Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 3. januar 1899

Den lektie, der skal drages, er, at vi må have den sande tilgivelses ånd, ligesom Kristus tilgav synderen, som på ingen måde kunne betale sin enorme gæld. Vi må huske, at Kristus har betalt en uendelig pris for menneskers sjæle, og vi må behandle dem som Kristi erhvervede ejendom.   ret

Denne lignelse har til hensigt at vise den milde og medlidende ånd, som mennesket bør vise sit medmenneske. Denne konges tilgivelse fremstiller en tilgivelse, som er overnaturlig, en guddommelig tilgivelse for al synd. Kristus fremstilles af kongen, som rørt af medlidenhed tilgav sin tjeners skyld. Mennesket var under den brudte lovs fordømmelse. Han kunne ikke frelse sig selv; og af denne grund kom Kristus til denne verden, iklædte sin guddommelighed menneskelighed og gav sit liv, den Retfærdige for den uretfærdige. Han ønskede i sit eget liv at give et eksempel på den overbærenhed, som mennesket bør udøve mod sit medmenneske. Da skyldneren bad om udsættelse med løftet: "Hav tålmodighed med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen,” blev kendelsen kaldt tilbage; hele gælden blev annulleret; og han fik snart en anledning til at følge det mønster, som mesteren havde givet ham ved at tilgive ham. Da han gik ud, traf han en medtjener, som skyldte ham hundrede denarer. Men han, som var blevet så nådigt behandlet, handlede over for sin medarbejder på en helt anden måde. Hans skyldner fremkom med en lignende appel som den, han selv havde fremsat for kongen, men uden et lignende resultat. Han, som for nylig var blevet tilgivet, var ikke venlig, ømhjertet og medfølende. Han udøvede ikke den godhed, barmhjertighed og kærlighed, der blev vist ham, i sin færd med sin medtjener. Han gav ikke agt på anmodningen om at være tålmodig. Den godhed, der blev vist ham, forhærdede kun hans hjerte. Den lille sum, han havde til gode, var alt, hvad den utaknemmelige tjener kunne tænke på. Han gjorde krav på alt, hvad han betragtede som sit, og satte den kendelse i værk, som så nådigt var blevet kaldt tilbage i hans tilfælde.   ret

Paulus spørger: "Er Kristus splittet?" Har vi ikke ét åndeligt hoved? Kristus har været den forenende sten, hovedhjørnesten, i alle tidsaldre. Patriarkerne, det levitiske præsteskab, og kristne I dag, har alle deres omdrejningspunkt i Ham. Han er alt i alle.   ret