Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 12. januar 1886

Trofaste og dovne tjener

Nu bør alle arbejde på at erkende denne tids korthed og alvor som vi lever i. Nu er der ikke tid til at bruge på selvet, og skaffe sig ejendomme til os selv og vore børn. En forandring skal snart finde sted; en ny orden af tingene skal begynde. Himlene skal rulles sammen som en bogrulle. ”Da skal de se Menneskesønnen komme i skyerne med megen kraft og herlighed.” ”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone." Så er det at "hærførerne og de rige og de mægtige og alle trælle og frie” vil få som deres gerninger har været. Alvorlig time når tjenerne regnes med, og gengældelsesstraf til alle! Der er ingen anden prøvetid. Prøvetiden er til ende for altid. Al vantro om kravene til Guds lov ophører her; for det er ved denne standard at alle dømmes. Alle øjne ser ham; og enhver sjæl erkender at det viser sig som hans fordærv. Da ses og erkendes det at Guds lov hersker over alle skabte intelligensvæsener. Der er ingen der betvivler hans autoritet. Bespotterne siger ikke længere: ”Hvor er løftet om hans komme?” de undres ejheller over at et særligt troede på, afventede deres Herrens tilsynkomst. Dette er grunden til at dette er tydeligt for alle. Hans kommer er den største begivenhed i verdens historie. De som fik respekt for alle hans bud, klassificeres blandt de loyale og sande, og belønnes med evigt liv.   ret

Vil mine brødre og søstre vækkes før prøvetiden slutter, til at ser at ihærdigheden til Kristus i dette liv, vil mødes med en visselig løn, når han skal give enhver efter hvordan hans gerninger har været? Skal vi ikke begynde at håndtere vore betroede talenter mere flittigt? Mange som tænker meget godt om sig selv, og befalder andres arbejder og føler en byrde for sjæle, gør selv intet. Herren har tydeligt sagt hvad han mener om dem som sidder mageligt medens andre arejder. De fremstilles af den sovne mand i lignelsen. ”Jeg blev bange,” siger den siger den skyldige, ”og gik und og skjulte din talent i jorden.” ”Jeg vidste at du er en hård mand, der høstede hvor du ikke har sået, og samlet hvor du ikke har spredt.” Herren svarede: ”Ud af din egen mund vil jeg dømme dig, du onde tjener. Vidste du ikke at jeg var en streng mand, der tog op det jeg ikke har lagt ned, og høstet hvad jeg ikke såede; derfor gav du ikke mine penge til vekselerene, så min indkomst kan få mit med renter?” Da sagde han til dem: ”Tag talentet fra ham;” tag alle mine gaver og begavelser, og alle hans anledninger er var gavnlige. Han vil ikke være til gavn i mit rige. Jeg lånte ham for en tid mine talenter, og gav ham mulighed at bruge dem til min ære. Jeg så andre arbejde, og kunne have sluttet si gtil dem og gjorde meget godt; men han havde ingen kærlighed til mig eller min tjeneste; han liv blev brugt på at tjene selvet. Det pund jeg gav ham, pakkede han ind i klæder og skjulte det i jorden, og nu siger han: ”Her, Herre, er det talent du gav mig. Denne dovne tjener ser nu dem,s om han betragtede betragtede langt ringere end ham i talenter og evner, modtage store gaver fra deres Herre, og hører de ærværdige ord fra kongen: ”Men mine fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne!” Guds krav kan ikke tilsidesættes ustraffet.   ret

I denne lignlese vises der to klasser: arbejderne og lediggængerne. Alle har modtaget talenterne, og alle kan bruge dem i Mesterens tjeneste; men mange vælger at bruge dem til eget behag. Men de lægger al taktfølelse, udholdenhed og energi i deres forrentningstransaktioner. De ser muligheder for at gøre noget godt, men deres følelser er: ”Nogen har gjort dette arbejde, og forstår det bedre end jeg. Jeg vil lade ham gøre arbejdet. Jeg vil gå til min gård.” Andre siger: ”Jeg vil gå til min købmandshus. Jeg forstå ikke disse regide krav I Guds ord, som ikke giver mennesker nogen chnce for at opbygge hans egne interesser.” “Der er mange som handler efter disse ord, hvis de da ikke siger dem! Der siges for lidt til at vække disse passive mennesker; men hvis der siges noget til dem, lægger mange ike mærke til det. Herren Jesus skal snart “åbenbares fra Himmelen med sine mægtige engle, med flammende ild, og bringer straf over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, og over dem, som ikke er lydige mod vor Herres Jesu evangelium.” Du har skjult din Herres talente, kan nogen tænke at det er en tydelig og bestemt advarsel, ikke er måden at forkynde fredens evangelium på; men det er præcis sådan at Kristus forkyndte det, og det vil være hans måde at opfylde det på som han har sagt vil finde sted. Mennesker forsømmer alle Jehovas krav, ignorer hans hellige lov, skuffer hans forventninger til alt, og dog føler de at de ikke er dem som vil straffes. Det er ham der bespotter, morderen, ægteskabsbryderen som fortjener straf. De selv har virkelig elsket at høre evangeliet forkyndt. Ganskevidst har de brugt deres liv på at sørge for dem selv, i stedet for at hjælpe med til at opbygge Mesterens rige; alligevel vil de overraskes over at høre ordene: ”Tag talentet fra ham, og giv det til ham som har ti talenter.” ”Og kast den uduelige tjener ud i mørket, der skal der være gråd og tændersskæren.” Hvorfrygteligt er deres selvbedrag, som tager det let med Zion. De tror alt på Guds ord,s om de smigerer med deres egenkærlighed; men de respekterer ikke de advarsler og domme som er ubehagelige for dem. Ligesom jøderne, går de fejl af deres privilegier, som skulle hjælpe dem til trøst.   ret

