- Tilbage

brev nr 208, 29. juni 1906 - »Pastor George C. Tenney«

Tenney, G. C. - St. Helena, Californien, 29.juni, 1906
Dele af dette brev er publiceret i PM 314; MR760 27-28.
Pastor George C. Tenney
Kære bror:
Jeg har ord at sige til dig og til andre i Battle Creek. Jeg skal gå over grunden skridt for skridt, præcis som jeg ledes af Helligånden. Det er blevet vist mig at der er nogle i Battle Creek som er blevet bedraget af mænd der er knyttet sammen, for at støtte hinanden. Jeg kunne nævne enkeltpersoner, men det behøver ikke være nødvendigt.

Dit nuværende brev blev modtaget. Du skriver som en ærlig mand, og jeg tror du er oprigtig; men du er en stærkt bedraget mand. Tidligere havde jeg stor interesse for dine kampe. Jeg har betragtet dig som en mand der frygtede Gud og holdt Hans bud. Men da du forlod Australien og kom til Battle Creek denne sidste gang, og kædede dine interesser sammen med lægerne på sanatorier, begik du en alvorlig fejl. Du fulgte dine egne impulser i denne sag, i stedet for at bevæge efter Guds råd.

Vi lever I en tid af denne jords historie hvor mennesker må søge Guds råd, og ikke ledes bort fra deres pligtsposter, og bort fra sandheden, men af mennesker som egentlig ikke tror på Kristus. Lad ingen betragte det som sikkert at følge menneskers impulser. Bror Tenney, du er blevet dragt væk fra sandheden mere end du har vidst, og din forbindelse med mænd i Battle Creek har været til stor skade for dig. Lyset fra din tidligere erfaring er gået ud.

Jeg er overrasket og blev ked af at læse nogle af dine artikler i ”Lægemissionæren”, og særlig dem om helligdoms-spørgsmålet. Disse artikler viser at du er gået væk fra troen. Du har hjulpet med at forvirre vort folks forståelse. Den korrekte forståelse af tjenesten i den himmelske helligdom, er fundamentet for vor tro.

Var du blevet borte fra den forlokkende indflydelse som Satan udøver i vor tid i Battle Creek, kunne du have stået på fordelagtig grund.

Vi er meget kede af at se resultatet af at samle et så mange til Battle Creek. Prædikanter som har troet fundamentalt på de sandheder der har gjort os til det vi er – syvendedags adventister; prædikanter som tog til Battle Creek for at lære og fremholder Bibelens sandheder, er nu, når de bliver gamle og gråhårede, ved at vende sig fra Bibelens sandheder og acceptere hedenske læresætninger. Det betyder at det neste trin bliver fornægtelse af en personlig Gud, der nedbryder den tros bolværk, der er tydelig åbenbaret i skrifterne. Denne advarsel gives i Ordet: “i de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme.” [1 Timotius 4,1.]

Jeg må atter sige til vore folk: Hold jeres børn væk fra Battle Creek. Nogle af vore sundhedsmissionsarbejdere er blevet gennemsyret af hedenskab. Besnærende kætteri har grebet fat i sindene, og dets tråde er blevet indvævet i figurens mønster. Hvem er ansvarlig for at give unge mænd og kvinder en uddannelse, som har efterladt en ond indflydelse på deres tankesind? En fader skrev at to af hans børn blev sendt til Battle Creek, nu er den ene hedning, og den anden har opgivet hans tro på adventbudskabet.

De som ikke vandrer i budskabets lys må samle udtalelser p fra mine skrifter, som behager dem, og som stemmer med deres menneskelige dømmekraft, og adskilles disse udtalelser fra deres sammenhæng, og sættes ved siden af menneskers fornuft, får det til at se ud som om mine skrifter siger det, som de fordømmer. Jeg forlanger af jer, at ikke gøre sådan. Bruges mine skrifter sådan, og samtidig forkaster det budskab jeg frembar, for at rette vildfarelser, er det vildførende og upålideligt.

Jeg takker Herren for at den eneste sande og levene Gud stadig lever. Jesus Kristus påtog sig menneskelighed, for at gøre det muligt for mennesker, gennem tro, at få del i guddommelig natur, og undfly verdens lyster.

Enden er så nær at den vil komme uventet, som en tyv om natten; og hvis vi ikke er årvågne, skal vi ikke findes parate, og hvor lamper går ud, ikke rede til at møde brudgommen.

