- Tilbage

brev nr 1, 15. oktober 1880 - »Canright, D. M.«

Battle Creek, Michigan
15. oktober, 1880
Canright, D. M.
Kære bror:
Det bedrøver mig at høre om din beslutning, men jeg har haft grund til at vente den. Det er en tid hvor Gud undersøger og prøver sit folk. Alt det som kan rystes, vil blive rystet. Kun de som har deres sjæl fast forankret i den evige klippe, vil blive stående. De som støtter sig til deres egen forståelse og som ikke uafbrudt bliver i Kristus, vil blive genstand for netop sådanne forandringer som dette. Hvis din tro har været grundet på mennesker, vil vi kunne forvente netop sådanne resultater.

Hvis du har bestemt dig for at afbryde al forbindelse med os som et folk, så har jeg en anmodning at komme med, såvel for din egen som for Kristi skyld: Hold dig borte fra vort folk. Besøg dem ikke og spred ikke din tvivl og dit mørke blandt dem. Satan er fuld af hoverende glæde over at du er gået bort fra Jesu Kristi banner og nu står under hans banner. Han ser i dig, en som han kan gøre til et værdifuldt redskab, for at opbygge sit rige. Du er slået ind på netop den kurs som jeg forventede du ville slå ind på, hvis du gav efter for fristelse.

Du har altid haft en trang til magt og popu laritet, og det en af grundene til din nuværende stilling. Men jeg beder dig om at holde dine tvivl, dine kritiske spørgsmål og din skepsis for dig selv. Folk har tiltroet dig en større styrke i dit forsæt og en mer stabil karakter end du har. De troede at du var en stærk mand. Når du giver udtryk for dine mørke tanker og følelser, står Satan klar til at gøre disse tanker og følelser meget krafti ge, hvad deres bedrageriske karakter angår, at mange vil blive ført vild og gå fortabt. Det sker på grund af indflydelsen fra et menne ske som vælger mørket i stedet for lyset, og på en formastelig måde stiller sig på Satans side i fjendens rækker.

Du har ønsket at være stor, stille dig til skue og skabe blæst omkring dig. Det vil føre til at din sol vil gå ned i mørke. Hver dag står du overfor et evigt tab. Skoledrengen som skulker fra skolen, tror at han narrer sine forældre og læreren. Men hvem er det som taber mest? Er det ikke ham selv? Narrer og bedrager han ikke sig selv ved at berøve sig den kundskab han kunne have haft? Gud vil, at vi skal blive dygtige, når det gælder at efterligne Kristi eksempel i gode gerninger, men du skulker. Du kæler for en følelse som vil pine og forgifte din sjæl, til dens egen fordærvelse. Du er uærlig når det gælder betydningsfulde og evige kundskaber om Kristi fylde. Din ærgerrighed har været så højtflyvende af den ikke ville godtage noget mindre end ophøjelse af selvet. Du kender ikke dig selv. Det du altid har behøvet, er et ydmygt og sønderknust hjerte.

Hvilken slags liv var det Kristus levede? Han fuldførte sin opgave lige så sikkert som mønstermennesket i sit stræbsomme arbejde som tømrer, medens han skjulte den store hemmelighed om sin guddommelige mission for verden, som når han vandrede på de skumhvide, brydende brændinger på Genesarets sø, opvækkede døde til live igen eller da han døde som et offer for menneskene på korset, sådan at han kunne løfte hele slægten op til et nyt og fuldkomment liv. Jesus boede længe i Nazaret, ukendt og uden ære for at hans eksempel skulle lære mennesker hvor nær de kan vandre med Gud, selv i det almindelige dagligliv. Hvor ydmygende, primitiv og enkel var ikke hans livsførelse da himmelens majestæt nedlod sig til at blive gjort til en af os! Han drog alles hjerter til sig, fordi han viste at han havde medfølelse med alle. Folk i Nazaret spurgte tvivlende: "Er det ikke tømrermanden" Marias og Josefs søn?

