Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 11. januar 1887

Guds Ånd bliver allerede trukket tilbage fra jorden. Orkaner, storme, uvejr, ild og oversvømmelser, ulykker til havs og til lands følger hinanden i hurtig rækkefølge. Videnskaben prøver at forklare alle disse. De tegn, der bliver tættere omkring os, og som fortæller os, at Guds Søns komme er nær, bliver tilskrevet enhver anden årsag end den rigtige. Mennesker kan ikke se de engle, der holder vagt, idet de holder de fire vinde tilbage, så de ikke må blæse, før Guds tjenere er blevet beseglet; men når Gud befaler sine engle at løslade vindene, vil der være en sådan scene om hans hævnende vrede, som ingen pen kan beskrive.   ret

I Ezekiels syn, havde Gud Sin hånd under kerubernes vinger. Dette er for at lære Sine tjenere at det er guddommelig magt som giver dem succes. Han vil arbejde med dem hvis de vil bortlægge synd, og blive rene i hjerte og liv. Det himmelske som Ezekiel så, ligesom et klart lys der skinner ud blandt levende skabninger med lysglimt, viser hastigheden som dette arbejde til sidst vil have til sin fuldendelse. Han som ikke sover, som hele tiden arbejder for at fuldende Hans planer, kan fremføre Sit store arbejde i harmoni. Det som viser sig som indviklet og kompliceret for begrænsede mennesker, kan Herrens hånd holde i fuldkommen orden. Han kan udtænke veje og midler til at forpurre de onde rådgiveres planer og dem som smæder rænker.   ret

Dem som er kaldet til ansvarsfulde stillinger i Guds arbejde føler ofte at de bærer tunge byrder, når de har vished for at Jesus bærer dem alle. Vi føler at vi har alt for mange byrder, trængsler og rådvilde i Herrens arbejde. Vi behøver at stole på Ham, tro på Ham, og gå fremad. De himmelske budbringeres utrættelige årvågenhed, deres uophørlige arbejde i forbindelse med mennesker på jorden, viser os hvordan Guds hånd leder hjulet inden i et hjul. Den guddommelige Underviser siger til enhver handlingsmand i Sit vær, ligesom Han sagde til dem gamle Kyrus: "Jeg ledte dig, selvom du ikke kendte mig."   ret

Johannes . . . var et vidne for de forfærdelige scenerier der vil finde sted, som tegn på Kristi komme. Han så hære der blev mønstret for krig, og menneskers hjerter svigtet af angst. Han så jorden bevæge sig ud fra sit sted, og bjergene ført ud på havets midte, bølgerne deri brølede og trængtes, og bjergene rystedes ved deres svulmen. Han så Guds vredes bæger blive åbnet, og pest, hungersnød og død kom over jordens indbyggere.   ret