Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. januar 1903

Et åbent brev

Fra Mrs. E. G. White til alle som elsker det velsignede håb.   ret

Vi haster for at bringe dette brev i jeres hænder, for det er faktisk et meget dyrebart brev. Det kommer som en meget belejlig formaning til vække os op til det arbejdet, der må afsluttes uden yderligere tøven.   ret

Vore hjerter vil danske af glæde når vi læser de frydefulde ord: ”Jeg er blevet instrueret at kolportagearbejdet skal genoplives, og at det skal føres frem med større succes; og en velsignelse vil følge dem som går ind i det med alvor og flid.” Velsign Herren for denne forsikring og dette løfte! Fore hjerter svarer: ”Amen, det skal visselig oplives.” Og lad alle folk sige: ”Amen.”   ret

”Gå ud til verden,” må være vort motto. Snesevis giver sig selv for tjeneste over vandet. Der har aldrig før været en sådan bevægelse iblandt os mod fremmede lande. Lyden af afgang høres. Lad os rejse os og bevæge os. Vi kalder på vore kære folk at besvare denne appel med en fuld menighedsforsamling til den gode arbejde, at hele Israel må være med på marchen til det prægtige land. Måtte Gud velsigne jer er min bøn. – Generealkonferense komiteen.   ret

"Elmshaven," St. Helena, Cal., 6. dec., 1902.   ret

Kære brødre og søstre! Vi står netop foran det nye år og der bør lægges planer for alvorligt, ihærdigt arbejde i Mesterens tjeneste. Der er meget at gøre for at fremme Guds værk. Jeg er blevet undervist om, at kolportørgerningen skal genoplives og at den skal fremmes med voksende held. Den er Herrens gerning og en velsignelse vil ledsage dem, der udfører den med alvor og flid.   ret

Jeg takker min himmelske Fader for den interesse mine brødre og søstre har haft for omdelingen af bogen ”Kristi lignelser.” Ved salg af denne bog er der udrettet meget godt, og arbejdet bør fortsætte. Men vore folks anstrengelser bør ikke begrænses til denne ene bog. Herrens arbejde inkluderer mere end en slags tjeneste. ”Kristi lignelser” skal lave og gøre sit bestemte arbejde, men ikke alle tanker og anstrengelser hos Guds folk skal bruges på dens udbredelse. De større bøger, ”Patriarker og profeter” ”Den store strid” og ”Den store Mester”, bør sælges overalt. Disse bøger indeholder sandhed for denne tid, - sandhed som skal proklameres i alle dele af verden. Intet skal forhindre deres salg.   ret

Anstrengelserne ”Kristi lignelser” har demonstreret hvad der kan gøres på kolportørområdet. Denne anstrengelse er en uforglemmelig lektie for hvordan der kolporteres på en bønlig og tillidsfuld måde som afføder succes.   ret

Mange flere af vore større bøger kunne være solgt hvis menighedsmedlemmerne havde været vågne for de vigtige sandheder disse bøger indeholder, og havde indset deres ansvar for at udbrede dem. Mine brødre og søstre, vil I ikke godt anstrenge jer for at udbrede disse bøger? og vil I ikke udvise den samme entusiasme her, så da I solgte ”Kristi lignelser”? Ved at sælge denne bog har mange lært at behandle større bøger. De har fået en erfaring som har beredt dem til at gå ind i kolportørarbejdet.   ret

Str. White er ikke ophavsmanden til disse bøger. De indeholder den oplysning, som Gud har givet hende under hendes livsgerning. De indeholder det dyrebare, oplivende lys, som Gud så nådigt har givet sin tjener at forkynde for verden. Fra disse bøger skal dette lys skinne ind i menneskers hjerter og lede dem til Frelseren. Herren har sagt, at disse bøger skal udbredes over hele verden. I den er der sandhed, som for den, der tager imod den, vil være en duft af liv til liv. De er tavse vidner for Gud. I tidligere år har de været midler til at overbevise og omvende mange sjæle. Mange har læst dem med ivrig forventning, og, ved at læse dem, er de blevet ledt til at se virkningen af Kristi forsoning, og stole på dens magt. De har ført til at overgive deres sjæle til deres skaber, vente og håbe på Frelserens komme og tage sine elskede til deres evige hjem. I fremtiden, skal disse bøger gøre evangeliet tydeligt for mange andre, åbenbare dem frelsens vej.   ret

