Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 2. januar 1879

En henvendelse og appel, Der fremstiller missionsarbejdets betydning (konkluderet)

(konkluderet )
Kvinder kan være retfærdighedens redskaber, og yde en hellig tjeneste. Det var Maria der først forkyndte en opstanden Jesus. Ved opfyldelsen af den guddommelige plan, kom menneskesønnen for at opsøge og frelse det som var tabt. Hvis dette arbejde ikke var under verdens Genløsers værdighed, verdenernes skaber, skulle det så betragtes for ydmygt for syndige dødelige mennesker? Hvis Kristus undervist, og hvis han kæmpede i alvorlig bøn til sin far for deres skyld, som han han kom for at frelse, så skal vi indvolvere os i det samme arbejde. Dem som går ind sammen med Guds Søn i dette arbejde, om de er nok så stræbsomme, så kan de ikke få et større og helligere arbejde end dette. Hvis der var tyve kvinder hvor der nu er en, som ville gøre denne hellige mission til sit kære arbejde, vil vi kunne se mange flere omvendte til sandheden. I det store sandhedsforkyndelsesarbejde er der brug for kristne kvinders forædlende og blødgørende indflydelse. Vingårdens Herre siger til mange kvinder som nu ikke gør noget: ”Hvor står I her hele dagen og er ledige?” Nidkær og fortsat ihærdighed hos vore søster slider for at udbrede sandheden, vil få helt succes med arbejdet, og vil forbavse os med dets resultater. Ved tålmodighed og udholdenhed, må arbejdet fuldføres. I dette trofaste arbejde vise den virkelige helligelse til Gud. Han kalder på gerninger, ikke kun på ord.   ret

Vi er pakket så meget op i vore selviske interesser, at vore hjerter ikke får lov til at tage sig af menneskenes behov og mangler; vi mangler forståelsens og godgørenhedens handlinger, i hellig og social tjeneste for de trængende, den fortrykte og lidende. Nu er der behov for kvinder, som kan gøre en gerning, som ikke tager sig selv højtideligt, men er sagtmodige og ydmyge af hjertet og vil arbejde i Kristi sagtmodighed, hvor de kan finde noget at gøre for deres medmenneskers frelse. Alle som har del i de himmelske gaver bør være ærlige og ivrige for at andre, som ikke har de privilegier som de har nydt, ved at se og høre sandhedens beviser, bør have sandheden i blade, traktater og pamfletter. De vil ikke blot ønske om andre har den gave, men vil se om de også har den, og vil gøre deres del for at fuldføre dette mål.   ret

Dem som arbejder for Gud vil vokse i moralsk og åndelig kraft, medens dem som helliger deres tid og kræfter for at tjene sig selv vil blive mindre, og visne og dø. Vore søstre, de unge, midaldrende, og de ældre, kan gøre en del i det afsluttende arbejde for denne tid, og gør de dette, efter hvad anledning byder sig, vil de selv opnå en erfaringen af højeste værdi. Glemmes selvet, vil de vokse i nåden. Ved at oplære sindet i denne retning, vil de lære at kunne bære byrderne for Jesus. Men dem som griber fat i dette arbejde, uanset om det er ung eller gammel, må ikke sætte sig over råd, og nægte at tage imod instruktion. De har brug for at vogte sig imod selvtistrækkelighed og indbilskhed. Når det kommer til at fungere med dem de ønsker at hjælpe, bør de være forsigtige med at ikke vise en højtravende, selvretfærdig og farisærisk ånd. De søstre som udpeges til at arbejde for menigheden, eller traktat og missionsarbejdet, bør passe på den tone de skriver i. Nogle ganske unge personer har vist stor svaghed på dette punkt. Breve er blevet skrevet af unge, til gamle og prøvede venner af Guds sag, som har båret Kristi kors banner i en værdighed i næsten et kvart århundrede, formanet og adviseret dem til at være nidkære for Guds sag, hurtig til pligten, til arbejde og repport. Alt som er blevet skrevet kan være godt i sig selv, men det kan er upassende; sådanne brevet gør ikke noget godt. Det er den måde og ånd som arbejdet udføres på, som gør det antageligt eller afvisende.   ret

Deres liv som er knyttet til Gud er en velduft af kærligheds- og godhedsgerninger. Kristi liflige duft omgiver dem; deres indflydels skal ophøje og velsigne.Dette er frugtbærende træer. Mænd og kvinder med dette karakterpræg vil give en deres praktiske tjeneste i form af betænksomme gerninger i venligt, alvorligt og systematisk arbejde. Opblæsthed, forfængelighed og stolthed bør på ingen måde blandes med det blandede arbejde. Dem som bliver opøftet fordi de ikke kan gøre noget i guds sag, vil være i fare for at ødelægge værket med deres indbilinding, og de vil fordærve deres egne sjæle. Alle som er forbundet med Guds arbejde bør gøre deres mission som tiltrækkende så muligt, så de ikke skaber afsmag for sandheden på grund af deres opførsel. Selvet må skjules i Jesus, og dem som arbejder for Gud må have karaktertræk med en behagelig velluft. Nu er det tid til at anstrenges sig alvorligt. Der er brug for mænd og kvinder til at abejde i den store missionsmark i beslutsomme anstrengelser, bede og græde, så sandhedens dyrebare frø medens Genløseren efterlignes, som var missionærerens fyrste.   ret

