- Tilbage

manuskrift nr 2, 5. 6 1914 - »Helligede anstrengelser for at nå ikke-troende«

NP
5. juni, 1914 [sat op]
Dette manuskrift er publiceret i helhed i Menigheds embedskontorets officielle skrift 09/1914. +

Dem som hævder at se frem til Frelserens tilbagekomst vil sætte gang i alle de kræfter som de har. Menigheden på jorden skal være verdens lys. Gud har planlagt at stråler skal skinne ud på jordens mørke steder og i alle uoplyste sjæles hjerter gennem Hans menigheds enkelte medlemmer.

I alle livets forhold, hvadenten det er i hjemmekredsens intimitet eller i forretninger og social verden, er der mange måder som syvendedags adventister kan anerkender deres Herre på og vinde sjæle for Hans rige. Vi lever i de sidste år af denne jords historie, og det er særlig vigtigt at vi ikke taber tid på at gøre andre bekendt med den dyrebare sandhed som vil forberede dem til at stå uplettet for Gud på dommens dag.

I Guds forsyn har dem der bærer byrder for Hans værk bestræbt sig på at lægge nyt liv i gamle arbejdsmetoder, og også lægge nye planer og nye metoder til at vække menighedsmedlemmernes interesse for en enstemmig anstrengelse for at nå verden. En af de nye planer til at nå ikke-troende med er høstindsmlingskampagnen for missionerne. I de sidste år har dette på mange steder vist sig som en succes der giver velsignelse til mange og øger strømmen af midler ind i missionskasserne. I dem som ikke er af vor tro er blevet bekendt med den tredje engels budskab i hedenske lande, er deres sympatier blevet vækket, og nogle har søgt at lære mere af den sandhed som har en sådan kraft til at forvandle hjerter og liv. Mænd og kvinder af alle klasser er blevet nået, og Guds navn er blevet forherliget.

For flere år siden, har jeg talt for en plan at bringe vort missionsarbejde og dens fremdrift frem for vore venner og naboer, og har henvist til Nehemias’ eksempel. Og nu ønsker jeg at tilskynde vore brødre og søstre til at studere denne mands erfaring på ny i bøn og tro og sund dømmekraft, som frimodigt spurgte sin ven kong Artaxerxes efter hjælp til at fremme interesserne i Guds sag. Lad alle forstå at når vort arbejdes behov kommer frem, kan troende genspejle lys til andre, kun når de, ligesom gamle Nehemias, drager nær til Gud og lever i tæt forbindelse med al lys’ Giver. Vore egne sjæle må være fast funderet i en kendskab til sandheden, hvis vi vil vinde andre fra vildfarelse til sandhed. Nu behøver vi at ransage Skrifterne ihærdigt, så vi, når vi bliver bekendt med ikke-troende, kan vi fremholde for dem Kristus som den salevede, korsfæstede, opstandne Frelser, bevidnet af profeterne, bevidnet af troende.

Idet vi ophøjer Golgatas kors for andre, finder vi at det ophøjer os. Lad enhver troende der nu står ved sin lod og sted, gribe det inspirerede arbejde som Kristus gjorde for sjæle, da han var i denne verden. Vi behøver den kristnes helts glød som varer til enden, og altid beskuer Ham som er usynlig. Vor tro må have en opstandelse. Uanset hvor vi er, og hvilke muligheder vi har, om de er begrænsede og udbredte, skal vi udøve en direkte indflydelse for det gode.

For at kunne fuldbyrde Guds hensigt som medarbejdere sammen med Ham, er det ikke nødvendigt at alle troende arbejder på samme metode eller hen ad lignende linjer. Der er ingen præcise linjer der er nedlagt. Lad Helligånden styre enhver medarbejder; og lad enhver være villig til at lytte til deres råd som er blevet valgt til at føre ud i menighedens forskellige aktiviteter. Således vil sandheden altid stå på fordelagtig grund.

Nogle kan bedst anbefale sandheden, ikke ved argument eller tale, men ved sandhedens levende principper, ved at føre et ærbart og ydmygt liv som pålidelige disciple til den sagtmodige og ydmyge Kristus. Det gælder især dem som ikke kan give en forstandsmæssig begrundelse for deres tro og for dem som har en iver der ikke stemmer overens med kundskab. Disse troende bør tale mindre i overbevisning om deres tro, og studere deres bibel mere, lade deres adfærd være et veltalende vidnesbyrd til kraft for gode for den sandhed der udøves i det villige hjerte og liv.

”Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer; dog med sagtmodighed og frygt.” [1 Peter 3,15.] Den frygt der omtales her betyder ikke mistillid eller rådvildhed, men passende forsigtighed, passe på alle punkter, så et uklogt ord ikke siges, eller ophidsende spændinger ikke får frit løb, og derved efterlader et dårligt indtryk på menneskesind, og afbalancere dem i den forkerte retning. Alle har stort behov for Gudsfrygt, ydmyghed og sagtmodighed, for at fremstille denne tids sandhed rigtigt.

Gud ønsker at enhver troende skal være en sjælevinder; og Han vil velsigne alle som ser på Ham i tillid for visdom og vejledning. Idet de bevæger sig vagtsomt, vandrer på visdommens vej, og forbliver sand mod Herren Israels Gud, Kristi renhed og enkelthed, åbenbaret i det praktiske liv, vil bevidne at de har ægte renhed. Alt hvad de siger og gør vil forherlige Hans navn som de tjener.

Den troende som er besjælet af en sand missionsånd er et levende brev kendt og læst af alle mennesker. Sandheden udgår fra hans læber med uforvanskede ord. Hans renhed og iver og hellige dømmekraft vokser eftersom dagene går, og den usynlige verden ser at han er i levende fællesskab med Gud og lærer af Ham. De ord som de omvendte læber taler er ledsaget af en kraft der berører de uomvendtes kolde hjerter; for endda dem der ikke kender Gud kan skelne mellem det menneskelige og guddommelige.

Mine brødre og søstre, mærker I den hellige sandheds helliggørende kraft i jeres hjerte og liv og karakter? Får I den forsikring som Gud, for Sin kære Søns skyld, har tilgivet jeres synder? Bestræber I jer for at leve med en samvittighed blottet for foragt mod Gud og mennesker? Beder I ofte til Gud for jeres venners og naboers skyld? Hvis I har fået fred med Gud, og har sat alt på alteret, kan du med gavn gå ind i sjælevindingsarbejdet.

Når der følges en plan som igangsættes for at føre andre til kendskab om den nærværende sandhed, og de forunderlige ting der følger med ved denne sags fremdrift, så lad os hellige os selv fuldt til Ham, hvis navn vi ønsker at ophøje. Lad os også bede alvorligt til fordel for dem som vi forventer at besøge, og bringe dem ved levende tro, en for en ind i Guds nærvær. Herren kender menneskers tanker og hensigter, og hvor let Han kan blødgøre os! Hvordan Hans Ånd ligesom en ild, kan underlægge det stenhårde hjerte! Hvordan kan Han fylde sjælen med kærlighed og omhed! Hvordan kan Han give os af Hans Helligånds nådegaver, og udruste os til at gå ind og ud, og arbejde for sjæle! Nådens overvældende kraft bør kunne mærkes i menigheden i dag; og den kan mærkes, hvis vi giver agt på Kristi råd til Hans efterfølgere. Idet vi lærer at besmykke Kristi vor Frelsers lære, skal vi visselig se af Guds frelse.

Til alle som er ved at påtage sig det særlige missionsarbejde med det blad der skal bruges til høstindsamlingskampagnen, vil jeg sige: Vær ihærdige og anstreng jer; lev under Helligåndens vejledning. Læg dagligt til jeres kristne erfaring. Lad dem som har en særlig anlæg, arbejde for ikke-troende på de højere steder, så vel som på livets lavere steder. Søg ihærdigt efter fortabte sjæle. Oh, tænk på det længselsfulde ønske Jesus havde for at bringe Sin hjord tilbage, som var gået på vildspor.

Våg efter sjæle idet de må aflægge et regnskab. I jeres menigheds og nabolags missionsarbejde, må I lade jeres lys skinne ud i så klare og faste stråler, at ingen kan rejse sig i dommen, og sige: ”Hvorfor fortalte du mig ikke om denne sandhed? Hvorfor tog du ikke vare for min sjæl?”

Lad os så være ihærdige med at sprede litteratur som er udarbejdet omhyggeligt til at de der ikke er af vor tro kan bruge. Lad os få de bedste ud af enhver anledning og fænglse de ikke-troendes opmærksomhed. Lad os lægge litteraturen i alle hænder som vil modtage det. Lad os hellige os selv til forkyndelsen af budskabet: ”Bered Herrens vej, gør en højvej i ørkene for vor Gud” [Esajas 40,3.] Guddommelige og menneskelige redskaber skal forene sig når dette store mål udføres. Nu er det dagen hvor vi står til ansvar. ”Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.” [Åbenbaringen 22,17.]