Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 01. januar 1889

De nuværende kriser

Vi føler dybt for menighedens nuværende tilstand, hvis medlemmer længe har kendt til de begivenheder som vil ske nær ende tidens fuldbyrdelse af den profetiske historie. Kristus kommer i kraft og stor herlighed, og de døde skal "dømmes efter de ting som er skrevet om dem i bøgerne, efter deres gerninger." Ham som står som vor mellemmand; som hører alle anger bønnerne og bekendelserne; som er fremstillet sammen med en regnbue, symbolet på nåde og kærlighed, der omkranser Hans hoved, skal snart standse Sit arbejde i den himmelske helligdom. Så vil nåde og barmhjertighed stige ned fra tronen, og retfærdigheden tage deres plads. Han som hans folk har ventet på vil påtage sig Sin ret - embedet som Højeste Dommer." Faderen . . . . har overdraget al doms arbejde til Sønnen . . . . og han har også givet ham myndighed til at udøve dom, fordi han er Menneskesøn." Det er ham, siger Peter, som har forordnet at "dømme levende og døde." "Han har udpeget en dag, hvor han vil dømme verden med den retfærdighed som mennesker har forordnet."   ret

Deres tro og tålmodighed som har ventet længe, er stærkt prøvet. "Det udskudte håb har gjort hjertet sygt;" og råbene er kommet frem til Gud: "Herre, hvor længe?" Men nu opfyldes tegnene, - folk rejser sig imod folk, opjagende katastrofer på land og i havet, hungersnød, pest, forfærdelige storme, fejende vandfloder, store kæmpebrande. Alt dette bevidner at vi nærmer den store fuldendelse. Råbet som går op til Gud fra de ventende mennesker, vil ikke være forgæves. Svaret vil komme: "Det er sket." "Han som er uren, lad ham stadig være uren; . . han som er hellig, lad ham stadig være hellig." Kan menigheden betragte denne stund med rolig ligegyldighed?   ret

Krisen er nu over os. Slaget skal føres mellem Bibelens kristendom og mennesketraditioners kristendom. Er vor nuværende sovende tilstand ikke en forbryderisk forsømmelse? Der må gøres afgjorte fremadskridende bevægelser iblandt os. Vi må vise verden at vi genkender de begivenheder som nu finder sted i forbindelse med den Nationale Reformbevægelse, opfyldelsen af profetien. Det som vi har, i de sidste tredive eller fyrre år, er proklameret vil komme, er nu her; og at basunen hos enhver vagtmand på Zions mure hæver sig til alarm.   ret

Profetien fremstiller protestantismen med horn, der ligner et lam, men taler som en drage. Vi begynder allerede nu at høre dragens røst. Det er en satanisk kraft, som driver søndags bevægelsen, men dette er skjult. Selv de mænd, der er engagerede i arbejdet, er blinde for de resultater, som vil følge efter deres bevægelse. Lad ikke Guds lovlydige folk være tavs på dette tidspunkt, som vi situationen fint acceptabelt. Vi er stillet i udsigt at føre en stadig krig, med risiko for fængsling, miste ejendomme endog livet selv, for at forsvare Guds lov, som er gjort ugyldig af menneskers love. Denne bibeltekst vil blive citeret for os: "Enhver skal underordne sig de øvrigheder, . . . . , og de, som findes, er indsat af Gud."   ret

Da disciplene forkyndte Kristus og ham korsfæstet, efter hans opstandelse, befalede myndighederne at ikke sige noget mere eller undervise i Jesu navn. "Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Døm selv, om det i Guds øjne er ret at lyde jer mere end Gud; for vi kan ikke lade være at tale om det, vi har set og hørt." De fortsatte med at forkynde Jesus og ham korsfæstet, og derefter oprejst fra døde. Den syge blev helbredt, og tusinde blev føjet til menigheden. "Da trådte ypperstepræsten frem tillige med alle dem, som holdt med ham, nemlig saddukæernes parti, og de blev fulde af nidkærhed. Og de lagde hånd på apostlene og satte dem i offentlig forvaring."   ret

Men himlens Gud, universets mægtige Hersker tog denne sag i sine egne hænder, for mennesker førte krig imod hans værk. Han viste dem tydeligt at der er en hersker over mennesker, hvis myndighed må respekteres. Herren sendte sin engel om natten for at åbne fængsels dørene; og han bragte disse mænd ud, som Gud havde hvervet til at gøre sit arbejde. På den måde ser vi at disse regler ikke er i harmoni med Guds ord. De havde med i deres rådslagning, de ville ikke have befale disciplene til at gå imod hans vilje. Herskeren "forbød dem aldeles at tale eller lære i Jesu navn." men den himmelske budbringer blev sendt af gud og sagde: "Gå hen og træd frem i helligdommen og tal til folket alle livets ord!"   ret

