Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 2. januar 1900

Snart vil den sidste bøn for syndere være blevet opsendt, den sidste tåre fældet, den sidste advarsel givet, den sidste bønfaldelse foretaget, og barmhjertighedens blide stemme vil ikke længere blive hørt. Det er derfor, Satan gør så store anstrengelser for at sikre mænd og kvinder i hans snare. Han er kommet ned med stor kraft, idet han ved, at hans tid er kort. Hans særlige gerning er at sikre bekendende kristne i hans rækker, så han gennem dem kan lokke og ødelægge sjæle. Fjenden spiller livets spil for enhver sjæl. Han arbejder på at fjerne alt fra os, der er af en åndelig natur, og i stedet for Kristi dyrebare dyder at fylde vore hjerter med den kødelige naturs onde egenskaber, had, ondsindet mistanke, misundelse, kærlighed til verden, kærlighed til selvet, kærlighed til fornøjelse og livets stolthed. Vi behøver at styrkes imod den indtrædende fjende, som virker med al uretfærdighedens forførelse i dem, der fortabes, for medmindre vi beder og er årvågne, vil disse onder komme ind i hjertet og fortrænge alt, hvad der er godt.   ret

Mange bekendende kristne er godt repræsenteret ved den vin som slynger sig på jorden og vikler sin tråde omkring rødderne og det skrammel som ligger på dens sti. Til alle disse kommer budskabet: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« Der er betingelser der skal imødekommes hvis vi vil være de velsignede og ærede hos Gud. Vi skal skille os ud fra verden, og nægte at røre ved de ting som vil skille vor hengivenhed fra Gud. Gud har det første og højeste krav på Sit folk. Sæt din kærlighed til Han og til himmelske ting. Dine slyngtråde må skilles fra alt jordisk.   ret

Du formanes til at ikke røre ved urene ting, for rør du ved dette, vil du selv blive uren. Det er umuligt for dig at forene dig med dem som er fordærvede, og stadig forblive ren. ”Hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar?” Gud og Kristus og de himmelske hære vil have mennesket til at vide, at hvis det forener sig med det fordærvede, vil det blive fordærvet. Der er blevet banet tilstrækkelig vej så vi kan rejse os fra jordens lavland, og få vor hengiven fæstnet på Gud og på himmelske ting.   ret