Himmel og jord er ikke skilt fra hinanden længere i dag end når almindelige mennesker, optaget med almindelige gøremål, møder engle ved højlys dag, eller på Betlehems marker hvor hyrderne vogtede deres fåreflokke om natten, hørte sangen fra de himmelske hærskarer. Det er ikke at du prøver at klatre op ad berømmelsens stige som gør dig stor i Guds øjne, men det beskedne liv i godhed og troskab som gør dig til genstand for de himmelske engles specielle beskyttelse. Mønstermennesket som ikke agter det for et røvet gode at være Gud lig, tog vor natur på sig og levede de næsten tredive år i en ubetydelig galilæisk landsby, skjult mellem højene omkring. Hele englehæren stod under hans ledelse. Alligevel gjorde han ikke krav på at være noget stort og ophøjet. Han tillagde sig ikke en akademisk titel for at behage sig selv. Han var tømrermanden som arbejdede for sin løn, en tjener for dem han arbejdede for. Han viste at himmelen kan være nær os i de almindelige gøremål i livet, og at engle fra de himmelske sale vil vogte deres skridt som kommer og går på Guds befaling.

Åh, om Kristi ånd kunne få lov til at hvile over hans bekendende efterfølgere! Den undervisning Jesus har givet os i sit liv, er at vi alle må være villige til at arbejde og stræbe efter det. Hvis du havde levet for Gud i de dagligdags ting og havde gjort din gerning i renhed og med troskab når der ikke var nogle til at sige at det var gjort godt, ville du ikke have været i den stilling du nu er i. Du kunne have vist troskab i livet ved gode ord sagt med klogskab, ved venlige handlinger gjort på en betænksom måde og ved dagligt at vise ydmyghed, renhed og kærlighed. Med tanke på alt det lys du har haft, frygter jeg for at du har taget din endelige beslutning. Du har givet Satan alle fordele.

Beslutninger som afgør ens stilling for altid, kan blive taget i løbet af et øjeblik. Satan er kommet til dig som han kom til Kristus, med en fremstilling af denne verdens ære og herlighed hvis du blot vil anerkende hans overhøjhed. Det er du nu i færd med at gøre. Men før du tager endnu et skridt, beder jeg dig indtrængende om at tænke over hvad du gør.

Hvilken slags rapport bringer englene om dig? Hvordan vil du stille dig til den rapport? Hvilken undskyldning vil du komme frem for Gud med, for dette pludselige frafald? Du har altid haft lyst til at udføre noget stort. Hvis du havde været tilfreds med at gøre en beskeden gerning med grundighed og troskab, ville du have fået Mesterens godkendelse. Men husk at, det kan tage en menneskealders indsats at genoprette det som bortkastes på grund af et øjebliks eftergivenhed til fristelse og tankeløshed.

Vi er fremmede og pilgrimme som er på rejse til et bedre land. Men det ville være bedre for dig og mig at være arbejdsdyr som pløjer jorden, fremfor at være i himmelen uden et hjerte som føler sådan som de himmelske beboere gør. Ved et øjebliks handling kan du stille dig under Satans magt, men det kræver mere end et øjebliks viljes beslutning at bryde hans lænker og arbejde mod et højere og helligere liv. Du kan forme dit forsæt og begynde på gerningen, men at opnå det, vil kræve slid, tid, udholdenhed, tålmodighed og offer. Den som omstråles af det klareste lys, med viden og vilje vandrer bort fra Gud, vil finde at tornekrat og tuer er vokset op på hans vej, når han ønsker at beslutte sig for at vende om. Han må ikke blive overrasket eller mismodig hvis han bliver nødt til at gå langt blandt torne og med fødder som bløder. Det frygteligste og mest afskrækkende bevis på menneskets fald fra en bedre tilstand, er det faktum at det koster så meget at komme tilbage. Vejen tilbage er kun mulig ved hård kamp, stykke for stykke, fra tid til tid.

Vejen til himmelen er for smal, at rejse på for de personer, som stræber efter rang og rigdom. Den er for smal for de, som tænker ærgerrigheds tanker, for stejl og ujævn at komme op ad for dem som vil køre i magelighed. Kristi lod var arbejde, tålmodighed, selvopofrelse, skændsel, fattigdom og hårdt arbejde medens han udholdt modsigelse fra syndere. Det vil også blive menneskers lod hvis de skal nå ind i Guds paradis.

Hvis du kan opgive din nuværende tro så let som ingenting, er det fordi du aldrig har ladet din rod gå dybt ned, ved hjælp af en tro som ikke slipper sit tag. Den har kostet dig for lidt. Hvis din tro ikke holder dig oppe under prøvelserne og trøster dig i lidelser, er det fordi den ikke er blevet stærk ved anstrengelse og ren ved opofrelse. De som er villige til at lide for Kristus, vil opleve mere glæde i lidelsen end i det faktum at Kristus har lidt for dem og på den måde har vist at han elsker dem. De som vinder himmelen, vil gøre deres ædleste anstrengelser og de vil arbejde med stor udholdenhed så de kan høste frugten af deres slid.

Der findes en hånd som vil åbne Paradisets porte vidt op for dem som har bestået fristelsens prøve. De har bevaret en god samvittighed ved at opgive verden, dens ære og bifald, til fordel for Kristi kærlighed. Sådan bekender de ham for mennesker, og de venter med tålmodighed på den dag hvor han skal bekende dem for sin Fader og de hellige engle.

Jeg beder ikke om en forklaring på din handling. Bror (C.V.) Stone ønskede at læse dit brev for mig. Jeg afslog at høre det. Den tvivl, beklagelse og vantro som det giver udtryk for, er smitsom. Hvis jeg lader mit sind blive en kanal for den snavsede strøm, for det grumsede, forurenede vand som strømmer fra Satans kilde, kan en eller anden antydning blive siddende i mit sind og gøre det urent. Hvis hans indskydelser har haft en sådan magt over dig at de har fået dig til at sælge din førstefødselsret for en ret linser - venskab med Herrens fjender - vil jeg ikke høre noget om din tvivlen. Jeg håber at nogen holder øje med dig sådan at du ikke smitter andres sind, for selve atmosfæren rundt om en person som vover at komme med sådanne udtalelser som du har, er en giftig smittekilde.

Jeg beder dig om at holde dig helt væk fra dem som tror sandheden. Hvis du har valgt verden og verdens venner, så gå med dem som du selv har valgt. Smit ikke andres sind og gør ikke dig selv til Satans specielle redskab for at virke for sjæles fordærvelse. Hvis du ikke helt har overgivet dig, så skynd dig at stå djævelen imod før det for evigt er for sent. Tag ikke ét skridt til ud i mørket, men indtag din stilling som en Guds mand.

Hvis du vil nå det store mål og hensigten med dit liv, uden at begå fejl i dit valg, eller frygte for at det skal mislykkes, må du lade Gud være den første, sidste og bedste i enhver plan, gerning og tanke. Hvis du vælger en sti som leder lige ind i mørket, kan du blot lægge Guds lys bag dig og leve uden ham. Når Gud udpeger din sti og siger: Dette er din vej til sikkerhed og fred, kan du bare bevæge dig i modsat retning af det som er Herrens vej, og du vil slå ind på fortabelsens vej. Vi hører Guds lams stemme som siger til os: "Følg mig, så skal I ikke vandre i mørke."

Gud har kaldet dig til en stor og vigtig gerning. Han har prøvet at holde dig i ave, og prøve, lutre og forædle dig sådan at hans hellige værk kan blive udført udelukkende med hans ære for øje, en ære som fuldt ud tilhører Gud. Hvilken stor tanke at Gud vælger en mand og fører ham ind i nær kontakt med sig selv og giver ham en opgave at udføre, en gerning at gøre for ham! En svag mand bliver gjort stærk, en tilbageholdende mand bliver modig og den ubeslutsomme bliver en handlingens mand, fast og hurtig. Er det muligt at et menneske betyder så meget at det får en opgave fra kongernes konge? Skal verdslig ærgerrighed få lov til at lokke os bort fra det hellige kald, den ophøjede opgave?

Himmelens majestæt kom til vor verden for at give menneskene et eksempel på et rent og lydefrit liv, og for at ofre sig selv for den glæde at frelse dem som var fortabt. Hvem som helst der følger Kristus, er en medarbejder med ham i det guddommelige værk, at frelse mennesker. Hvis du har tænkt dig at blive fritaget for det, fordi du ser muligheden for at danne et forbund med verden, som mere vil fremhæve dig selv, er det fordi du glemmer hvor stort og ædelt det er at gøre noget for Gud. Du glemmer hvilken ophøjet stilling det er at være en Jesu Kristi medarbejder, en lysbærer i verden der spreder lys og kærlighed på andres vej.