Dem som forsøger at tvinge mennesker til at overholde en pavemæssig institution, og træde på Guds myndighed, gør det samme arbejde som de skriftkloge, farisæerne og saddukæerne i apostlenes dage. Da lovene fra de jordiske herskere kommer i modstrid med lovene fra universets højeste hersker, hvordan vil dem, som er Guds loyale undersåtter være oprigtig imod ham.   ret

Den nationale reformbevægelse, at verden og menigheden har taget hinanden i hænderne for at gøre noget, vil vise den samme modstand, hovmod, arrogance og intolerance, som har været fremherskende de sidste tider. Magterne fra menneskers råds samler har påtaget sig guddommelig ret, knuse deres despotiske vilje, samvittighedsfriheden og den enkeltes ansvar; og fængsling, landsforvisning og død er følgen for alle som modsætter deres diktater.   ret

Mange vil sige, at der ikke er nogen udsigt til at pavemagten nogensinde vil blive genoplivet. Men den vil vinde sit herredømme tilbage, vil det blive ved hjælp af protestantismens højre hånd. Hvis den fra menneskelige bevillinger bliver givet lovmæssig magt, vil forfølgelsens flamme igen blusse op mod dem, der ikke vil ofre samvittigheden og sandheden til fordel for pavemagtens vildfarelser. Når først den kristne verdens tanker er vendt bort fra Gud, og hans lov er blevet nedværdiget ved at menneskene træder på hans hellige dag, da vil de være villige til at tage ethvert skridt på den vej, som Satan måtte ønske.   ret

Nogle hævder at den katolske religion ikke er det som den tidligere var; at de principper som protestanterne ikke kunne gå med til, og straks satte en krig op imod det, fremholdt katolikkerne i deres dage i uvidenheds- og barbari. De siger at den nuværende høje mentale udvikling hos folk, vil aldrig lade dem få dem til at gennemføre fortidens planer, - tvinge samvittigheden til religiøse emner. Men der er intet i Skriften der forsikrer os imod pavedømmets genindsættelse. I dag er protestanter et selvtilstrækkeligt og verdenselskende folk; men de må have en religion, og foretrække de bestående former og ydre opvisning, frem for Jesu Kristi enkle religion. De er for kloge i deres egen indbildskhed til at kunne søge Gud efter råd og vejledning, - og åbne den Vejlednings bog som peger dem til den eneste vej, som fører til himlen. De lukker deres egne hjerter for Jesus i hans ydmygelse, selvfornægtelse, selvopofrelse, og åbner døren for Satans bedrag.   ret

Medens den protestantiske verden, med sin indstilling, gør indrømmelser over for Rom, bør vi vågne op og forstå situationen, og se kampen for os og hvad den egentlig fører med sig. Medens mennesker sover, har Satan i al hemmelighed sået rajgræs. Lad vagtfolkene nu opløfte deres røst som en basun, og give det budskab som er nærværende sandhed for denne tid. Lad dem vide at vi er i en profetisk historie, at den sande protestantismes ånd må vække hele verden til at mærke værdien i religiøs frihed, så længe dette nydes.   ret

Dette folk er blevet højt favoriseret af Gud. Det har været det største center for religiøs lys og frihed. Oh, sov ikke nu, og føl ikke i din passivitet at du gør Guds vilje! Erfaringen hos Guds lovlydige folk skal svare til de begivenheder som trænger sig sammen over os.   ret

Det bør være forretningen hos alle retfærdige i dette land, når de ser tegnene på farerne nærme sig, at rejse sig til handling, og ikke sidde stille forventende fordærv, trøste sig med troen at dette værk må i gang, fordi profetien har forudsagt det, og at Herren vil beskytte sit folk på trængslens dag. Effektive, inderlige bønner bør stige op til Himlen, at denne ulykke må udskydes; for vi er ikke parat til at møde den.   ret

For hver time der går, er med aktivitet i de himmelske sale, at gøre et folk rede på jorden til at gøre deres del for de store scenerier som snart kommer over os. Disse flygtige øjeblikke, som synes af så lidt værdi for os, er at store evige interesser. De former vore sjæles skæbne til evigt liv eller evig død. De ord vi siger i dag siger i folks ører, de gerninger vi gør, ånden i det budskab vi frembærer, vil være af smag for liv til liv eller af død til død for menneskenes sjæle. Vi må vaske vore karakterklæder i Lammets blod. Hvis vi vil være hellige der oppe, må vi først være hellige nede.   ret

