Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 4. januar 1881

Litteraturselskaber

Der spørges ofte, Er litteraturelskaber til gavn for vore unge? For at svare ordentligt på dette spørgsmål, bør vi ikke kun overveje vore selskabers erklærede mål som det eneste, men den indflydelse som de faktisk har udøvet, og viser sig erfaringsmæssigt set. En bedre tankegang er en pligt som vi kan takke os selv, samfundet og Gud for. Vi bør aldrig udtænke metoder til at udvikle forstanden med, på bekostning af det moralske og åndelige. Og det er kun ved harmonisk udvikling af både de mentale og moralske evner som at begges højeste udvikling kan opnås ved. Sikres disse resultater ved litteraturselskaber som de føres ved i almindelighed?   ret

Da spørgsmålet først blev stillet, vil det se meget snæversynet ud, som svar på det negative; men i alle tilfælde blev et litterærsamfund er blevet oprettet bland vore folk, har dens indflydelse vist sig som ugunstige for religiøst liv, og har ført til et frafald fra Gud. Dette er blevet prøvet i Battle Creek og på andre steder, og resultatet har altid være det samme. I nogle tilfælde er mangeårige onder kommet ud af disse selskaber.   ret

Ham som ikke er religiøs og ikke helliget i hjerte og liv får sædvanligvis lov, og sættes ofte i de mest ansvarsbetyngede stillinger. Der kan laves regler og reguleringer som er nok til at bremse al ødelæggende indflydelse; men Satan, en dreven general, arbejder på at forme samfundet efter hans planer og det lykkes for ofte. Den store fjende finder hurtig adgang til dem, som han har kontrolleret i fortiden, og gennem dem udfører han sit mål. De gudfrygtiges omgang med ikke-troende i disses selskab ikke gøre hellige ud af syndere. I en kort tid kan der nok ikke været noget voldsomt stødende, men de menneskers tanker der har ikke været under Kristi Ånds kontrol, vil ikke så let tage ting der smager af sandhed og retfærdighed. Hvis de tidligere havde smag for åndelige ting, ville de have sat sig selv i Jesu Kristi rækker. De to klasser kontrolleres af forskellige mestre, og er imod deres hensigter, håb, smag og ønsker. Jesu efterfølgere gælder sig over adstadige, følsomme og forædlende temaer, medens dem som ikke har kærlighed for hellige ting ikke selv kan finde behag i disse samlinger, medmindre det overfladiske og uvirkelige for et fremtrædende træk i udfoldelserne.   ret

De hensigter og mål som fører danner litteraturselskaberne kan være gode, men hvis visdommen fra Gud ikke kontrollere disse organisationer, vil de blive et klart onde.   ret

Der indføres forskellige former for underholdning for at gøre møderne interessante og tiltrækkende for de verdslige, og derved degenerer ofte de såkaldte litteraturselskaber ofte til demoraliserende teateropsætninger, og tarvelig vrøvl. Alt dette tilfredsstiller det kødelige sind, som er fjendskab med Gud; men de styrker ikke forstanden ej heller bekræfter moralen. Lidt efter lidt, beherskes det åndelige element af det ikke-religiøse, og arbejdet med at harmonisere principper, der i naturen går imod, viser sig afgjort forkert. Når Guds folk frivilligt forener sig med verdslighed og uhellighed, og giver dem forrang, vil de ledes bort fra ham, ved den uhellige indflydelse, de har underlagt sig selv under.   ret

Mange litteraturselskaber er i virkeligheden unge teatre på tarveligt niveau, og de skaber smag for det fremmede i de unge. Når jeg skriver om dette punkt, falder mine øjne på følgende slående begivenhed fra det virkelige liv: -   ret

"'Det er ikke det man plejer at gøre, mrs. W., jeg har prøvet igen og igen, Og jeg kan ikke blive en kristen.'

"'Sådan sagde du for et år siden, alligevel mente du at der ikke var noget i dette.’

"'Jeg tror det ikke nu, men jeg føler ikke nogen forskel fra dengang, og jeg tror ikke jeg nogen sinde skal blive en kristen.'   ret

"Den første taler var en strålende pige lidt over tyve, som ved et tidligere besøg for næsten en år siden, havde betroet sig hendes alvorligste ønske om at blive en kristen til hendes ældre ven. Af hendes tydelige oprigtighed kunne der ikke være nogen tvivl, og den besøgende blev stærkt forbløffet over at forstå hvorfor hendes unge ven endnu ikke havde fået fred. De to stod ved den halvåbne dør til søndagsskole-lokalet, hvor man var i gang med at opøve et underholdningsnummer; og det var som om at pigen der så ind, pludselig fandt en antydning af de yderligere tanker.   ret

"'Jeg tror,’ sagde hun tøvende, ’at der noget jeg ikke kan opgive.’

"'Opgiv det straks, kære.'

"'Men jeg kan ikke.'

"'Kom først til Jesus, da skal han give dig kraft.'

"'Det ønsker jeg ikke han skal. Jeg tror at vidste jeg skulle dø og gå tabt om tre uger, fra I aften, ville jeg hellere miste dette, end opgive min lidenskabelige interesse.'

"'Og hvorfor er denne dyrebare elskede ting så meget mere værd end din frelse?'

"'Oh, det er ikke mere, jeg elsker det blot mere, og jeg kan ikke og vil ikke opgive det.

Det er mig – jeg ønsker at blive en skuespillerinde; jeg ved jeg har talentet; jeg vil altid håbe på at vejen er åben for mig til at gå denne vej, og jeg kan ikke hjælpe håbet videre.’

"'Tror du at det er forkert for dig at gøre dette, at vejen blev åbnet op? '

"'Jeg ved ikke at det vil være en synd, men jeg kunne ikke gøre det og være en kristen, de to ting kan ikke gå sammen.'

"'Hvordan kan du få en sådan smag? Jeg er sikker på at du ikke tilhører en familie der går i teateret?'   ret

"'Oh nej! min far og moder er metodister; de har altid været imod teateret. Jeg har været i søndagsskole hele mit liv. De plejede at få mig til at synge og recitere fra underholdningsstykkerne da jeg var fire år gammel, og jeg spillede englen og fe-rollerne i replikkerne; og da jeg blev ældre, ordnede jeg altid mellemagterne, komedierne, m.m. Så sammensatte jeg selskabsgrupper fra vore unge menighedsfolk. Først opførte vi "Mrs. Jarley's vokskabinet," og sang "børneforklæde" som støttekoncert for kirken; så blev vi mere ambitiøse, mere velforberedte, og fik private teaterstykker, og sidste vinter lejede vi Mason's Hallen og gav en række Shakespeare-stykker, som bortryddede en stor del af kirkens gæld. Men det var kun andenklasses arbejdet. Jeg ønsker at gøre det egentlige, at gå på scenen som professionel. Min far vil ikke høre om det; men jeg håber at vejen en tid vil åbnes så jeg kan erkende mit hjertes ønske.'   ret

"'Og vil du i mellemtiden ikke komme til Jesus og blive frelst?"

"'Nej, det kan jeg ikke og bevare dette håb, og jeg vil ikke opgive dette.'   ret

Og således vendte gæsten sig sørgelig bort, tænkte på de mange triste mænd og kvinder der er villig til at sælge deres herlige fødselsret som Guds børn for en linseret, tænker også på de frø som er blevet udsået i vore søndagsskoler, og at de frø som blev udsået i vore søndagsskoler, rajgræs iblandt hvede, og den frygtelige høst som måtte spire op fra denne velmennede men skadelige udsåning.   ret

Det har været vor bestræbelse at udtænke en plan til at oprette et litteraturselskab som viser til gavn for alle der er knyttet til det, - et selskab som alle dets medlemmer nærer et moralsk ansvar for at gøre til det det bør være, og undgå de onder som har gjort sådanne foreninger farlige mod religiøse principper. Diskrete personer og med god dømmekraft, som har en levende forbindelse med himlen, som vil se de onde tendenser, og ikke bedrages af Satan, vil gå ligeud ad renhedens sti, og hele tiden holde Kristi baner højt, - en sådan klasse er der brug for at kontrollere disse selskaber. En sådan indflydelse vil påbyde respekt, og mere gøre disse samlinger til en velsignelse frem for en forbandelse. Hvis modne mænd og kvinder vil gå sammen med de unge i at organsiere og føre et sådant litteraturselskab, kan det både være nyttig og interessant. Men når disse samlinger fordærves til morskabslejligheder og højrøstet latter, er de alt andet end litterært eller ophøjende. De fornedrer både sind og moral.   ret

Bibellæsning, kritisk ransagelse af bibelske emner, afhandlinger der er skrevet over emner der forbedrer tankesindet og tildeler kundskab, studium af profetierne eller Kristi dyrebare lektier, - dette vil have en indflydelse der styrker den mentale kraft og øger åndeligheden. Og hvorfor skal Bibelen ikke bringes ind ved disse møder? Der er en beklagelig uvidenhed til Guds ord, endog for dem som menes at være forstandige. Mest vidunderlig bog! Herrens klare lys! Evighedens tjerne! Det eneste lys, ved hvilket menneskets båd kan navigere gennem livets hav og nå sikkert frem til salighedens kyst.   ret

Hvorfor skulle denne bog, denne dyrebare skat, være ophøjet og skattet som en værdsat ven? Denne er vort kort over livets stormfulde hav. Den er vor rejsehåndbog, der viser os vejen til de evige boliger og den karakter, vi må have, for at bo i dem. Der er ingen bog, som ved læsning af den vil ophøje og styrke sindet så meget som ved studiet af Bibelen. Her vil intellektet finde temaer af den mest ophøjede karakter til at kalde på dens kræfter. Der er intet, der vil udruste alle vore åndsevner med kraft, som ved at bringe dem i kontakt med åbenbaringens formidable sandheder. Anstrengelsen for at fatte og måle disse store tanker udvider sindet. Vi kan grave dybt ned i sandhedens mine og samle dyrebare skatte, som vi kan berige sjælen med. Her kan vi lære den sande måde at leve på, den tryggeste måde at dø på.   ret

