Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 4. januar 1887

Ledt af ånden

Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven. Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige. Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mild hed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden. (Gal 5,16-26.)   ret

I den første del af disse vers bliver vi præsenteret for en klasse, som ikke kan komme ind i Guds rige. De, som gør de ting, som er specificeret her, vil ikke arve riget. Men der bliver præsenteret en anden klasse, som kan og vil komme ind i Guds rige, som vil have ret til at komme derind, og det er de, der arbejder på at opnå en sådan position, at de er i besiddelse af moralsk egnethed til at stå omkring den store hvide trone i deres karakters hvide klædning. I deres prøvetid var de klar over hvor vigtigt det arbejde, der skulle gøres, var, og de tog klogt og forstandigt fat på det. De så, at der var et stort arbejde at gøre for at kunne opnå en karakterens egnethed for Guds rige. De vidste, at ingen kunne gøre deres arbejde for dem, at ingen kunne tro for dem, at ingen kunne forme karakteren for dem. Det var et individuelt arbejde, en personlig anstrengelse, som skulle til.   ret

Her bliver præcis det fremholdt, for hvilket vi skal arbejde. "Åndens frugt er kærlighed". Hvis vi har Kristi kærlighed i vore sjæle, vil de naturlige konsekvenser være, at vi har alle de andre nådegaver, - glæde, fred, langmodighed, mild hed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed, og imod sådant er loven ikke. Guds lov hverken fordømmer eller holder dem som trælle, som er i besiddelse af disse nådegaver, fordi de er lydige mod Guds lovs krav. De holder loven og derfor er de ikke trælle under loven.   ret

For nogen tid siden, da vi passerede gennem Oswego, New York, så vi to hårde officerer, og sammen med dem var to sammenlænkede mænd, som har store tunge kugler i deres hænder. Vi kom ikke til den konklusion, at de havde overholdt staten New Yorks love, men at de havde overtrådt dem. Vi skal leve i harmoni med alle staten New Yorks love og med Guds lov, og vi vandrer i frihed, vi er ikke trælle under loven. Hvis vi lever i harmoni med Kristi liv, med Guds lov, fordømmer den lov os ikke vi er ikke trælle under loven.   ret

Vi kan tage to retninger i vore handlinger. Den ene leder bort fra Gud og udelukker os fra hans rige, og på denne sti er der misundelse, strid, mord og alle onde gerninger. Den anden retning skal vi følge, og når vi følger den, vil vi finde glæde, fred, harmoni og kærlighed. Kærlighed det er, hvad vi skal være opfyldte af, og det, vi har mest brug for, er Kristi kærlighed i vore hjerter. Det, vi mangler mere end noget andet, er denne dyrebare velsignelse. Den kærlighed, som glødede i Jesu bryst, er, hvad vi har mest brug for, og når den er i hjertet, vil den åbenbare sig selv. Kan vi have Jesu Kristi kærlighed i hjertet, uden at den går ud til andre? Den kan ikke være til stede der, uden at vidne om sin tilstedeværelse. Den vil åbenbare sig selv i ord og i selve ansigtets udtryk.   ret

For kort tid siden hørte jeg et sygt barn sige, at der var een, som ikke elskede ham. Han blev spurgt, hvorfor han sagde dette. "Hvordan ved du, at han ikke elsker dig?" "Jo, for jeg kan se på ham straks jeg ser ham, at han ikke kan lide mig; jeg ved, at han ikke elsker mig". Når et barn læser selve jeget og forstår ansigtets udtryk, kan mennesker i en mere moden alder så ikke se, om der er kærlighed i hjertet? Det vil jo vise sig i holdningen, i ordene, i gerningerne, i ansigtets udtryk. Skulle vi undres over, at et barn kan se hvem, ? Derfor burde det ikke tage os mange måneder at se, om Kristi kærlighed er i hjertet, om det flyder over af den.   ret

Når Kristi kærlighed har plads i hjertet, kan den ikke skjules, lige så lidt som en liflig duft kan det. Den hellige indflydelse, som den reflekterer gennem karakteren, vil stå klart for alle. Kristus, herlighedens håb, vil være blevet dannet i hjertet. Hans lys og hans kærlighed vil være der, hans tilstedeværelse vil kunne mærkes. Til tider, når Guds velsignelser er blevet givet som svar på bøn, er det sket, at når andre er kommet ind i værelset, udbrød de, straks de trådte over dørtærsklen: "Herren er her". Ikke et ord var blevet udtalt, men Guds hellige tilstedeværelses velsignede indflydelse kunne tydeligt mærkes. Den glæde, som kommer fra Jesus Kristus, var der; og i denne forstand har Herren været i værelset ligeså virkeligt, som da han vandrede ad Jerusalems gader, eller da han kom til syne for disciplene, da de var i det øvre værelse, og sagde: "Fred være med jer".   ret