Vi har mistet megen tid på passivitet, fordi vi ikke indser hvilken tid vi lever i. Det angrer vi, og vi ydmyge vore sjæle for Gud, beder ham om tilgivelse for at sove på vor pligts post, og lade fjenden få fortrin over os. Mange har valgt at ikke gøre noget, selvom de burde være ihærdige for at afvise fjenden. Lad nu din tjeneste blive helliget til Gud. Tag rustningen på til et ihærdigt arbejde, og sig: "Her er jeg Herre, send mig."   ret

Det er væsentligt at vi beder meget til Gud, så hans stemme og kraft fastholdes for sit folks skyld, og at englene kan holde de fire vinde tilbage indtil sandheden er proklameret fuldt ud, og Guds tjenere er beseglede på deres pander. Gud er ikke tilfreds med sit folks optræden. Satan tager verden til fange, og skildvagterne for Gud og sandheden lader ham gøre det. "Vær årvågne, stå fast i troen, vær mandige, vær stærke!" Stå op, og kom til fronten, Vær trofast, og forsvar din religiøse frihed.   ret

Mange i vort folk står opført i Himmelens bøger som værende dovne tjenere. De har begravet deres talenter af penge og evner i verden, og det arbejde, de skulle have gjort, er ikke blevet udført. Nogle, som Herren har betroet midler, har elsket at leve behageligt og har derfor ikke gjort et arbejde i frygt og kærlighed for Gud. Mange har forladt de små menigheder for at komme ind i store, hvor de ikke påtager sig noget ansvar og kun er i vejen. De mister deres åndelige styrke, fordi de gør så lidt for sandhedens udbredelse. Hvad vil de have at svare Mesteren, når han siger; Gør regnskab for den forvaltning.?   ret

Vi er ikke beredt for den store prøve, som søndagslovens gennemførelse vil blive for os. Lad medlemmerne i vore kirker blive missionær for Mesteren; lad dem ikke blive siddende i magelighed og ligegyldighed; men lad dem gå ud og arbejde for Gud. Deres åndelige muskler er næsten svundet helt ind af passivitet Gå ud af lejren, frembær beredelsen for Kristus og sandheden. Arbejd i dag i Herrens vingård. Gå ud på hovedvejene og bivejene, og oprør folk til at ransage sandheden. Ve over alle som bekender at vandre i lyset, som alligevel har det nemt i Zion. De optager de Gudgivne retfærdighedsstråler, men spreder ikke lyset til andre. Lignelsen om den utro tjener som skjulte sin Herres penge, fordømmer dem, og de klassificeres iblandt dem som nægter at være medarbejdere sammen med Jesus Kristus, og selvisk sørger for deres eget behag, og lader dem som Kristus døde for, at gå fortabt uden kundskab til den sandhed som Gud allernådigst har givet dem. Dem som har taget imod åndeligt lys, kan blive mørkets grobund, hvem Kristi ord kan anvendes på: " Hvis nu det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort bliver så ikke mørket!"   ret

Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv. Måtte denne udtalelse være oprigtig over for Guds folk, hvem han har betroet den hellige skat, at kende hans lov.   ret

Selv ved I jo god besked om, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når de siger: Fred og ingen fare! da er undergangen pludselig over dem. Der hvor mange har haft lys og beviser, siger de Hvor er løftet om hans komme? og erklærer at alle ting fortsætter som de var fra begyndelsen, vil de frygtelige realiteter fra Guds dag bryde løs over dem. Folks blindhed i denne slægt er helt ud over hvad der kan siges.   ret

Ethvert sandt Guds barn bør nu spørge: "Hvad vil du have at jeg skal gøre? Brødre, gør noget for Kristi skyld, og gør det nu. Der er satanisk påvirkning over alt omkring os, og det må imødekommes og modstås. Det rajgræs som er blandet med hveden, vildfarelse med sandhed, kulde med iver, mørke med lys. Der ses tilbage på vor første kærlighed. Vi må kæmpe ædelt i modgang og fare, midt i Guds trængsler og prøvelser. Vi må være rige på tro og gode gerninger. Budskabet til Laodikea menigheden kan anvendes på dem som var opbevaringssted for den rige sandhed. Denne kirke skiller sig ud i profetien ved den store bekendelse for større lys; alligevel var den fyldt med åndelig stolthed og religiøs lunkenhed. De havde en religiøs teori, men manglede den moralske kraft og hellighed. De blev erklæret for elendige, fattige, blinde og nøgne. Oh om vort folk ville indrømme faren, og give agt på det Sande Vidnes råd: "At købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, . . . . og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se."   ret

Vil vi nu, med et så stort lys, gøre et offer for Jesus, som blev fattig for vor skyld, så vi ved hans armod kan blive rige? Vi må stå op, og i et medynkende og alvorligt arbejde for mesteren, tage del i hans kærlighed for sjæle, i hans tro på Gud, så han kan være hos os, ved os, og gennem os.   ret