Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. januar 1884

Rejsenoter. Mødet i South Lancaster, Mass.

Mødet i South Lancaster, Mass.
Møderne i Battle Creek var ladet med dybere interesser end andre af den slags møder vore folk havde holdt. Mange bønner blev sendt til himlen til fordel for denne generalkonferensesamling; og vi kan bevidne at Jesus kom op festen, og blev en æret gæst ved denne vigtige samlingen. Der blev givet bibellæsninger som var dyrebar undervisning for prædikanter, administratorer og folk. Morgensamlingerne, som var særlig udfærdiget til prædikanter og andre medarbejdere i Guds sag, var meget interessante. Tro og kærlighed blev vækket op i mange hjerter. Åndelige og evige ting blev en realitet, og ikke blot en følelse; en godt indhold, og ikke en ustadig skygge. Dette dyrebare møde er nu fortid, men dets resultater vil ses i fremtiden. Vi vil aldrig kende af det gode der blev udrettet i løbet af disse tyve dage, før vi mødes omkring den store hvide trone. At its close, with greatly improved health, and increased courage in the Lord, I started to attend a ten day's meeting in South Lancaster, Mass.   ret

Her fandt vi det nødvendigt at gøre meget det samme som der var brug for i Battle Creek. Mange har ikke rykket frem; deres tro var på det laveste punkt. Der blev gjort arrangement til at holde møder halv seks om morgnen for disse kære brødre og søstres gavn, og jeg blev meget glad for at se den interesse både de unge og de med lang erfaring udviste. Unge mænd og kvinder som gik på vor skole lod til at være ivrig for at gøre bedst brug af disse gyldne anledning; de frembar deres vidnesbyrd, og mange blev velsignet af Herren. Nogle af vore søstre, som længe har været i sandheden, og havde svagt helbred, følte vi skulle fritages for at være med til disse tidligere møder, men de kom næsten til alle, følte at de ikke kunne undvære disse dyrebare sunder der genoplivede dem, så de blev vederkvæget ved Herrens tilstedeværelse.   ret

Mit hjerte længes inderligt efter at disse kære brødre og søstre bliver bedre kendt med Jesus, med hans bundløse kærlighed, hans ømme medfølelse, hans uforlignelige barmhjertighed, og hans villighed til a tilgive den angrende og brødebetyngede synder. Når den tro vi bekender vises ved eksempel i deres liv og karakter som tror sandheden, vil de udøve en indflydelse som ikke er let at modstå. Mennesker kan bekæmpe og forpurre jeres logik, de kan modsætte sig jeres appeller; men et liv med hellige hensigter, uhiltet kærlighed der vises for deres skyld, er et argument for sandheden der ikke kan modsiges. Alvorlige uselviske anstrengelser vil samle neg for Jesus. Et pålideligt liv, der karakteriseres ved Kristi sagtmodighed ydmyghed, er en kraft i verden. Men Kristus siger: ”Uden mig kan I intet gøre.” Hvis vi blot tror, vil han gøre store ting for os. Vwed disse tidligere møder har Herren arbejdet for os. Der var mulighed for at ransage hjertet, ydmyge sig og bekende sig, såvel som at takke og prise Gud for hans barmhjertighed og godhed. Herren hørte vore bønner, og hans Ånd satte hans segl på vort arbejde.   ret

Medens jeg var i South Lancaster, sluttede optegnelsen for endnu et år af mit liv, som gik over i evigheden, og jeg gik ind i mit syvoghalvtredsindstyvende år. Jeg følte ikke dette er anledning til munterhed, ophøje sig selv, og modtage gaver, som det er for vane i verden; men jeg føler mere at jeg skal se tilbage på mit tidligere liv, med fornemmelse af min egen svaghed og mangler, ydmyge mit hjerte for Gud, gå i forbøn for hans nåde, og for sundt helbred og klart tankesind, så det år jeg går ind i, må fremkalde mere godt end de tidligere år har gjort. Og jeg føler mig dybt taknemmelig over at Gud har velsignet mig i disse henseender, mere end jeg kunne tænke at forvente. Han gør det bedre end min frygt; og på denne fødselsdag er Kristi blivende fred i mit hjerte af uvurderlig værdi for mig.   ret

