Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 4. januar 1912

Apostlen mister sin egene forestående lidelser af syne, i omsorg for dem som han var ved at overlade til fordomme, had og forfølgelse. De få kristne som ledsagede ham til eksekveringsstedet, dristede han sig til at styrke og opmuntre ved at gentage løfterne til dem som er forfulgt for hans retfærdigheds skyld. Han forsikrede dem at intet ville svigte af det Herren havde sagt om Hans prøvede og trofaste børn.   ret

For en lille stund havde de det hårdt i mangfoldige fristelser; de var blottet for al jordisk komfort; men de kunne opmuntre deres hjerter med forsikring om Guds trofasthed, og sige: ”Jeg ved hvem jeg har troet på, og jeg er overbevist om at Han vil kunne bevare det som jeg har betroet Ham.” Snart vil trængsels- og lidelsesnatten komme til ende, og så (464) drager den glade fredfyldte morgen nær til en fuldkommen dag.   ret