Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. januar 1864

Meddelelser til ældre M. Hull

[Vi bringer efterfølgende brev, først på grund af sin undervisningsværdi og interesse; og for det andet, fordi de spreder lys over faktumet at ældre Hulle har udført eg hengivent og trofast arbejde i mere end et år. Den første meddelelse blev sendt til ham 6. nov. 1862; det andet i juni 1863, red.]   ret

”Den 5. nov. 1862 fik jeg vist br. Hulls tilstand. Han var i en alarmerende tilstand. Hans manglende overgivelse og livsvigtige medynk, gjorde ham til genstand for Satans fristelser. Han stolede på sin egen styrke, i stedet på Herrens stærke arm, og den mægtige arm blev trukket delvis bort.   ret

”Jeg fik vist de mest foruroligende træk i br. Hulls sag, han sover bort fra sin fare. Han mærker ingen uro, føler sig fuldstændig sikker, og hviler, medens Satan og hans engle jubler over deres sejr. Lige så længe som br. Hull fastholdt en kamp, blev hans tanker tøjlet, og ånderne tørnede sammen. Nu har han ophørt med denne konflikt, og kollisionen ophører. Hans sind hviler, og Satan lader ham få fred. Oh, hvor farligt var ikke den position der blev vist mig, han var i! Han sag er næsten håbløs, fordi han ikke anstrenger sig for at modstå Satan, og vikle sig selv fri fra hans frygtelige snare.   ret

”Br. Hull er blevet behandlet trofast. Han har følt sig selv for begrænset. Han kunne ikke udvirke sin natur; og alligevel, medens sandhedens kraft, med al sin styrke påvirkede ham, var han forholdsvis sikker. Men brydes sandhedens styrke og kraft over sindet, er der ikke nogen tøjler, inden begrænsninger. De naturlige tilbøjeligheder tager ledelsen, og der er ingen ende, intet stoppested. Han er blevet prøvet i konflikten, og har i nogen tid ønsket at han kunne handle mere frit selv, og har følt sig såret over sine brødres irettesættelser. Han blev præsenteret for mig som stående på en frygtindgydende afgrund, parat til at springe. Hvis han springer vil det være slut. Hans evige skæbne vil være afgjort. Han gør et arbejde og tager beslutninger for evigheden. Guds arbejde er ikke afhængig af bror Hull. Hvis han forlader deres rækker som bærer prins Immanuels blodbestænkte banner, og slutter sig til den gruppe som bærer det sorte banner, vil det være hans eget tab, hans egen evige udslettelse.   ret

Jeg så at vi nu er i rystelses tiden. Satan arbejder med al sin kraft på at vriste sjæle fra Kristi hånd, og få dem til at træde Guds Søn under fod. ’En engel gentog langsomt og eftertrykkelig disse ord: ’Hvilken smertelig straf tror I, at han skal være den værdig, som har trådt Guds Søn under fode, og har regnet pagtens blod hvorved han er helliget en uhellig ting, og har foragtet imod nådens ånd?’ Karakteren udvikles. Guds engle vejer moralens vægt. Gud forsøger og prøver sit folk. Disse ord blev vist mig af englen: “ Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud. Men forman hverandre hver dag, så længe det hedder »i dag« for at ikke nogen af jer skal forhærdes ved syndens bedrag. Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste.” Gud er mishaget ved at nogen af hans folk som har kendt til hans nådes kraft, skal tale om deres tvivl, og derved gøre sig selv til en kanal for Satan, der overfører hans antydninger til andre menneskesind. En vantroens frø og ondskab udsået, bliver ikke rykket op straks. Satan giver det næring enhver time, og det vokser sig stærkt og blomstrer. Er de gode frø udsået, behøver næring, vand og øm pleje; fordi al giftig indflydelse rives ned til hinder for dets vækst, og får det til at dø.   ret

