Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 00. 00 1881

Flytter til Battle Creek

Da jeg en formiddag åbnede min post, fandt jeg to breve fra vore søstre der appellerede indtrængende om råd og hjælp til at komme til Battle Creek. En søster sagde at hun ønskede at uddanne hendes børn der, og at hun også havde besluttet sig for at forlade sit nuværende hjem. På grund af hendes mands grusomme opførsel, følte hun at hun ikke længere kunne leve sammen med ham.   ret

Den anden søster skrev at hendes mand havde forladt hende for at tage til Kansas for nogle måneder side, og at hun intet havde hørt fra ham. Hun konkluderede at han måtte være død, og at hun var en enke. Hun havde fire småpiger som hun var ivrig efter at bringe til Battle Creek så de kunne nyde de privilegier menigheden og skolen gav her. Hun spurgte om passende plads til hende, og om der var noget arbejde, hvor hun kunne underholde sig selv. Hun ønskede også at hjælpe med i husholdningen, og hun håbede, hvis det havde usigt, at kunne betale igen for disse gaver. Hun anmodede om hjælp, sagde at hun var næsten desperat og havde mistet modet.   ret

Disse breve er kun eksempler af mange som vi hele tiden modtager. Skal vi opmuntre alle som ønsker at komme til Battle Creek, vil det være nødvendigt at bygge et fristed for fattige enker, svigtede hustruer, og hjemløse forældreløse. Hvis dette er det bedste vi kan gøre, og vore folk i de forskellige menigheder vil komme med midler til at bygge et sådant tilflugtssted, og støtte disse uheldigt stillede og berøvede, så kan Battle Creek åbne sine arme og byde alle velkommen der kommer. Men var det ikke en bedre plan at enhver Stat undersøger disse uheldig sager, og så hjælpe de værdigt trængende, og rådfører sig med dem som ikke gøre hvad de kan der hvor de er? Hvis disse afhængige mennesker ikke er underlagt menighedens røst, viser de sig som en uværdig hjælp fra deres egne brødre eller fra Battle Creek.   ret

Vi kender ikke til manges virkelige karakter og situation som appellerer os efter hjælp. Vi er ofte blevet narret. Der er en rigtig måde at få disse ting til at få den rette opmærksomhed. Lad de uheldigt stillede give deres appeller til formanden til deres egen konference, og hvis han ønsker erfarne personers råd i Battle Creek, så lad ham bringe sagens enkeltheder med brev. Dem som vil forhaste sig til Battle Creek uden at søge råd, og blive til byrde for menigheden, fortjener dadel for deres formastelighed.   ret

I årevis har enker, faderløse, svigtede hustruer, uheldigt stillede, den syge og fattige flyttet til Battle Creek, indtil det bærer en tung byrde som dens søstermenigheder intet ved af. En pligt påhviler menighederne i de forskellige stater at sørge for deres egne fattige, hjælpe dem, så vidt muligt, til at hjælpe sig selv. Skulle de gøre dette, ville der ikke vær så mange der kommer til Battle Creek med deres familier, som der må sørges for eller lide.   ret

Ude på landet, hvor frugter og grøntsager kan dyrkes i overflod, kan de fattige underholdes for langt mindre omkostninger end i byen, hvor folk kan betale kontakt for næsten alt de lever af. Igen, på et sted som Battle Creek føler de fattige tvunget til at bære klæder end ude på landet. Næsten enhver i vore landmenigheder bør nemt støtte to eller tre værdige familier som ikke kan støtte sig selv. Kristus sagde: ”I har fattige hos jer altid, og hvor som helst I vil kan I gøre noget godt for dem.” Idet I tager imod så mange fattige og uheldigt stillede, har Battle Creek berøvet andre menigheder for velsignelser, som de kunne have nydt.   ret

Vore prædikanter der arbejder forskellige steder, lytter til triste historier om fattigdom og lidelser fra enkeltpersoner og familier, og uden hensyn, adviserer de dem at tage til Battle Creek, hvor de kan finde arbejde på vore institutioner. De personer de anvises til dette kan de værdigste trængende, eller som det nogle gange har vist sig, de mest uværdige. Således er der kommet elementer ind i Battle Creek som har været til byrde for menigheden. De kræver konstant omsorg og bekymring, og bruger de penge menigheden har samlet, hvor næsten alle er fattige, og nød til at arbejde ihærdigt for deres daglige brød.   ret

Mange af de fattige som kommer føler at de må gøre noget for deres eget underhold. De beder om en stilling på vore institutioner. Nogle har været beskæftiget i falseafdelingen i forlagshuset, og er blevet betalt Chicago-priser for alt det arbejde der er udført. I ingen andre afdelinger er de ansatte blevet betalt med Chicago-priser. Disse personer er en byrde for Kontoret såvel som for Sanatoriet når de er syge. De er ikke til gavnlig hjælp. Et tilstrækkeligt antal effektive hænder må beskæftiges for at underholde deres steder, når de ikke kan arbejde. Således beskæftiges der i virkeligheden et større antal hænder end der er brug for. De pålidelige og virkningsfulde medarbejdere kan ikke undværes, og uden at medlidenheden for de uheldigt stillede holdes tilbage, hvem kan så tjene en smugle mere, endog når der betales gavmildt for alt det arbejde de gør.   ret

