Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. januar 1863

Forældre og børn

Jeg er blevet vist at så længe forældre, som har gudsfrygten for sig, og sætter grænser for deres børn, bør de studere deres tilbøjeligheder og temperamenter, og forsøge at imødekomme deres mangler. Nogle forældre passer omhyggelig på deres børns timelige mangler; hvis de er syge passer de dem venligt og trofast, og så tror de at deres opgave er udført. Her begår de fejl. Deres arbejde er lige netop begyndt. Der bør sørges for deres sinds behov. Det kræver dygtighed at bruge de rette midler for at helbrede et såret sind. Børn får trængsler, der er vanskelige at bære, lige så alvorlige af sin art, som hos ældre mennesker. Forældre føler det ikke altid på samme måde. Deres sind er ofte forvirrede. De arbejder under misforståede synspunkter og følelser. Satan slår dem, og de giver efter for hans fristelser. De taler irriteret, og på en måde der opildner til vrede hos deres børn, og er nogle gange strenge og irriteret. De stakkels børn får den samme ånd, og forældrene er ikke forberedt på at hjælpe dem, for de er årsag til problemerne. Nogle gange er det som om at alt er galt. Overalt er der irritation, og alle får en dårlig og ulykkelig tid ud af det. Forældre tilskriver fejlende på deres stakkels børn, og tror at de er meget ulydige og uregerlige, og de værste børn i verden, skønt årsagen til forstyrrelse ligger hos dem selv. På den måde rejser nogle forældre selv en storm, ved deres manglende selvkontrol. I stedet for at bede børnene venligt om at gøre dette, eller hint, bliver de beordret på en udskældende måde, og samtidig er der en kritik og irettesættelse i deres læber som børnene ikke har gavn af. Behandles børn på den måde, ødelægges deres glæde og mål. De gør hvad I beder dem om, ikke af kærlighed, men fordi de ikke tør andet. Deres hjerte er ikke med i det. Det er et slid og slæb, I stedet for fornøjelse, som ofte får dem til at glemme at følge alle jeres anvisninger, som gør jer mere irriteret, og gør det endnu værre for børnene. Gentages denne kværuleren, vil deres dårlige opførsel ordne sig for dem i strålende farver, indtil børnene bliver modløse, og de er ikke krævende, om de vil eller ej. En skødesløshed hviler over dem, og de opsøger den fornøjelse og nydelse borte fra hjemmet, borte fra deres forældre, som ikke finder dem der hjemme. De blander sig med gadeselskabet, og bliver snart lige så fordærvet som de allerværste.   ret

Hvem hviler denne store synd på! Hvis hjemmet var gjort til det mest tiltrækkende, ville forældrene have udvist kærlighed og hengivenhed til deres børn, og med i venlighed fundet en beskæftigelse til dem, instrueret dem i kærlighed hvordan de adlyder deres ønsker, ville de have fundet en samklang i deres hjerter, og deres villige fødder, hænder og hjerter vil adlyde dem helt villigt. Ved at kontrollere sig selv, og tale venligt, og rose deres børn, når de gør det rigtige, gør forældrene dem meget lykkelige, og kaster en lykkelighed ind i familiekredsen, som vil bortviske enhver mørk skygge, og bringe glad solskin ind.   ret

Forældre undskylder nogle gange deres egne forkerte handlemåde, fordi de ikke har det så godt. De er nervøse og kan ikke, tror de, være tålmodige og rolige, og tale behageligt. I disse ting bedrager de dem selv, og behager Satan. Han jubler over at de ikke giver Guds nåde så meget adgang til dem, at det er nok til at overvinde naturlige svagheder. De kan og bør til alle tider kontrollere sig selv. Det forlanger Gud af dem. De bør indse at når de giver plads gnavenhed og utålmodighed pådrager de andre lidelse. Dem omkring dem påvirkes af den ånd de udviser, og hvis de for deres del udviser den samme ånd, bliver ondet større, og alt går galt.   ret

”Forældre, når I bliver vrantne, bør I ikke lade så stor en synd forgifte hele familien, med denne farlige irritation. Sæt dobbelt vagt ved dig selv i sådanne stunder, og beslut dig i dit hoved at ikke fornærme med dine læber. Ikke andet end venlige og glade ord må gå ud af dine læber. Sig til dig selv: ”Jeg vil ikke ødelægge mine børns lykke med gnavne ord.” Kontroller du dig selv sådan, vil du blive stærkere. Dit nervesystem vil ikke være så følsomt. Du vil styrkes af de rette principper. Samvittigheden i dit hjerte, at du trofast udfører din pligt, vil styrke dig. Guds engle vil smile ad dine anstrengelser, og hjælpe dig. Når du føler dig utålmodig, tror du for ofte at det kun er dine børns skyld og du bebrejder dem skønt de ikke fortjene det. En anden gang kan de gøre nøjagtig de samme ting, og det hele er rigtig og godt. Børn kender og lægger mærke til denne ukorrekthed, og de er ikke altid ens. Nogle gange er de bedre forberedt på at møde et foranderligt humør, og andre gange er de nervøse og vrantne, og kan ikke tåle kritik. De rejser sig i oprør imod det. Forældre ønsker sin passende del for deres sindstilstand, ser dog ikke nødvendigheden i at give deres stakkels børn deres andel. De undskylder sig selv det de ser i deres børn, som ikke har så mange års erfaring og opdragelse, så vil de kritisere hårdt. Nogle forældre er nervøse af temperament, og når de er udmattede af arbejde eller nedtrykte af bekymringer, så arbejd ikke på at bevare en rolig sindstilstand, men fasthold over for dem der burde være de dyrebareste på jorden, at gnavenhed og manglende overbærenhed mishager Gud, og bringer en sky over familien. Når børn har problemer, bør de oftest glattes ud med en øm sympati. Gensidig venlighed og overbærenhed vil gøre hjemmet til et paradis, og tiltrække hellige engle ind i familiekredsen."   ret

