Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 6. januar 1885

"Gå også I ud i vingården."

Enhver af os har et arbejde at gøre i Herrens vingård. Vi er blevet betroet talenter, og vi er ansvarlig for den brug vi gør af dem. Kristenlivet består ikke blot i at udøve mildhed, tålmodighed, ydmyghed og venlighed. Man kan besidde disse dyrebare og gode karaktertræk og alligevel mangle mod og udholdenhed og være næsten ubrugelig til virkelig hårdt arbejde. Sådanne mennesker mangler den overbevisning og energi, stabilitet og karakterstyrke, der vil sætte dem i stand til at modstå det onde og gøre dem til en kraft i Guds sag.   ret

Jesus var vort eksempel i alle ting, og han var en alvorlig og udholdende arbejder. Han begyndte at gøre sig nyttig som ham. I en alder af tolv år var han i "sin Faders gerning". Fra han var tolv, til han var tredive, før han begyndte sit arbejde offentligt, førte han et travlt og arbejdsomt liv.   ret

Jesus var aldrig ledig i sin gerning. Han sagde: "Vi må gøre hans gerninger, som har sendt mig....." De lidende, der kom til ham, blev ikke sendt bort uden lindring. Han kendte ethvert hjerte og vidste, hvorledes han skulle imødekomme ethvert behov. Kærlige ord faldt fra hans læber til trøst, opmuntring og velsignelse, og det himmelske riges principper blev fremholdt for skaren med ord, der var så enkle, at alle kunne forstå dem.   ret

Jesus var en stille og uselvisk arbejder. Han søgte ikke berømmelse, rigdom eller bifald; han tænkte heller ikke på sin egen behagelighed eller fornøjelse. Når dagens arbejde er gjort, og vi har sendt hans disciple bort for at de kan få de nødvendige hvile, trak han sig ofte tilbage til de ensomme bjerge, eller stille lunde, og tilbragte natten i bøn, sendte sine anråb med stærke råb og tårer. Det var ikke for ham selv at der blev holdt nattevagt, men for dem han kom for at frelse. Han stod mellem liv og død; hans hoved var bevæget i medfølelse for dem som "svandt hen, og var spredt rundt omkring, som får uden hyrde."   ret

Vor Frelser gik omkring og gjorde godt. Han veg ikke tilbage for bekymringer og vanskeligheder, som mange, der bekender sig til at være hans efterfølgere, gør. Der er stillinger som de kunne udfylde, og hvorved de kunne gøre et godt arbejde for Gud og deres medmennesker; men de kviede sig ved det, for det vil koste dem smerte og hårdt arbejde at gøre det godt. Hvis de var helt sikker på at gøre deres arbejde perfekt, og de kun skulle få ros for det, måtte de tilskyndes til at tage det op; men deres hjerter er stolte, og de vil ikke løbe fiaskoens og skammens risiko. De vil ikke udholde hårdheden som Jesu Kristi gode soldater, og således være svage hvor de burde være stærke. Var Jesus på jorden nu, ville han sige til de tusinde, hvis navne står i menighedsbøgerne: "Hvorfor står I ledige hele dagen?" "Gå også i ud i vingården."   ret

Enhver kristen bør studere Kristi liv, og bør arbejde som han arbejdede, med samme uselviskhed og hellige, som karakteriserede hele hans liv, fra hans vugge i krybben, til Golgatas kors. Kristus stiller nye krav til vor tjeneste hver dag. Hvor helhjertet vor helligelse end har været; da vi blev omvendt, gavner den os intet, hvis den ikke fornyes daglig. En helligelse til de opgaver, der ligger umiddelbart foran os, er sund og ægte og antagelig for Gud. Vi har ikke uger og måneder, vi kan lægge for hans fødder. Morgendagen tilhører ikke os, for vi har endnu ikke fået den, men i dag kan vi arbejde for Jesus. I dag kan vi lægge vore planer og mål frem for ham til ransagelse og bifald. Arbejd så længe det er dag, husk at "natten kommer, hvor ingen kan arbejde." Dagen i dag er Guds, og du er hans lejede tjener. Uanset hvor langt hans planer og mål må være fra dine, bør I gøre hans påbud, besvare ethvert kald, tage tålmodigt enhver opgave, der ligger på din sti.   ret