“Satans anstrengelser er mægtigere end nogen sinde før; for han ved at hans tid til at bedrage er kort. Br. Hull, jeg så at du har skadet dig selv meget ved at afsløre din svaghed, og fortælle din tvivl til dem som er Satans agenter. Ved milde ord og ærlig tale er du blevet bedraget, og afsløret dig selv på den mest dumdristige måde for Satans angreb. Hvordan kunne du gøre dette? Hvordan kunne du såre dig selv, og bebrejde Guds ord på den måde du har gjort det på? Overilet har du hastet dig ind på Djævelens slagmark, og det er intet under at dit sind er så sløvt og ufølsomt. Satan har ved sine agenter allerede forgiftet atmosfæren for dine lunger; de onde engle har allerede telegraferet til sine agenter på jorden om den fremgangsmåde der skal føres imod dig. Og det er en som Gud har kaldet til at stå imellem det levende og døde; det er en af vagtfolkene på Zions mure der fortæller folkene nattens tidspunkt. Et tungt ansvar hviler på dig. Hvis du går ned, vil du ikke gøre det alene; for satan vil bruge dig som sin agent der fører sjæle til døden.   ret

”Jeg så at Guds engle så sorgfuldt hen imod dig. De havde forladt din side, og vendte sig sørgmodigt bort, medens Satan og hans engle grinede i jubel over dig. Hvis du selv havde kæmpet over din tvivl, og ikke opmuntret djævelen til at friste dig, ved at tale om din vantro, og lide at dvæle ved den, ville du ikke have tiltrukket så mange faldne engle omkring dig. Men du vælger at tale om dit mørke; du vælger at dvæle ved det; og jo mere du taler og dvæler ved det, des mørkere og mørkere får du det. Du lukker alle lysstråler fra himlen ude; og en stor kløft kommer mellem dig og dem der er de eneste der kan hjælpe dig. Hvis du fortsætter på den vej du er begyndt på, vil elendighed og ve være foran dig. Guds hånd vil holde dig på en måde som ikke passer dig. Hans vrede vil ikke slumre."   ret

”Men nu indbyder han dig. Nu, netop nu kalder han dig at du uden tøven vender tilbage til ham, og han vil tilgive allernådigst, og vil helne dit frafald. Gud leder sig et folk ud, som er specielt. Han vil rengøre dem, han vil rense dem, og gøre dem egnede til forvandling. Alle kødelige ting vil blive udskilte fra Guds særlige rigdom, indtil de skiller sig bort, enhver som guld renset syv gange."   ret

”Og jeg så at det var en forfærdelig situation for brødrene Waggoner og Frisbie at være i, tjene Satans hensigter ved at lade deres sind være der hvor han vil lede dem, i vantroens kanal. Deres største synd var at tale om denne mørke tvivl og midnatsvantro, og drage andre menneskesind til den mørke kanal de selv var i."   ret

”Guds folk vil blive rystet ligesom kornet bliver rystet i en sigte, indtil alle avnerne bliver skilt fra de rene kornkerner. Vi skal se på Kristus efter et eksempel, og efterligne det ydmyge mønster. Du føler dig ikke forligt med den disciplin du behøver, og udøver og praktiserer i den selvfornægtelse som Kristus forlanger af dem der virkelig er hans frelses arvinger. Dem som er engageret sjælevindingsarbejdet er Kristi medarbejdere. Han arbejdede med uhildet godgørenhed. Dem som har gjort så stort et offer for dem, at de kunne få del i hans himmelske nåde, bude for deres del ofre og fornægte sig selv, og burde hjælpe det store arbejde med at bringe andre til sandhedskundskab. Interessen for selvet burde lægges til side. Selviske ønsker og trøste sig selv må ikke ligge i vejen for Guds sjælevindingsarbejde. Guds tjenere arbejder i Kristi sted. De er hans ambassadører. De skal ikke tænke på deres magelighed, bekvemmelighed, fornøjelse, ønsker eller bekvemmelighed. De må lide for Kristus, korsfæstes med ham, og fryde sig over at de i enhver forstand i ordet, kender til fællesskabet til Kristi lidelser. "   ret