Du vil få en hård kamp mod ondskabens magter i dit hjerte. Du har følt at der var en højere gerning for dig at gøre, men ak! Hvis du blot ville tage fat på det arbejde som ligger lige på din vej, og gøre det med troskab, uden på nogen måde at ophøje selvet, så ville fred og glæde komme til dig, renere, rigere og mere tilfredsstillende end den som erobrere fra jordiske krigstogter oplevede. At leve og virke for Gud og bruge vor tid og vore evner på bedste måde, er at vokse i nåde og kundskab. Dette kan vi gøre fordi det er vor gerning. For virkeligt at have fremgang i dit arbejde, er du nødt til at lægge din uvished og tvivl bort og have fuld tro på virkeligheden af din guddommelige opgave.

Hvis du vil lytte til Mesterens kald og svare: "Her er jeg, send mig!" (Es 6,8), vil du stadig opleve den glæde, fremgang og herlighed som din tjeneste giver. Herre, tag mit sind med dets reneste og ædleste tanker og mit hjertes bedste og helligste hengivenhed. Tag mig og dygtiggør mig til din tjeneste.

Jeg appellerer nu til dig om at tage skridtet på vejen tilbage så hurtigt som muligt. Tag igen din gudgivne opgave, og søg renhed og gudsfrygt som vil hellige din gerning. Vent ikke, du må ikke vakle mellem to meninger. Hvis Herren er Gud, så tjen ham, men hvis Ba'al er det, så tjen ham. I lidelsens hårde skole må du igen lære den gamle lektie om tillid til Gud. Må Jesus blive alt for dig! .....

Om en kort tid, kan vore navn blive råbt op, og ingen vil svare. Lad derfor dit liv blive skjult i Gud og dit navn opskrevet i himmelen. Da bliver det udødeliggjort. Følg efter hvor som helst Kristus leder dig, og lad de fodspor som du efterlader dig i tidens sand, være sådan at andre trygt kan følge dem på helliggørelsens vej.

Langs hele den vej som fører til døden, er der smerte og straf, sorg og skuffelser. Der er advarsler fra Guds budbærere om ikke at gå videre. Gud vil gøre det vanskeligt for de ligegyldige og de genstridige at ødelægge sig selv. Hele vejen op ad den stejle sti som fører til evigt liv, er der et kildevæld af glæde til forfriskning af de trætte. Den sande, stærke sjæls glæde begynder når Kristus, herlighedens håb, dannes i os. Hvis du nu vælger den vej hvor Gud leder, og går fremad der hvor pligtens stemme kalder, vil vanskelighederne foran dig, som Satan har forstørret, forsvinde.

Ingen sti er sikker uden at den bliver klarere og fastere jo længere man følger den. Foden kan somme tider skride på den tryggeste sti. For at være sikker på at du kan vandre uden frygt, må du vide at Kristus holder din hånd fast i sin. Ikke et øjeblik må du tænke at der ikke er nogen fare for dig. Selv de klogeste tager fejl. De stærkeste kan til tider vakle. De tåbelige, de som stoler på sig selv, de egensindige og opblæste som uden at tænke over det, jager frem på forbudte stier, smigrer sig med at de kan forandre deres kurs når de vil. Men de vandrer på en vej fuld af faldgruber. De kan komme til at falde, én fejl som de har gjort, men mange tager et fejltrin som vil blive til deres evige fordærvelse.

Hvis du er snu nok til at optræde som ubundet til noget for at nå målet som du ellers ikke ville nå, hvis du ved kneb og list sikrer dig det du skulle have vundet ved udholdenhed, slid og kamp, vil du vikle dig ind i et garn som du selv har lavet. Du vil blive ødelagt, ikke kun for denne verden, men for det fremtidige liv. Gud forbyde at du skulle lide skibbrud på troen. Se på Paulus. Hør hans ord som har genlydt ned gennem tiderne til vore dage: "Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig - og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst." (2Tim 4,7?8) Her er Paulus' kamp- og sejrssang. Vil den også blive din?

Pastor Canright, for din sjæls skyld beder jeg dig om igen at gribe fast i Guds hånd. Jeg er for træt til at skrive mere. Min bøn er at Gud må fri dig ud af Satans snarer.