Taksigelsesfejringer.
Næsten hele taksigelsesdagen, den 29. november, blev brugt i menigheden. Vort morgenmøde var af særlig interesse. Under et glædeligt vidnesbyrd rak enhver et taksigelsesoffer som gave til Gud. Om formiddagen havde vi bibellæsninger om taksigelsesemnet, og det blev klart påvist ud fra Skifterne at det er vor pligt at ære Gud, ved taksigelsesgaver og lovprisning. Det var en dyrebar stund. Alle blev undervist og sat i rette; for man har næsten hele tiden beklaget sig over Guds handle måde, medens der sjældent kunne ses taknemmelighed og ros og lille glæde i hjertet. Mange indrømmede at de havde gemt på tvivl og mistillid, og høstet som de havde sået; og idet de udtrykte beslutsomhed for at forny sig i denne henseende, mindende jeg dem om at når der gives påskud for utilfredshed skal vi sige: ”Vig bort fra mig, Satan.” Lad enhver som har smagt Guds kærlighed, prise ham for hans godhed til menneskebørnene. Lad enhver sjæl være helhjertet og rigtig i dette.   ret

Der er stor grund til taknemmelighed over at vi forstå denne dag på en bedre måde end vi gjorde tidligere. Det er ikke meningen at vi skal tjene vor selvtilfredsstillelse, ved at nyde al luksus fordi Gud har givet os af sit forsyn i rig overflod; Vi skal tværtimod genkalde hans nådegaver, og meditere over hans hjælp til taknemmelige hjerter. For bruge denne dag på grådighed, og bruge for tid og kræfter på at tilberede righoldige og dyre retter, fristes vore familier og venner derved til at proppe sig selv, i stedet for at give takkegave til Gud, vil være den laveste afgudsdyrkelse af selvet; for det forvansker Himlens bedste gaver til at føje appetitten. Derved lægger mange grundlag for sygdom og for tidlig død, og giver Satan anledning til en helvededeagtig jubel.   ret

Jeg kunne ikke lade denne mulighed for at indbyde syndere til Jesus gå uudnyttet hen. Jeg ønsker at alle som ikke tidligere har givet sig selv som takoffer til Ham, som har gjort så bekostelig et offer for dem. Oh, hvilken uforlignelig kærlighed! Oh, dyrebare, dyrebare ofre for vor skyld, så vi kan få evigt liv! Som svar på indbydelsen, kom tredive frem, også nogle der var faldet fra Gud, og ganske mange som søgte ham for første gang. Hvilket dyrebart takoffer var dette ikke til Jesus! Han selv siger: ”Således bliver der mere glæde i Himmelen over én synder, som omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke trænger til omvendelse.” Der var faktisk grund til glæde da nyhederne om til himlen at sjæle forlod Satans sorte banner på taknemmeligehdsdagen den 29. nov. 1883, i at South Lancaster, Mass., og tog ståsted under Fyrst Immanuels blodbestænkte banner. Jeg kunne forestille mig at høre lovprisningssvaret, idet engle fortalte de glade nyheder om at disse dyrebare sjæle var gået ind i pagten med Gud, og adlyder ham som kære børn, og at deres navne var indskrevet i livets Lammets bog. Hvilken sejr var dette for Kristus, og hvilken skuffelse for Satan.   ret

Vort møde slutte omkring klokken to, og så tog vi en god pause; men vi fik ikke tid til at tilberede ekstra retter. Vi fik en fest med de frugtbare ting; vi spiste af Himlens Brød, og drak rigtigligt fra Betlehems brønd. Jesus prydede festen med sin kongelige tilstedeværelse, og vore hjerter glædes i ham. De vidnesbyrd vore brødre og søstre frembar, var fulde af mod og taknemmelighed mod Gud; og deres afgørelse lød: ”Oh, hvilken Taksigelsesdag, har dette ikke været! Det er den bedste Taksigelsesdag jeg nogen sinde har oplevet!”   ret

Skolen i South Lancaster.
Mødehuset i South Lancaster blev godt fyldt, og alle gudstjenester havde stor interesse. Sagens behov i New England blev vist. Her havde skolerne gjort meget godt. Som resultat af deres indflydelse, er flere gået ud for at arbejde for Guds sag, og studerende bereder hele tiden sig selv til nyttige arbejdsområder. Her kunne vore brødre ikke rejse midler til at bygge passende skolebygninger og kollegier til at rumme dem der skulle gå på den skole.   ret

