Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 24. januar 1893

"Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er. Herren Jesus vil undersøge hvert talent nøje, og forvente renter efter den hovedstol der er indsat. Ved sin egen ydmygelse og pinsel, har Kristus betalt købspenge for vor frelse, og han har ret til vore tjenester. I tjenerens navn ligger det at udføre arbejdet, at bære ansvar. Vi har fået betroet alle vore evner, og alle vor anledninger, til at de skal udnyttes på en klog måde, så Kristus kan modtage sit med renter. Den himmelske Mester steg op til det høje, og satte fangenskabet til fange, og gav menneskerne gaver, - sandhedens dyrebare rigdomme, der skal gives til hele verden. Hvilken brug gør vi af disse gaver og talenter vi har fået i hænderne? Er vi som den ukloge og upålidelige tjener, der køber talenter i verden, hvor det ikke giver afkast til Gud? Det sømmer sig for alle som er ihærdig flittige at udnytte de talenter de har fået betroet, for talenterne vil vokse, idet de bruges til menneskenes bedste og Guds ære.   ret

Enhver sjæl bør først søge Guds rige og hans retfærdighed. Vi skal ikke opbruge al hjerne-, ben- og muskelkraft på verdslige forretninger; for gør vi det, bringer vi vor åndelige interesse i fare, og vi mister lyksalighedens evighed. Hele det ufaldne univers er interesseret i det store arbejde som Jesus kom til vor verden for at udrette, også for sjæles frelse. Og skal mennesker på jorden ikke samarbejde med vor Genløser, som steg op til himlen for at gøre mellemkomst for os? Skal vi undlade at vise en særlig iver, ingen hellig interesse, for det arbejde som himlen har planlagt skal udføres i verden, for menneskenes bedste? Skal vi som er blevet købt for Kristi dyrebare blod nægte at gøre det arbejde vi har fået i hænderne, - nægte at samarbejde med himmelske agenter i frelsesarbejdet for de faldne? Skal vi ikke gå til jordens ender for at lade det sandhedslys vi har fået af himlen, skinne frem for vore medmennesker?   ret

Vi skal være flittige, en doven mand er en ynkelig skabning. Men hvilken undskyldning har man for ikke at være beskæftiget i den store gerning, som Kristus gav sit liv for at få udført? Åndsevnerne svinder ind, hvis de ikke holdes beskæftigede og Satans hensigt er at få dem gjort ubrugelige. Hele Himmelen er aktivt engageret i at få et folk beredt for Kristi genkomst til vor jord og "Guds medarbejdere er vi". Alle tings ende er nær. Nu har vi anledning til at arbejde. "Natten kommer, hvor ingen kan arbejde." Vi bør proklamere Kristus og ham korsfæstet, og derved berede vej for hans andet komme. Løft Golgatas menneske frem. Sæt dig selv der hvor du kan indånde den himmelske luft og kunne pege den trætte, tungt bebyrdede, sønderbrudte og fortvivlede sjæl til Jesus, kilden til al åndelig styrke. Stå helt parat, for at fremvise hans pris som har kaldet dig ud fra mørket til hans forunderlige lys. Proklamer med pen og stemme at Jesus lever for at gøre mellemkomst for dig. Gå sammen med den store Mester-arbejder, følg Genløserens selvfornægtende eksempel gennem hans kærlighedspilgrimsvej på jorden. Den samme Jesus som vandrede med sine disciple, som underviste dem på jorden, som sled og led i sin menneskenatur, er hos os i sin guddommelige kraft. Han er ved vor højre hånd for at hjælpe i enhver nødssituation. Lad os opløfte Jesus, og åbenbare bibelgrundlaget for vor tro. Vi skal alle proklamere Guds bud og Jesu tro. Jesus kom for at ophøje loven, og gøre den ærværdig. Han døde for at ophøje Guds lov, bevidne dets uforanderlige karakter, og idet vi proklamerer Guds lov, kan vi se på Jesus og blive trøstet med forvisningen: ”Se, jeg er med jer alle dage, helt til verdens ende.”   ret