Herren har sendt sit folk megen undervisning, linie efter linie, bud på bud, lidt her og lidt der. De fleste mennesker regner ikke med Bibelens ord, men Herren har betroet os et lille lys for at lede mænd og kvinder hen til det store lys. Hvor meget godt ville ikke blive udrettet, hvis de bøger, der indeholder dette lys, blev læst med det forsæt at gennemføre de principper, som de indeholder! Der ville blive tusindfold større årvågenhed, tusindfold mere selvfornægtelse og resolut bestræbelse. Og mange flere ville nu glæde sig i den nærværende sandheds lys.   ret

Mine brødre og søstre, virk med alvor for udbredelsen af disse bøger. Læg jeres hjerte i dette arbejde og Guds velsignelse vil være med jer. Gå fremad i tro, medens I går og beder om, at Gud vil berede hjerter til at modtage lyset. Vær elskværdige og høflige. Vis ved gennemført oprigtighed, at I er sande kristne. Når I vandrer og virker i himmelens lys, vil jeres sti blive som retfærdiges sti, der skinner klarere og klarere til højlys dag.   ret

Vis bøgerne til forretningsmænd samt til evangeliets forkyndere, hvis tanker ikke er blevet ledet til de særskilte sandheder for denne tid. Sandheden skal forkyndes "på vejene" - til mænd, som tager aktiv del i verdens begivenheder, til folkets lærere og ledere. Tusinder vil kunne nås på den enkleste, mest beskedne måde. De mest intelligente, de, der bliver betragtet som verdens mest begavede mænd og kvinder, føler sig ofte opmuntret af de enkle ord fra en, som elsker Gud og som kan tale om denne kærlighed lige så naturligt, som et verdsligt menneske taler om de ting, der interesserer det mest. Vel forberedte og overvejede udtalelser har ofte kun ringe indflydelse. Men et Guds barns ærlige oprigtige tale formår at åbne døren til hjerter, som længe har været lukket for Kristus og hans kærlighed.   ret

Ingen må tro, at han har frihed til at folde sine hænder og intet bestille. Det er umuligt, at nogen kan frelses ved magelighed og uvirksomhed. Tænk på, hvad Kristus udrettede under sin jordiske tjenestegerning. Hvor alvorlige og utrættelige var ikke hans anstrengelser! Han tillod intet at hindre ham i den gerning, han havde fået. Følger vi i hans fodspor? Han gav slip på alt for at kunne fuldføre Guds nådes plan for den faldne slægt. For at kunne opfylde himmelens plan blev han lydig indtil døden, ja korsdøden. Han havde ikke kendt noget til den; men han kom til denne verden og tog syndige menneskers brøde på sin syndfri sjæl, for at syndere måtte kunne stå retfærdiggjorte for Gud. Han kæmpede med fristelse og sejrede på vore vegne. Guds søn, som var ren og ubesmittet, har straffen for overtrædelse og overtog det dødsstød, som bragte menneskeslægten befrielse.
(Bliver konkluderet)   ret

afsn nr:1
afsn nr:2
afsn nr:3
afsn nr:4
afsn nr:5
afsn nr:6Kolportør evangelisten 42
afsn nr:7
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:10Jorden blev oplyst 53
afsn nr:11Kolportør evangelisten 42Udvalgte Budskaber bd. 3 s. 30
afsn nr:12Kolportør evangelisten 43
afsn nr:13Kolportør evangelisten 43
afsn nr:14 Kolportør evangelisten 44