Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 1. januar 1880

Lovprisning forherliger Gud

Gud siger ved salmisten: ”Den, der ofrer taksigelse, ærer mig.” Gudstilbedelsen består mest af lovprisning og bøn. Enhver efterfølgere af Kristi bør engagere sig i den tilbedelse. Ingen kan synge som stedfortræder, frembære vidnesbyrd som stedfortræder, eller bede ved en stedfortræder. Som regl frembæres der for mange mørke vidnesbyrd ved socialle møder, smager mere af knurren end af taknemmelighed og pris.   ret

Da Guds ord blev talt i gamle dage til hebræerne, sagde Herren til Moses: ”Og alt folket svare amen!” Denne respons er deres sjæles glæd, er nødvendig som bevis for at de forstod de ord der blev talt og var interesseret i det.   ret

Da Guds ark blev bragt ind i Davids by og en glæde- og sejrssalme blev afsunget, svarede hele folket: Amen. Og David følte at han var fuldt gengældt for hans arbejde og uro ved dette glædelige almengyldige svar fra folket.   ret

Der er for meget formalitet i kirken. Sjæle går tabt for lys og kundskab. Vi bør være så knyttet til al lys kilde at vi kan være lyskanaler for verden. Herren vil have at hans tjenere som forkynder ordet får kraft ved hans Helligånd. Og folk som hører bør ikke sidde i døsig ligegyldighed eller glane tomt omkring, og ikke svare på det som siges. Verdens ånd har lammet disse åndelighed, og de vækkes til dette dyrebare genløsningstema. Guds ords sandhed tales til tunge hører, og hårde og uimodtagelige hjerter. Det indtryk den ikke-troende får fra disse kristendomsbekendere er noget andet end godt for Kristi religion. Disse sløve og ryggesløse mennesker viser den ærgerrighed og iver når de involverer sig i verdens forretninger, men ting af evig betydning optager ikke tankerne og interessere dem som verdslige ting. Guds stemme gennem hans budbringer er en behagelig sang; men dets hellige advarsler, irettesættelser og opmuntringer agtes ikke. Evige og hellige ting sættes på niveau med almindelige ting. Helligånden er såret. Kristus siger: ”Tag jer der for i agt, hvad I hører.” Disse er åndeligt døde, bekender at tilbede Gud, medens hjertet ikke arbejder. Der bør være en hjertelig, lysvågen menighed der opmuntrer og opretholder Jesu Kristi tjeneres hænder.   ret

Folk der bekender at tro sandhed kan være fortrolig med vor tros beviser, og alligevel være som det golde figentræ, som pralede med sit løv for verdens ansigt, men da det blev undersøgt af Mesteren, blev det fundet blottet for frugter. Frugtbare kristne vil være forbundet med Gud, og forstandige på Guds ting. Guds sandhed og kærlighed er deres meditiation. De har nydt godt af livets ord, og når de hører det blive udtalt fra talerstolen, kan de sige, ligesom de to disciple deres vandrede til Emmaus da Kristus forklarede dem profetierne om ham selv: ”Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os?”   ret

Alle som var forbundet med lyset vil ikke vil lade deres lys skinne til verden, og vil prise Gud i deres vidnesbyrd, prise Gud, som deres hjerter flyder i taknemmelighed af. Dem som har en vital enhed med Kristus vil glæde sig i forvisningen om hans kærlighed. Intet i verden kan gøre dem bedrøvelige som da Kristus glædede dem ved hans tilstedeværelse. Når de vandrer i lyset, vil de aldrig vanære deres bekendelse eller bringe skam over Kristi sag. Det er ethvert barns privilegium at lægge den guddommelige sandhed i sinde, med guddommelig sandhed, og jo mere han gør dette des livligere og klarere tankegang vil han få, for at favne Guds dybe ting. Han vil være mere og mere alvorlig og energisk, idet sandhedens principper føres ud i hans dagligdag.   ret

Vi bør alle arbejde sammen med Gud. Ingen dovendriverter anerkendes som hans tjenere. Menighedens medlemmer bør hver i sær føle at menighedens liv og fremgang påvirkes ved deres handlemåde. Dem i menigheden som har tilstrækkelige talenter til at involvere sig i nogen af livets forskellige kald, som undervisning, byggeri, fabrikation, og landbrug, vil generelt være forberedt på at arbejde for menighedens opbygning, ved at tjene i bestyrelser eller som lærer i sabbatsskoler, engagere sig i missionensarbejde eller fylde de forskellige embeder i forbindelse med kirken.   ret

Gud forlanger at de første, bedste og mest nyttige talenter skal bruges på at fremføre hans arbejde på jorden. Den samme iver og energi, takt og orden, om udøves i kontorlokaler, forretninger, og i den fine kunst, bør indføres i det religiøse liv, og udøves i Guds værk. Disse personer står til ansvar for de talenter de har fået af Gud at bruge dem til hans ære. Han kalder dem til at komme frem og hjælpe Herren imod den mægtige.   ret

Mange kan give penge fordi det koster mindre selvfornægtelse og selvopofrelse end at give sig selv. Nogle siger: ”Min forretning kræver al min tid. Så utallige er mine engagementer så presserende er hvad de forlanger, at jeg ikke kan give min tid.” Hvad er midlerne til hvis agenterne ikke bruger dem? Prædikanter kan ikke gøre en tiendedel af det nødvendige arbejde, for denne tid i sjælevinding og bevare menighedens livskraft.   ret

Gud ønsker, ikke kun at du skal give af dine midler, men at du skal give af dig selv. Han ønsker dig. Han kræver din personlige interesse, dine talenter. De allerbedste og mest livskraftige tanker bør bruges på hans sag og ære hans navn.   ret

Hvilke åbenbarelser vil der gøres på Guds dag, når hver enkelt vil se sit liv som Gud ser det! Hvilke tabte muligheder for at frelse sjæle! Hvor mange dyrebare timer er spildt på at følge tilbøjelighederne i stedet for at udføre pligterne! Hvor meget større fremme kunne gøres for at kende sandheden! Hvor mange talenter, som er givet af Gud til klog afbenyttelse, til at bruge på hans tjeneste, er blevet gravet ned i denne verdens bekymringer og forlokkelser! Hvor meget mere styrke og mod kunne der ikke gives det enkelte menighedsmedlem, som de kunne havde brugt på Gud og deres talenter blive brugt dem til hans tjeneste og ære. Og hvor mange sjæle kunne ikke være blevet frelst som de var kloge og først søgt Guds rige og hans retfærdighed.   ret

Hvad kan vi sig for at vække folk, der bekender til at være Kristi efterfølgere, til en fornemmelse af det højtidelige ansvar der påhviler dem? Er der ingen stemme som vækker dem til at arbejde, så længe dagen varer ved? Vor Guddommelige Mester gav sit liv til en ruineret verden. Hvem vil fornægte selvet, og gøre et offer for at frelse de sjæle som Kristus døde for? Kristus har efterladt os et eksempel med sit liv, så vi kan følge i hans fodspor og sikre os Himlens anerkendelse.   ret

Når vi betragter ting af evig interesse, vil det give os et sandt begreb om Guds ting. Den respekt og ærbødighed der tilkommer Gud vil udvises i det daglige liv og karakter. Sjælen vil komme i harmoni med himlen. Hele karakteren vil ophøjes og forvandles. Den troende vil gøres til Kristus lig, og til sidst opnå adgang ind i Guds stad.   ret