Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 8. januar 1880

Udnytte talenterne.

Det er Guds vilje, at alle hans børn skal gå fremad på livets vej. En sand kristen er villig til selv at lide tab for at gøre andre godt. Han glemmer sig selv, idet han søger at trøste og vederkvæge sønderbrudte hjerter. Mange forstår ikke livets vigtiges hensigt, og på grund af dårlige vaners magt opofrer de livets bedste velsignelser.   ret

Nero og Cæsar var anerkendte af verden som store mænd; mon Herren derfor anså dem? Nej! for de var ikke forenet ved en levende tro med kærlighedens store kilde. De var i verden, spiste, drak og sov som mænd af verden; men de lignede Djævelen i deres grusomhed. Hvor som helst disse uhyrer i menneskelig skikkelse gik, fulgte blodsudgydelse og fordærvelse. De blev prist og æret, medens de levede; men verden frydede sig ved deres død. Martin Luthers liv var en stærk modsætning til disse mænds. Han blev ikke født som prins. Han bar heller ikke en kongelig krone. Fra en klostercelle lød hans røst, og derfra gik hans indflydelse. Hans hjerte var ædelt og mildt. Hans gode forstand og hans kraft blev anvendt til menneskeslægtens lykke for tid og evighed.   ret

Forstanden er mægtigere end rigdom og legemsstyrke, og hvis den bliver helliget og styret af Guds Ånd, kan den udrette meget godt. Den er bedre end rigdomme og fysisk kraft; dog må den opdyrkes for at danne mennesket. Den ret som man skal påberåbe sig som menneske er bestemt af den brug man gør sig af sin forstand. Bryon havde en intelligent opfattelse af tingene, og en tankedybde, men han var ikke en mand efter Guds standard. Han var en Satans agent. Hans lidenskaber var voldsomme og ukontrollerbare. Han såede sæd igennem hans liv som sprang ud i en fordærvelsens høst. Hans livsarbejde fornedrede dydighedens standard. Dette menneske var en af verdens meget anerkendte mænd, dog ville Herren ikke anerkende ham som et menneske, men kun som en som havde misbrugt sine gudsgivne talenter. Gibbon, skeptikeren, og mange andre hvem Gud havde begavet med store tanker, og hvem verden kaldte for store mænd, samlede sig under Satans banner, og brugte Guds gaver for at fordrejelse sandheden og menneskesjæles udslettelse. Stor forstand, som tjener til unoder, er en forbandelse for den der har forstanden og for alle inden for dennes virkekreds.   ret

Det, som vil bringe menneskeslægten den største velsignelse, er et åndeligt liv. Den, som lever i harmoni med Gud, vil stadig stole på hans hjælp. "Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!" Matt 5,48. Det burde være vort livs højeste mål at udvikle en fuldkommen, kristelig karakter. Vor vilje bør være Guds vilje underordnet. Gud har sat en regel for menneskeslægten, og enhver, som vil følge den, vil ikke alene høste velsignelse deraf i dette liv, men en evig belønning i det tilkommende.   ret

Ingen er berettiget til at bære kristennavnet, før han anvender ethvert talent, som Gud har givet ham, til sine medmenneskers gavn. Vi har Kristi liv til eksempel, og først når vi ligesom englene kan være til tjeneste for dem, som skal arve salighed, kommer vi i det rette forhold til Gud. Det ligger i kristendommens natur at gøre familielivet såvel som hele samfundslivet lykkeligt. Enhver, som har Kristi Ånd, vil bortlægge al uenighed, egenkærlighed og strid.   ret

Ingen, som har følt Kristi kærlighed, har ret til at tænke, at hans gode indflydelse over sine medmennesker bør begrænses. Kristus blev ikke træt af at virke for sjæles frelse. Vor missionsarbejde hører ikke op, så længe nådens tid varer, og vi burde være uudtrættelige deri. Vor værk er ikke endt, før Kristus byder os at nedlægge vor rustning for hans fødder. Vi må vente og våge, altid rede til at udføre den gerning, Herren måtte kalde os til.   ret