"Da vor ældste søn, for hvem vi havde de lyseste forhåbninger, og til hvem vi forventede at kunne støtte os, og som vi alvorligt havde indviet til Gud, blev taget fra os, da vi havde lukket hans øjne i, og grædt i stor sorg, da kom der en fred, som overgår enhver beskrivelse, ind i min sjæl. Jeg kunne tænke på opstandelsens morgen; jeg kunne tænke på fremtiden, når den store Livgiver kommer og bryder gravens lænker og kalder de retfærdige døde frem fra deres støvede lejer, når han frigør fangerne fra deres fængsler, da vil vor søn være mellem de levende igen. I dette var der en fred, glæde og trøst, som er ubeskrivelig. Og hvorfor? Fordi jeg følte, at min hånd hvilede i Jesu Kristi hånd; at jeg var hans, og han var min; at han elskede mig, og at jeg elskede ham, og at denne lidelse var et bevis på hans kærlighed. Jeg kunne støtte mig til Frelserens stærke arm i al denne lidelse og smerte, og jeg følte, at han ville bevare mig i enhver prøvelse lige indtil enden. Hvilken god og nådig Fader vi har! Vi kan støtte vor fulde vægt på ham, og han vil holde os oppe. Det er denne dyd ("dyd" kan også oversættes med "kraft"), der forbinder os med Jesus, og her begynder vort arbejde.   ret

Jeg har tidligere talt til jer om Peters stige på otte trin. "Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle. Thi når dette findes hos jer og stadig tager til, så tillader det jer ikke at være uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus". 2Pet. 1,5-8.   ret

Det er noget særligt at have kendskab til Jesus Kristus. Vi burde gøre dette til vort højeste, første og endelige mål. I de vers, som blev læst i dag, ser vi, at vi må have kærlighed, og sammen med denne er der glæde, fred, langmodighed og tålmodighed. Vi ser verdens rastløshed, deres utilfredsstillende tilstand. De vil have noget, de ikke har. De vil have noget, som kan opretholde opstemthed, eller noget der kan underholde. For den kristne derimod er der glæde, fred, langmodighed, venlighed, ydmyghed, overbærenhed og tålmodighed, og det er for disse ting, vi ønsker at åbne vort hjertes dør, idet vi værner om Guds Ånds himmelske nådegaver. Gør vi alle dette? Den ene kan ikke gøre det for den anden. Du går måske i gang med arbejdet og skaffer dig Åndens nådegaver, men det vil ikke svare for mig. Her er der måske fyrre eller halvtreds, som vil give sig til at kultivere disse kristne dyder, men det vil ikke gavne resten af jer. Hver af jer må gøre arbejdet for sig selv, og gennem personlig anstrengelse skaffe sig Guds nåde i hjertet. Jeg kan ikke forme en karakter for dig, ej heller kan du gøre det for mig. Det er en pligt, der hviler på hvert enkelt individ, ung eller gammel.   ret

Det er blevet sagt om gråhårede mænd, at der ikke er nogen fare for, at de skal vige tilbage fra pligtens post; men i Salomons tilfælde lærer vi, at da han blev gammel, mistede han sin forbindelse til Gud. Og hvorfor? Fordi han søgte berømmelse, ære og denne verdens rigdom; fordi han tog sig hustruer blandt de hedenske nationer og således blev allieret med disse nationer. Det er sandt, at han, ved disse alliancer, hjembragte guld fra Ofir og sølv fra Tarsis, men det var på bekostning af dyd, principper og karakterens fasthed.   ret

Gennem hele den jødiske nations historie ser vi, at Guds folk, unge eller gamle, skulle holde sig tydelige og adskilte fra de hedenske nationer omkring dem. Gud har et folk i dag, og det er lige så nødvendigt nu, som tidligere, at hans folk holder sig tydelige og adskilte, rene og uplettede af verden, dens ånd og dens indflydelse, fordi verden opstiller en anden standard som modsætning til sandhedens og retfærdighedens standard.   ret

Hvis jeg bekender mig til at være Jesu Kristi tjener, skulle jeg da følge en verdslig standard og lade mine handlemåder tilpasse verdens krav? Eller skulle jeg tage Ham, som var en sorgens mand, som kendte til lidelse, som mit eksempel? Han, som ynkedes sådan over en falden race, at han lagde sin kongelige kåbe til side, forlod himmelens kongelige sale og kom ned til denne verden forurenet af synd, og påtog sig menneskeskikkelse og blev fattig for vor skyld, for at vi skulle blive rige gennem hans fattigdom. Hvad skal vi gøre? Skal vi tage Ham, som blev hånet og mishandlet, som vort eksempel, Han som var verdens lys, selvom verden ikke kendte ham? Eller skal vi følge verdens mønster?   ret