Jeg kunne frit vise vigtigheden af bredere planer, og mange vigtige og tydelige vidnesbyrd blev frembåret som svar. Vore begrænsede idéer og beregninger viser vor begrænsede tro. Vi er ikke halvt vågen for arbejdets vigtighed så længe tid er, huske på at natten komme hvor ingen kan arbejde. Hvis vi har i sinde at arbejde, og planlægge at stole på Jesus efter hjælp og visdom, skal vi se store ting blive udrettet; men hvis vi folder vore hænder i vantro lediggang, kan Jesus ikke gøre mægtige gerninger for os. Vi står på randen til den evige verden, og vi behøver at erkende de krav Gud at vi gør noget, og gør det nu. Hele hjertet skal gives til Gud; alle kræfterne skal helliges til hans tjeneste. Hvor mange bekender så meget, men gør så lidt! Gud forlanger langt mere af os end vi udretter. Kærlighed til Frelseren vil afføde kærlighed til sjæle, og denne kærlighed vil ikke kun komme til udtryk i ord, men i alvorlige og væsentlige gerninger. Enhver ægte kristen vil være en medarbejder sammen med Kristus. Han kan ikke selvisk samle sig penge til sig; Gud ønsker dem, og han kan ikke holde de betroede talenter tilbage.   ret

Der kaldes på midler til at påbegynde byggeriet af en skolebygning og kollegium, så sagens presserende behov imødekommes i South Lancaster, og på omkring tredive minutter var der indsamlet $7,000, og løfterne kom ind til beløbet nåede $12,500. Det var sådan det burde være. Ingen blev opfodret, men brødrene gav deres ofre frivilligt, fordi de blev bevæget i deres hjerter af Helligånden; og de gjorde ikke mere end de burde have gjort, og tænkte over hvad Jesus har gjort for dem. Jeg takker Gud for at jeg kan vidererapportere beviser for at vore brødre har iver for sandhedens sags fremme. Jeg takker Gud for at han har lagt det i deres hjerter, at de kan give af deres midler og af sig selv til værket.   ret

Når jeg husker på hvor meget fremme vore brødre i New England var for at besvare kald på midler til vore missioner og forskellige andre virksomheder i forbindelse med den nærværende sandhed, endog kald fra Stillehavekysten, så er jeg nu meget urolig for at brødrene her og fra andre dele, gengælder deres gavmildhed, når det gælder de store behov i New England. Dette kan de gøre ved at tage del i de skolebygninger som straks må rejses. Femogtyve dollars er den mængde som Massachusetts lov sætter for aktier; vil vore brødre udtrykke deres interesse for denne virksomhed, ved at tage så mange aktier som de kan?   ret

Dette er en dyrebar mulighed for at alle kan glæde sig over at have del i et godt arbejde. Vi har set Guds Ånds dybe bevægelser. Herren har udrustet lærerne; han har bragt dem nærmere til sig selv. Professor Bell har draget nær til Gud, og hans rige velsignelse har hvilet på ham. Brødre, husk at selvom marken er stor, så er der kun én. Vi tjener den samme Mester, og der bør ikke vække sig nogen jalouxi. Lad arbejdet gå frem overalt, og lad ikke fjendskabens følelse komme i hjertet. Skolen i South Lancaster er ikke indrettet til at gå i stedet for Battle Creek, men supplere et stort behov i øststaterne. Der er mange som ikke kan komme til skolen i Battle Creek, som kan tilbringe en kort tid i South Lancaster.   ret

Vi står til ansvar for den brug vi gør af velsignelserne Gud giver os. Lad taknemmelighed for Frelserens dyrebare gave bevæge vore hjerter, og lad alle få del i dette gode arbejde. Børnene behøver ikke at lukkes ude; for det tages også i mod de mindste summer. Brødre i Michigang og tilstødende stater bør give gavmilde ofre til pengefonden, og til at rejse passende kollegiebygninger der kan rumme studerende i Battle Creek; og samtidig lade alle der kan, få del i Herrens gode arbejde i South Lancaster.   ret

Nu kan der bruges midler til at fremme Guds sag, men de som venter til længere ud i fremtiden vil det være for sent for. Sagen har ventet i årevis på at mennesker bliver klar til arbejde, og det arbejde som burde være udrettet for år siden er ikke gjort endnu. Hvor mange flere år vil Gud vente på at de menneskers samvittighed som har penge, gør deres bedste for at samle sig rigdomme på jorden, direkte imod Kristi befaling? Han siger: ”Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler.” Gud har lønt mennesker styrke til at plante, så, bygge og gå ind i forskellige virksomheder er sparer midler op; og de mister det store tab helt af syne,s om de får, ved at ikke samle sig skatte i Himlen. Han har betroet enkeltpersoner midler der skal brugs for at fremme hans sag. Vil de opfylde hans betroelse uselvisk? eller vil de vente indtil Herren er nød til at forbande frugten af deres jorde og besiddelser, fordi de vil berøve ham, og bruge hans midler på sig selv?   ret