”Jeg så at tjenere som arbejdede i ord og lære har et stort arbejde foran sig, og et tungt ansvar der hvile på dem. Jeg så at når de arbejder kommer de ikke tæt nok til hjerterne. Deres ord er for generaliserende, og ofte for spredte. Deres arbejde må helliges de mennesker de arbejder for. Når de forkynder fra talerstolen, er deres arbejde kun begyndt. Så må de ud leve deres forkyndelse, altid selv passe på, så de ikke bringer skam over Guds sag. De bør illustrere sig ved Kristi vej og eksempel. 1. Kor. 3,9: ”For vi er medarbejdere sammen med Gud.” 2. Kor. 6, 1: ”Som hans medarbejdere formaner vi jer da til ikke forgæves at have taget imod Guds nåde.” Prædikantens er ikke gjort når han forlader talerstolen. Dér bør han ikke kaste byrden fra sig og optage sindet med læsning eller skrivning, medmindre det er direkte nødvendigt; men han bør følge op om sit offentlige arbejde med private anstrengelser - arbejde personligt for sjæle uanset hvilken anledning det giver - samtale over pejse ilden, bede sjæle indstændigt, og formane dem i Kristi sted at blive forligt med Gud. Vort arbejde skal snart afsluttes, ”og enhver vil modtage sin løn, efter hans arbejde.”   ret

”Jeg fik vist de helliges belønning, den evige arv. Da fik jeg vist hvor meget Guds folk havde holdt ud for sandhedens sag, og at de regne himlen for billig nok. De regnede med at den nuværende tids lidelser ikke var værdige nok i betragtning af den herlighed som skulle åbenbares i dem. Og Guds folk i de sidste dage vil blive prøvet. Snart vil deres sidste trængsel komme, og så modtager de det evige livs gave. "   ret

”Du, bror Hull, har lidt skam for sandhedens sag. Du har mærket sandhedens kraft, og et endeløst livs kraft. Du har haft Guds Ånds vidne med dig, da du var ejet og accepteret af Ham. Jeg så at hvis du modstår Djævelen og på ny tager din rustning på, og står ved din pligts post, og kæmper Herrens slag mandigt, vil du vinde sejr, og du vil snart lægge din rustning fra dig, og bære sejrskronen. Og, er denne arv ikke rig nok? Har det ikke kostet en dyrebar pris, Guds Søns pinsel og blod? Jeg kalder på dig i Herrens navn at vågne op. Ryst dig fri af det frygtelige bedrag Satan har kastet over dig. Grib fat i det evige liv. Modstå djævelen. Onde engle er omkring dig, hvisker i dine ører, hjemsøger dig med lyvende drømme, og du lytter til dem og er tilfreds med det. Oh, for Kristi skyld, og for din egen sjæls skyld, løsriv dig fra denne frygtelige indflydelse før du sårer Guds Ånd helt.
E. G. W. - ”Battle Creek, 6. nov., 1862.”   ret

”Bror Hull: Sabbaten d. 6. juni, 1863, fik jeg vist Guds sag, og hvordan sandheden udbredes. Forkyndere og folk har for lidt tro, for lidt helligelse og sand gudsfrygt. Folk efterligner taleren, og taleren har en meget stor indflydelse på folk."   ret

”Bror Hull, Gud ønsker at du kommer nærmere til ham, hvor du kan gribe fat i Hans styrke, og i levende tro påberåbe hans frelse, og være en stærk mand. Hvis du var en helliget gudfrygtig mand bag talerstolen og uden for, vil en mægtig indflydelse følge med din prædiken. Du ransager ikke dit hjerte nøje. Du har forsøgt mange måder at gøre dine prædikener grundige, duelige og behagelige. Men det største og mest nødvendige studium du har forsømt,- er studiet af dig selv. En grundig kendskab til dig selv, meditation og bøn, har du forsømt for meget. De ting har kommet i anden række. Din succes som prædikant beror på om du tager vare på dit eget hjerte. Du vil få flere kræfter ved at bruge en time daglig på meditation, og sørge over dine fejl og hjertefordærv, og gå i forbøn for Guds tilgivende kærlighed, og forsikringen for synds tilgivelse, end at du vil bruge mange timer og dage på at studere de bedste forfattere, og gøre dig selv bekendt med alle indvendingerne i vor tro, og de mest kraftfulde beviser for vor tro."   ret