Med al sin list og forførende magt arbejder Satan nu på at lede menneskene bort fra den tredje engels budskab, som skal forkyndes med stor kraft. Når fjenden ser, hvordan Herren velsigner sit folk og hjælper dem til at opdage hans bedrag, vil han med sin vældige magt arbejde på at indføre fanatisme på den ene side og kold formalisme på den anden, så han kan vinde sjæle. Nu skal der våges uafbrudt. Pas på det første fremstød, som Satan vil udføre iblandt os!   ret

Der skal passes på at man ikke viger til både til højre og venstre. De uerfarne, som lige er kommet ind I troen, har brug for styrke, og få sat et korrekt eksempel for sig. Nogle vil ikke gøre ret brug af retfærdiggørelse ved tro. De vil overbringe det som en ensidig måde, at gøre alt af tro, og forklejne gerninger. Andre vil gribe fat i en lærdom mod vildfarelse, og ignorer gerninger i det hele taget. Nuvel, ægte tro virker altid ved kærlighed, det er en motiverende faktor. Tro er ikke noget sovemiddel, men en stimulering. At se på Golgata vil ikke stilne din sjæl til passivitet, men vil skabe en tro som vil arbejde, rense sjælen fra al selviskhed. Når vi griber fat i Kristus i tro, begynder vi blot vort arbejde. Alle mennesker har fordærvede og syndige vaner, som må overvindes i en energisk krig. Enhver sjæl må kæmpe troens strid. Han som er en Kristi efterfølger, kan ikke handle svigefuldt; han kan ikke være hårdhjertet og være blottet for sympati. Han er ikke grov i sin tale. Han kan ikke tænke onde tanker, være en brødrenes anklager. Han kan ikke være helt opblæst og glad for sig selv. Han kan ikke være hoven, bruge hårde ord, og kritisere og fordømme dem omkring ham.   ret

Kærlighedens arbejde udspringer af troens gerninger. I skal ”lade jeres lys skinne for menneskene, så de kan se jeres gode gerninger, og ære jeres Fader som er i himlen.” ”Udvirk jeres egen frelse med frygt og bæven, for det er Gud som arbejder i jer, både at ville og at gøre hans gode behag.” Vi skal ”være nidkære for gode gerninger,” ”være omhyggelige for at fastholde de gode gerninger.” Og det Sande Vidne siger: ”Jeg kender dine gerninger.” Når det er sandt at vore travle aktiviteter ikke sikrer os frelse i sig selv, er det også rigtigt at tro der forener os med Kristus, vil oprøre sjælen til aktivitet; og god frugt, som er gode gerninger, vil være resultatet af tro.   ret

Dem som ikke har tid til være opmærksomme på deres egne sjæle, til at ransage sig selv dagligt om de er i Guds kærlighed, og til at sætte sig selv i lysets kanal, vil have tid til Satans antydninger, og udvirke hans planer. Satan vil komme med antydninger lidt efter lidt, indtil han kan have den fulde kontrol over sjælen, og påvirke mennesker gradvist til at antage verdslig politik. På det tidspunkt vil Satans falske påfund gøre at Guds værk har ingen indvirkning.   ret

Der er mennesker som er ligeglade med den ånd som de fører med sig i deres forretninger. De skjuler deres lys under en skæppe. De siger: ”Religion er religion, og forretning er forretning. Men alt vort arbejde i verden, også i forretninger, er Guds værk, og bør gøres med et hjerte fuld af hans kærlighed, og himmelsk oplysning. Men hvis vi behøver den himmelske oplysning i forretningsbeskæftigelser i verden, hvor meget mere behøver vi så ikke hans nåde og hjælp i forretninger der specielt er i forbindelse med hans dyrebare sag. Der må ikke være en kulde, ingen formalitet, ingen dødelighed i hans arbejde. Hjertets hårdhed som viser sig i forretningslinjer iblandt os som et folk, er en forhånelse mod Gud.   ret

