Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 14. januar 1890

Vi burde betragte vor Gud som en kærlig, barmhjertig fader. At tjene Gud burde ikke anses for at være en sørgelig og opslidende opgave. Det burde være en glæde at tilbede Herren og få del i hans tjeneste. Når Guds folk tænker over frelsesplanen, må deres hjerter bevæges af kærlighed og taknemmelighed. Da de var fortabte, døde Kristus for at frelse dem, gennem Guds Søns gave er der sikret en udvej, så ingen behøves fortabes, men alle kan få evigt liv. Gud vil ikke, at hans børn, for hvem der er givet så stor en frelse, skulle handle, som om han var en hård og krævende arbejdsgiver. Han er deres bedste ven og når de tilbeder ham, regner han med at være hos dem for at velsigne og trøste dem og fylde deres hjerter med glæde og kærlighed. Herren ønsker, at hans børn skal finde behag i deres tjeneste for ham og få mere glæde end besvær af hans gerning. Herren ønsker, at de, som kommer for at tilbede ham, skal gå fra ham med værdifulde tanker om hans omsorg og kærlighed, så de kan føle sig opmuntrede under alle dagliglivets beskæftigelser og få nåde til at handle ærligt og trofast i alle retninger.   ret

Guds børn er kaldede til at være repræsentanter for Kristus og udvise samme godhed og barmhjertighed som Herren. Hvis de blot fra dag til dag åbenbarede hans godhed, ville der opbygges skranker om deres sjæle mod den ondes cirkel. Hvis de kunne huske på Guds godhed og kærlighed, ville de være glade og ikke forfængelige og fulde af kødelige munterhed.   ret

Gud kender vore mangler og har sørget for at afhjælpe dem. Herren har et rigt forrådskammer til sine børn og kan give dem, hvad de trænger til under alle livets forhold. Hvorfor stoler vi så ikke, på ham? Han har givet sine børn vidunderlige løfter på betingelse af, at de er trofaste i lydighed mod hans befalinger. Der findes ikke nogen byrde, som han ikke kan fjerne, intet mørke, som han ikke kan sprede, ingen svaghed, som han ikke kan forvandle til kraft, ingen frygt, som han ikke kan berolige, ingen hæderlig higen, som han ikke kan lede og gøre berettiget.   ret

Vi skal ikke se på os selv. Jo mere vi dvæler ved vor egen ufuldkommenhed, jo mindre kraft får vi til at overvinde den. Vi skal tjene Gud med et glad sind. Det er Satans værk at fremstille Herren, som om han manglede medlidenhed og medfølelse. ..... Vi fæster vore tanker ved Satans forkerte fremstillinger og vanærer Gud ved ikke at have tillid til ham og ved at knurre imod ham. Når vi opfører os som dødsdømte forbrydere, bærer vi falsk vidnesbyrd mod Gud. Faderen gav sin enbårne og højt elskede Søn hen til døden for vor skyld og ved at gøre dette viste han menneskeslægten stor ære, thi i Kristus blev det led, som var sønderbrudt ved synden, atter forenet og mennesket fik igen knyttet forbindelsen med Himmelen. Du, som tvivler om Guds barmhjertighed, se på Guds Lam, se på smerternes mand, som har din sorg og led for din synd. Han er din ven. Han døde på korset, fordi han elskede dig. Han røres ved at se din ufuldkommenhed og bærer dig frem for tronen. Burde ikke håbet, kærligheden og taknemmeligheden leve i dit hjerte ved at se hans usigelige kærlighed? Burde din tjeneste for Gud ikke fyldes af glæde?   ret

..... Vi vanærer Gud, når vi kun betragter ham som en dommer, der er parat til at fælde dom over os og glemmer, at han er en kærlig Fader. Hele vort åndelige liv formes ved vor opfattelse af Gud og hvis vi nærer fejlagtige meninger om hans egenskaber, vil vor sjæl være med til at støtte uretten. Vi burde i Gud se én, som længes inderligt efter menneskenes børn og higer efter at gøre godt imod dem. ..... Gennem hele skriften fremstilles Gud som én, der kalder, bejler med sin rige kærlighed til sine vildfarne børns hjerter. Ingen jordisk fader eller moder kunne have en sådan tålmodighed med deres børns fejl og fejltagelser, som Gud har det med dem, han søger at frelse. Ingen kunne henvende sig mere indtrængende til overtræderen. Fra intet menneske har der nogen sinde lydt en kærligere bøn til den vejfarende end fra ham. Burde vi så ikke elske Gud og vise vor kærlighed ved ydmyg lydighed? Lad os vogte over vore tanker, vore handlinger og vor indstilling til Gud, thi alle hans løfter udspringer kun af hans ufattelige kærlighed.   ret