig op i bunder, parat til at fortæres af den sidste dags ild. De som giver efter for hans fristelse bliver fristere selv, står blandt de dygtigste af hans hjælpere.

I høsttiden siger Herren til Sine høstfolk: »Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!« [Mattæus 13,30.] Gud har et folk på jorden som vil se det onde i alt hvad undertrykkerne gør, og vil nægte at gå sammen med fjenden for at gennemføre hans planer.

Min bror, vi må ikke involvere os for dybt i ansvar af kommerciel art. Derved sætter vi os selv der hvor vi ikke egner til det særlige arbejde, som skal fremføres i disse sidste tider. Vore hjerter må ikke presses under byrder af finansiel art. Vi må ikke bruge vor tid og energi på et arbejde som efter grundig ransagelse, kun viser få resultater på sjælevinding. Hvis det arbejde som du har involveret dig i, giver sjælehøst, vil dette kunne ses med sikkerhed. Lad ikke en masse belastende forretninger binde dig og din familie for meget, med hårdt arbejde hvor sjælevindingen ikke er hovedmålet. Påtag dig ikke en tung gæld, for at udføre et arbejdsområde, som kun fører få sjæle til sandheden, arbejdsområder det kommercielle interesser er store.

Herren ønsker at vi skal være følsomme og ræssonere fra årsag til virkning. Hvor der end oprettes sanatorier, skal der dannes rammer i større eller mindre omfang for, efter hvad forholdene kræver det, for at kunne tilberedes sund mad. Fremover vil det være umuligt at transportere helsekost fra Amerika. Og af andre grunde, vil det være bedre at lave maden der hvor du er, så vidt muligt. Vi lever midt i de sidste dages farer, og Herren ønsker at Hans folk skal oprette industrier i forskellige lande. Der bør oprettes industrier i forbindelse med Wahroonga Sanatoriet, min i øjeblikket er det umuligt at finde præcis ud af hvilke disse skal være. Dette vil åbne sig op for dig efterhånden som du kommer frem i dit arbejde.

Sanatoriet i Wahroonga skal ikke indrettes på helt almindelig måde. Hvis Dr. Caro havde lært de lekter han skulle have lært, efter at han var kommet til Australien, ville han være der i dag, hvor Helligånden ville arbejde gennem ham. Men det er nu meget tvivlsomt spørgsmål i mit sind, om han skulle være knyttet til sanatoriet. For på denne institution er der brug for en sparsommelig og gudfrygtig læge, som vil samarbejde med Dr. Kress og hans hustru, stå skulder med skulder og hjerte til hjerte med dem.

Dr. Caro behøver en omvendelse igen. Dette må han få for at kunne forstå hans mangelfulde karakter, og for at slipe hans karakterbygning til efter det guddommelige forbillede. Uden en omvendelse igen, kan han ikke behage Mesteren.

Da han var i Maitland, tog han skridt der ødelagde hans indflydelse, og vist ham at være en mand som man ikke kan stole på. Også i Parramatta og i Sydney, viste han tilbøjeligheder til at gøre noget stort ud af ingen ting. Han skilte sig ud fra sin Gud, medens han prøvede at få verdens anerkendelse. Han var blevet anerkendt af Gud. Herren har erklæret at Han ønskede at han stod i Herrens styrke. Påvirkede han andre til at holde sig til den stande standard, ville det have gjort ham til en arbejder, der ikke behøver at skamme sig. Men Han vendte sig fra Guds kraft til menneskers anerkendelse, og hvad mennesker påskønner, som han knytter sig, har han derved ødelagt sin indflydelse som et menneske der er valgt til et særligt arbejde. De så ham ikke længere i det samme lys, som de hidtil havde anset ham for. Han kamp for at være den første og største, førte ham til et sted hvor han var den sidste.

Gud ønsker ikke at Dr. Caro blander sine små vekselerforretninger med de store ophøjede sandheder som han håndterer. Men dette er den store fejl han begik, og ændrer han sig ikke i sit hjerte, vil han gentage det igen, hvis han får mulighed for midler til egen vinding, så han undgår sparsommelighed og tilfredsstille selvet, og vise sig stort frem.