Selvom de fattige i denne verden, også hvis de var rige i troen, havde en oprigtig religiøs erfaring, og ville hjælpe med at bære byrder i åndelige sager, ville de bydes velkommen. Men mange i denne klasse som driver rundt blandt os, og som ikke lader til at have nogen byrde for Guds sag og arbejde. Hvis de ikke får særlig opmærksomhed, bliver de utilfredse, og afgør at kirken ikke har gjort deres pligt. Nogle vil ikke lytte til formaning eller irettesættelse. Den uregerlige tunge er langt mere aktive end hænder er. De hensvælger sig i kværulanti, og nogle tager fra Battle Creek for at bebrejde dem for deres naboers dør, som tager uklogt op, og Battle Creek gøres til genstand for uhellige beklagelse jalousi. Vi vil spørge dem der beklager sig, om de tog til Battle Creek for at hjælpe med at løfte byrden eller lægge deres egen byrde til, som yderligere belastning på en allerede overbebyrdet kirke.   ret

Battle Creek-menighedens pålidelige medlemmer har givet gavmildt til vore institutioner, og kritik om denne menighed er uretfærdige.   ret

Nogle som flytter til Battle Creek gør det af ærgerrighed. De kommer her for vindingens skyld, og de overvåger begærligt efter en anledning til at hjælpe sig selv på bekostning af andre. Dette er ikke mennesker som har ofret sig selv for Guds sag, og har sat midler i vore institutioner. De er mennesker som regner sig som gudfrygtige, og de må overvåges, for at de ikke udnytter enker og faderløse, fattige studerende, og den syge der kommer til sanatoriet. Disse mænd står til ansvar over for Gud for den indflydelse de udøver, og dem som støtter dem stå også til ansvar for deres uærlige, selviske adfærd.   ret

Vi beder indstændigt for Batte Creek-menigheden. Brødre i andre menigheder, lad ikke jeres virkningsløse og respektløse medlemmer drive her til. Giv Battle Creek Gudfrygtige menneskers hjælp som besidder karakterrrenhed; mennesker som ikke vil forlade deres pligt, som vil kæmpe for det rigtige, og fastholde Guds sags ære. Mange spørger i beklagelse?: ”Hvorfor er de så verdslige i Battle Creek? Hvordan kan det være at de næsten arbejder uophøreligt?” Hver familie som vore søstermenigheder lader komme til Battle Creek for at få omsorg og finansiel hjælp, øger nødvendigheden for dette stadige arbejde. Hvis disse kværulanter var mere ihærdige med arbejdet og mere ivrige i ånden, kunne de være til hjælp for os i Battle Creek. Så længe som der er stadig efterspørgsel, ikke kun efter fondsmidler, men efter ivrige medarbejdere der holder disse tilflyttende og foranderlige elementer fra at demoralisere menigheden, og pengekassen drænes, og trofaste medlemmer overbebyrdes.   ret

Battle Creek kunne have betalt for Tabernakel-bygningen for disse penge, hvis alle menighedsmedlemmer havde båret deres eget ansvar, i stedet for at lade dem falde her. I som udtrykker så megen bekymring for at Battle Creek-menigheden ikke bliver verdslig, hjælp os venligst med at holde jeres fattige og forlegne og uhelligede mennesker der hjemme. Hvis I sender dem her, så send kristne erfarne mennesker sammen med dem, og mennesker som har midler til at hjælpe os til at bære disse byrder. Jeg beder jer indstændigt, kvæl ikke organisationens hjerte ud, ved at tvinge jeres byrder på Battle Creek.   ret

Guds løfter er brede og udtrykkelige for dem som elsker deres næste som sig selv. Dem der forsømmer de fattige iblandt dem, forsømmer Kristus i form af hans hellige. Hvor meget lettere er det ikke hvor enhver menighed at sørge for sine egne fattige, bære de få byrder Forsynet har lagt på den, end at samle dem i den allerede overbebyrdede menighed i Battle Creek. Kan vore brødre og søstre ikke se at når der kommer flere mennesker er der flere at sørge for? Der er mænd og kvinder af alle slags organisation, med alle ejendommelige karaktertræk, der kræver opmærksomhed og disciplin, og hvis der ikke er nok af Gudfrygtige ansvarsbevidste mænd der står ved værkets hoved, må nogle blive overbebyrdet og falde på deres post.   ret

Gud er ikke tilfreds med denne ordning, at der handles uden klar tegn om pligt fra ham. Nogle mennesker som er nyttige i deres små menigheder, tager den tiltagende mani, og bliver rastløse og utilfredse. De tror at andre lokaliteter vil være bedre for deres familier. Hvis de ikke søger råd fra Gud, flytter de til Battle Creek, og i stedet for at mærke det, som enhver bør mærke, at det er deres pligt i Guds frygt at hjælpe menigheden, og være tilstede ved bedemøderne, parat til at tale og bede, tage ansvar som nogen må tage i menigheden, så går de præcis den modsatte vej. De ser at menighedsmedlemmerne ikke er helt korrekte, og hovedformålet bliver at finde nogle fejl hos dem, og gå og fortælle andre om det.   ret

I Battle Creek-menigheden er der stolthed, forfængelighed og manglende nøgtern tænkning. Men de som beklager sig om dette, vælger kammerater i denne ikke-helliggjorte klasse. Det er som om de har samme sindelag og dømmekraft. Vi behøver mænd og kvinder som kan se og påskønne det gode, det rene og standhaftige og så ved deres side og støtte og opmuntre dem.   ret