Guds folk er Hans lovs vogtere, og Han byder os, at vi skal være et særligt og adskilt folk. Men skal vi afsondre os fra verden, så vi ingen indflydelse kan have på den? Kristus siger: "I er verdens lys.........", og det lys, siger Han, skal ikke skjules under en skæppe eller stilles ind under sengen, men sættes i en lysestage så det kan lyse for alle, som er i huset. Hvad betyder dette? Det betyder, at de retfærdige skal lyse for alle dem, der er i verden. Kristus kom til verden for at skaffe en vej hvorved mennesket, på egne vegne, kunne kæmpe Herrens kampe og blive tilladt at sætte sig ved Guds højre hånd.   ret

Hvilket arbejde er ikke dette! Da Kristus forlod denne verden, overgav han et arbejde til os. Medens han var her, udførte han selv arbejdet, men da han steg op til himmelen, skulle hans efterfølgere tage det op, hvor han slap. Andre tog arbejdet op, hvor disciplene slap, og således er det blevet udført, indtil vi nu har det arbejde at gøre i vor tid. Da Jesus steg op, og skyerne tog ham bort fra disciplenes øjne, og de forsøgte at få et sidste glimt af ham, sagde han: "Se jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende". Således har vi en livsledsager. Vi behøver ikke vandre alene. Vi kan bringe alle vore sorger og bekymringer, problemer og prøvelser, bedrøvelser og byrder til det øre, som altid lytter, til een, der med sit eget blods fortjenester går i forbøn for Faderens åsyn. Han går i forbøn med sine sår. Mine hænder, mine hænder! Jeg har indskrevet dem i mine hænder. Han fremstiller sine hænder for Gud, og hans bønner bliver hørt, og engle bliver hurtigt sendt for at hjælpe det faldne menneske, for at opløfte og bevare.   ret

Vor fare består da i at adskille os fra Gud, og i at blande sig med verdens ånd og indflydelse. Hvis du tror, at du skal bringe verden til at se og føle de krav, som den høje himmel har på dem, hvis du tror, at du, ved at sænke standarden, kan omvende syndere, er du bedraget fuldstændigt (Denne sætning er svær at oversætte). Kristus var i verden, og dog ikke af denne verden. Han holdt fanen højt, og det er på denne måde enhver tjener, enhver kristen, og ethvert menneske, der føler noget ansvar for Guds sag, skal vise, om han har forbindelse til Gud. Alle skal repræsentere Himmelen.   ret

I vore skolers undervisning, repræsenterer I da Himmelen? Ophøjer I sindet, så det dvæler ved Gud, sådan at de studerende kan gå hjem til deres hjem med det indtryk, at på skolen her på Battle Creek bliver der arbejdet på at tilpasse sjæle til himmelen, til himmelske engles selskab? Eller søger I at bringe verdens standard ind, ja selv at gøre undervisningen dårligere end verdens standard?   ret

Jeg husker, at jeg var i Salem, Oregon, hvor der var en stor klasse, som stod lige for at skulle tage deres afsluttende eksamen fra universitetet. De ønskede at jeg skulle sige noget til denne klasse, og det blev derfor oplyst, at jeg ville tale til dem om "Ungdommens farer og karakter bygning". De så ud til at være meget opsatte på at høre om dette emne. Selvom det var den største kirkebygning i Oregon, var huset fuldt, og det så ud til, at hele forsamlingen var alvorlig. Der var ingen lystighed, heller ingen spøgefuldhed eller noget som helst, som kunne vække anstød. Da jeg så disse unge mennesker foran mig og blev klar over situationens alvor, følte jeg, at inspirationen kom over mig. Måske ville jeg ikke se dem igen, før vi skulle mødes foran Guds domstol. Måske ville jeg ikke se dem igen, før vi skulle se hverandre i dommen, og jeg følte det som om jeg aldrig før havde haft en sådan mulighed for at kunne sige: "Se Guds lam, som bærer verdens synd".   ret

Er det ikke en pligt for enhver professor, enhver lærer, og enhver, som har nogen del i arbejdet på vort universitet (college), at repræsentere Jesus? Ophøj ham, han som døde for os, og i hvem alle vore håb om evigt liv er samlet. Ophøj Ham, og vis dem hvordan Han forlod himmelens kongelige sale, og blev gjort til et sorgens menneske, kendt med smerte, for at Han skulle kunne opløfte dem til sin trone til sidst. Ophøj Ham, åh, ophøj Ham for folket, de, der hungrer og tørster efter livets brød, for der er i Jerusalem en åben kilde, for at de skal kunne drikke og få slukket tørsten.   ret

