Review and Herald d. 3. januar 1882
Godt nytår
"Jeg ønsker jer et godt nytår," vil snart kunne gentages fjern og nær af forældre, børn, brødre og søstre, bekendte og venner. En verden som vor, virker denne nytårshilsen langt mere passende end julehilsen der gik igen så sent fra mund til mund. Over alt er der blege ansigter, rynker på panden af smerte og omsorg, eller former bøjet med alderen. Hvor vi end kommer hen, vil der ses sørgedragter. Den lidende, brødebetyngede og aldrende kan ikke længere blive gift. I mange hjem er der en tom stol, et elsket barn, en man dog fader, hvis tilstedeværelse skabte glæde sidste jul og god nytårsfest, har forladt kredsen. En glædelig jul virker som en hån mod denne forladte familie. ret
Men uanset livets bekymringer og sorger, uanset fortidens fejltagelser og vildfarelser, siges et ”godt nytår” som et udtryk for kærlighed eller respekt, falder behageligt i øret. Og alligevel glemmes disse venlige ønsker ofte med deres udtryk? Hvor ofte tager vi ikke deres betydning ind i dagliglivet, og derved hjælper til deres opfyldelse. Nytårshilsen siges ofte fra en hyklerisk mund, fra hjerter som ikke afholder sig fra selviske fornøjelser og gør andre lykkelige. De der modtager gaver hvert nyt år, accepterer mange dette som deres afgift. Vi modtager dagligt Himlens gaver, solskin og regn, mad og tøj, venner og hjem, - alt ubemærket, alligevel livets uvurderlige velsignelser, - glemmer de Giverens krav, glemmer at Gud har givet dem en arv i hans fattige; og at Kristus, Himlens Majestæt, identificerer sig med den lidende menneskehed i form af hans hellige. ret
Vor Frelser siger: ”Det var mig som I forsømte. Da jeres garderobe blev forsynet med kostelige klæder, havde jeg ingen behagelige klæder, da I festede, var jeg sulten; I var optaget af fornøjelser, var jeg syg, en fremmed og ikke tog jer af mig. Lad dem som vil have et godt nytår, søge at ære Gud og gøre alle omkring sig lykkelige. Lad dem dele Forsynets gaver med dem som trænger mere, og bringe deres taknemmelighedsofre deres syndofre og frivillige ofre til Herren. ret
Lad os se tilbage på vor egen handlemåde i de sidste år, sammenligne vort liv og karakter med bibelstandarden. Har vi tilbageholdt det fra vore nådige Velgører, som han kræver tilbage fra os, for alle de velsignelser han har tilstået os? Har vi forsømt at sørge for fattige og trøste den sørgende? Her er det arbejde vi har foran os. ret
Gud har tilsået mange gaver med en rundhåndet hånd. Vil de give tilsvarende tilbage? Nogle af disse personer var trofaste over for det mindste de fik betroet da de var fattige. De bør hellere fornægte bekvemmelighederne for sig selv, eller endog livets nødvendigheder, end at tilbageholde deres ofre fra Herrens skatkammer. Gud har belønnet deres trofasthed med velstand. Men nu sker der en forandring med dem der modtager hans gaver. Deres mangler øges hurtigere end deres indkomst, og de giver ikke længere den del tilbage til Guds som er passende. Således udvikles den samme ærgerrighed som viste Judas’ fordærv. ret
Lad os bringe vore sjæle til opgaven. Lad os se om vi har bragt alle ofre til Gud. Dette vil jeg gøre for mig som enkeltperson. Det kan være at jeg har været efterladende det sidste år. Jeg ved ikke hvornår og hvor, men gør det sikker at jeg har gjort hele min pligt, vil jeg først på året bringe et offer til Gud, der kan bruges bedst, til nogen af hans værks grene. Hvis nogen af jer, mine brødre og søstre, er overbevist om at I ikke har givet de ting til Gud som er hans; hvis du ikke har tænkt venligt over de fattiges mangler; eller hvis i har tilbageholdt noget fra et menneske der tilkommer ham, beder jeg jer indstændigt at angre for Herre, og genoprette firefoldigt. Streng ærlighed mod Gud og mennesker vil alene møde de guddommelige forlangender. Husk på at hvis I har bedrage en næste i handel, eller på nogen måde berøvet ham hans eget, eller hvis I har berøvet Gud i tiende og gaver, bliver det alt sammen registreret i Himlens bøger. ret
Mange begræder deres frafald, der manglende fred og hvile i Kristus, når sidste års regnskab viser at de har adskilt sig selv fra Gud ved at forlade deres strenge renhed. Når de trofast ransager deres hjerter, når de vil åbne deres øjne for at se selviskheden i deres motiver, - så vil deres bøn blive: ”Skab i mig et rent hjerte oh Gud; forny en ret ånd i mit indre.” Gud kræver at vi får et rent hjerte og rene hænder. Lad dem som har tilladt fejl bevise deres anger, ved at søge fuld genrejsning, lad dem i deres efterfølgende liv bevise en ægte reformation, og de vil visselig nyde Himlens fred. ret
Lad os gå ind i det nye år med rent bord. Lad fejlene blive rettet. Lad bitterhed og onde tanker blive rykket op med rode. Lad det rette sejre over det forkerte. Lad misundelse og jalousi mellem brødre blive lagt bort. Hjertefølt og ærlig bekendelse vil helbrede de alvorlige vanskeligheder. Så kan der med Guds kærlighed i sjælen, flyde en oprigtig hilsen fra munden: ”Jeg ønsker jer et godt nytår.” ret
Mange som var hos os fra begyndelsen af 1881 er ikke her til at byde 1881 velkommen. Vi behøver ikke selv leve for at se et nytår igen. Skal vi ikke forsøge at udnytte den lille tid vi har fået tilstået? Vil Kristi kirke ikke vende sig fra deres frafald? Vil de ikke lægge deres afguder til side, angre deres kærlighed til verden, overvinde deres selviske begærlighed, og åbne hjertets dør for at byde Frelseren velkommen? Måtte begyndelsen af dette år være et tidspunkt der aldrig glemmes, - en tid hvor Kristus skal komme ind iblandt os, og sige: ”Fred være med jer.” ret
Brødre og søstre, jeg ønsker jer, en og alle, et godt nytår.
”Vi lever i gerningerne, ikke i årene; i tanken, ikke i åndedrag;
I følelser, ikke i figurer på urskiven.
Vi bør regne tiden i hjerteslag når de slår
For mennesker, for pligt. Han lever bedst
som tænker mest, føler ædelt, handler bedst.” ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |