Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 4. januar 1881

Det nye år

Vi bør indbyde vore brødre og søstre i andre menigheder, ikke kun i Michigan men i de forskellige stater, til at overveje vor situation i Battle Creek. Her er vore institutioner blevet placeret, og dette sted har ikke mindre betydning for vor sag. I en så stor menighed, er der større behov for midler, end i mindre menigheder. Mange af jeres fattigere, jeres forlegne, jeres syge venner er af en grund kommet her. Vor skole på dette sted, giver ikke noget finansielt udbytte til sagen, for på denne sene dato er den i stor gæld, som oppebæres af Review-kontoret. Alligevel skal dem der bor langt borte, have lige så megen gavn af skolen, som vore folk i Battle Creek.   ret

Det hus som vi haft andagt i, i flere år, kunne rumme vore folk i denne by. Men vore menighedsforsamlinger er vokset meget i størrelse siden skolen blev oprettet. Familier er flyttet til Battle Creek for at uddanne deres børn, og studerende kom ind for at gå i skolen. Disse tiltag, sammen med patienter der kom til sanatoriet, gjorde det tydeligvis nødvendigt at bygge en større bygning til tilbedelse. For at imødekomme de krav som disse institutioners tilstedeværelse stillede, blev Tabernakel-bygningen rejst. Det er en rummelig bygning, dog ikke med overdådigt design eller håndværkarbejde. Vi ville ikke give mindre end dette, i byggekunst eller bekostninger, end det vi gav vor Gud, som hans hus.   ret

Da denne bygning blev rejst kræver det et større udlæg af midler. En fattig menighed som Battle Creek har løftet byrden ædelt; andre i de forskellige stater har reageret på de anmodninger vi gav; og alligevel er vort tilbedelseshus betynget af gæld, som også oppebæres af Review-kontoret. Denne gæld bør opløftes. Vil vore brødre og søstre hjælpe os i denne tid?   ret

Når gaver udveksles i begyndelsen af det nye år, stoler vi på at vore folk, ikke kun i Battle Creek, men på alle andre steder, vil huske behovene i Guds sag. Herren æres ikke ved at give dyrebare gaver til nogle få yndlingspersoner, fordi det er skik. Disse yndlingspersoner er sjældent Herrens fattige. Der er kun nogle få hvis hovedinteresse er at brødføde sultne, klæde de nøgne og opløfte modløse og fortrykte i denne helligdagstid. Mange er virkelig rådvilde om hvilke gaver de skal vælge, så det kan fornøje dem som er overmådelig forsynet med dette livs gode ting. Lad de penge der normalt bruges på disse gaver, flyde ind i Herrens skattekammer. Når man fristes til at købe dyre smykker, eller andre unødige artikler for at behage øjet og føje fantasien, så lad enhver stille dette spørgsmål for sig selv: ”Kan jeg gøre dette til Guds ære, eller er det blot for at behage mine venner?” Hvor mange, ved begyndelsen af det nye år, overvejer deres skyldighed over for Gud, når de laver deres helligdagsgaver?   ret

Det er ingen skade at give vore venner gaver, som de virkelig behøver. Men jeg beder jer indstændigt, mine brødre og søstre, giv ikke gaver til dem som ikke har virkeligt behov, fordi det er skik, medens I gør så lidt for de fattige, og forsømmer helt at give jeres ofre til Gud. Alt hvad vi har tilhører Gud, og han har gjort os til sine forvaltere. Lad os ikke bruge vore midler på afguder for at behage fantasien og lægge beslag på vore venners hengivenhed, når vi samtidig forsømmer vor bedste Ven, - ham som vi skylder alt.   ret

Jeg beder indtrængende vore brødre og søstre overalt, for vor Tabernakel-bygnings skyld. I denne bygning samles hver uge studerende og gæster fra alle dele af vort land for at lytte til Guds ord. Det er andre menigheders pligt at hjælpe os i vor møje for denne missionsmark. Den selviske og skarptstikkende kan måske sige: ”Jeg er træt af at der hele tiden anmodes om midler; vil det aldrig høre op?” Nej, aldrig, aldrig! indtil Kristus iklæder sig hævnens klæder, og befalingen skal udgå fra hans læber: Han som er uretfærdig, lad han stadig være uretfærdig; og han der er retfærdig være det stadig.   ret

Når vor himmelske Velgører glemmer vore gengældelsesbehov; når Gud glemmer at være gavmild, og ingen af hans gaver flyder i vore lader, kornmagasiner og vore kældre, - så kan vi undskylde at vi tilbageholder vore ofre. Gud har aldrig efterladt os uden at hans kærlighed kommer til udtryk, ”idet han viste jer velgerninger, gav jer regn og frugtbare tider fra himmelen og mættede jer med føde og fyldte jeres hjerter med glæde.” Han har erklæret at ”herefter skal, så længe jorden står, sæd og høst, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre!” Han passer på os hvert øjeblik, med sin omsorg, han opretholder os med sin kraft. Han sender os det oplivende solskin, og den livgivende luft; vor sti er fyldt med tegn på hans evigt varende kærlighed. Han dækker vore borde med mad; han giver os hvile og søvn. Hver uge giver han os sabbaten, den dag som han har velsignet og helliget til bedste for mennesker. Vi nyder friheden fra verdens jag, travlhed og møjsommelige arbejde, og kan tilbede Gud i hans hus efter vor egen samvittigheds anvisninger, uden at nogen forulemper os eller gør os bange. Profeterne og apostlene led totur og død for deres religion; men der er intet fængsel der åbner sig op eller grusom pinebænk der venter os for vor troskab mod Gud. Og lige så ofte som vi løfter vore hjerter til ham med sand bodfærdighed og tro, åbner han himlens vinduer for os, og giver os hans nådes velsignelser. Godhed og barmhjertig omgiver os hele tiden.   ret

Gud har givet os sit hellige ord til at være en lampe for vore fødder og et lys på vor sti. Idet vi går hans lære igennem, finder vi at der bliver talt til os i visdommens råd: ”Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler.” Denne lektie gentages for os, både i Guds ord og ved hans forsyn, ”I har fået det for intet, I skal give det for intet,” – giv for at hjælpe den trængende, og for at understøtte Guds sag. Herrens krav til os går frem for alt andet. Vi skal ikke hellige ham det som er tilbage efter at alle vore mindre vigtige behov er dækket; men før vi dækker vore egne behov, skal vi give ham den del som han har anført. Og ud over alt dette, er taknemmelighedsofferet altid en pligt.   ret

Vor Genløser har sat os et eksempel i sit eget liv, og vi er pålagt at være barmhjertig mod vore medmennesker, idet han har været barmhjertig mod os, trængende og afhængige skabninger, som han har i varetægt. Råb, der gives for vor skyld, er fra Gud. Han arbejder stadig for os, og han forlanger at vi hele tiden arbejder for hans sag. Når vi ønsker at vor Almægtige Fader skal holde sine gaver borte fra os, så vil det være mere fornuftigt at spørge: ”Er der ingen ende på gaverne?”   ret

Da Maria udgød den dyrebare salve på Jesu hoved, kommenterede vor Herre denne handling, og sagde også: ”De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre vel imod dem.” I denne situtaiton lærer Kristus sine efterfølgere at de skal velsigne de trængende med deres overflod, og give Gud gaver og ofre tilbage, af de velsignelser han har givet dem.   ret

Jeg råder jer, mine brødre og søstre, at begynde det nye år med en ren bog. For sandhedens og for Kristi skyld, anstreng jer alt hvad I kan, for at rette jeres fejl op. Søg jeres hjerte kritisk, analyser jeres følelser, og fjern al grund til uenighed. Hvis du har bedraget din bror, har englene skrevet det ned imod dig. Hvis du ikke har gjort hans sag til din egen, og ikke udvist ømhed og medfølenhed mod ham, så har du ikke opfyldt din pligt, og således står dette skrevet imod dig. Uanset hvilke fejltagelser der har været sidste år, så lad dem blive slettet ud nu; lad dem ikke komme ind i det nye år, og ødelægge de uskrevne siders renhed. Kom til Herren med hjerter der flyder over af taknemmelighed over tidligere og nuværende nådegaver, og udviser jeres tak over Guds gaver, ved at bringe ham takofre, jeres frivillige ofre og jeres forsagelsesofre.   ret

Det kinesiske nytår blev afholdt for knapt en uge siden, under stor ceremoni. Gammel gæld betales, og gammel nag tilgives. Hvis en enkelt person ikke kan betale sin gæld, så lad hans medkinesere hjælpe ham, så at det gamle regnskab ikke føres over i det nye år. De siger Joss (deres gud) vil blive vred på dem hvis de forsømmer dette. Selvom disse hedningene ikke kender til den sande Gud, er deres eksempel værd at efterligne, selv for kristne.   ret

Afgudsdyrkerne bør ikke være længere fremme end børn af den levende Gud. Skal fejlene ikke bekendes og forskellene lægges bort, før vi går ind i det nye år? Oh om der måtte gøres en ordning om de gamle vanskeligheder i alle menighederne i vort land, så jalousi og fejl mellem brødre kunne rettes op! Vil verdens Genløser og hellige engle se med behag ned på et sådant sceneri? Vil de himmelske buer ikke ringe med liflig musik: Fred på jord, og god vilje til mennesker? Lad os prøve at bringe tingene i orden blandt os, så vi kan få Himlens anerkendelse. Lad os bringe al vor tiende i lagerhuset, og prøve vor Herre derved, og se om han ikke vil åbne Himlens vinduer, og udgyde en velsignelse over os så der ikke er plads nok til at modtage den.   ret

Jeg anbefaler mine brødre og søstre til at skaffe sig en hjemmemissionskasse det kommende år, hvori der kan lægges småmønter til Guds gaver, ved siden af den regulære tiende. Hvor der end skulle gøres ekstra udlæg for at tilfredsstille appetitten, så lad der også komme lige så mange penge i denne sparebank. Søstrene bør have en særlig kasse; og alt hver der bruges på unødige krinoliner, pyntebånd eller smykker af enhver slags, lad lige så mange penge komme i denne beholder. Lad forældre udfærdige en kasse til hver af deres børn, og når de har forklaret dem princippet, overlades det til deres samvittighed og deres Gud.   ret

Gamle og unge bruger ofte midler på bolsjer og andre skadelige udsvævelser, og til lækkerier som de ikke har egentlig brug for. Lad dem lægge den samme mængde i disse sparebokse det kommende år, og de vil overraskes over resultatet. De vil finde en ganske god sum, som repræsenterer det, som de tankeløst har ødslet på at behage smagen og tilfredsstille stoltheden, - men havde de udøvet selvfornægtelse, ville de have haft penge til godgørende formål, det dobbelte at det som de har sparet.   ret

Lad os som kristne vise vor tro i vore gerninger; og lad os handle sådan fra årets begyndelse af, at vi vil møde Guds anerkendelse. Undlad ikke dig selv og dine børn disse små banker. Så at enhver øre, der anvendes unødigt bliver parallelt deponeret her, vil forhindre mange fra unødige udlæg.   ret

Jeg spørger mine brødre og søstre efter en nytårsgave, ikke til mig selv, men til Guds sag. Denne anmodning vil nå mange efter at nytåret er begyndt, og jeg stoler på at de ikke undskylder sig selv, og tror det det er for sent at bringe deres ofre. Lad dine gaver komme ind i løbet af hele januar måned; og hvis du ikke kan skaffe midler nu, så send jeres løfter, og sig hvad I vil gøre, og indløse disse løfter hurtigt muligt.   ret

Jeg appellerer til den menighedsforsamling der regelmæssigt samles i Tabernakelbygningen: Vi I ikke tage gælden i Herrens hus med i jeres livsofre? Jeg appellerer til dem som sender deres børn til Battle Creek, hvor de forener sig med os i Gudstilbedelsen. Vil I ikke nok hjælpe os med at løfte gælden? Jeg indbyder alle til at være særlig gavmilde på dette tidspunkt. Bringe glade frivillige ofre frem til Herren, lad os hellige Ham alt det vi kan, og med alt det vi har, og så kan vi sammen bruse ud i sang:--

"Pris Gud, fra hvem alle velsignelser flyder;
Pris ham, alle skabninger her tilhører;
Pris ham deroppe, I himmelhær;
Pris Fader, Søn, og Helligånd."   ret