Jeg blev instrueret til at skrive nogle af disse ord:
”Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den. Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal I kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figener af tidsler? Således bærer hvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ bærer slette frugter. Et godt træ kan ikke bære slette frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, der ikke bærer god frugt, . . . . Ethvert træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Altså: af deres frugter skal I kende dem.” [Mattæus 7,13-20.]

Der er en gruppe mænd i Battle Creek som i dag ville have stået på den evige sandheds platform, hvis det ikke vildførende holdninger om vor Skaber ikke var blev accepteret, som det viser sig i ”Living Temple.”

Jeg fik præsenteret dr. J. H. Kelloggs farer — frsiterens listige og falske gerninger i hans sind – så klart som i dagslyset. Mennesker som burde kende deres pligt, kunne fremholde det for ham som de vidste var forkert. Alle som støtter ham, pådrager sig selv Guds mishag. De som burde erkende hans farer og vildfarelser har afvist lys, og derfor er de bedragede. Jeg kunne fortælle mange ting, men tiden er endnu ikke kommet.

I (Ezekiel 33,7-9), står der skrevet:
”Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl.”

Det sjette kapitel i Johannes er fuld af belæring til os. Studere det igen. Skaren troede ikke min Mster; hvorfor overrasker det mig at mennesker nægter at tro mig? Hvis verdens Genløser blev fornået og spottet, hvad skal jeg så klage over? Jeg prøver hele tiden at gøre det som jeg kan, for at lede mennesker til at sætte hele deres lid til Jesus Kristus, som gav sit Eget liv for at frelse sjæle. I over tres år har jeg sagt irettesættende ord som er blevet givet mig af Gud. Og nu skal jeg ikke nægte at give det budskab Gud har givet mig.

I (Johannes 6,35), og fremefter, læser vi:
Jesus svarede dem: »Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. Men jeg har sagt jer det: I har set og dog tror I ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort. Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min vilje, men hans vilje, som sendte mig. Og dette er hans vilje, som sendte mig, at jeg ikke skal miste noget af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste dag. Thi dette er min Faders vilje, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.«

“Da knurrede jøderne over ham, fordi han sagde: »Jeg er det brød, som er kommet ned fra Himmelen,« og de sagde: »Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis fader og moder vi kender? Hvordan kan han da sige: »Jeg er kommen ned fra Himmelen?«

“Jesus svarede og sagde til « dem: »Lad være at stå sammen og knurre! Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: »Og de skal alle være oplært af Gud.« Enhver, der har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen kun den, som er fra Gud, han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, som tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen og døde. Men dette er det brød, som kommer ned fra Himmelen, for at man skal spise af det og ikke dø. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.«

“Da kom jøderne i strid indbyrdes og sagde: »Hvordan kan han give os sit kød at spise?«

“Jesus sagde da til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Thi mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, han bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal den, der æder mig, leve i kraft af mig. Dette er det brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som det, jeres fædre spiste, og de døde dog. Den, som æder dette brød, skal leve til evig tid.« [Versene 35-58.]

“Da sagde mange af hans disciple, som havde hørt ham: »Det er en hård tale; hvem kan holde ud at høre på den?« [Vers 60.]

“Af den grund trak mange af hans disciple sig tilbage og vandrede ikke mere med ham. Joh.6,67. Jesus sagde da til de tolv: »Vil I også gå bort?« Simon Peter svarede ham: »Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord. Og vi er kommet til den tro og erkendelse, at du er Guds Hellige.« Jesus svarede dem: »Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv? Og dog er en af jer en djævel!« Han mente dermed Judas, Simon Iskariots søn, thi det var ham, som siden skulle forråde ham, skønt han var en af de tolv.” [Versene 66-71.]

“Dette sagde han i en synagoge, da han lærte i Kapernaum. Da sagde mange af hans disciple, som havde hørt ham: »Det er en hård tale; hvem kan holde ud at høre på den?« Men da Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple knurre de over dette, sagde han til dem: »Forarger det jer? Hvad da, om I får at se, at Menneskesønnen stiger der op, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” [Versene 59-63.]

Kristus præsenterede dem en lignelse. Han viser sig Selv i lignelse af det himmelske brød. Når Hans kød spises og drikke Hans blod, taler han i en lignelse, der repræsenterer sand og alvorlig tro. “De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” [Vers 63.] Alle som virkelig tager imod Hans ord skal aldrig sulte, og alle som tror på Ham skal aldrig tørste efter mere og helliggørende mad.

“Hid, alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk.” [Esajas 55,1.]

