Review and Herald d. 1. januar 1884
Guds vurdering af verdslig visdom
"Lad ingen bedrage sig selv! Hvis nogen iblandt jer mener, at han er viis i denne verden, må han blive en dåre, for at han kan blive viis. Denne verdens visdom er nemlig dårskab i Guds øjne; thi der står skrevet: »Han er den, der fanger de vise i deres kløgt;« og endvidere: »Herren kender de vises tanker og ved, at de kun er tomhed.« Derfor skal ingen rose sig af mennesker! Thi alt hører jer til, hvad enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas eller verden eller liv eller død eller det, der er nu, eller det, der skal komme: alt hører jer til." Sådan er Paulus formaning til menigheden i Korint. Han vil ikke at de skal forblændes eller føres af vild af dem som var ”viis i denne verden.” Han erklærede at i stedet for at søge disse forskelle, må de blive tåber over for verdslig vise menneskers meninger, hvis de skal være kloge på Guds vurdering. Kloge tænkemåder, og fantasier ophøjes højt af verdens mennesker, som er tom og værdiløs i Himlens øjne. Ekstraordinære talenter betragtes ikke så højt; for helliges de ikke til Gud og ved hans Ånd, vil det snarere vise sig som en forbandelse frem for en velsignelse. ret
Apostlen fortsætter: ”Hvad enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas eller verden eller liv eller død eller det, der er nu, eller det, der skal komme: alt hører jer til; men I hører Kristus til, og Kristus hører Gud til.” Her vises de sande troendes privilegier. Det er meningen at apostles og forkyndertjeneres evner skal være dem til gavn. Alle Guds rigdomme åbnes for dem. Når de har Kristus, har de alt. Som hans udvalgte og genløste folk, er de medarvinger sammen med ham. Verden, med alt hvad der i den, er deres så langt den kan gøre dem godt. Selvo de ondes fjendskab vil vise sig som en velsignelse, ved at disciplinere dem til himlen. ret
”Alt tilhører dig.” Hvor dyrebar er denne forvisning! Guds nådes forvaltere, Himlens rigdomme står åben for dig. Her er overfloden uden grænser. Vi må have tro for at påskønne dette løfte, og modtage de velsignelser som det giver. Gennem den kan dens fylde fattes, alligevel er det ikke mindre skatte for den troende. Det er så bredt og dybt at skeptikeren forbavses; men troens barn beskuer Guds afskrift, og ser med glædelig tillid på hans ufejlbarlige ord. ret
“Denne verdens visdom er nemlig dårskab i Guds øjne”. Herrens bekendende folk værdsætter verdens visdom for højt, visdommen ovenfra søges for lidt. Mennesker kan have kendskab til den kristne lære, og alligevel forstå lidt af den kristne erfaring. Mange er skarpe, dygtige, hurtige med verdslige forretninger, skønt de kun har lille interesse, taktfølelse eller energi til Guds tjeneste. De udviser ikke deres skarphed og kløgt for at kunne se Satans påfund, og forsøge hvordan de kan overliste fjenden. De samler ikke alle deres kræfter for at lægge kloge planer, og anstrenge sig alvorligt og systematisk for at fremme Guds sag. Den visdom der udøves i verdslige ting bruges sjældent på åndelige og evige ting. På denne måde bevidner dygtige mennesker at de er mere kødelige end åndelige. ret
Enhver mand, uanset fag eller profession, bør sætte Guds sag som sin første interesse; han bør ikke blot udøve sine talenter for at fremme Herrens værk, men bør opelske sine evner i denne ende. Mange folk bruger måneder og år på at få et fag eller en profession, så han kan blive en succesrig medarbejder i verden; og alligevel anstrenger han sig ikke særligt for at opdyrke de talenter, som gør han til en succesrig medarbejder i Herrens vingård. Han har forvansket sine kræfter, misbrugt sine talenter. Han har vist manglende respekt for sin himmelske Mester. Det er Guds bekendende folks store synd. De tjener sig selv, og tjener verden. De kan have et kløgtigt navn, succesrig til finansiering; men de får ikke vokset ved at bruge de talenter som Gud har givet dem til hans tjeneste. Verdslig taktfølelse bliver stærkere ved brug; det åndelige bliver svagere ved passivitet. ret
Nu er det en tid hvor disse talenter, der bruges i Guds sag, vil have større virkning for at opbygge hans rige. Men Satan har overgået os i denne sag. Nu må vi møde en klasse mennesker som har opdyrket deres kræfter til hans tjeneste. De har opmuntret til at betvivle sandheden og Guds ord; de har prøvet at finde fejl og brister. Nogle prædikanter gør det til deres eneste mål at rokke ved tro, og få sjæle til at drive af sted uden anker. En opblæst kappestrid gør dem ivrig for kamp. Nogle som ønsker ophøjelse, søger at gøre opmærksom på sig selv ved gætterier og rapportere ondt om Kristi tjenere. De har ikke belæg for at føre direkte anklage, de smider tilslørede hints ud, en antydning, og sår derved tvivlens frø at spire i hjerter som giver god grobund. ret
Der er mennesker der bekender gudsfrygt som forfølger, falske lærere, fristere og lokker. De har optrænet deres talenter til dette værk; og de bruger al snilde til at udbrede vantro, ugudelighed, vantro og tøjlesløshed. De arbejder sammen med Satan, arbejder med samme iver, flid og succes, for at drage sjæle bort og efter dem. Havde Kristi efterfølgere optrænet deres evner, kunne de være vise på frelsen, i stand til at se Satans påfund; om de var medarbejdere sammen med Gud, ville vi nu have en hær af trofaste mænd, parat til at forsvare sandheden, og imødekomme og udstille de ugudeliges bedrag med succes. ret