Kristus forlod himlens kongelige sale; han forlod sin høje rang, og blev fattig for vor skyld, så vi i hans armod kan blive rige. Han arbejdede i sin vingård imellem Galilæas bakker, og beduggede til sidst de frø han havde sået med sit eget blod. Når jordens høst skal indsamlet i himlens lade, og Kristus da skal se de genløste hellige, vil han sin sjælskvaler og blive fyldestgjort. Han som giver de større talenter til dem som har udnyttet de talenter de har fået betroet, på en klog måde, er tilfreds med at anerkende sit troende folks tjeneste, som tror den Elskede, gennem hvis styrke og nåde de har arbejdet igennem. Dem som har søgt at udvikle og fuldkommengøre kristen karakter ved at bruge deres evner i gode genringer, at så sandhedens frø ved alle vande, vil i den kommende verden høste det som de har sået. Arbejdet der begyndte på jorden vil nå sin fuldendelse i det højere og helligere liv, og vare ud gennem evigheden. Den selvfornægelse og selvopofrelse der forlanges for at opdyrke hjertet i at gøre Kristi gerninger, vil helt overvældet af den rige løn af evig herlighedsvægt, livets rejser som måler sig med Guds liv.   ret

Ingen af os bør være tilfreds med at blot frelse vore egne sjæle. Dem som påskønner frelsens plan, den uendelige pris der er betalt for menneskets genløsning, vil ikke leve for sig selv alene. De vi have den dybeste interesse for at frelse deres medmennesker, så Kristus ikke døde forgæves for dem. Hele himlen er interesseret i sjæles frelse, og alle som har del i de himmelske gaver, vil nære en intens iver for at denne interesse, der vises i himlen, ikke er forgæves. De vil samarbejde på jorden med engle i himlen, og vise deres påskønnelse af de sjæles værdi som Kristus døde for. Med deres alvorlige og skønsomme arbejde vil de bringe mange til Kristi fold. Ingen som har del i guddommelig natur vil være ligeglade i denne sag. Verden er vor mark, med fast greb på Gud, efter styrke og nåde, kan vi bevæge os fremad på pligtens sti, som medarbejdere sammen med verdens Genløser. Vort arbejde skal sprede sandhedens lys og fremme det moralreformerende værk, ophøje, forædle og velsigne menneskeheden. Vi bør bruge principperne i Kristi prædiken på bjerget i alt det vi gør, og så stole på konsekvenserne med Gud.   ret

” Jeg siger jer: Således bliver der mere glæde i Himmelen over én synder, som omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke trænger til omvendelse.” ”Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.” Hvis Gud og Kristus og englene glæder sig når en synder angrer sig og bliver lydig mod Kristus, burde så mennesket så ikke gennemsyres af den samme ånd, og arbejde for tid og evighed i udholdenhed for at frelse, og ikke kun sin egen sjæl, men andre sjæle? Hvis du arbejder i den retning med hjelhjertet interesse som Kristi efterfølgere, udfører alle pligter, udnytter enhver anledning, vil jeres egne sjæle gradvist sætte en fuldkommen kristen i form. Hjertet vil ikke være vissent og ufølsomt. Det åndelige liv vil ikke forklejnes. Hjertet vil gløde af det guddommelige aftrykte billede; for det vil være i tæt harmoni med Gud. Hele livet vil flyde af glad bredvillighed i kærlighedens og sympatiens kanaler for menneskene. Selvet vil blive glemt, og denne menneskeklasses veje vil fæstnes i Gud. Idet de vandre andre, vil deres egne sjæle blive vandet. De stømme flyder gennem deres sjæle, er fra et levende udspring, og flyder ud til andre i gode gerninger, i alvorlige og uselvisk møje for deres frelse. For at være et frugtbart træ, må sjælen skaffe sin støtte og næring fra Livets Kildeuspring, og må være i harmoni med Skaberen.   ret