Læs og studer hele det femoghalvtredsindstyvende kapitel i Esajas.
”Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er »hellig«: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live.” [Esajas 57,15.]

Gud kalder alle som nu ser og forstå at tage stilling på Herrens side. Guds dadel er mod brødrenes anklager. Opbyggelsesværket for guds sags fremme over hele jorden, lægges åben frem for menighederne der tror den nærværende sandhed. Men Satan har manifesteret sin tilstedeværelse i de helliges samlinger. Nogle ukloge skridt er blevet taget, men sandhedens vogtere arbejder på Kristi side. Hvis menigheden stod på deres ren retfærdigheds grund, ville Satan få en overmådelig god grund til at anklage dem for uværdige for Guds gunst. Hvis Herren nogensinde har talt gennem mig, er der helt sikkert en klasse mennesker i Battle Creek, som har sat sig som anklagere. Gennem dem har Satan sine planer for at modarbejde de ting som Herren har lagt ud, og bør gøres for at bevise Hans arbejde alle steder.

I alle vore byer, sendes der medarbejdere ud for at så sandhedens frø gennem publikationernes medium, som proklamerer det sidste nådesbudskab til en falden verden. Men Satan står ved Herrens engels højre hånd, for at modsætte ham, og forhindre det arbejde som Gud har planlagt skal gøres. Han står som det folks anklager, som Gud har udpeget til at give det afsluttende budskab til verden. Nu træffes der beslutninger for tid og evighed.

“Derpå lod han mig se ypperstepræsten Josua, og han stod foran Herrens engel, medens Satan stod ved hans højre side for at føre klage imod ham. Men Herren,sagde til Satan: »Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?« Josua havde snavsede klæder på og stod foran engelen; men denne tog til orde og sagde til dem, som stod ham til tjeneste: »Tag de snavsede klæder af ham!« Og til ham sagde han: »se, jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på.« Og han sagde: »Sæt Et rent hovedbind på hans hoved!« og de satte et rent hovedbind på hans hoved og gav ham rene klæder på. Så trådte Herrens engel frem, og Herrens engel vidnede for Josua og sagde:. Så siger Hærskares Herre: Hvis du vandrer på mine veje og holder mine forskrifter, skal du både råde i mit hus og vogte mine forgårde, og jeg giver dig gang og sæde blandt dem, som står her« Hør, du ypperstepræst Josua, du og dine embedsbrødre, som sidder for dit ansigt: De er varselmænd! Thi se, jeg lader min tjener Zemak komme. Thi se, den sten, jeg lægger hen for Josua ? på den Ene sten er syv øjne ? se, jeg rister selv dens indskrift, lyder det fra Hærskares Herre, og på een dag udsletter jeg dette lands skyld. På hin dag, lyder det fra Hærskares Herre, skal I byde hverandre til gæst under vinstok og figenfræ.” [Zekarias 3,1-10.]

Jeg er instrueret at sige til menighederne: Stå fast på Kristi retfærdighed. Der er gang i menneskelige kræfter, som ikke har været på Herrens side i årevis. Josua, der var iklædt snavsede klæder, og stod foran Herrens engel, repræsenterer menighedsforsamlingernes forkyndertjenere. Menighederne fremstilles som iklædt snavsede klæder. Og forkyndertjenerne, som har fået betroet menighedsforsamlingerne i deres varetægt, afkræves, sammen med menighederne, at være ærlige og ydmyge i deres hjerter for Gud, og at faste og bede, så deres synder kan tilgives, og at Guds Søns sonoffer kan komme frem for Gud i oprigtig anger for synd.

Kristi bøn, som står i Johannes 17, kom frem for Faderen, for deres skyld. Herren Jesus fremviser sine forslåede hænder med sårene fra de grusomme nagler, der beder Faderen: Jeg har indgraveret min menighed – navnene på dem der tror på Mig – i mine hænders håndflader.

afsn nr:1
afsn nr:2
afsn nr:3
afsn nr:4
afsn nr:5
afsn nr:6
afsn nr:7
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:10
afsn nr:11
afsn nr:12
afsn nr:13
afsn nr:14
afsn nr:15
afsn nr:16
afsn nr:17
afsn nr:18
afsn nr:19
afsn nr:20
afsn nr:21
afsn nr:22
afsn nr:23
afsn nr:24
afsn nr:25
afsn nr:26
afsn nr:27
afsn nr:28
afsn nr:29
afsn nr:30
afsn nr:31