Englene er beskæftigede nat og dag i Guds tjeneste for i harmoni med frelsens plan at løfte mennesket op af dets faldne tilstand og bringe det i samfund med den store Skaber. Det er menneskets pligt at elske Gud over alle ting, det vil sige, at hele sit hjerte, og af hele sin sjæl, og af hele sin formue, og sin næste som sig selv. Dette kan ingen gøre, uden han fornægter sig selv. Kristus sagde: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig." Matt 16,24.   ret

At beherske sig selv er at holde sit legeme i trældom, når lidenskaber søger at besejre os; at modstå fristelsen til at tale bebrejdende ord; til at være utålmodig med det barn, hvis fatteevner er ringe; fristelsen til at unddrage sig fra at bære ansvar, når pligten byder det; til at tage opgaven skønt mange svigter; og løfter ansvar hvorend I kan, ikke for at lave bifald, ikke for taktikkens skyld, men for Mesterens skyld, som har givet jer et arbejde at gøre med en fast nøjagtighed; skønt I kunne rose jer selv, så være tavse i stedet for og lade andre læber rose jer. Selvfornægtelse er at søge andres vel først, når tilbøjeligheden leder os til at behage os selv. Selvom jeres medmennesker aldrig værdsætter jeres bestræbelser, skal I fortsætte.   ret

Søg omhyggeligt og se om den sandhed I har accepteret er blevet en fast grundsætning hos jer. Følger Kristus med dig, når du går fra dit bønnekammer? Står din religion vagt ved dine læbers dør? Udstrækkes dit hjerte i sympati og kærlighed for dem, som er udenfor din egen familie? Søger du at forstå Herrens ord på den rette måde, at du kan lade dit lys skinne for dine medmennesker? Svar din egen sjæl på disse spørgsmål. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.   ret

Et nyt år er begyndt. Hvad er der blevet skrevet ned sidste år om dit kristne liv? Hvordan står din optegnelse i himlen? Jeg beder dig instændigt at overgive dig uforbeholdent til Gud. Er jres hjerter blevet splittet? Giv dem helt til Herren nu. Gør en anderledes livshistorie i det kommende år, fra det tidligere. Ydmyg jeres sjæle for Gud. "Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham." Jak 1,12. Bortlæg alle indbildninger og hengivenhed. Går noget ved jeres simple naturlige selv. Vær sanddru i alle tanker, ord, handlinger og "gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv." Husk altid på at den moralske natur behøver at styrkes med stadig årvågenhed og bøn. Så længe dit øje er rettet på Jesus, er du uden fare; men i det øjeblik, du begynder at stole på dig selv and begynde med at sympatisere med dig selv og forkæle dig selv, giver du slip på Gud. og er i stor fare.   ret

Mange begrænser det guddommelige Forsyn, og skiller barmhjertighed og kærlighed fra sin karakter. De fremhæver at Guds storhed og majestæt vil forbyde hans interesse for det der angår de svageste af hans skabninger. ”Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. (Matt.10,31) Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.”   ret

Det er meget vanskeligt for de fleste mennesker at give agt på småting, medens deres tanker er beskæftigede med forretninger af større vigtighed; men dette må vi stræbe at gøre både ude og hjemme. Mennesket dannet i sin Skabers billede bør medføre større ansvar med de mindre. Han kan lægge beslag på ting med overvældende betydning, og forsømme den undervisning som hans børn behøver. Disse pligter kan betragtes som mindre livsopgaver, skønt de i virkeligheden ligger ved samfundets grundlag. Familiens og menighedens lykke er til dels afhængig af vor indflydelse i hjemmet. Vort evige liv beror på, hvorledes vi udfører vore pligter her i dette liv. Verden trænger ikke så meget til store som til gode mænd, der er til velsignelse i deres hjem.   ret