Da jeg så de få troende der var samlet i den lille menighed i New England, og så de store summer der rejses så hurtigt, uden noget besvær, tænkte jeg på Michigang og tilstødende stater, hvor brødrene har, så vidt det angår midler, har halvtreds til halvfjerds gange flere muligheder end de i den lille forsamling. Ganske få af disse New England-brødre har midler, og de er næsten alle fattige, og deres gavmildhed burde tilskynde vore mere velhavende brødre og søstre til gode gerninger. New England hjalp vor skole i Battle Creek, og var ikke langsom til at ragere på kald om hjælp i alle virksomheder. Alt som endnu er blevet gjort for skolen i South Lancaster har vore brødre i New England gjort, medens donationer ikke er formindsket til andre grene af sagen; vær nu fælles om gavmildheden.   ret

Betydningen af tro og kærlighed
Jeg har frihed til at tale om enkel tro og dens udøvelse. Tro og følelse er adskilte, ikke afhængige af hinanden. Tro, og stole på det nøgterne løfte, tager Gud på hans ord, ikke på grund af nogen særlig følelse, men fordi Herren har agt det, og vil opfylde hans ord. Jeg føler mig bebyrdet for dette dyrebare folk; for jeg vidste at det ømme hensyn til hinanden som burde eksistere blandt medlemmerne i Herrens familie, ikke opelskes. Lyset fra Golgatas kors åbenbarer en kærlighed som er bred, og dyb og uudtømmelig. Hvis vi beror på vor egen styrke, anstrenger vi os i vor kraft, og kan ikke nærme os denne høje standard; men hvis Kristus forbliver i os og vi i ham, kan vi elske i vor sfære ligeså meget som Kristus gør det i hans sfære. Hvordan kan vi hævde at være Guds børn, når vi ignorer det ofte gentagede befaling at elske hinanden? Kristus siger: ”En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.” To og kærlighed er guddommelige beviser som vi viser verden som tegn på at vi er lysets børn og ikke mørkets.   ret

Det er Satans særlige påfund at lede Kristi bekendende efterfølgere til at elske sig selv, og sætte dem selv højt. De ophøjer sig selv over deres brødre, og finde fejl som om deres dom var ubetvivlelig. Det er selvet som deler brødre; men selvet må dø. Kristus vil åbenbares i vore ord, i vort ømme hensyn til hinanden, og i en optræden der karakteriseres ved sand kristen belevenhed, fri for påtagethed og hykleri. Religion består ikke af en hård, diktatorisk og hoven ånd. De som selv er fulde af fejltagelser, men ikke indrømmer deres fejl, er mindst ydmyge mod fejlende. De er ikke lykkelige, men de ændret deres ulykkelige adfærd over for andre. Der er en stadig gnidning, og de ser ikke at det hele kommer fra dem selv. Disse kære sjæle behøver Guds omvendende kraft; de behøver forvandlende nåde. Da vil de være behagelige kristne, elskelige, overbærende, venlige og høflige. Jesus har båret over vore perversiteter, han har tilgivet vore overtrædelser og vore fejl; og vi bør gøre det samme mod vore medmennesker, også hvis de har været en prøvelse for os.   ret

Når den uselviske kærlighed regerer i hjertet, vil den Kristi side af vor karakter åbenbares i vor omgang med andre. Men når mennesker hævder at deres uforanderlige position og syn er fuldkommen, vil de ledes til at kritisere andres karakter og planer, og Satans side af deres egen karakter vil manifesteres. Kærlighedens dyrebare plante må passes; al bitterhed, al ondsind må lægges bort. Så vil vi kunne se løftet: ”I skal finde hvile for jeres sjæle.” De mest bekendendes troenes ustadige, sørgmodige og beklagende erfaring er alt andet end hvile; det er arbejde, trældom og sorg. Men en ulykkelig religiøse erfaring er ikke det mindste nødvendigt for noget Guds barn. Jeg vil anbefale Åndens vigtige nådegaver for alle: ”Kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, sagtmodighed afholdenhed,” som de rige frugtklaser der vokser på det kristne træ.   ret