Mænd som er knyttet til vore institutioner i ansvarsfulde stillinger, har fået betroet hellige interesser, og de kan ikke være på den sikre side, hvis de ikke sætter deres lid til Gud hvert øjeblik, hvis de ikke er alvorlige mænd der beder og er brændende fromme, i deres hjemmeliv, med det arbejde de har fået udpeget, i alle deres forretninger. Der er fare for at disse mænd vil snyde deres sjæle og ikke modtage Helligåndens altid nærværnede hjælp, fordi de ikke har en sand fornemmelse af deres egen svaghed. De undlader at blive lyskanaler, og hvis de fortsætter med være blottet for lys, vil de ikke få den evige salighed herefter. Ingen kan stå sikkert på neutral grund.   ret

Medarbejdere på vore institutioner behøver den guddommelige oplysning daglig. Men i stedet for at drage nærmere Gud, når de accepterer betroede stillinger synes mange at de har så meget at lave, at de ikke kan deltage i religiøse møder, og deres stemmer høres sjældent i de helliges forsamling. De opfører sig, som om de er så langt fremme, at de ikke behøver at bede inderligt til Gud. De mærker ikke deres stadige behov for at blive oplært og trænet i Kristi skole, så de kan lære hans sagtmodighed og ydmyghed, og de bliver selvophøjede. Ukristelige karaktertræk åbenbares hos dem. De må forvandles, ellers vil de forvolde skade; for med deres ukristelige egenskaber er de ikke kvalificerede til opgaven. De må bringe deres kræfter under Guds Ånds kontrol, så de kan indse nødvendigheden af at søge åndelig hjælp, af at ikke "svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.” De, som ønsker visdom fra Gud, som ønsker at følge Jesus ved hvert skridt, vil søge lyset, og det vil skinne i deres hjerter. " Da talte de, som frygter Herren, med hverandre. Og Herren lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn."   ret

Satan arbejder hele tiden på at såre og forgifte sjælen. For at modstå hans anstrengelser, må vi indånde himlens atmosfære. Vi må hver især gribe fat og holde fast i Kristus. Vi er på sikker grund om Guds sandhed bor i hjertet, og leder livet. Har vi sandheden i besiddelse, kan vi ydmygt og fast rykke frem fra lys til større lys, og vi skal ledes i alt godt og på den hellige vej. Hvis Guds sandhed ikke forvandler karakteren, er den ikke af værdi for den der modtager den. Dem som er seriøse for det fremtidige liv, vil ikke forsømme de anledninger de har inden for rækkevidde i deres nuværende liv. De vil ikke kun sætte sig selv hos sandhedslærerne, men vil mærke at de er under forpligtelse til Gud og lære alt hvad er dem muligt for at kende åndelige og himmelske ting; de vil føre alle sager frem for Gud i bøn.   ret

Den sjæl der kommer nær til Gud, indgyder tillid og opildner den til handling. Legemet vil dø hvis det berøves næringen, og derved må sjælen, for at få åndelig styrke, eller endog liv, få næring af ordet, som er ånd og liv. Det må hele tiden have næring ved sandheden, som knytter sjælen med Ham, vi har liv i, og bevæger, og er hele vor tilværelse. Alle mennesker med ansvarsbetyngede stillinger har brug for solstrålerne fra Kristi retfærdighed hele tiden oplyser sin sjæl, ellers vil hans handlemåde gøre meget skade. Enhver person som er sat til at befale, skal så ofte så muligt komme i selskab med gudsdyrkende forsamlinger, så de kan omgives af en åndelig atmosfære, og få dybere erfaring med åndelige ting.   ret

