Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. januar 1886

Medarbejder med Kristus

Et stort arbejde er blevet betroet os til Kristi efterfølgere. Enhver må gøre noget der styrker og opbygger kirken, og oplyser dem der er i mørke. Men der må være en følelse af personligt ansvar. Enhver må prøve at holde en tæt forbindelse med Gud, så han kan få styrke til at hjælpe og rådføre andre. ”Gud er lys, og i ham er der slet intet mørke.” Det hjerte som hans Ånd bor i, vil være lyskanal for andre. Det kan ikke være anderledes.   ret

Dem som ikke selv bevarer en levende forbindelse med Gud, vil kun have lille interesse for at andre bliver frelst. De har intet lys fra Himlen der genspejler verden. Hvis de ubekymrede, uansvarlige mennesker kunne se de frygtelige resultater af deres handlemåde, ville de foruroliges. Enhver af os udøver en indflydelse på andre sjæle; og vi drages hver især til ansvar for effekten af denne indflydelse. Dem som ikke bevarer en levende forbindelse med Gud for sig selv, vil have en lille interesse for at frelse andre. De får intet lys fra Himlen, der genspejler verden. Hvis disse ubekymrede, uansvarlige mennesker kunne se de frygtelige resultater af deres handlemåde, vil de foruroliges. Enhver af os udøver en indflydelse på andre sjæle; og vil hver i sær drages til ansvar for effekten af denne indflydelse. Ord og handlinger har en tællende kraft, og vil længe herfra vise sine resultater i vort liv her. Hvor få overvejer disse ting! Menighedens medlemmer lytter til Guds ord, der tales af hans tjener, og så går én til sin går, den anden til sin købmandsbutik; og når de optages af deres ting i dette liv, erklærer de at tingene er af mindre betydning for dem.   ret

Under bøn bør vi studere Guds ord, og overvejer det i vore hjerter, og vi vil blive bedre forberedt til at adlyde i vore liv. Vi må erfare det selv. Frelsesarbejdet ligger mellem Gud og vore egne sjæle. Selvom alle folkeslagene skal gå igennem den forestående dom, alligevel vil han ransage hver enkelts sag, med en så nøje og ransagende granskning, som der ikke var andre på jorden.   ret

På den endelige dag, skal vi godkendes eller fordømmes efter vore gerninger. Hele jordens dommer vil træffen en retfærdig afgørelse. Han vil ikke lade sig stikke; han kan ikke bedrages. Han som gjorde mennesket, og som har verdener og alle rigdomme de har – det er ham som vejer karakteren på den evige retfærdighedsvægt.   ret

Om vi dog, som et folk, kunne se hvor meget der beror på vor alvor og troskab over for Kristi arbejde. Alle som erkender deres ansvar over for Gud, vil være bære byrder i menigheden. Er er ikke noget som en magelig kristen, selvom der er mange magelige kristendomsbekendere. Så længe Kristi efterfølgere vil erkende deres egen svaghed, vil de råbe alvorligt til Gud efter styrke, så de kan blive medarbejdere sammen med ham. De vil hele tiden prøve at blive bedre mænd og bedre kvinder, så de kan udfrøre det arbejde, der er betroet i deres hænder, på en mere trofast måde.   ret

Dagene er onde, ondskab får overhånd; derfor er der større behov for at Kristus skal repræsnteres mere oprigtigt for verden, som en mægtig Frelser, der kan frelse alle til det yderste, som kommer kommer til Gud ved ham. Men Guds bekendende folk sover. De gør ikke det som er i deres magt at gøre, for sjæles frelse. Særlige de unge mangler det. De lader til at ikke nære nogen byrde for sjæle, at repræsentere Kristus for dem de omgås. I alt dette følger de ikke i menighedsmedlemmernes trun, som er ældre og mere erfarne, og som burde have givet dem et bedre eksempel?!   ret

De unge, såvel som dem højere oppe i årene, står til ansvar for Gud for deres tid, deres indflydelse, og deres anlendinger. De har deres skæne i deres egne hænder. De kan hæve sig til moralsk udmærkelse, eller de kan synke til laveste niveau af fordærv. Der er ingen anden udvælgelse end den de selv træffer, som andre kunne gå fortabt ved. Enhver er fri til at handle, afgøre sin egen fremtid ved sit dagligliv. Hvilken forbandelse er da det kloste for os, som rationelle væsener at tilstræbe? Skal vi leve som kandidater til evigheden, eller skal vi ikke opfylde det som vi er skabt til?!   ret

