Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 5. januar 1869

The Review and Herald

Tjenere som er aktivt indvolveret i arbejde i Guds sag, og som har fået sig et omdømme iblandt vore folk, bør bruge deres indflydelse på allerbedste måde.   ret

Deres ansvar ophører ikke deres arbejde bag talerstolen. Det er alles pligt som kan skrive, især dem der tjener med de hellige ting, at bruge deres talenter i den retning. De bør føle at der er en gren i deres arbejde der skal give håndgribelige beviser på deres interesse for Review and Herald, ved særlige, åndelige artikler fra deres penne, til dets spalter. Dette blad, som er den eneste forkyndelse som hundredevis får, er ikke hvad det burde være. Her er der en anledning til at tale til tusindevis, og alle som taler igennem Review burde have en byrde for at sige noget.   ret

Mennesker med en lille erfaring, som kun har lidt indflydelse, kan få noget ud af en hvilken som helst prædiken. Nogle folk læser dem, medens andre ikke føler nogen interesse for at læse dem. Der er intet ordene, eller tankernes orden der smelter og brænder sin vej indtil hjertet. Nogle har interesse nok til at læse alle prædikener. Når den enkelte efter hånden bliver bekendt med mennesker, hvis navne viser sig i overskriften for deres prædikener, ser de at disse ikke er alt det de bekender sig til, - at de mangler erfaring. De mister tillid til bladet, og når de læser prædikener fra menneskers penne, hvis navne de ikke kender til, føler de væmmelse, fordi de er blevet bedraget tidligere, og selvom det kan være godt stof inde i prædikenerne, anerkender de det ikke som mad, derfor mister de god undervisning. Nogle mennesker ville være prædikanter, har gået fejl af arbejdet. Dem er der betroet talenter, ikke mere end to, eller et. Deres stilling er en ydmyg ånd. Gud forlanger at de gør deres pligt efter deres mål af ansvar, og han vil acceptere de menneskers arbejde, som velgjort, ligeså velvilligt som dem med højre ansvar; af dem han forventer det tilsvarende tilbage.   ret

Kristne vil ikke gøre lys af den mindste gave i menigheden. Men nogle af skriverne til prædikenerne i Review har ikke arbejdet på det ene eller to talenter, men har behandlet de fem der ikke er blevet dem betroet over hovedet. De gør et dårligt arbejde. Mesteren kendte ikke deres evner, og gav dem ikke mere en de kunne gøre den bedste brug af, så han på regnskabets dag, ikke forlanger mere af dem end de har evner til at gøre. Ingen behøver at knurre unødigt så de ikke kan forherlige Gud med de talenter han aldrig har betroet dem. Dem som er begrænset til blot et talent vil Gud, hvis de vil bruge det, acceptere efter deres evner.   ret

Gud vil ikke at vi tragter efter store ting, søge efter et stort arbejde, men han forventer at alle gør deres arbejde godt. Hvis mennesker har begrænsede talenter betroet, så lad dem ikke tragte efter at behandle de fem, men lad dem i samtykkende ydmyghed, mærke tyngden af deres ansvar, få det meste ud af det som Mesteren forlanger ikke større afkast, en den tilsvarende mængde de har fået betroet.   ret

Nogle af vore prædikener er i stand til at bære større ansvar end de er villige til at tage. De foretrækker at handle med to talenter, selvom de har fået betroet fem. Når de bærer ansvar, må der sættes noget på spil, ligesom det var tilfældet for en i faget. Nogle kvier sig ved dette i frygt. De stoler ikke på Gud. De er bange for kritik, for at de ikke skal lide tab. En passende forsigtighed er nødvendig, men denne gode egenskab kan også misbruges, og opmuntres til ligegyldighed eller fejhed. Gud har ikke planlagt at personlige ansvar lægges til side.   ret