For at holde din sjæl i Guds kærlighed må du sætte dig selv i lysets kanal, og indånde en hellig atmosfære; for forsømmer du nogle af de nådegaver Gud har forordnet, der skal give åndelig styrke og nåde, så pådrager du dine sjæle blindhed, og hårdhed i dit hjerte, og Satan vil få dig til at se på de ting i forvansket lys. Hvis du ikke har respekt for de budskaber Gud sender dig gennem hans udvalgte tjenere, hvilken kraft har han så tilbage til at nå din sag og rette dine fejl, så at du ikke føres ud på falske stier. Dit hjertes have må opdyrkes. De giftige sataniske planer må rykkes op med rode, jorden må tilberedes, grundigt gennempløjet af Guds ord, og sandhedens dyrebare frø må sås og passes af en klog og dygtig havemand.   ret

Men når den urene ånd er faret ud af mennesket, vandrer den igennem vandløse steder og søger hvile, men finder den ikke. Så siger den: »Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg gik ud af;« og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og pyntet. Så går den bort og henter syv andre ånder, værre end den selv, og de kommer ind og tager bolig dér; da bliver det sidste værre for dette menneske end det første. Lignelsen om manden en ond ånd udgår fra, og som var blevet uddrevet, som ikke fyldte sjælen med Kristi kærlighed, illustrerer nødvendigheden af at ikke kun tømme hjertet, men udfylde tomrummet med guddommelig besiddelse. Dæmonen ønskede at vende tilbage til det hjerte som den var fordrevet fra. Den kom, og selvom der var fejet og ryddet, så var det stadigt tomt, og gik ind med syv andre ånder mere onde end den selv, så at menneskets tilstand var værre end før. Manden i denne lignelse nægtede at gøre Satans arbejde, men hans problem var efter at hjertet var fejet og ryddet, undlod han at indbyde de himmelske gæsters tilstedeværelse. Det er ikke nok at tømme hjertet, vi må have tomrummet udfyldt med Guds kærlighed. Sjælen må udstyres med Guds Ånds nådegaver. Vi kan aflægge mange dårlige vaner, og alligevel ikke være sandt helliggjorte, fordi vi ikke har forbindelse til Gud. Vi skal forene os med Kristus. Vi har en befalingsret over en mængde kræfter, og vi skal ikke forblive tilbage i vantroens mørke, kulde og solløse hule, ellers kan vi ikke opfange strålerne fra Retfærdighedens Sol.   ret

At være kristne kræver mere end trosbekendelse. Der må anstrenges alvorligt for at sejre gennem den nådegave Gud har givet frit. Alt omkring os må kunne hjælpe til væksten i Kristi nåde og kendskabet til ham. Satan, den store oprør, prøver altid på at få os til at synde imod Gud. Han vil indføre falske forestillinger, og feje forståelsen for Guds åbenbarede vilje bort, og fornedre lidenskaberne imod renhed og selvfornægtelse, den uafhængige dømmekraft imod Guds beslutninger, visdommen nedenfra imod visdommen oven fra. Men Helligånden er kommet til verden for at underlægge sig alt, og skal Guds vilje sættes i baggrunden, og skal menneskers vilje så sættes højest? Kan menneskets vilje være den styrende kraft i Guds store kamp for at genoprette sit eget? – Nej, for dem som er Guds medarbejdere må have Kristi sindelag, og arbejde med pen og stemme i Kristi Ånd for at imødekomme forkerte tilbøjeligheder, og rette de fejl, som er kommet ind iblandt os. Sandheden må ikke længere holdes i den ydre sal, men må bringes ind i sjælens inderste helligdom. Kristi religion kræver ikke kun at stolthed, onde tanker, ærgerrighed, uretfærdighed lægges til side, men at ydmyghedens, uselviskhedens, venlighedens, kærlighedens, og ædelmodets sjæls nådegaver opdyrkes. Den kristne bør hele tiden hige efter at presse fra nåde til nåde, fra tro til en større tro, fra herlighed til en større herlighed.
fortsættes   ret