Jesus døde så mennesker ved hans fortjenester kan forløses fra syndens magt, og optages i Guds familie; og med det store offer som Kristus gjorde for os, formanes vi til at udvirke vor frelse med frygt og bæven. Hvor mange er der dog, som deres skaber har begavet med fornuft, hvor mange af disse foragter ikke den højre ære som Kristus tilbyder, og fornedrer sig selv til dyrs niveau. Fordi de ikke tager Gud med i deres kundskaber, overlader han dem til at følge deres egne onde veje. De giver efter, så Satan kan kontrollere sjæle, som Kristus døde for at forløse.   ret

Vi er fritstillet til at adlyde eller til at tilsidesætte Guds vilje; fritstillet til at bede eller til at leve uden bøn. Ligesom Gud ikke tvinger noget menneske til at være retfærdigt, tvinges ingen til at være ubodfærdig og ondskabsfuld. Menneselige lidenskaber kan være stærke og lunefulde, men der findes hjælp hos Én, der er mægtig. Mens den hjælp ikke vil påtvinges nogen, der forkaster gaven, gives den frit og glædeligt til alle, som oprigtigt søger den.   ret

Vi kan være angrebet af stærke fristelser, for vi har en stærk, listig fjende; men disse fristelser er aldrig uimodståelige. Den, som i Kristi kraft kæmper imod dem, vil sejre; men Gud vil aldrig udfri dem, der ikke vil kæmpe for at befri sig selv. Den kristne må våge over kødet synder og ikke over sindet synder. Apostlen siger: "Bind derfor op om jeres sinds lænder." Tankerne og følelserne må holdes i tømme med en fast hånd, så de ikke fører os ind i synd.' Hvor mange er villig til at blive ondskabens slaver og deres fysiske og mentale kræfter svækkes, deres sjæles fornedre, fordi urene tanker fik lov at bo i sindet, og besidle sjælen. ”For den renhjertede, er alt rent.” Dem som er rene i hjerte, er alle dagliglivets gøremål og pligter rene; medens dem hvis hjerter og samvittighed er besmittet, er alt urent.   ret

En anden synd I tankerne, som lovpriser og forguder menneskeforstanden, er forsømmelse af den guddommelige åbenbring. Her må vi også ”binde op om sindets lænder.” Vi lever i en tid hvor menneskenes tanker altid er rækker ud efter noget nyt. Dette ønske er anbefalesværdigt hvis de rettet rigtigt, og holdes i rette grænser. Gud har givet sine skabergerninger nok til at tænke og stimulere og efterforske. Han ønsker ikke at mennesker skal være mindre alvorlige, mindre spørgende eller mindre forstandige. Men med lad os i al vor stræben, og alle vore undersøgelser, huske på at arrongance ikke er storhed, ejheller indbildt kundskab. Menneskers stolthed er beviser for svaghed ikke for styrke. Det åbenbarer ikke visdom, men tåbelighed. Ophøjes forstanden urimeligt fornedres den. Sættes det menneskelige i kappestrid med det guddommelige, gøres det usselt.   ret

Hvordan kan mennesker være retfærdige for Gud? Det er et af de store spørgsmål som angår menneskene. Kan menneskelig forstand finde svaret? – Nej åbenbaring alene kan løse dtte helt vigtige problem, kan sprede lys på menneskelivets stivej. Hvor tåbeligt er det da at vende sig fra lysets store kilde, retfærdighedens sol, og følge det svage og usikre lys fra menneskers visdom!   ret

Hver enkelt har en sjæl at redde eller miste. Enhver har en sag over for Guds domstol. Enhver må møde den store Dommer ansigt til ansigt. Hvor vigtigt er det da at enhvert tanke sind tænker ofte over de alvorlige sceneri, hvor dommen skal sættes og bøgerne åbnes, når hver enkelt sammen med Daniel må stå på sin lod ved dagenes ende.   ret

Oh, om Kristi efterfølgere må erkende at det ikke er huse og lande, bankaktier eller hvedemarker, eller endog livet selv, som nu står på spil; men de sjæle som Kristus døde for! Vi bør altid huske på at mænd og kvinder som vi møder til daglig, er domsbundet. De vil stå foran den store hvide trone, og vidne imod os, hvis vi er upålidelige mod vor pligt, hvis vort eksempel skal lede dem bort fra sandheden og fra Kristus, eller bære vidne om at vor flid opmuntres dem til retfærdighedens sti. Disse sjæle vil enten leve for at prise Gud og lammet igennem uendelige tider, ellers vil de gå tabt sammen med de onde. Kristus led og døde så de kan få lykkelig evighed. Hvilke ofre vil vi give for deres frelse?   ret