Moderen kan og bør gøre meget for at kontrollere sine nerver og sit sind når det er nedtrykt; endog når hun er syg, hvis hun blot opblæser sig selv, være venlig og glad, og kan bære mere af deres spektakel end hun tidligere troede det var muligt. Hvis sygdomme eller åndsdepression, påvirker moderen, bør hun ikke lade børnene mærke af sine sygdomme, og omtåge deres unge og følsomme sind og få dem til at føle at huset er en grav og moderens det mest triste sted i verden. Sindet og nerverne kan få en klang og styrke, ved at bruge viljen. Viljens kraft vil i mange situationer vise sig som en kraft der udglatter nerverne.   ret

Lad ikke dine børn se dig med nedtrykt mine. Hvis de giver efter for fristelse, og efterpå ser og angrer deres vildfarelse, så tilgiv dem lige så frit som, I håber at blive tilgivet af jeres Fader i himlen. Undervis dem venligt, og bind dem til jeres hjerter. Det er en kritisk tid for børn. De bliver påvirket af alt omkring sig der vænner dem fra jer, som I må modvirke. Lær dem at modvirke dette. Lad dem hviske sorger og glæder i jeres ører. Opmuntres de til dette, vil I spare dem fra mange snarer, som Satan har lagt for deres uerfarne fødder. Men hvis I kun behandler jeres børn strengt, hvis I glemmer jeres egen barndom, og glemmer at de kun er børn, og prøver at gøre dem fuldkomne, og straks gøre dem til mænd og kvinder i handling, vil I lukke den adgangs dør, som I ellers ville have haft til jeres børn, og I driver dem til en åben dør for skadelig indflydelse, der påvirker deres unge sind, og før I er klar over faren, er deres sind blevet påvirket af andre.   ret

Satan og hans hær gør de mægtigste anstrengelser for at bortlede børnenes sind, og de må behandles i al oprigtighed, kristen ømhed og kærlighed. Dette vil give jer en stærk indflydelse over dem, og de vil føle at de kan give jer ubegrænset tillid. Kast hjemmets charme omkring jeres børn, og jeres samfund. Gør I dette, vil de ikke ønske samfundes andre unge selskaber så meget. Satan arbejder igennem unge selskaber for at påvirke og fordærve hinandens sind. Det er den mest effektive måde han kan arbejde på. Unge kammerater har en mægtig indflydelse på hinanden. Deres samtale er ikke altid velvalgt og ophøjende. Onde meddelelser vil åndes ud i øret, som finder bosted i hjertet, slår rod, vokser op og bærer frugt, og fordærver deres gode manerer, hvis dette ikke modstås på det bestemteste. På grund af de onder som er i verden nu, og på grund af den restriktion børn nødvendigvis må være under, bør forældre være dobbelt omhyggelige med at binde dem til deres hjerter, og lade dem se at de ønsker at gøre dem lykkelige.   ret

Forældre bør ikke glemme deres barndomsår, hvordan de længtes efter forståelse og kærlighed, og hvor ulykkelige de har været da de blev kritiseret og vredt irettesat. De bør atter være unge i deres følelser. I bør få jeres tanker ned, så I forstår jeres børns mangler. Med fasthed, alt blandet med kærlighed, kræver at jeres børn adlyder hende. Jeres ord bør adlydes ubetinget.   ret

Guds engle overvåger børnene med dybeste interesse, for at se hvilken karakter de udvikler. Hvis Kristus behandlede os som vi ofte behandler hinanden og vore børn, vil vi snuble og falde ved fuldstændig modløshed. Jeg så at Jesus kender vore svagheder, og han har selv mærket deres erfaring i alle ting kun i synd, derfor har han tilpasset en vej og en sti efter vor styrke og kapacitet, og ligesom Jakob, har marcheret mildt og i jævnhed med børnene eftersom hvad de kan holde ud, så han kan underholde os med sit selskab, og være som forældre for os. Han foragter og forsømmer os ikke, eller efterlader os bag børneflokken.   ret

Han har ikke påbudt os at gå frem og efterlade dem. Han har ikke rejst så hurtigt for at vi skal efterlade vore børn bagud. O, nej, men han har jævnet livets sti, også for børn. Og forældre er i hans navn pålagt at føre dem ad den snævre vej. Gud har afpasset en vej og en sti efter børnenes styrke og kunnen.
Ellen G. White.   ret