Fra ethvert medmedlems side af burde være vedvarende udholdende gode gerninger. Prædikanterne har deres arbejde at gøre; men de kan ikke gøre læg medlemmernes arbejde. Gud mangler medarbejdere i hans vingård, og enhver som har fået del i de himmelske gaver er forpligtet til at reagere på hans kald. Der er ubenyttede talenter iblandt os, som burde bruges til at tjene andre. Nogle med begrænsede talenter gør et langt større arbejde end andre, som praler af at deres intellektuelle gaver. Gud vil acceptere deres anstrengelser, som gør brug af de evner som han har givet dem, og de vil belønnes efter deres gerninger.   ret

Mange beundrer den brede, dybe flod, som majestætisk glider fremad på sin vej mod havet. Den er også beundring værd; thi den udretter det arbejde, som den er bestemt til. Men hvad så med de tusind små bække fra bjergskråningen, der hjælper med til at få denne mægtige strøm til at svulme? Det er sandt, at de er små og ubetydelige, men de er uundværlige, for uden dem kunne floden ikke være til. I forening gør de deres tildelte arbejde med at frugtbargøre jorden; deres vej gennem marker og enge kan spores ved det friske grønne, som kanter deres bredder. Således udfører de Guds hensigt med dem og øger verdens trivsel. Den vældige flod har selv banet sig en vej gennem de evige bjerge; men på sin plads er bækken lige så nødvendig som floden.   ret

Vi er ikke alle kaldet til at gøre et stort arbejde. Vi involveres ikke alle til at lægge store planer, og gøre noget som fremhæver selvet. Der er små steder der skal udfyldes, små pligter som må gøres; og meget afhænger af den trofasthed i disse små ting der binder sammen og gøre det større værk effektivt. Hvis de små opgaver overses eller forsømmes, vil de store planer ikke kunne udføres, fordi detaljerne som succesen er afhængig af, ikke har fået den rette opmærksomhed. Kristus siger: "Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store."   ret

Der er brug for mennesker som vil arbejde med øjet rettet på Guds herlighed. Troens enkelhed er en kraft for den troende. Det vil give ham det sind som var i Kristus, og gøre ham til en byrdebærer for Guds sag. Der er nogle som er parat til at bære byrder og ansvar som nogle måtte tage, nogen som ikke løber fra det. Alligevel er der forholdsvis få oprigtige medarbejdere, ikke en, hvor der burde være et hundrede.   ret

Guds værk kalder på unge mænd som ikke er selvtilstrækkelige og pralende, - unge mænd som studerer deres bibler og er ærlige og gudfrygtige. Der er brug for frivillige som vil respektere det grå hår og ære dem som Gud ærer, og som ikke bliver fornærmede over at få råd fra erfarne mennesker. Sådanne mennesker vil være alvorlige medarbejdere; for deres bevæggrunde er kærlighed til Gud, og interesse for deres medmennesker. De nærmer sig Herrens standard i manddommen, og med en guddommelig velsignelse til deres evner, kan de nå en højere grad af mental og moralsk udmærkelse. At vær et menneske som Gud kan anerkende og bruge i hans sag, er ære nok for et menneske. I sammenligning med dette er embeder, velstand, position ingenting.   ret

Enhver ung mand mangler noget i sin pligtopfyldelse hvis han ikke efterkommer Guds hensigter og udnytter og øger sine evner. Sindet er det bedste vi har; men det må oplæres til at studere, til at reflektere i Kristi skole, det bedste uddannelsessted verden nogen sinde har kendt til. Den kristne medarbejder må vokse. Han må opbygge en karakter til nyttighed; han må uddanne sig selv til at modstå hårdhed, og være klog til at planlægge og udføre i Guds værk. Han må være et menneske med et rent sind og rent sprog, - én som vil afstå fra alt der ligner ondskab, og ikke give anledning til at bebrejdelse trods hans uopmærksomhed. Han må være ærlig og god i hjertet; i hans mund må der ikke findes svig.   ret