Med hensyn til dit arbejde, min kære bror, kan jeg ikke gå i detaljer om hvad din pligt er, men jeg kan sige dig hvad det ikke er. Det er ikke din pligt at bære så mange byrder, at det går ud over dit helbred og din tro på Gud. Du må ikke forkrøble dig selv af overarbejde. Måtte Herren hjælpe dig til at planlægge så klogt at du vokser åndeligt, og dine mentale og fysiske kræfter styrkes.

Det er dit privilegium at få det højere liv, endog Guds liv. Det første kapitel i kolossenserbrevet meget af det jeg vil sige dig: ”Vi takker altid Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, når vi beder for jer, da vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus og den kærlighed, som I har til alle de hellige, på grund af det håb, som ligger rede til jer i Himlene. Om det har I allerede tidligere hørt gennem sandhedens ord, det evangelium, der er kommet til jer, ligesom det også i hele verden bærer sin frugt og vokser sin vækst, som det har gjort også hos jer lige fra den dag, da I hørte det og lærte Guds nåde at kende, som den i sandhed er. . . . . Derfor har vi, fra den dag vi hørte det, heller ikke holdt op at bede for jer og ønske at I må blive fyldte af indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Herren værdigt, i alle måder ham til behag, idet I bærer frugt og vokser i al god gerning ved erkendelsen af Gud og styrkes med al styrke efter hans herligheds vælde til al udholdenhed og tålmodighed med glæde Kol.1,12. og takker Faderen, som gjorde jer skikkede til at få del i de helliges arvelod i lyset, han, som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige. Kol.1,14. I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.” [Versene 3-6, 9-14.]

Jeg håber, bror og søster Burden, at I ikke vil sætte jer selv der hvor I overbebyrdes. Jeres særlige arbejde kan måske ikke defineres nu. Men Herren kan og vil lægge til rette at I skal frembringe frugter, som vil føre flere frugter til evigt liv.

Jeg har meget mere at sige til jer, men har ikke tid, og er presset af mange ting. Jeg har skrevet klart og tydeligt til Dr. Caro, så I ikke i jeres mangel for hjælp, knitter jer til nogen som ikke kan opbygge institution, på Herrens måde og efter hans metoder, der vil stå som et mindesmærke for sandheden. Herren indretter alle Sine institutioner – sanatorier, forlagshuse og skoler – som skal hjælpe til at berede et folk, at kunne stå på Guds dag. Vi har et bestemt evangeliserende arbejde at gøre i byerne, og vi må ikke binde vore hænder, så vi ikke kan gøre dette. Vi skal have tro på Gud. Vi skal ikke binde os til mennesker, som lægger selvet i front og alt andet må i baggrunden.

Tro ikke at jeg har opgivet håbet for Dr. Caro. Det har jeg ikke; men jeg ved at hvis han sættes over en institution, med den erfaring som han nu har, vil han skabe megen forvirring og problemer. Han må se sine mangel på den himmelske salvelse, og ydmyge sig selv for Herren. Sanatoriet skal sætte deres tanker over styr. Alt omkring institutionen skal være pænt og smagsfuldt, og der må ikke udvises øsselhed i udstyret.

Gud hjælpe os til at vandre og arbejde som mænd og kvinder på grænsen til den evige verden. Snart vil der komme en frygtelig overraskelse over denne jords beboere. Snart til Kristus komme med kraft og stor herlighed. Så vil der ikke være tid til at møde ham. Nu er det på tide at vi gør og klar. Når jeg ser mine brødre vandre og arbejder som mænd i en drøm, føler jeg det som om jeg må gøre noget for at vække dem. Måtte Herren hjælpe mig til at gøre hele min pligt, for der må ikke tøves. Vi nærmer os den sidste store konflikt.

Vær ved godt mod, og gør Herren til jeres Rådgiver. Stol på Ham. Gør Ham til jeres første og sidste og bedste i alt. Med megen kærlighed.