Evangeliets tjenere opbygger Herrens tempel, - bygger på den grundsten, som er Kristus selv. Paulus siger: ”Så skal det engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; . . . hvordan enhvers arbejde er.” Vi bygger for evigheden. Nu er det dobbelt så vigtigt at vi passer på hvordan vi bygger. Hvis vi giver efter for tvivl og vantro, indfører vi værdiløst materiale til hjørnestenen. Det er kun når vi arbejder i tro, at vi kan tilføre bygningen det dyrebare og varige. ret
Mange som driver rundt i mørke og vantro plukker brister i bibelen, og indfører overtroiske påfund, ubibelsk lære, og filosofiske spekulationer; andre fremkalder uvæsentlige spørgsmål og diskussioner, som trækker Guds tjenere væk fra deres opbyggelsesarbejde, får dem til at spilde deres tid og miste deres arbejde. De som lader forhindre på den made, giver plads til Satan, og omgiver deres egne sjæle med en tvivlens og vantroens atmosfære. Når de bruger tid på dette, kunne de i stedet for bringe guld, sølv og ædelstene til at lægge Fundamentet. ret
Det er vort arbejde at styre sjæle til de levende orakler. Vi må bringe dem en sund lære, den tro de hellige fik overdraget. Vi må vise dem sandheden i sin skønhed, så de kan ledes til at opgive fejlene. Vi må instruere dem i tro, kærlighed, lydighed og håb, så de ved megen bøn kan ”vokse til et helligt tempel i Herren”. Dommens dag vil prøve ethvert menneskes arbejde. Lad os således bygge så vort arbejde kan klare de hårde prøvelser. ret
Paulus siger: ”Således skal man se på os: som Kristi tjenere og husholdere over Guds hemmeligheder! Af husholdere kræves nu i øvrigt, at de skal findes tro.” For at være trofaste forvaltere af Guds mysterier, må vi ikke kvie os ved at give de nødvendige advarsler og irettesættelser. Selvom menneskenes hjerter kan vi opløftet i stolthed, og de nægter at blvie advaret, må vi stadig gøre vor pligt. De som afviser irettesættelsen kan være mænd som verden ærer; men hos Gud er de tåbelige i deres visdom. På has eget tidspunkt, vil han udstille det tomme i deres spekulationer, og gøre deres råd til ingenting. ret
En mand af største troskab, er en værdifuld forvalter, selvom han ikke har gjort så store bedrifter som andre gør. Ham som prøver at fremme sandheden til Guds ære og sjæles bedste, uden personsanseelse og upåagtet sit eget velvære, interesse, eller – et sådant menneske vil værdsættes højt, selvom han ikke er så lært eller veltalende. Han er Guds adelsmand. I Himlens øjne viser han den højeste type af manddomskraft. ret
Når retten skal sættes, og bøgerne skal åbnes, vil der ske mange forbavsende afsløringer. Mennesker vil ikke så sådan ud som de gjorde i menneskers øjne og efter begrænset dømmekraft. Skjulte synder vil lægges åbent frem for alle. De motiver og intentioner som har været skjult i hjertets mørke kamre vil åbenbares. Listig ærgerrighed, selviske hensigter, vil kunne , hvor det ydre kun fortæller om et ønske for at ære Gud og gøre godt mod mennesker. Hvilke afsløringer vil der gøres. Mennesker med rene motiver og sande og ædle hensigter, som nu ringeagtes, forsømmes, bagtales og foragtes; men så vil de se ud som de er, og vil æres med Guds anbefaling. Hykleriske ærgerrige lærer som nu beundres og ophøjes af mennesker; men Gud som kender hjertets hemmeligheder vil afklæde det bedrageriske dække, og afsløre dem som de er. Enhver hykler vil få taget masken af, enhver troende der bliver bagtalt, vil blive retfærdiggjort, og alle Guds trofaste forvaltere vil anerkendes og belønnes. ret
Ikke alle som tager Kristus i sit navn og bærer hans kendemærke er af ham. Jesus siger: ”Følg mig.” Er de, som giver efter for syndige vaner og nyde verdens tosserier, er de Kristi børn? Kan vi se Frelserens fodspor på den sti de betræder? Følger de Kristus som forsømmer de religiøse pligter? Har de et lifligt samfund med ham? Lader de deres lys skinne for mennesker? ret
Brødre og søstre, følger vi i Hans fodspor som ikke søgte sin egen vilje men sin Faders vilje? Hvis vi ikke har Kristi Ånd, er vi ikke hans. Vi kan ikke tjene to mestre. Vi kan ikke tilhøre Kristus og Belial. Hvis vi tilhører verden med vore vaner og skikke, tilhører vi ikke Kristus. Vi kan være hans, i den forstand at skovens jord og dyr er hans, men vi er ikke hans udvalgte. Vi skal være rede til at stå som Guds forvaltere, kun som vi er i Kristus. Alene ved hans nåde kan vort liv være sådan at det fremmer sandhedens sag. Vi må lære i Kristi skole, hvis vi vil have visdom til at gøre Kristi gerninger. ret
For at tilhøre Kristus, skal vi være helliget hans arbejde, bruge alle sindets kræfter og alle kroppens lemmer til at gøre hans vilje og fremme hans ære. Det er at åbne hans ords hjerte, og åbenbare hans kærligheds vidnesbyrd. Det er at have Kristus formet inden i, herlighedens håb; og betragte hans uforlignelige yndigheder indtil sjælens overvældende hyldest skal være: ”Hør hvad Herren har gjort for mig.” ret
Gennem apostlenes ord, taler den Guddommelige Visdoms røst til os, som den taler til menigheden i Rom for attenhundrede år siden: ”Thi kødets attrå er døden, men Åndens attrå er liv og fred.” ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | Herren kommer 1128 |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |