Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 10. januar 1899

En forsømt pligt

Den befaling Peter fik af Kristus lige før hans himmelfart, var: "Vogt mine lam," "Sørg for mine får"; og dette hverv er givet til enhver præst og arbejder. Men arbejdet er blevet forsømt. Mens der er gjort noget for uddannelsen og den religiøse træning af ungdommen, er der stadig en stor mangel. Mange flere behøver at blive opmuntret og hjulpet. Der er mange der ikke har gjort det personlige arbejde, som sagen kræver. Det er ikke præsterne alene, der har forsømt dette højtidelige arbejde med at frelse de unge. Menighedens medlemmer vil komme til at stå til regnskab for Mesteren for deres ligegyldighed og pligtforsømmelse.   ret

Herren bliver ikke forherliget, når børnene bliver forsømt og forbigået. De skal uddannes, opdrages og undervises. De behøver mere end tilfældig opmærksomhed, mere end kun et opmuntrende ord. De behøver flittig, bedende, samvittighedsfuldt arbejde. Det hjerte, som er fyldt med kærlighed og medfølelse, vil nå de unge, som tilsyneladende er ligeglade og håbløse.   ret

Vi må ikke være sløsede over for nogen sjæl, hvor lidet lovende, han end kan synes. Vi må forene os med Kristus og i hans navn forstå hans arbejde og gøre det. "Vi er medarbejdere sammen med gud." Kristus erklærer" "I er Guds bygning". I er verdens lys." Vi må samle de lysstråler op, der kommer fra Kristus og lade den himmelske stråleglans blive kastet på livets brede veje og sideveje for at lede vandringsmændenes fødder ind på den vej, der fører til evigt liv.   ret

Alle kan ikke hjælpes med at arbejde efter samme fremgangsmåde. Gud handler med hver især under hensyntagen til hans særlige temperament og karakter. Og vi må samarbejde med ham" Vi behøver visdom i vor omgang med det individuelle sind. Der må være mere søgen efter kundskab, mere alvorlig bøn om visdom. Der er ofte nogle, vi forbigår med ligegyldighed, fordi vi bedømmer dem efter deres ydre og deres opførsel og deres ofte netop dem, der har det bedste materiale i sig til at blive arbejdere og de vil ofte betale alle de anstrengelser tilbage, som vi ofrer på dem. De måder og midler, vi bruger for at vinde dem for Kristus, vil taknemmeligt blive brugt af dem igen til at vinde andre.   ret

Herren vil, at undervisningen i vore skoler skal være sådan, at hver eneste elev vil gøre fremskridt i sin viden om Gud og om Jesus Kristus, som han har sendt. Der bliver gjort en stor fejl af lærerne, når de giver deres elever det indtryk, at de for at nå fuldkommenhed i litteraturhistorie, må drikke af den snavsede kilde, hvor skik og brug og traditioner og fejltagelser, som er mosbegroede af ælde, fortsætter med at flyde. Det er den største vanære, man kan vise og Skriften Gud. Lærere og elever bør tage den undervisning til hjerte, som er givet os gennem inspirationen fra Gud og som er god til belæring, til afstraffelse, til irettesættelse, til undervisning i retfærdighed, for at mennesket skal blive fuldkomment, grundig udrustet til al god gerning.   ret

Men i et stort hus er der ikke blot kar af guld og sølv, men også af træ og ler. Nogle til ære, andre til vanære." Hvis en mand derfor renser sig fra disse, skal han blive et kar til ære, helliget og egnet til Mesterens brug og forberedt til ethvert godt arbejde, Fly også de ungdommelige lyster og følg i stedet retfærdighed, tro, kærlighed og fred med dem, der beder til Herren af et rent hjerte. Men undgå tåbelige og ukloge spørgsmål, da I kan vide at de avler strid. Og en Herrens tjener må ikke strides, men skal være mild mod alle mennesker, vel skikket til at undervise, tålmodig, idet han underviser de genstridige i ydmyghed, for at Gud skal give dem omvendelse til erkendelse af sandheden og for at de kan blive udfriede af djævelens snare, han som har undfanget dem efter sin vilje.   ret

Den sande værdighed hos den unge, der sætter sin lid til Gud, vil afsløre sig selv. Den Hellige Ånd vil arbejde i ham og gøre ham til en Guds repræsentant for at bringe Guds budskab. Han kan komme til at stå som rådgiver for konger; thi himmelske indsigtsfulde rådgivere står ved hans side. Bemærk de råd, som den unge Josef gav til konger, ministre og såkaldt store mænd i Ægypten. Han bestod prøven på karakter under modgang, og guldet var ufordunklet i medgang. Han tog det samme hellige hensyn til guds vilje, da han var den næstførste i riget, som da han var i fangekælderen. Josef tog sin religion med sig over alt. Dette var hemmeligheden ved hans urokkelige troskab.   ret

I Babylon fik Daniel visdomsord, irettesættelse og rådgivning af de himmelske intelligensvæsener. Hans liv er givet os som et strålende eksempel på, hvad et menneske kan blive til, selv i dette liv, hvis han vil gøre Gud til sin styrke og viseligt udnytte de anledninger og privilegier, som kommer inden for hans rækkevidde. Daniel var kun en ung mand, da han blev ført bort som fange til Babylon. Men han ville ikke tillade nogen magt at føre ham bort fra pligtens vej. Han nægtede at bruge vin, vin som drikke, selv om det blev stillet foran ham på kongens befaling. Han kunne have hævdet at han under disse omstændigheder var nødt til at gøre, hvad der blev forlangt. Men alt imens Daniel var villig til at være lydig mod den der havde magten over ham, kunne konger og dekreter ikke få han til at afvige fra sin troskab over for Kongernes Konge. Han vidste at ved at bruge vin, ville han vise smag for den, så han ville foretrække den frem for vand.   ret

En anden betragtning spillede ind for disse unge fanger og det var at ved kongens bord bliv de hedenske guders velsignelser anråbt. Kongen satte en del af sin mad til side for disse afguder. Ifølge de unge mænds religiøse undervisning gjorde denne skik, at al føden var helliget afguder. Daniel og hans tre medbrødre anså det for at være en vanære mod gud i himmelen at spise den mad, der således var indviet. Disse fire ynglinge besluttede, at de ikke kunne spise af kongens mad eller drikke hans vin, for at gøre dette ville være at inddrage dem i hedenskabet og at vanære deres egen regions principper.   ret

Meget var indblandet i denne beslutning. De blev betragtet som slaver, skønt de fik særlige fordele p.g.a. deres øjensynlige intelligens og skønhed. Men de besluttede, at selv en "laden som om" at de spiste af kongens mad eller drak hans vin, ville være en fornægtelse af deres religions tro. der var ingen formastelse hos disse unge, men en fast kærlighed til sandhed og retfærdighed. De valgte ikke at være anderledes en andre. Men de blev nødt til at være det, ellers ville de fordærve deres færden ved hoffet i Babylon og blive udsat for enhver art af fristelser med hensyn til at spise og drikke. De fordærvende indflydelser ville fjerne deres beskyttelse, og de ville vanære Gud og ødelægge deres egen karakter.   ret

Den uddannelse, som disse unge havde fået var ikke efter verdslige skolers mønster, men efter Guds forskrifter. De skoler, hvor de var blevet uddannede, hørte ikke til den slags skoler, der eksisterede før syndflodens skoler, hvor naturen blev tilbedt over naturens gud og hvor vantro sentimentalitet havde overhånd og hvor ideen om Gud var tåget og uklar. Deres uddannelse var ikke som den i Sodoma og Gomorra, hvor man udelukkede al sand religion. Disse unge var opdraget i hjem, hvor de havde lært at frygte Gud. Og denne tidlige uddannelse var for dem midlet til deres beskyttelse. De lærdomme, de havde lært i deres tidligste år var det, der bevarede dem ufordærvede ved Babylons hof. Sandheden var sandhed for dem. Deres principper var stemplet ind på deres hjerter. Det blev forstået af dem, at "med hjertet tror man til retfærdighed; og med munden bekender man til frelse". Det første og største bud: "Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte og med hele din sjæl og af hele din styrke og med hele dit sind", var sandheden for dem og de adlød det.   ret

Josef, Daniel og de tre hebraiske unge mennesker kom ud af deres prøvelse som pur guld. Hvis forhænget kunne have været trukket til side, ville mennesker have kunnet se det himmelske univers betragte disse unge mennesker med beundring idet de midt i fristelse og moralsk fordærvelse, satte deres lid til Gud. Herren så, at disse unge mennesker ville blive kar til ære. De ville ikke besmitte de kanaler, hvor igennem han arbejdede. Og hele himmelen glædede sig over det.   ret

