Review and Herald d. 21. januar 1902
Han vil kende til forældre og børn i sin forsamling, og vil tale venlige og alvorlige ord til dem. ret
Den evangelieprædikant som arbejder sammen med Gud, vil dagligt lære i Kristi skole. .... Ingen lette, spøgende ord, vil falde fra hans læber; for er han ikke en Kristi ambassadør for Kristus, der frembærer et guddommeligt budskab for fortabte sjæle? Al spøg og skæmt, al letsindighed og ubetydeligheder (207) er smertefuldt for den Kristi korsbærende discipel. Han er betynget af den byrde han nærer for sjæle. Hans hjerte er hele tiden draget i bøn til Gud, efter hans nådegave, så han kan være en pålidelig forvalter. Han beder om at blive holdt ren og hellig, og nægter så at falde upåagtet i fristelse. ret
Han giver agt på formaningen: ”Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også I være hellige i al jeres færd, thi der står skrevet: ”I skal være hellige; thi jeg er hellig.” .... .Ved at holde sig tæt til sin Mester får han ordene fra ham, han giver folk. Løfte som Kristi løfter, elske som Kristus elsker, arbejde som Kristus arbejder, han går omkring og gør godt. Han prøver med alle sine kræfter at han ved forskrift og eksempel må lede andre til et renere, helligere og ædlere li ret
afsn nr:1 | evangelisering s 158 |
afsn nr:2 | evangelisering s 206 |
afsn nr:3 | evangelisering s 207 |