Alle som er trofaste medarbejdere for Gud vil frembringe deres ånd og alle deres kræfter som et villigt offer til ham. Guds ånd virker på deres ånd til at fremkalde den helligeste harmoni sjælen som svar på den guddommelige berøring. Dette er sand hellighed, som åbenbaret i Guds ord. Det er arbejdet for en livstid. Og at Guds Ånd er begyndt på jorden for at fuldkommengøre menneskr, skal ære krones i Guds boliger. Dem som er ligeglade og egenkærlige kender ikke sand lykke og fred. Endog i dette liv, og den herlighed de mister i fremtiden, mister de det evige liv. Jeg ønsker at jeg kunne sige nogle ord til mænd og kvinder som vil styrke dem til flittige handlinger. De øjeblikke vi får tilstået nu er få. Vi står på grænsen til den evige verden. Vi har ingen tid at spilde. Ethvet øjeblik er gyldent, og i det hele taget for dyrebare til at bruge på at blot tjene selvet. Hvem vil søge Gud alvorligt, og drage styrke og nåde fra ham til at være hans trofaste medarbejdere i missionsmarken? Personlige anstrengelser er absolut nødvendige for at få succes med dette arbejde. De fornøjelseselskende og egenkærlige verdslige, vil ergærrigt skamme sig ved at utrætteligt ind i traktat- og missionsarbejdet. Nogle kan tage impulsivt fat i det, men de vil ikke kunne bære stødene, spot og foragt. Disse bliver hurtig trætte i at gøre godt, og falder tilbage i deres egen livsposition og sørger for sig selv. For disse vil der ikke være nogen løn i himlen, for Kristus skal give enhver, som hans gerninger skal være.   ret

Der vil ikke være nogen dovne kristne i denne sag, eller knyttet til dette arbejde. Det er væsentligt at alle som har nævnt Kristi navn, har et personligt kendskab til Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd. De bør forstå skrifterne selv. Al ligegyldighed og sløvhed må overvindes. Arbejde, arbejde, dynger sig over de få som er villige og lydige. De arbejder over sig, fordi de ser der er så meget at gøre og så få som er villig til at løfte byrderne og bære Krist åg. Mange, som ser arbejdet for denne tid, og erkender dens vigtighed, presses under ansvarets vægt som en kærre gør under negene, medens hundredevis dør en åndelig død af passivitet, fordi de slet ikke vil arbejde. Disse kan komme i arbejde, hvis de vil samle guddommelig styrke, og ikke give efter for at gennemgå indflydelse. De har anlending til at opelske karaktertræk, som er modsat selviskhed, som vil forfine, berige og forædle deres liv. Disse kan vokse i åndelighed, hvis de vil acceptere de arbejdsbyrder som bedst kan tjene Guds sag. Kristne , i begrebets fuldeste betydning, vokser i nåden og i kundskaben til Jesus Kristus. De elsker Gud mere og mere, og ønsker mere og mere at gøre en del i den store frelsesplan. Forstandsmæssig ladhed og åndelig sløvhed må overvindes, og vi må som Kristi soldater være trofast mod pligten, parat til ethvert godt arbejde.   ret

Hvis den kristne trives og i det hele taget gør fremskridt, må han gøre det iblandt fremmede for Gud, iblandt hån, genstand for latterliggørelse. Han må stå oprejst, som palmetræet i ørknen. Luften må være stålsat, ørknens sand kan slå om palmetræets rødder, og dynge sig selv i bunker omkring dens stamme. Alligevel levertræerne stedsegrønt, frisk og livskraftig i det brændende ørkensand. Fjern sandet til du når palmetræets små rødder, og du vil opdage dets livs hemmeligheder; det stikker dybere ned under overfladen, til de skjulte vande i jorden. Kristne ligner faktisk palmetræet. De er som Enok; selvom han er omgivet af deres tros fordærvende indflydelse griber han fat i det usynlige. De vandrer med Gud, trækker styrne og nåde fra ham, for at tilbageholde det moralske fordærv der omgiver dem. Ligesom Daniel i Babylons sale, står de rene og ubesmittede; deres liv er skjult med Kristus i Gud. De har liv i ånden midt iblandt fordærv; de er sande og loyale, brændende og ivrige, medens de er omgivet af hedningen, hykleriske kristendomsbekendere, gudløse og verdslige mænd. Deres tro og liv er skjult med Kristu i Gud. Jesus er i dem som en vandkilde der springer op til evigt liv. Tro, ligesom palmetræet med fine rødder, trænger ned under de ting som ses, trækker åndelig næring fra livets kildeudspring.   ret

Den sande kristnes karakter vil være pålidelig, sagtmodig, glad, velduftende af gode gerninger, og så resolut at synd ikke vil finde plads i hjertet, i de ord der siges, eller i tavhed. Kristi fred hersker i den alvorligt arbejdende kristnes hjerte, vil genspejle sig på andre, og vil ophøje og forfine smagen, og helliggøre dømmekraften. Den trofaste såmand vil høre Mesterens dom: ”Vel gjort, du gode og tro tjener, . . . gå ind til din Herres glæde.” Hvad er vor Herres glæde? Det er glæden at se de sjæle som Kristus døde for være genløst i herlighedens rige. Dem som går ind til deres Herres glæde vil få den velsignelse anerkendelse ved at se frelste sjæle i Guds boliger, ved deres indsats. Disse sjæle vil være som stjerner i deres glædes krone.   ret