- Tilbage

brev nr 166, 4. 8 1903 - »Kress, bror og søster [D. H.]«

“Elmshaven,” St. Helena, Californien – 4. august, 1903
Dette brev er plubliceret i sin helhed i 20MR 80-84.
Kære bror og søster Kress,—
Jeg har modtaget et brev fra jer for en uge side og var meget interesseret i de gode nyheder der stod deri. Jeg modtog også glade og opmuntrende breve fra andre. Disse breve gør mig godt. Jeg behøver noget af den slags. Der er så megen misforståelse i vor verden, og hører så ofte den mørke side. ”Hjertet kender sin egen bitterhed.” Det vil være godt om vi var mere omhyggelige med at ikke udgyde vore sorger i andres hjerter.

I går havde jeg to timers samtal med Dr. T. S. Evans og hans hustru, som arbejder på Sanatoriet her. Jeg tror at samtalen var udbytterig. De talte om en plan de havde i tankerne – at få en festmiddag på sanatoriet og indbyde St- Helenas fremtrædende personer: Advokater, bankdirektørere og prædikanter. De håber at de derved kan gøre noget for at fjerne det indtryk nogle lader til at fremholde i St. Helena — at denne institution kun er et sted hvor der sørges for åndssvage og affældige folk. Bror Fulton, leder af San Francisco vegetarianske café, vil komme og lede forberedelserne af festmiddag.

Jeg intet til hinder for denne plan. Da helsereformens lys kom til os første gang, brugte vi, ved helligdags-anledning, at tage bageovne med til pladsen hvor folk var samlet, og bage usyret brød der – småkager og roulader. Og jeg tænkte at vore anstrengelser vil resultere i noget godt selvom vi naturligvis ikke gjorde de helsemadsanretninger som vi gør nu. På det tidspunkt var vi lige begyndt at lære hvordan vi lever uden kød.

Nogle gange lavede vi beværtninger, og vi var meget omhyggelige med at alt vi tilberedte til bordet blev serveret velsmagende og pænt. I frugthøsten, ville vi få nogle friske blåbær og hindbær fra buskene og friske jordbær fra rankerne. Vi gjorde bordets mad til en forbilledlig lektie for sundhedsreformen, og var langt fra ringe.

Nogle gange blev der givet lektier i afholdenhed i forbindelse med disse underholdninger, og derved blev folk kendt med vore leveprincipper. Så vidt vi vidste, var alle tilfredse og alle blev oplyste. Vi har altid noget at sige om det nødvendige i at skaffe sund mad og tilberede det enkelt, og alligevel gøre det så velsmagende og appetitvækkende, at dem som spiser det bliver mætte.

Verden er fuld af fristelse for at føje appetitten, og advarende ord, alvor og direkte til pointet, har givet forunderlige forandringer hos familier og enkeltpersoner.

Skal appetitten fornægtes kræver det karakterbeslutsomhed. I mangel på denne beslutsomhed ruineres skarer. Fordi de er svage, let påvirkelige, let at lede, bliver mange mænd og kvinder ikke til det Gud ønsker de skal være. Dem som er blottet for karaktersvaghed, kan ikke få succes med den daglige sejr. Verden er fuld af forblindede, umådeholdne og svagt-sindede mænd og kvinder, og hvor vanskeligt er det for dem at blive ægte kristne.

Hvad siger den store Lægemissionær? – ”Hvis nogen vil følge efter Mig, så lad ham fornægte sig selv, og tage sit kors op, og følge Mig.” Det er Satans arbejde at friste mennesker til at friste deres medmennesker. Han bestræber sig på at få mennesker til at blive medarbejdere sammen med ham i hans udslettelsesarbejde. Han bestræber sig på at lede dem til at give sig selv så helt, og føje appetitten og hengive sig til spændingsfornøjelser og tåbeligheder som menneskenaturen beder naturligt om, men som Guds Ord beslutsomt forbyder, så de kan stilles i række som hans hjælper – arbejde med ham for at udslette Guds billede i mennesker.

Mange omsnæres på grund af stærke fristelser fra myndigheder og magter. Når de er slaver af appetittens lune, omtåges og fornedres de.

De unge mænd som er opsat på at holde sin appetit under Guds kontrol, som nægter den første fristelse i at drikke giftig brændevin, og siger høfligt men bestemt: ”Nej tak,” er ham som er ære værdig. Lad unge mænd tage ståsted som totalt afholdende, selvom mænd der står højt i verden ikke har moralsk mod til at tage et frimodigt standpunkt imod en levevane, som er så fordærvelig mod helbred og liv.

Fædre og mødre bør forene sig og stå fast i afholdenhed i alt. Disse fristelser betyder meget. Det betyder respekt for ethvert ord der udgår fra Guds mund. Det betyder respekt for naturens love. Det betyder respekt også for den fuldkommenhed der udvises i den naturlige verden. Se på de knejsende træer! Se på de elskelige blomster der vokser i overflod på bjerge og i dale. Gud har iklædt jorden med tegn på Edens elskelighed. Han elsker at se på blomsterne, og Han har givet os dem, i endeløs variation, der skal tjene til vor lykke og lære os at Han elsker skønheden.

