Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. januar 1880

Bibelbiografier

De levnesforløb der stor nedskrevet i bibelen er autentiske historier om virkelige personer. Fra Adam ned gennem efterfølgende slægtsled til apostlenes tid, har vi en tydelig og ubesmykket beretning hvad der egentlig skete, og den uforfalskede erfaring fra virkelige karakterer. For mange er det et underfuldt emne, at den inspirerede historie fortæller kendsgerninger i gode menneskers liv som tilsmudser deres moralkarakter. Hedningene griber disse synder med stor tilfredshed, og fremholder deres gerningsmænd til nar. De inspirerede skrivere bevidner ikke om falsknerier, i frygt for at den hellige histories sider vil omtåges af tekster om menneskers skrøbeligheder og fejl. Guds skribenter skrev efter det de fik dikteret af Helligånden, havde ikke selv kontrol over arbejdet. De nedskrev den bogstavelige sandhed, og barske, forbudte kendsgerninger åbenbares, af grunde som vore begrænsede tankesind ikke kan fatte til fulde. Det er en af de bedste beviser på Skrifternes autensitet, at der ikke dækkes over sandheden, ej heller at synder i største grad forties.   ret

Mange vil hævde at det er en nem sag at fortælle hvad der skete i et almindeligt liv. Men det er et beviseligt faktum at det er menneskeligt umuligt at give en upartisk historie om en samtidig; og det er næsten ligeså vanskelig at berette, uden at afvige fra den præcise sandhed, enhver persons historie eller folk med hvis løbebane vi bliver bekendt med. Menneskesindet er så udsat for fordomme at det er næsten umuligt for det at behandle emnet upartisk. Enten ses der tilbage på personens fejl i en blændende befrielse, eller også skinner dyderne med utåget begær, præcis som skriveren har fordomme for eller imod ham. Uanset hvor upartisk den historiske plan er, vil alle kritikere være enige om at det er en meget vanskelig sag at også være sandfærdig.   ret

Men inspirationen, løftede sig over menneskenes svaghed, fortæller den enkle nøgne sandhed. Hvor mange biografier er blevet skrevet af fejlfrie kristne, som i deres hjemmeliv eller kirkerelationer, skinner som eksempler af uplettet fromhed. Ingen skavank har ødelagt deres helligheds skønhed, ingen fejl står nedskrevet der minder os om at de var almindeligt ler, og underlagt menneskenes almindelige fristelser. Alligevel fin Inspirationens pen skrevet deres historier, hvor vanskelig de har set ud. Der ville åbenbares menneskelig svaghed, kampe med selvet, blind tro og stolthed, måske skjulte synder, og den stadige krig mellem ånden og kødet. Endog fortrolige journaler åbenbarer ikke skriverens syndige handlinger på deres sider. Nogle gange skrives kampe med det onde ned, men sædvanligvis kun når det rigtige har vundet sejr, men de kan indeholde en pålidelig beretning om prisværdige handlinger og ædle bestræbelser, når skriveren ærligt har i sinde at lave en pålidelig journal om hans liv. Det er næsten en menneskelig umulighed, at lægge vore fejl åbent frem for vore venners mulige opsyn.   ret

Var vor gode bibel blevet skrevet af uinspirerede personer, ville den have set noget anderledes ud, og ville være et nedslående studium for fejlende mennesker, der kæmper med naturlige skrøbeligheder og fristelser fra en listig fjende. Men sådan som det er, har vi en korrekt optegnelse af den religiøse erfaring fra markante karakterer i bibelhistorien. Mennesker som Gud har begunstiget, og betroet store ansvar, blev nogle gange ovrevundet af fristelser og begik synder, ligesom vi i dag strider, vakler og ofte falder i vildfarelse. Men det er opmuntrende for vore nedslåede hjerter at vide at de ved Guds nåde kunne få frisk livskraft til at rejse sig igen, over deres onde natur, og huske dette, vi er parate til at forny konflikten for os selv.   ret

Beretningen om at det gamle Israel knurrede og deres oprørske utilfredshed, gives som hjælp til os, så vel som at de mægtige mirakler der er udført for deres skyld og for at straffe deres afgudsdyrkelse og utaknemmelighed. Vi får deres eksempel som en advarsel til Guds folk, at de måtte undgå vantro og undgå hans vrede. Hvis Hebræernes synder var blevet udeladt fra den Hellige Skrift, og kun berettet om deres gode dyder, ville deres historie ikke kunne lære os den lektie som den gør.   ret

Hedninge og syndens elskere undskylder deres forbrydelser ved at anføre de menneskenes ondskab som Gud gav myndighed i fordums tid. De skændes om at disse hellige mænd gav efter for fristelse og begik synder, er det ikke så underligt at de er skyldige i forkerte gerninger. Mere end dette, de tilkendegiver endog at de ikke er så slemme, i det hele taget, eftersom de får stillede disse illustrative eksempler på synd for sig. Retfærdighedens principper kæver en nøje efterretning om dette til gavn for alle der læser den Hellige Skrift. Heri ser vi beviserne på guddommelig visdom. Vi er pålagt at adlyde Guds lov og er ikke kun instrueret efter ulydighedens straf, men vi har berettet for vor gavn og advarsel, Adams og Evas beretning i paradiset, og de sørgelige resultater af deres lydighed mod Guds bud. Denne beretning er fyldestgørende og direkte. Loven mennesker fik i Eden står nedskrevet, sammen med straffen man påtager sig ved dets overtrædelse. Beretningen om vore første forældre gives som en advarsel til menneskebørnene, at de må forstå hvor meget Gud krævre af sine skabninger indretter sig efter alle hans bud, og hvor visselig hans gengældelsesesretfærdighed følger efter ulydighed. Da loven på Sinai blev proklameret, hvor tydelig blev straffen da ikke lagt til!! hvor visselig er den straf som følger dens overtrædelse! og hvor tydelig er de sager der står nedskrevet som bevis for dette!   ret

Tro mod sin pligt fortæller inspirationens pen os om de synder, der overvandt Noa, Lot, Moses, Abraham, David og Salomo, og hvordan Elias’ stærke ånd sank under fristelse under hans frygtelige prøvelse. Jonas’ ulydighed og Israels afgudsdyrkelse er trofast optegnet. Peters fornægtelse af Kristus, den bitre strid mellem Paulus og Barnabas, profeternes og apostlenes fejl og svagheder bliver alle blotlagte til efterfølgende generationers skue, så de kan få gavn af deres erfaring, som gik forud for dem. Hvis ingen fejl havde kendetegnet deres liv, så ville de helt sikkert have været mere end menneskelige, og vi med vor syndige natur ville opgive håbet om nogen sinde at nå sådant et punkt af fortræffelighed. Men idet vi ser, hvor de kæmpede og faldt, tog mod til sig og sejrede ved Guds nåde, bliver vi opmuntret til at fortsætte over forhindringerne, som den degenererede natur stiller på vor vej.   ret

Gud har altid været nøje med at straffe forbrydelse. Han sendte profeterne for at advare den skyldige, fordømme deres synder, og afsige dom over dem. Dem som betvivler hvorfor Guds ord udbringer synder på hans folk på en så tydelig mode for at hånsmænd bespotter og hellige angrer, burde det overvejes hvad der står skrevet til deres belæring, at de måtte undgå de onder der står skrevet ned, men efterligne deres retfærdighed som tjente Herren.   ret

Vi behøver netop sådanne lektier som bibelen giver. De skyldiges sorg og anger og den syndssyge sjæls jammer, kommer op til os fra fortiden, og fortæller at mennesker den gang, såvel som nu, har behov for Guds tilgivende barmhjertighed. Skriften viser os at de han var en kriminal-afstrafningsmand, ynkes han og tilgiver den angrende synder. I sit gode forsyn, har Herren fundet det rigtigt at lære og advare sit folk på denne måde gennem de Hellige Skrifter, at alle må forstå hans vilje. Hvis Guds folk vil genkende sin omgang med dem, og acceptere sin lære, vil de finde en lige stil for deres fødder, og et lys til at vejlede dem gennem mørke og modløshed. David lærte visdom fra Guds handlemåde med ham, og bøjede sig i ydmyghed under den Allerhøjestes tugelse. De pålidelige skildring af hans sande tilstand af profeten Natan, gjorde David sine egne synder bekendt og hjalp ham dem til lægge dem bort. Han accepterede rådene sagtmodigt og ydmygede sig for Gud. ”Herrens lov,” udbryder han, ”er fuldkommen, omvender sjælen.”   ret

Angrende syndere har ingen grund til at fortvivles fordi de mindes om deres overtrædelser og advares om deres fare. De disse anstrengelser for deres skyld viser hvor meget Gud elsker dem og ønsker at de bliver frelst. De skal blot følge hans råd og gøre hans vilje for at arve evigt liv. Gud lægger deres synder for hans fejlende folk, så de kan se dem, i al deres afskyelighed, under den guddommelige sandheds lys. Så er det deres pligt at fralægge dem for altid.   ret

Gud er lige så mægtig til at frelse fra synd i dag som han var i patriarkernes og Davids tider og i profeternes og apostlenes bibeltider. Der er e et hav af sager i den hellige historie, hvor Gud har befriet hans folk fra deres synder, burde gøre denne tids kristne ivrige efter at få guddommelig belæring, og nidkære efter en fuldkommen karakter, som vil stå dommens endelige ransagelse.   ret

Bibelhistorien forankrer det hungrende hjerte med Guds barmhjertigheds håb. Vi skal ikke fortvivle når vi ser at andre har kæmpet i modløs som vor egen, faldet i fristelser, ligesom vi har gjort, dog genrejst fra deres sted og blevet velsignet af Gud. Det inspirerede ord trøster og glæder den fejlende sjæl. Selvom patriarkerne og apostlene var underlagt menneskers skrøbeligheder, fik de do ved troen en god beretning, kæmpede deres kampe i Herrens kraft, og sejrede herligt. Derved stoler vi på sonofferets kraft, og bliver sejerherrer i Jesu navn.   ret