Jesus, vidunderlige Frelser! I Ham ser jeg uforlignelige ynder. Han er den, der er fuldstændig herlig. Han er den øverste blandt titusinder. Jeg fremstiller Ham for Jer een, som kan borttage verdens synd: "for der er ikke under himmelen givet menneskene noget andet navn, hvorved de kan frelses".   ret

Her vokser de unge op midt iblandt os. Det er Jer, jeg taler til, kære brødre og søstre, som en Kristi ambassadør; jeg taler til Jer, I som bekender Jer til at være Kristi efterfølgere, og jeg spørger Jer: "Hvilken indflydelse har I på ungdommen?" Hvad gør I for dem, der er i Jeres egne hjem? I himmelen er det for Guds åsyn registreret, hvad I har gjort for at frelse dem, eller de lejligheder I har ladet passere uudnyttede. Skal det ses, at sjæle er blevet drevet bort fra Kristus, snarere end samlet sammen til Ham, fordi I ikke har haft forbindelse med himmelen, fordi I var formet efter verdens standard, og viste dem det, fordi I var hengivne til modeluner og fornøjelser og på denne måde vendte deres opmærksomhed bort fra den sande standard, som er Kristus Jesus? Må Gud se i nåde til os.   ret

Vort arbejde gøres med evigheden for øje. Jeg vil gøre det bedre. Jeg vil gøre det på en sådan måde, at det vil kunne stå sin prøve i dommen, og at det, når retten sættes og bøgerne åbnes, og ethvert menneske dømmes efter, hvad der står i bøgerne, vil vise sig, at jeg har et rent blad, uden pletter, at jeg har gået på den rette vej, den som leder til himmelen, og at jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at vinde sjæle til Kristus. Åh, kunne jeg blot tale på en sådan måde, at mænd og kvinder ville blive vækket til at indse, hvor vigtig den tid er, som vi lever i! Det er nu, frelsens time er her, det er nu, det er tid til at arbejde. Gud forbyde, at vi skulle stå i tomgang, sovende, således at det, på opstandelsens morgen, skulle kunne siges: "Hvis det ikke havde været for dig, ville jeg være blevet frelst". Gud forbyde, at vi skulle tillade verdens ånd og indflydelse at komme ind og trække andre bort på den forkerte sti. Her er det de to stier skilles, her er det, at mange vil blive ledt på afveje. På Herrens dag vil mange sige: "Dette er grunden til, at jeg gik ind i hedenskabet". "Jeg så, at der ikke var kraft eller værdighed i menigheden eller mellem præsterne, og derfor valgte jeg den anden vej, som har ledt mig til død og ødelæggelse". I deres sjæles kval vil de søge til klipperne og bjergene og råbe: "Fald ned over os og skjul os fra Hans åsyn, som sidder på tronen, og fra Lammets vrede: for Hans vredes dag er kommet, og hvem kan da bestå?"   ret

Dette emne ligger mig meget stærkt på sinde. Dag og nat hviler det tungt på min sjæl. Ofte, når alle andre i huset sover, har jeg bønfaldet Gud om at Han måtte give mig visdom og styrke til at lede sjæles skridt ind på den sti, som fører til evigt liv. Jeg har mange gange trådt frem for Ham ved midnat, og har da inderligt bedt Ham om hjælp og visdom, så jeg kunne blive i stand til at lede mine børns sind ad sandhedens veje. Jeg har ikke bedt Ham give dem verdslig ære, men at vi måtte kunne opdrage dem i sandhedens og retfærdighedens veje, og at de måtte elske at gøre Guds vilje. Mødre har et stort ansvar hvilende på sig, og hvordan vil det regnskab, som de har at gøre op med ham, se ud, med hensyn til den indflydelse de har øvet over de unge, som har stået under deres opdragelse? Jeg vil tjene Gud hver time, hvert øjeblik af mit liv, og jeg vil gøre alt det arbejde, jeg kan, i overensstemmelse med den styrke han giver mig.   ret

Jeg ønsker, at de unge skal bære udødelighedens herlige krone til sidst. Apostlen sagde: "Jeg skriver til Jer, I unge, fordi I er stærke, ….. Og har sejret over den onde". Og her er unge mennesker, som Jesus ønsker skal komme i Hans arme. Her er unge mennesker, som Gud ønsker skal gå fremad med hele rustningen på, som skal kæmpe i Herrens slag. Unge mennesker, vil I høre hans stemme? Vil I lytte, åh, vil I lytte til hans kalden? Vil I ikke komme til Herren, og finde jeres styrke i Ham. Vil I ikke give Jer selv til Ham i dag? Vil I ikke sige: "Her er jeg, Herre, og alt, hvad jeg er, tilhører dig? Du har købt mig, og jeg er din. Tag mig, just som jeg er, og vask mig ren for syndens smuds. Hjælp mig at ære dig på jorden, og giv mig en udødelig tunge, således at jeg kan prise dig gennem evighedens uendelige tider"?   ret