Prædikener, som har Guds sag på hjerte, bør anstrenge sig på særlig måde, for at bidrage Reviews spalter med de mest interessante og åndelige artikler. Alle kan finde tid til at gøre dette hvis de har en vilje og hjerte til at engagere sig i arbejdet. Nogle er for dovne og magelige. De vil bruge timer på at smakke om emner der ikke har særlig meget at gøre med sagens fremme og Guds sag at gøre. Den tid der er brugt er spildt, og de er unyttige tjenere. Den forbrugte tid er spildt, og de er upålidelige forvaltere. Hvis tiden var brugt på at studere Guds ord, giver sig helt fra dens dyrebare sider, udruster sig til at blive egnede prædikener, vil deres beskæftigelse være til større nytte. De vil have noget at skrive. De kan fremskaffe artikler som underviser og opmuntrer Guds folk. Disse vil blot gøre deres pligt, og vil give Guds hjord deres portion føde i rette tid. Nogle af vore prædikener har masser af tid til læsemateriale. Dette er helt rigtigt hvis det ikke overdrives. Megen læsestof er lige så meget udmattende for det kødelige som at lave mange bøger. Men kun få indrømmer at megen læsestof er hjernetrættende, som det er at skrive. En del af tiden bruges på dem der elsker læsestof, og som føler at det er et stort afsavn at skilles fra deres yndlingsaktiviteter, disse bør se nøje på deres hensigter. Er det blot for deres egen skyld, at de har, at de får en intellektuel fest? Endog når de læser Guds ord kan selviskheden komme ind. De må selv fæstne dig ved de dele af Guds ord som skinner med særlig klarhed, og hvis du ikke benytter denne velsignelse yderligere, og udelukker disse dyrebare lysstråler for dig selv, vil dit lys omtåges, og til sidst gå ud.   ret

Hvis Gud gør dig til en kanal hvorigennem hans lys kan viderebringes, så andre kan få glæde deraf, så pas på at du ikke sætter det under en skæppe. Efter Kristi anvisninger, skal den rigtige optræden udstilles på en lysestage, så den er lys for alle som er i huset. Tag hellere en del af tiden til at til læsning, og deltage i de pligter som nogen må gøre. Nogle må skrive, så Guds folk i spredningen kan blive undervist. Har dit tankemønster været frugtbare om bibelske emner, eller med religiøs erfaring, i forbindelse med Guds arbejde? Nuvel, skriv disse tanker ned til glæde for andre som behøver dem. Gør du det kan Guds sag tjenes godt, og det er bedre end arbejdet bag talerstolen.   ret

Når vi fæstner os ved Guds ord, på grund af det dyrebare lys som du får derfra, så bring det videre til andre så de må holde fest sammen med jer. Men lad jeres meddelelser være frie og hjertefølt. I kan bedst møde folk hvor de er, frem for at lede efter højtidelige ord, som når den tredje himmel. Der er folk ikke, men lige der hvor denne sorgrige, syndefulde og fordærvede verden, kæmpede med livets hårde realiteter.   ret

Kristus kom ikke for at blive betjent, men for at tjene. Han var vort eksempel, der tjente vor fornødenheder, efter de evner han har givet os. Idet vi bruger denne evne efter bedste formåen, vil den vokse. Dem som gør alt hvad de kan, for deres del, og bærer hele deres tyngde på ham, vil han styrke dem med den kraft der forlanges. Gør vi dette, giver vi Gud plads til at arbejde for sig; og lære og lede og indprente os, og gøre os til kanaler hvorigennem mange kan bibringes lys, som ellers er i mørke.   ret

Som et folk siger vi helt sikkert med vore gerninger: ”Min Herre lader vente på sig.” Vor Herre har givet os en frygtelig advarsel, ikke blot ved at sige dette til ”vore hjerter”. Mange ignorer advarslen helt. Deres gerninger, og ord, og deres liv går direkte til andre: Min Herre lader vente på sig. Sig ikke: upålidelige forvaltere, dette angår ikke mig , jeg er kristen. Var den onde forvalter ikke en kristendomsbekender? en forsømmelig og doven forvalter af sin Herres goder? L det ydre var han en forvalter, en bekendende kristen. Han kalder Kristus for ”Min Herre.” Han tror på sin Herres komme; men han siger blot: Dette komme forhales. Så tror han at den forsinkelse skal bruges på at stille hans egen appetit og fornøjelse, hans Herres goder. Men hans lod tilkommer at være hos hyklere og vantro, hvor der er gråd og tænders skæren. Jeg bønfalder jer mine brødre at vågne op af jeres sløvsind, og selv passe på, så jeres hjerter ikke på noget tidspunkt overbelastes af frådseri og drukkenskab, og dette livs bekymringer, så dagen kommer upåagtet. Som et folk får vi flere rigdomme. Jeg er foruroliget over at se så lille en opofrelses ånd. Selviskhed og verdenskærlighed slutter sjælen inde, så strålerne af det himmelske lys ikke kan, trænge ind i den. Som Guds forvaltere, beder jeg indstændigt at I deler ud af jeres midler; letter jeres byrde for omsorg, og ansvar, som hviler på jer."   ret

Brødre, udnyt jeres indflydelse til at få en større udbredelse af Review. I kan gøre meget mere end I gør for at få abonnementer til Review. Hvis I, i dette gode arbejde, vil efterligne vore fjenders eksempel som udbreder vildfarelse, eller Satans eksempel med hans vedholdne udbredelse af bagvaskelse og falskneri, vil listen af abonnementer blive meget stor. Lad enhver gå alvorligt til arbejdet, og udholdende til arbejdet, for at se hvad de kan gøre for at interessere andre, til at læse. Lad alle blive missionærere; og I som har pengenes talenter, læg dem ud til vekselererne. Invester i Guds sag. Jeg bønfalder jer, fortsæt ikke med den røveriske adfærd over for Gud.   ret

Nogle af de brødre der betroer større talenter, har ikke udnyttet dem sådan som de burde have gjort. Nogle har talenter til indflydelse, nogle har talenter til midler, og andre har både talenter til indflydelse og penge. På disse hviler der et tungt ansvar. Vi bekender os til at være Jesu Kristi tjenere. Som tjenere er vi blevet betroet et arbejde. Det er ikke vore egne midler vi er blevet betroet at investere. Var det vore, kunne vi søge vort eget behag, når vi bruger dem. Kapitalen er Herrens. Vi er ansvarlige for deres brug eller misbrug. Hvis vi graver vore talenter for indflydelse eller penge ned i jorden, og lader dem ligge passive, holder vi dem tilbage fra Hans sag, vil vi blive fordømt når Mesteren kommer for at gøre regnskab med os, og kræve sit eget, ikke vores, med renter. Han har købt os for sine egne lidelser og blod, for at sikre sig villig trældom af os; alligevel tilbageholder vi det fra ham som er hans eget. Der er en fejl fra prædikenernes og folks side af. De holder tilbage fra Gud. De bruger ikke deres talenter til indflydelse og midler til Guds ære. Prædikener har ikke selv været interesseret i Review fremgang som det var deres pligt. Her er der en anledning til at tale til tusinder. Dem som er engageret i aktivt arbejde på evangeliemarken, bør forstå at alle er interesseret i deres mission. De bør føle at det er et privilegium og en pligt at efterrapportere deres møder, og bringe sager af interesse, som vil være til opmuntring for Guds folk i spredningen.   ret

For omkring en uge siden, drømte jeg at jeg stod foran en stor forsamling af mennesker. Dem som arbejdede på hovedkontoret, også prædikener der var aktiv involveret i Guds sag og værk, hvor brødrene Smith, Amadon og Gage stod hver med et eksemplar af Review i hånden. De hævede det med deres hænder over folks hoveder for at tiltrække deres opmærksomhed. Deres ansigter viste interesse og iver. Jeg følte en byrde for at tale. Jeg rejste mig, og refererede til det vigtige arbejde som vi var engageret i, at advare verden og berede sig for Herrens komme. Jeg sagde at dette advarselsbudskab ville være en smag af liv til liv, eller af død til død; hvis dette ikke blev modtaget til frelsen, vil det vise sig at være forsømmelse for dem der forkastede det. Hvor vigtigt er det da anden sandhed han bragte på det mest tiltrækkende lys, i Helligåndens kraft, som skal have en vindende kraft og tvingende magt over dem som skal under dets indflydelse. Jeg sagde til folk: De som tjener i ord og lære, og de som har med hellige ting at gøre i embedet, er med i det samme arbejde. Vort arbejde er af samme ophøjede karakter; og vi føler en dyb interesse for Review, og gør det til en kanal hvorigennem lysets klare stråler skal skinne til folk. Dette blad er ligeså dyrebart for mig som en søn. Herren vil have os alle til at nære en personlig interesse for Reviews velstand. Alle bør nære en ligeså dyb interesse som de vil for deres eneste søn.   ret

Alle som gør sit for at bidrage til bladet, og alle som er engageret i arbejdet med at udvælge artikler til det, bør have en nidkær omsorg for at dets spalter indeholder det mest dyrebare lys. Specielt prædikanter bør vågne op. De bør nære en særlig interesse for bladet, og hvis det ikke er fuld interessant materiale, som de kunne ønske de havde, at de måske har svigtet deres opgave. Når din iver og interesse kommer op på rette niveau vil folk nære en dybere interesse for at støtte det med frivillige gaver, og sker dette til fulde, vil folk, hvis de ønsker et større blad, støtte med deres midler og indflydelse, vil det kunne gøres lige så stort som de ønsker. Guds sag vil blive stærk og triumfere hvis prædikanter og folk ligeså vil vise deres tro ved deres gerninger. Og det vil blive svagt og syne hen, hvis prædikanter og folk får en lille tro og små gerninger.
Ellen G. White.   ret