I sin bjergprædiken henleder Kristus opmærksomheden til blomsterne, drager en lektie om enkelthed og stille tillid ud fra disse: ”Læg mærke til liljerne på marken,” siger han, ”hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende? Derfor må I ikke være bekymrede og sige: »Hvad skal vi spise?« eller: »Hvad skal vi drikke?« eller: »Hvad skal vi klæde os i?« . . . . og jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”

Hvis vi blot vil se og påskønne Herrens godhed og kærlighed og Hans uophørlige omsorg for os, hvilken forandring ville denne verden så ikke være. Hvis vi først vil søge Guds rige og Hans retfærdighed, vil retfærdighedens principper føre vore liv, og at søge sit eget vil ikke ske i vore hjerter. Ønsket om at gøre vor egen vilje vil underlægges ønsket om at gøre Guds vilje.

Vi må værne om en stadig erkendelse af Guds kærlighed og godhed. Vi må huske på at Han drager os til ansvar for den brug vi gør af de gaver Han har givet os. Vi er blvet købt for en pris; derfor skal vi forherlige Gud i vort legeme og i vor ånd, som er Hans. Vi skal ikke fornægte Ham ved en umådeholden handling, fordi Guds enbårne søn har købt os for en uendelig pris, endog givet Sit liv. Han døde ikke for os for at vi skal blive slaver af onde vaner, men så at vi kan blive sønner og døtre af Gud, tjene Ham af alle vore kræfter.

”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!”

”Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!”

Dem som hele tiden erkender at de står i dette forhold til Gud, vil ikke sende mad ned i maven som behager appetitten, men som skader fordøjelsesorganerne. De vil ikke ødelægge Guds ejendom ved at hengive sig til utilbørlige spise-, drikke- eller klædevaner. De vil være meget omsorgsfulde over for det menneskelige maskineri, erkende at de må gøre dette for at arbejde i samarbejdskab med Gud. Han vil at de skal være sunde, lykkelig og nyttige. Men før de kan blive dette, må de sætte deres vilje til side for Hans vilje.

Dem som svælger i tobaksbrug eller giftig brændevin fylder kroppens væv med gift og svækker nervekraften. De lader Satan berøve evnen til at kunne skelne mellem rigtigt og forkert. Når de handler efter deres egen stræben, vil deres fornuft gå ind under fjendens kontrol.

De hvor ofte barerne er åbne for alle som er tåbelig nok til at forvanske sig med dødelige onder, som de indeholder, disse følger den sti der fører til evig død. De sælger sig selv, legeme, sjæl og ånd til Satan. Under indflydelse af den drik de tager, ledes til at gøre ting hvorfra de, hvis de ikke havde smagt vanvittige narkotika, ville de have sunket i ære. Når de er under brændevinsgiftens kontrol, er de i Satans kontrol. Han hersker over dem, og de samarbejder med ham.

Den appetit der gives efter for, skaber betændelse i maven og i hjernen. Offeret har ikke kontrol over sig selv. Han kan tage sin hustrus og sine børns liv, eller en vens eller nabos liv, uden at vide hvad han gør. Ham som sælger brændevinsgift til drankeren, bør drages til ansvar for de onde gerninger som drankeren begår under når han drikker alkoholen.

Jeg har et budskab fra Herren til den fristede sjæl som har været under Satans kontrol, men som kæmper på at vriste sig fri. Gå til Herren efter hjælp. Gå til dem som du ved elsker og frygter Gud, og sig: ”Tag mig under jeres varetægt; for Satan frister mig voldsomt. Jeg har ikke kraft fra snaren til at gå. Hold mig hos dig ethvert øjeblik, indtil jeg har flere kræfter til at modstå fristelsen.”

Dem som arbejder for disse vil jeg sige: Åben bibelen for den fristede og kæmpende sjæl, og læs den levende Guds løfter for ham igen og igen. Hold fast ved ham indtil han har givet sig selv, legeme, sjæl og ånd til Gud. Før i tiden er han blevet behersket af Satan, men ved bøn og tro befris han fra denne grusomme kraft. Læg hans hånd i Kristi hånd. De stakkels ofre vil igen og igen næsten overvindes af begærlighed efter stærke drikke, men lad ham ikke gå. Arbejd for ham som en sand lægemissionær, og Gud vil velsigne jeres anstrengelser.

Bror og søster Kress, jeg har skrevet dette fordi jeg er meget interesseret i afholdenhedsproblemet. Jeg håber at alle der har ansvar at bære på satantoriet, vil gøre alt i deres pagt imod dette store umådeholdenheds-onde. Indbyd alle, unge og gamle, til at underskrive løftet. Herren vil velsigne i dette gode arbejde.

afsn nr:1
afsn nr:2
afsn nr:3
afsn nr:4
afsn nr:5
afsn nr:6
afsn nr:7
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:10
afsn nr:11
afsn nr:12
afsn nr:13
afsn nr:14
afsn nr:15
afsn nr:16
afsn nr:17
afsn nr:18
afsn nr:19
afsn nr:20
afsn nr:21
afsn nr:22
afsn nr:23