Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 5. januar 1886

Forkaste lyset

Skriftsted: "Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." John 8:12.   ret

Idet mennesker bliver overbeviste fra Skrifterne om, at det fjerde buds krav stadig er gældende, stilles spørgsmålet ofte: Er det nødvendigt at holde sabbatten for at blive frelst? Dette er et meget vigtigt spørgsmål. Hvis lyset har skinnet fra Guds ord, hvis budskabet er blevet fremstillet for mennesker, som det blev for Farao, og de nægter at give agt på budskabet, hvis de forkaster lyset, nægter de at adlyde Gud, og de kan ikke frelses i deres ulydighed. På den anden side er mange døde efter samvittighedsfuldt at have holdt ugens første dag som det fjerde buds sabbat. Disse vil ikke blive fordømt, fordi de fulgte det bedste lys, de havde. De vil ikke drages til ansvar for lys, som de aldrig modtog. Kristus sagde til de skriftlærde og farisæerne: “Var jeg ikke kommen og havde talt til dem, havde de ikke synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd.” Igen sagde han: ‘“Til dom er jeg kommen til denne verden, for at de, som ikke ser, skal blive seende, og de, som ser, skal blive blinde.” Nogle af farisæerne, som var hos ham, hørte dette og sagde til ham: “Er vi måske også blinde?” Jesus sagde til dem: “Hvis I var blinde, havde I ingen synd; men nu siger I: ‘Vi ser’ – derfor bliver jeres synd.”   ret

Således fik Jesus farisæerne til at forst at hvis han, sandhedens lys, ikke var kommet, ville de ikke blive skyld i at afvise ham. Men han kom og glimtede lys på deres stivej, og de valgte mørke frem for lys. Dette var deres skyld. Sådan er det med sabbaten. Dem som lyset fra sabbatssandheden aldrig har skinnet på, er ikke under dom. Men dem som Skrifterne er blevet åbnet for, er ikke længere i mørke. Vi lever ikke i en tid hvor vore fædre levede i. Gud gav dem rigelige med visdom, viste sig i hans Ånd, og som hans børns eksemep har giet fra genneneration til generation, er kommet helt frem til vor tid. Vi har alle det lys som de fik, og mere lys skinner stadig, og vil skinne mere og mere indtil den fuldkomne dag. Denne generation står til ansvar, ikke kun for al det lys som Gud har tildelt os i tidligere generationer gennem Hans Ånd og ord, men til større lys der nu skinner. Vi kan ikke accepteres og æres af Gud, ved at give den samme tjeneste, og gøre de samme gerninger som vore fædre gjorde. For at blive velsignet af Gud, ligesom de blev velsignet, må vi være tro og udnytte det større lys, ligesom de var tro og udnyttede det lys Gud gav dem. Vor himmelske Fader forlanger helligelse og lydighed af sit folk i overensstemmelse med det lys og den sandhed de har fået, og hans krav er retskafne. Han vil ikke acceptere mindre end han kræver; al hans retfærdighed kræver meget at mødes til fulde, ellers forbliver de gældende imod overtræderen.   ret

Hvis reationelt tænkende væsener virkelig ønsker sandheden, vil Gud give dem lys nok til at de kan afgøre hvad sandhed er. Hvis de har et nherte at adlyde, vil de se bevis nok til at vandre i lyset. Men hvis de af hjerte ønsker at undgå sandheden, vil han ikke udvirke et mirakel der tilfredsstiller deres vantro. Han vil aldrig fjerne nogen chance eller muliged for at tvivle. Hvis de ærligt og oprigtigt griber lyset, og vandrer i det, vil det lys blive større indtil den dvæende tvivl vil fordrives. Men hvis de vælger mørke, vil deres tvivl og kritrik og sandheden blive større, deres vantro vil styrkes, og det lys som de ike accepterer vil blive til mørke for dem, og hvor stor vil dette mørke så være! Det vil være meget større end før lyset kom, som lyset der blev forkastet var klarer og mere overvældende, endet lys som først skinnede på dem. Sådan var det med det jødiske folk; og sådan vil det være med den kristne verden i enhver generation. Dem der forkaster lyset samler sig vrede mod vredens dag. Der er dem som vandrer i evig tvivl. De giver tvivlen næring, nyder tvivl, taler om tvivl, og betvivler alt som er i deres interesse at tro. Dem som vil spøge med Guds ords klare vidnesbyrd, og som nægter at tro fordi det er ubehageligt og upopulært at gøre det, vil lyset til sidst blvie til mørke; sandhed vil vise sig for formørket forståelse som vildfarelse, og vildfarelse accepteres som sandhed. Når det indhyldes sådan til vildfarelse, vil de findet helt naturlig og ligetil at tro hvad der er falsk, og vil blive stærke i deres tro.   ret

Der er mænd som længe har forkastet lys og sandhed som, ligesom farao, er blevet forhærdet i hjertet og befæstnet i vantro. De higer efter vildfarelse; deres appetit er efter falskneri. De fører skandaler mod dem, der tror sandheden, som en okse der drikker vand op, medens de afviser, og viser vrede mod sandhed, ren bibelsandhed, som ville give sundhed og livskraft for sjælen. Når der er så mange falske lærer, som leder mænd bort fra lydighedens sti, ind på overtrædelsen, behøver vi at bede hele tiden, så vi må ledes ud i hele sandheden, og at vi ikke tøver med at stå og forsvarer sandheden. De som overtræder Guds lov vil have så meget at sige om næstekærlighed; og når den sandhed de sige, tales om frihed og tilladelse i Guds ord. Men kærlighed til Kristus og til de sjæle han døde for, vil føre til nøje advarsler og appeller fra Guds tjenere.   ret

Dem som vandrer i lyset vil gå frem; de vil vokse op til mænds og kvinders fulde statur i Kristus Jesus. Dette er resultatet af helliggørelse gennem sandheden, og det er hvad Gud kræver af alle. Sandhed er fremadskridende; og dem som bereder sig til den sidste dag, vil gå frem i overensstmmelse med det mere lys der skinner på dem, fra profetierne, og fra Kristi og apostlenes lektioner. Ingen vil dømmes på dommens dag på grund af manglende kundskab, som de aldrig har haft mulighed for at få. Det lys som aldrig har skinnet på ham vil aldrig være hans mørke. Den sandhed som Guds budbringere har bragt ved pen og stemme, de rigdomme fra Guds ord som de har åbnet for folk, det lys som trængte ind i sindets mørke kampre, vil, hvis det forkastes, stå som vidner imod dem på den store dag. Vidnesbyrd vil komme med fordømmende kraft over synderen, og som vil lukke hans mund over for Gud og bevidne om hans skyld, er det faktum at hal så lyset, men vil af forskellige grunde i harmoni med kødeligt hjerte, vil ikke tage imod det. Han vil ikke tage imod den sandhed som blevet givet for at frelse ham. Jo større lyset er, des større forpligtelser.   ret

Hvis Gud har sendt et budskab til verden, givet os lys om den sande sabbat, og vist os at den store Lovgiver kommer for at dømme verden i retfærdighed, vil dem, der nægter at acceptere budskabet og fortsætter med at klynge sig til deres vildfarelser og deres mørke og vantro, vil de blive som beboerne i verden før syndfloden, blive straffet med evig udslettelse. Gud har sendt dem et sandhedsbudskab, men de vil ikke tro; ikke destomindre var det sandhed, og deres vantro forhindrede ikke at det sket. Guds domme kom præcis som Noa havde forudsagt de ville komme. Gud sendte et advarselsbudskab til vor verden lige før hans komme for anden gang, uden synd og til frelse. Stort lys har fået lov at skrinne fra profetierne og fra Kristi og aspotlenes lektier, men de fleste nægter at vandre i lyset, ligesom de gjorde på Noas dage. Hvis de var blinde, ville de ikke have synd, men lyset har glimtet ind på deres stivej; dyrebare sandheder fra Guds ord er blevet bragt frem; men de har valgt mørke frem for lys.   ret

Når vi taler om vantro, mener vi ikke at en person ikke tror på noget. Sindet på hvile på noget; og når det ikke griber sandheden, griber det fat i vildfarelsen. I en forstand tror alle mennesker, og virkeningen kommer i hjerte og karakter, efter de ting de har troet. Eva troede Satans ord, og troen om det falske om Guds karakter ændrede både hendes og hendes mands karakter. De blev ændret fra gode og lydige børn til overtrædere, og det var kun ved anger mod Gud og tro på den lovede Messias, at de kunne gøre sig håb om at genvinde Guds tabte billede. Paulus troede før sin omvendelse, men det var ikke en korrekt tro. Hans selvretfærdighed styrkede hans tro, at han gjorde Guds tjeneste med at forkaste Kristus, og han nød en stille tilfredshed. Falsk tro,s åvel som sand tro vil give fred for en tid. Paulus tanke var at han gjorde Guds tjeneste, når han forfulgte Kristi efterfølgere, og lagde dem i døden. Han var oprigtig i sin tro; men oprigtighed vil ikke gøre vildfarelse til sandhed, ejheller sandhed til vildfarelse. ”Da budet kom,” skriver Paulus, ”livede synden op, og jeg døde.” Så tog han imod sandheden som den er i Jesus, er erfarede dets forvandlende kraft i hans sjæl. Sjælen blev så fast plantet i hans hjerte at han kunne sige: ”Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”   ret

Profeten Malakias stiller spørgsmålene: "Hvo kan udholde den dag han kommer, og hvo kan stå, når han kommer til syne?" Guds vredes pile, vil gennembore hvor samvittighedens pile ikke kan. Hvor vil syndere flygte hen,når Guds afsiger dom imod ham? Hvor er der mennesker han kan stole på? Hvor er de falske hyrder som leder ham på vildspor? De kan ikke betale løsesum for sin sjæle, for de selv er presset under en strre skylds-vægt. Jordens grotter og huler kan hverken give ly for bedrageren eller den bedragede. Der er sjæle der skal frelses; men frelsesplanen må være Guds plan. Han vil ikke fornedre sin lov til menneskers standard, han ejheller opløfte sig selv op for at møde Guds standard. Men ved en korsfæstet og opstanden Frelsers fortjenester, kan alle som vil, blive sjerherrer. Det er et ophøjet privilegium at blive Guds sønner og døtre: Kristus siger: "Jeg har holdt min Faders bud." Kristus behagede sin Fader i alle ting; og det var med hans mad og drikke at gøre hans himmelske Faders vilje. Vi bør efterligne Kristus i hans ubetingede lydighed mod hans Faders bud, og vore bønner vil stige op til himlen nat og dag, så vi kan vandre sådan, at vort lys ikke bliver til mørke, men så vi får livets lys, og får til sidst lov at synge sejrssange i herlighedens rige. Torre Pellice, Italien, 4.dec., 1885 .   ret