Disse repræsentative unge er en illustration af det ubesvarede spørgsmål: "Hvem lærer som Han?" For ungdommen i vore dage, som vil læse om guds vilje og hensigter, er disse unge hebræere et vidnesbyrd om, hvad alle kunne blive til, når de står i forbindelse med den levende Gud. Deres ædle eksempel burde bringe styrke til de prøvede og fristede, selv i vore dage.   ret

Siden bringer et ansvar til ethvert menneskeligt væsen. Og de unge gør bruge deres sjæls - og legemskræfter til hjælp med at fuldføre det arbejde, som gud har givet dem at fuldføre. Det forlanges af dem, at de bruger hver time til at gøre godt i Mesterens tjeneste. Hver en dag, der går, bringer os nærmere til det øjeblik da vi skal se ham, som vor sjæl elsker. Bag dette "nu" er der en evig fremtid. Netop nu er det tid for vor prøvelse og renselse. Nu er det såtid for nåden og tid for den modnende høst. Tiden er meget dyrebar. Dage, uger og måneder fylder året op; som de går, har vi een dag, een uge og een måned mindre til at forberede os i m.h.t. det fremtidige liv. Alligevel bliver tusinder hængende i skødesløs, ligeglad og ubetænksomhed og føler ingen nødvendighed i at bære dette ansvar idet de bruger deres kostbare tid som om den ingen værdi havde. De mener at denne mageligehed og adspredelse vil få tiden til at gå. Det er ikke det rette syn på livet. Tid er en dyrebar gave, som vi skal aflægge regnskab for over for Gud.   ret

Gud indkalder alle arbejdere til sin vingård. Han ønsker de der har en uddannelse i guds ord, de hvis kampvåben ikke er kødelige, "men mægtige gennem gud til at nedstyrte borge; til at kaste falske efterligninger til jorden og enhver magt der ophøjer sig imod erkendelsen af Gud, mennesker der søger at bringe enhver tanke om lydighed mod Kristus til fangenskab. Med sådanne må vort store spørgsmål være: Er det Guds vilje? Er det hans vej? Har jeg engageret mig i en sag som vil holde mig fra bøn, fra at tjene Gud? Hvis det er tilfældet, må jeg opgive det, for i stedet at reflektere lyset så det skinner på andres vej og så jeg ikke ledes væk fra Gud. Er den underholdning jer er engageret i af den slags, som styrker mit hjerte til den trofaste tjeneste for Gud? Vil det bestyrke mig til at møde fristelserne og gøre mig i stand til at se fristelserne og verdens veje? Kan jeg spørge Gud om at gå med mig til det selskab jeg er på vej til, som er et arrangement for min egen fornøjelses skyld? Hvis ikke, vil jeg ikke gå derhen, ligemeget hvor attraktivt det måtte synes. Jeg er nødt til at have Guds ære for øje alene. Intet skal få lov til at komme imellem og få mig til at se tingene i et perverteret lys, så min interesse bliver delt og jeg ikke ærer Gud af hele mit hjerte.   ret

Ikke alle lærerne i vore skoler har æret Gud. Nogle er gået over til den sædvanlige arbejdsgang i uddannelsessystemet, som anvendes af lærere i skoler, der ikke har det lys og den indsigt, som Gud i sin nåde har givet os allerede. Hvor er de benådede anerkendelser som burde komme fra lærere og elever? Når Herren er nær og har givet tegnene på sit nærvær og sin velsignelse har nogen vist umiskendelige tegn og mishag. De kunne ikke sig herrens visdom, fordi de syntes at han forstyrrede deres studiers arbejdsgang. De hverken så eller anerkendte Gud. Tilstedeværelsen af den hellige Ånd blandt dem, er af nogen blevet betragtet som en unødvendighed og når alt kom til alt endog en hindring. Den som jo skulle fremkalde hjertelighed, taknemmelighed og taksigelse er blevet behandlet som skarn. Faktisk har de sagt, vi ønsker ikke Guds ord eller arbejde indblandet i vort arbejde og i vor undervisning.   ret

De der uddanner de unge skulle være kristne selv. Så ville de have følelse af deres ansvar som kristne. Dette ville de holde sig for øje under alle omstændigheder og provokationer og de ville aldrig lægge lidenskaber eller vilkårlighed for dagen. De vil lægge sunde principper for dagen og en integritet, der ikke vakler og rene følelser udtrykt i rene ord. Disse er høje tanker, som vil drage ungdommen til højere uddannelse, i hvilken en atmosfære af renhed vil omgive sjælen.   ret