”Hvorfor at vore forkyndere gør så lidt er fordi de ikke vandrer med Gud. Gud er en dagsrejse fra dem. Jo tættere de vogter dit eget hjerte, des mere årvågen og påpasselig vil du være, så dine ord eller handlinger ikke vanærer sandheden, og foranlediger at bagtalelsens tunge følger dig og sandheden, og sjæle går tabt fordi du ikke gør selvransagelse, hjertestudium og udviser den livsvigtige gudsfrygt. Optræden hos en Kristi prædikant bør være hellig, og er en irettesættelse over for tomme og intetsigende kristendomsbekendere. Sandhedens og hellighedens stråler skinner fra din alvorlige, himmelske omvendelse vil overbevise og lede andre til sandheden, og vil tvinge dem omkring dig til at sige: Gud er med disse mænd, med en sandhed. Det er Kristi bekendende prædikeners skødesløshed og løsagtighed som giver dem så lille indflydelse."   ret

”Der er mange som bekender, men få bønnefulde mænd. Hvis vore prædikener var mænd som bad mere i det skjulte, som førte deres forkyndelse ud i praksis i deres familier, som styrede deres hjem med værdighed og alvor, vil deres lys faktisk skinne på andre omkring dem."   ret

”Bror Hull, jeg er blevet vist at hvis du vil hellige dig selv til Gud, så hold nadver med ham, mediter meget, passer på dine fejl, sørger og begræder for Herren i dybeste ydmyghed på grund af dem, stole på at Han giver styrke, vil du være i de mest udbytterige forretninger som du nogen sinde har været indvolveret i; for dig vil det være som om du drikker af en levende kilde, og give andre at drikke fra den samme kilde som opliver og styrker dig."   ret

”Kære bror, medmindre der sker en forandring i din kristenkarakter, vil du miste det evige liv; for vor travle fjende vil lægge sine snarer, og du vil ikke være så nær til Gud, vil du falde i det net han har forberedt til dig. Du vil føle dig hvileløs og utilpas, og du finder ud af hvorfor; men nogle gange svigter du på det punkt. De gange hvor du skulle ransage dig selv, dit eget hjerte, så læser du bøger i stedet for. Når du i tro burde drage dig selv til Kristus, studerer du bøger; og jeg så at alle dine studier ikke vil være til gavn, medmindre du studerer dig selv nøje. Du kender ikke til dig selv. Dit sind dvæler kun lidt ved Gud. Selvtillid, du fortsætter uden at vide at vide at selvet må dø, hvis du skal være en fremgangsrig Kristi prædikant. Du mangler nøgternhed og alvorlighed når du er borte fra talerstolen. Disse ting modvirker dit arbejde bag talerstolen."   ret

”Lige siden din sag blev præsenteret første gang for mig i et syn, har jeg set en mangel hos dig. Dit sind blev ikke ophøjet. Du vil stå på talerstolen, og behandle de mest hellige og ophøjede sandheder på en duelig måde, men når du er inde på de mest ophøjede spørgsmål, blander du ofte komik ind i det, for at skabe smil, som ofte ødelægger kraften i hele din prædiken. Du behandler højtidelige sandheder let, men efterlever dem ikke. Du fører dem ikke ud i livet, og det er grunden til at den himmelske besmykkelse mangler. Mange som du har gjort tilfreds, vil tale om dine smarte prædikener, en god forkynder, men har ikke fået et større indtryk af nødvendigheden at adlyde sandheden, end før de lyttede til sandheden. De fortsætter på samme måde at overtræde Guds lov som før. Det var denne prædikant der behagede dem, ikke sandhederne han sagde. Du forbliver i den afstand fra Gud, så hans kraft ikke hjembringer sandheden. Du må ud leve religionen I din familie, som har en højnende indflydelse på din familie, der ophøjer din hustru. Når de derhjemme bortlægger beherskelserne og handler som en dreng, hviler sandhedens vægt, og værkets byrde, ikke på dig. Du vælger ikke dine ord eller dit eksempel så godt."   ret