Men hvor ufuldstændig og ensidig er dog ikke manges karaktertræk, som bekender sig som gudfrygtige. De viser at de som elever i Kristi skole, ikke helt har lært deres lektier. Nogle som har lært at efterligne Kristus i sagtmodighed, har ikke lært hans iver for at gøre godt. Andre er meget aktive og nidkære; men de praler; de har aldrig lært ydmyghed. Så er der andre som er flittige, men lader Kristus ude af deres arbejde. De kan være sociale og have behagelig optræden, ligesom Jesus var, synderens ven; de kan vise sympati og kærlighed for deres medmennesker; men deres hjerter er ikke centreret om Frelseren, og de har ikke lært himlens sprog. De beder ikke som Kristus bad: de tilføjer ikke hans ære på sjæle. De kender intet til hans selvfornægtende liv; de har ikke lært at udholde besværligheder og vanskeligheder i deres arbejde for at redde sjæle fra ruin.   ret

Uanset hvor ivrigt sandheden forsvares, vil det, så længe hverdagslivet og karakter ikke bevidner om dens helliggørende kraft, ikke nytte noget. En sådan kurs forhærder hjertet, og indsnævrer sindet til en formel kraftesløs gudsfrygt. Nogle som bekender sig til sandheden, men ikke kender til dens forvandlende nådesarbejde i hjertet, bliver egocentriske, kritiserende, hårde og modbydelige. Andre bliver modtagelige og overgivne, og bøjer sin vej for at behage enhver. Når hjertet ændres fra synd til hellighed, vil der opstå en frygt for at forhåne Gud. Et sådant nådesarbejde vil anspore mennesker til at handle retfærdigt, elske barmhjertighed, og vandre ydmygt med Gud. I deres arbejde som prædikanter, vil det sætte dem i stand til at udvikle, faste afgjort principper, som ikke kan bestikkes eller vakle fra sin renhed for at få jordiske goder.   ret

Som medarbejder for Gud og en Kristi repræsentant er prædikanten under hellig ed til at være et eksempel for hjorden, som han er underhyrde for. På særlig måde bør han sørge for fårene i sin fold; han bør vogte over sjæle, som om de skal aflægge et regnskab. Men alle som oprigtigt og sandt elsker Jesus vil være medarbejdere i hans vingård. Det er en af menighedens største synder at der er så mange som ikke gør noget. De er til besvær - visnede grene, der ikke bærer frugt. De har ikke en sund indflydelse på menigheden; for deres ånd og eksempel smitter, og den lamme vendes bort fra vejen. Lediggængere i menigheden er Satans mest effektive hjælpere.   ret

Jeg har prøvet at vise jer, kære brødre og søstre, det nødvendige at gøre personligt arbejde for sjælevinding. Hvert enkelt medlem har sit ansvar for menighedens velfærd. Verden er fuld af arbejde for Mesteren. Hver dag medfører sin byrde af omsorg og ansvar, og hvis blot en forsømmer det ham tildelte arbejde, lider en hellig sag under det.   ret

Herren har en nøjagtig liste over sine arbejdere, og i Bibelens historie har han givet os navnene på nogle af dem. Blandt dem, som var tro tjenere, var Abraham, Josef, Moses, Elias, Daniel, Nehemias, Johannes og Paulus. Disse sager er nedskrevet til vor belæring, så vi må efterligne deres evner. Arbejderne i Herrens vingård har eksemplet fra svundne tiders gode mænd til opmuntring. Til at indgyde dem mod har de Guds kærlighed, engles tjeneste, Jesu medfølelse og håbet om at vinde dyrebare sjæle, der for evigt skal stråle som stjerner i deres lyksaligheds krone. " De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid."   ret