Det er et stort skridt mod himlen, ikke kun for at se og elske sandheden, men for at føre den ud i dagligdagen. Hvor forandret vil en mand blive under dens helliggørende indflydelse! "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!" Hans ord optræden er så forædlet, så ophøjet, at der i sandhed kan siges om ham: ”At han ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur.” Lægge alt tungt og syn til side, og vantro, som besætter ham så let – så han tålmodigt kan løbe det kristne væddeløb.   ret

I markant modsætning til den klasse der er nævnt, er dem som Kristus viser som det golde figentræ. Da Pilatus grusomme handling med at blande gallilæernes blod med ofrene, kom frem for Jesu, opdagede han at dem kom disse nyheder, gjorde det i en egenmægtig og selvretfærdig ånd, og han irettesatte dem og sagde: ”Mener I, at disse galilæere var større syndere end alle de andre galilæere, fordi det gik dem så ilde? Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme på samme vis.” Så giver han dem lignelsen om figntræet, og indprenter dem med de naturlige gaver, nationale velsignelser og religiøse privilegier medfører større ansvar hos den enkelte. De havde taget deres store fortrin for givet, og de gaver de havde fået fra Gud, gav dem ret til at kræve alle de velsignelser han havde lovet de trofaste, på betingelse af at være lydige. Men de havde ikke været lydige. De er tilsyneladende i blomstrende tilstand; men de var blottet for frugter. De stod stolte og pretentiøse frem; men de udøvede ikke en religiøs indflydelse over andre. De var tilfreds med at ikke gøre tydelig skade; men dette gjorde ikke deres Frelser tilfreds. Han forventer gode gerninger af alle hans efterfølgere. Men efter at han har ventet tålmodigt år efter år, og er blevet skuffet, kom befalingen, over for det golde træ: ”Skær det over; hvorfor tager det næring fra jorden?"   ret

Lad hver enkelt spørge: Hvordan er min situation over for Gud? Skuffes Jesus over mig år eter år? Er jeg et ufrugtbart træ i Herrens have? Det er ikke en frugthave eller en vingård som vi får vist i lignelsen; det er et enkelt træ. Dets historie er at det ikke bar frugt; det skæbne er at blive skåret ned. Overvindelsesarbejdet er et indviduelt arbejde. I de sidste sommer har mange af vore brøde modtaget større lys, og nydt dyrebare privilegier. Dets større lys skærper jeres sager mere og gør jeres dom mere visselig, hvis frugten ikke viser sig. Vil du ikke gå til arbjdet for Mesteren, ellers vil hans alvorlige inspektion efter at dette større lys har skinnet på dig, stadig finde dig tilfreds med dig selv og ubekymret for syndere. Vil du nu overvinde verden, og holde dig tæt til Jesu side, lære at bære hans åg og løfte hans byrder? Vil der nu være byrdebærere i menigheden, - ikke dem der prøver at få den højeste position, men de alvorlige og ydmyge arbejdere for Jesus? Der behøves fædre og mødre i Israel overalt, -- dem som vil ære Gud i deres familier I menigheden, blandt ikke troende, og hvor de end er. Tænk på de forskellige mennesker som du kan vise interesse for, og nå dem i Gudsfrygt og personligt arbejde. Tænk over, oh, tænk over hvor mange år I har brug på et sted i Herrens have, og hvor lidt frugt I har båret.   ret

Så længe at prøvetiden varer, vil der være et arbejde at gøre for Mesteren; og hans rige velsignelse vil følge med den medarbejder som holder selvet ude af synet, og med hjerte fuld af kærlighed, arbejder på at få frelst de fortabte. Måtte Guds omvendende kraft komme over menighederne udover USA og Europa, så de kan føle en byrde for sjæle, for de sjæle som Kristus døde for. - Kristiana, Norge .   ret