En fortrolig kendskab til skriften skærper erkendelseskraften og befæster sjælen imod Satans angreb. Bibelen er Åndens sværd, som aldrig vil svigte når fjenden overvindes. Den er den eneste sande vejleder i alle troens og praktikkens anliggender. Grunden til at Satan har så stor kontrol over menneskers sind og hjerter, er at de ikke har gjort Guds Ord til deres rådgivningsmand, og alle deres veje ikke har været prøvet af den sande prøve. Bibelen vil vise os hvilken handlemåde vi må udøve, for at blive herlighedens arvinger. Salmisten siger: "Dit ord er en lampe for min fødder og et lys på min sti." Men dette er ikke årsagen til at de efterlades uåbnede og ulæst.   ret

Litteraturselskaber udøver en næsten universel indflydelse, i modsætning til det som navnet indikerer. Sådan som de ledes i almindelighed, er de til skade for den unge; for Satan kommer ind og sætter sig præg på øvelserne. Alt hvad der gør mænd mandige, eller kvinder kvindelige, genspejles fra Kristi karakter. Jo mindre vi har ar Kristus i sådanne selskaber, des mindre får vi en ophøjende, forfinende og forædlende element som burde være fremherskende. Når verdslige leder disse møder, for at imødekomme deres ønsker, så lukkes Kristus ude; for Herrens fjender er ikke tilfreds med det som ville styrke og bekræfte en kærlighed for åndelige og evige ting. Sindet drages bort fra alvorlig refleksion, bort fra Gud, bort fra det virkelige og betydningsfulde, til det periferiske og overfladiske. Litteraturselskaber – ville at navnet udtrykte deres sande karakter! ”Hvad er rajgræs imod hveden?”   ret

Tankesindet er indrettet sådan at det enten optages af godt eller ondt. Hvis det tager et lavt niveau, er det i almindelighed fordi det får lov at have med banale ting at gøre – mindre betydningsfulde ting, - der forlanges ikke at hanke op og gribe fat om de store ophøjede sandheder, som er ligeså varige som evighed. Forståelsen vil gradvis indrette sig selv efter de emner som den bliver kendt med. Mennesker har magt til at regulere og kontrollere sindets gerninger, og rettes sig efter hans tankegang. Men dette kræver større anstrengelse, end vi kan gøre i vor egen styrke. Vi må forankre vore tanker til Gud, hvis vi vil have de rette tanker, og ordentlige emner at meditere over.   ret

Ganske få indser at det er en pligt at udøve kontrol over deres tanker og forestillinger. Det er vanskeligt at holde det udisciplinerede tankesind fæstnet ved udbytterige emner. Men hvis tankerne ikke beskæftiges ordentligt, kan religionen ikke blomstre i sjælen. Tankesindet må være stærkt optaget af hellige og evige sager, ellers vil det værne om ubetydelige og overfladiske tanker. Både den intellektuelle og moralske kraft må disciplinere, og de vil styrkes og forbedres ved at blive brugt.   ret

For at forstå denne sag rigtigt, må vi huske på at vore hjerter er naturligt fordærvede, og vi ikke I os selv kan udøve den rette handlemåde. Det er kun ved Guds nåde, kombineret med de mest alvorlige anstrengelser fra vor side af, at vi kan vinde sejr.   ret

I den kristne tro er der temaer, som enhver må vænne sig til at dvæle ved. Jesu kærlighed, som overgår al kundskab, hans lidelser for den faldne slægt, hans mellemkomst gerninger vor for skyld, og hans ophøjede herlighed, dette er de mysterier som englene ønskede at se på. Himmelske væsener finder i disse temaer nok at tiltrække og engagere deres dybeste tanker; og skal vi, som bekymrer os så nøje, så viste mindre interesse end engle, for den genløsende kærligheds undere?   ret

Forstanden, såvel som hjertet, må helliges til Guds tjeneste. Han gør krav på alt der er af os. Uanset hvor uskyldigt eller rosværdigt det kan se ud, bør Kristi efterfølger ikke svælge sig i nogen udsvævelser, eller gå i gang med noget, hvor en oplyst samvittighed fortæller ham at det forringer hans iver, eller formindsker hans åndelighed.   ret

Forlystelsessyge, overfladiskhed og mental og moralske udsvævelser, overstrømmer verden med deres demoraliserende indflydelse. Enhver kristen bør arbejde på at presse ondskabens tidevand tilbage, og redde de unge fra den indflydelse som verden vil feje dem ned i fordærv ved. Måtte Gud hjælpe os til at bane vej imod strømmen!   ret