”Din eneste sikkerhed er at studere dig selv, din svaghed og svigt. Stop ikke med at bevogte dig selv. Pas på når du er væk hjemmefra. Du forsømmer dine nærmeste pligter, og bortlægger din rustning, opgiver en dumdristighed som driver engle fra din familie, og fra dig. Forsøm ikke at ransage dit eget hjerte der hjemme. Bortødsle ikke al din kærlighed på din familie. Bevar dit hjertes største kærlighed til Jesus, som har løskøbt dig ved sit blod. Når du er hjemme, så gør dig hele tiden udrustet til din Mesters forretning, når du er væk hjemmefra. Gør du dette, vil du have rustningen på hvert øjeblik. Din sjæls højeste ønske vil være at forherlige Gud, at gøre hans vilje på jorden, og du vil få en liflig tiltro og god tillid til ham. Du vil ikke føle dig så rastløs, men vil hele tiden have et tema for meditation, helligelse og hellighed. Jeg har henvist til 1. Kor. 9,27: ”Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.” Her har du et arbejde med at forstå dig selv, og ikke smigres med bemærkninger som ukloge og tåbelige brødre kommer med om dine anstrengelser. De kan rose din forkyndelse, men lad det ikke ophøje dig. Hvis Guds velsignelse følger med i dit arbejde, så vil frugter kunne ses. Din forkyndelse vil ikke blot være god, men vil samle sjæle ind. "   ret

”Bror Hull, der må passes på dig på alle sider. Jeg så at alt der adskiller din hengivenhed, eller hvad der drager hjertet bort fra Guds højeste kærlighed, eller forhindrer en ubegrænset tillid og fuldstændig tiltro til ham, påtager en karakter, og tager form af en afgud i vore hjerter. Jeg blev peget hen til det første bud: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og med hele din sjæl, og med hele dit sind.” Der er ingen adskillelse her i den hengivenhed vi får fra Gud. Her får intet lov at skille vor højeste kærlighed eller glæde for ham. Din vilje, planer, ønsker og fornøjelser må alt sammen underlægges. Du har noget at lære, at ophøje Herren Gud i dit hjerte, i din samtale, i alle dine handlinger; og så kan Jesus undervise dig, og hjælpe dig idet du kaster dit net på den rette side af båden, for at komme fyldt med fisk til bredden. Uden Kristi hjælp til at kaste dit net ud, vil du slide i ugevis, måneder og år, uden at se megen frugt af dit arbejde."   ret

”Jeg så at du ville fristes så at dine brødre vil måle dig. Du vil føle at de sætter for mange begrænsninger på dig. Dine brødre ønsker kun at måle dig til at leve efter Guds ord, og gennemføre de instruktioner du har fået, Gud ønsker kun at få dig derhen, og engle overvåger dig med den dybeste omsorg, vidende at du må komme der og tilpasse dit liv til Guds ord, at du må blive velsignet og styrket af Gud, ellers vil du falde bort fra vejen. Så længe du forkynder for andre vil du selv være et skibbrud. Du må være en sejrherre, du kan vinde evigt liv. Du skal genoprette dig selv af djævelens snare."   ret

”Men fjenden forbereder andre snarer for dig. Gud vil hjælpe og styrke dig, hvis du sørger ham alvorligt. Men studer dig selv. Prøv alle motiver. Lad ikke dit mål være smart forkyndelse i dine prædikener, at fremstille Moses Hull; men lad det være at fremstille Kristus. Gør sandheden enkel for dine tilhørere, så små tankesind kan fatte det. Gør dine prædikener enkle, pegende og højtidelige. Bring folk til en beslutning. Få dem til at mærke sandhedens vitale kraft. Hvis nogen siger et smigrende ord til dig, så sæt dem skarpt i rette. Fortæl dem at Satan har givet dig trængsler i dette i en tid, og de må ikke hjælpe djævelen i hans arbejde."   ret

”Vær reserveret når du er iblandt søstre. Uanset om de tror du mangler værdighed. Hvis en gift eller ugift søster udviser fortrolighed over for dig, så afvis dem. Vær kort for hovedet og beslutsom, så de altid kan forstå at du ikke støtter din egen svaghed. Når du står over for de unge, så vær alvorlig og højtidelig hver gang. Jeg så at hvis bror Loughborough og du selv gør Gud til jeres styrke, vil et arbejde blive udrettet af jer, for hans fattigere folk, for to kan være en hær. Kom nær til hinanden, bed, sammen og hver for sig, vær fri over for hinanden. Bror Hull bør have tillid til bror Loughborough's dømmekraft, og lytte til hans råd og vejledning
E. G. W. - ”Battle Creek, juni, 1863.”"   ret