Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 2. januar 1872

Pas på gæstesengen.

I vort omrejsende liv har vi lidt meget når vi sover i senge der ikke bruges dagligt. Senge som ikke dagligt udsættes for luft og sollys, vil samle fugt. Og der er kun nogle få som forstår det nødvendige at få sol og luft til at komme frit ind i soveværelset, så sengen og sengetøjet kan holdes helt tør og fri for urenheder.   ret

Senge har ligget ubrugt i dage, endog i uger, og i den fugtige årstid er der fare for deres helbred og liv som sover i dem. Når der ventes gæster, bliver kakkelovnen i gæsteværelset måske sat op for første gang, og tændes ild i den, og gæsteværelset åbnes. Og det betragtes som nok forberedelse for at vennerne får det godt. Men sengen og sengetøjet, skilles ikke nok ad og luftes, og er ikke sikkert for nogen at bruge.   ret

Jeg har en meget dårlig erfaring med at sove i fugtige senge. Jeg sov med mit to måneder gamle barn i et nordvendt sengeværelse. Sengen havde ikke været brugt i to uger. Der blev tendt op i værelset, og blev betragtet som nødvendigt. Næste morgen følte at jeg var blevet forkølet. Mit barn lod til at have fået meget smerte, da det blev bevæget. Hans ansigt begyndte at svulme op, og han blev plaget af rosen i en meget irriteret form. Mit barn led meget i fire uger, og døde til sidst, en martyr for en fugtig seng.   ret

Nogle få uger senere, ledsagede jeg min man, og opfylde to aftaler på forskellige steder. På fire af disse steder var vi uheldige med den udpegede gæsteseng i lokaler der stødte ud til modtageværelset. Kakkelovnen stillet op i modtageværelset stødte op til disse sengeværelser, den dag vi skulle komme. Der var kommet fugt ind i alle dele af disse uopvarmede og uventilerede værelser. Vinduerne var ikke blevet, åbnet, og var nøje dækket med tapet, og udenfor dette et forhæng, og rulle gardinerne var omhyggelig lukket. Luften havde ikke fået lov til at cirkulere frit igennem huset, og det dyrebare sollys blev lukket ud som om det var en fjende. Hvorfor var der overhovedet vinduer, når de ikke blev brugt? Det ville havde sparet omkostninger at have gjort disse huse uden vinduer. Vore velmennede venner tog hjerteligt imod os, og vi burde have nydt vort besøg, om det ikke var for den frygtelige gæsteseng.   ret

Af de to steder vi besøgte, blev vi ganske alvorligt forkølede af at sove i deres fugtige, og uplejede senge, og vi lider meget af gigt; men prøvede at opfylde vor aftale. I den tredje fugtige seng, lå vi næsten en time og prøvede at få varmen; men klæderne var bogstaveligt talt våde. Vi var faktisk nød til at kalde på vore venner; for vi følte at det var skæbnesvanger for liv og helbred at blive i den fugtige seng. Vore venner fornyede deres ild med glæde, og sengetøjet blev fjernet fra sengen og tørret grundigt.   ret

Vi vendte hjem fra rejsen, og vi led i flere måneder. Jeg var bange for at jeg skulle blive krøbling for livet. Min mand led af bryst og lungesmerter, og han fik en hård hoste i månedsvis. Efter tre måneder kunne jeg gå efter næsten hjælpeløs lidelse, og omhyggelig behandling, ved Guds barmhjertighed.   ret

På vor sidste rejse blev vi udsat for “død i gæstesengen.” Vi var blevet forkølede, som havde sat sig på lungerne, fået smerter i kødet. Siden vor frygt var vækket, har vi varet forsigtige, og har stillet mange spørgsmål om vore senge. I nogle tilfælde har vi fjerne sengetøjet, og har tørret det ved ilden, før vi turde lægge os til at sove. Dette kunne give indtryk af at vi var meget fintfølende og måske vanskelige. Vi ved godt at vi er vanskelige. Vi værdsætter det liv som Gud har bevaret, ved et mirakel på hans barmhjertighed, fra gæstesenge, fugtige og mugne senge.   ret

I tilfælde af alle disse senge, hvor luften ikke cirkulerer igennem lokalet til dagligt, bør sengetøjet fjernes og tørres grundigt ved ilden, før der soves i det. Soveværelset burde have vinduerne oppe hver dag, og luften burde cirkulere frit igennem lokalerne. Gardinerne burde trækkes bort fra vinduerne. Tapetet burde fæstnes tilbage. Og det velsignede sollys burde bydes inden for, og oplyse og rengøre ethvert soveværelse i huset.   ret

Nordveststaternes kristne advokat taler rørende over dette emneunder overskriften: “Død i gæstesengen.” En gang hvor jeg skulle møde en prædikant tidligt om morgnen efter at konferensen var udsat, tog jeg til hans bosted, en af det udvalgte i byen. Han og hans værelseskammerat gjorde deres toilette, og afslørede deres tilstedeværelse ved hæshed og næsten uophørlig hoste. Deres beværtning var meget gæstfri; men de var blevet henvist til ”Gæsteværelset” i en elegant afdeling, for de bedste gæster. Den rummelige og given seng havde et indbydende udseende, men en fugt og muggen lugt. Faktisk afslørede hele afdelingen en foruroligende fremmedhed over for solskin. Men det var det ”bedste værelse”, og alle informationer fra dem, at både værelse og seng var fugtige lod til at være ubehøvlede og utaknemmelige. Så de beboede lokalet og sengen, og blev forkølede, med den virkning at en døde, og den anden stadig lider.   ret

”En bleg og mager lidende sagde for ikke så længe siden: ‘Jeg tror at jeg ville kunne besøge mine aftalesteder kun nogle få gange mere, hvis venner ikke vedholdende ville lægge mig bort i deres kolde gæsteværelser og fugtige senge.’ Når disse sager har gået deres gang, kan doktoren sige: ’Død af lungebetændelse,’ men flere ville forstå dem hvis de sagde: ’Død af at sove i gæstesenge’."   ret

”Gode folks motiver kan ikke betvivles; men uforvarende slår de ihjel af venlighed. I broderskabets navn: Hvis vi skal overnatte i gæsteværelset, og sove i gæstesengen, skal de være tørre og luftede. Vi vælger visselig ikke at være selvmordere af høflighed, og I vil ikke give os døden fra en sovekammerat!”
E. G. W.   ret

”Gode folks motiver kan ikke betvivles; men uforvarende slår de ihjel af venlighed. I broderskabets navn: Hvis vi skal overnatte i gæsteværelset, og sove gæstesengen, skal de være tørre og luftede. Vi vælger visselig ikke at være selvmordere af høflighed, og I vil ikke give os døden fra en sovekammerat!”
E. G. W.   ret