Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 25. januar 1898

Vore ord.--Nr. 2.

"Derfor, brødre, skal I så meget mere stræbe efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig; thi når I gør det, vil I aldrig snuble; for så skal der i rigt mål gives jer adgang til vor Herres og frelsers Jesu Kristi evige rige. Derfor vil jeg altid minde jer om dette, skønt I allerede kender det og er grundfæstede i den sandhed, som er kommet til jer."   ret

Denne formaning efterlades i skriften til alle, som skal kende sandheden, og hævder at være Syvendedags Adventister. Vor prøvetid er af større værdi for os, en al verdens guld og sølv. Mennesker har fået en anden prøvelse; men det var en uendelig pris til himlen som blev tilstået en anden anledning til at forme en karakter som Gud kan godtage. Kristus forenede sin guddommelighed med menneskelighed. Han besad den ubegrænsede og det begrænsede menneskes kvaliteter. Alle fortrinligheder bor i hans person. Hans offer var vor løsesum fra syndes slaveri. Ved hans forsoning kan vi sidde sammen med ham på hans trone, og dele hans herlighed. Skal vi da, med disse muligheder vi har, vise os som uduelige til at påskønne den himmelske gave? Når vi tager imod hans nåde, skal vi så ikke gøre vor del for at arbejde på vor frelse med frygt og bæven? Det er Gud som arbejder i os både at ville og døre hans gode behag. Mennesket arbejder, og Gud arbejder; men Gud kan ikke gøre noget uden menneskets samarbejde.   ret

Vi står til ansvar for lytte-evnens gave og for talens gave. Disse kaver skal bruges til Guds ære. Vil ikke dem som har ører til at høre, høre som vor deres liv, og høre med et formål? Tag i agt og adlyd. Virkelig tro på at Guds Søn er at få Kristus til at bo i hjertet, og dvæle ved Kristus. Så forherliges Herren, ved en ren og hellig tjeneste.   ret

"Frøene er Guds ord." "Sæden, som blev sået i god jord, det er ham, der hører ordet og forstår det, og som så bærer frugt, [endog læbernes frugt, der er passende ord til Guds ære] hundrede, tresindstyve eller tredive fold." Han som lytter trofast tror oprigtig på Jesus Kristus. Kristus var frugtbar fordi han havde den tro, som virker ved kærlighed og renser sjælen. En sand troende viser at hans karakter er blevet forvandlet ved at leve et åndeligt liv, ved at leve efter alle ord der udgår af Guds mund. Hans helligelse vises ved de ord som falder fra hans læber og ved hans iver i gode gerninger. Har lytten til ordet ydmyget vor stolthed? Har det virket anger for sjælen? Viser retfærdighedens frugt sig i vore liv, ved vor hellige omgang? Frembringer vi frugter til Guds ære, eller ser andre hvor lidt vi, der bekender at tro sandheden, åbenbarer den i vore liv?   ret

"Da stænker jeg rent vand på eder, så i bliver rene; jeg renser eder for al eders urenhed og alle eders afgudsbilleder. Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg i eders indre; stenhjertet tager jeg ud af eders kød og giver eder et kødhjerte. Jeg giver min ånd i eders indre og virker, at i følger mine vedtægter og tager vare på at holde mine lovbud, i skal bo i det land, jeg gav eders fædre, og i skal være mit folk, og jeg vil være eders Gud." Vil ikke dem, som renses manifestere det ved de ord der siges? Vil de ikke være hellig i al måde man omgås på? Når de har modtaget sandhedens budskab for denne tid, vil de så ikke åbenbare denne sandhed "i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter hans forjættelse venter vi »nye himle og en ny jord«, hvor retfærdighed bor. Derfor, I elskede! da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred."   ret

"Bind derfor op om jeres sinds lænder, vær ædru og sæt fuldt ud jeres håb til den nåde, som bliver jer til del, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i. Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også I være hellige i al jeres færd; thi der står skrevet: »I skal være hellige; thi jeg er hellig."   ret

Lad alle, som læser disse ord tage sig i agt, og sikre sig den karakter, der bærer frugt i deres ord. Er Kristus formet inden i os, herlighedens håb? Er han det vil det nyttesløse selskab blive undgået. Hvis vi påtager os Kristus, og bærer hans retfærdighedsklædning, vil vi visselig åbenbare denne ved ren og hellig omgang.   ret

Der tales alt for lidt iblandt de kristne om de dyrebare kapitler i deres erfaring. Guds værk svækkes og Gud vanæres ved den dårlige brug af talens gave. Skinsyge, ond snak og egenkærlighed næres i hjertet og ordene røber en indre fordærvelse. Onde tanker og dårlig tale findes hos mange, som nævner Kristi navn, men de omtaler sjældent Guds godhed, nåde og kærlighed, som blev åbenbaret, da Han gav Sin Søn til verden. Det har han gjort for os og burde ikke vor kærlighed og taknemmelighed finde udtryk i vore ord. skulle vi ikke stræbe efter at lade vore ord være en hjælpekilde og en opmuntring, idet vi fortæller hverandre om vore kristelige erfaringer? Dersom vi virkelig elsker Kristus, vil vi ære ham med vore ord. De vantro bliver ofte overbeviste, når de lytter til vore rene ord, der indeholder tak og pris til Gud.   ret

"Hvis nogen mener at dyrke Gud og ikke tøjler sin tunge, men bedrager sit hjerte, hans gudsdyrkelse er intet værd. En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden." De som gør dette, må søge styrke og visdom ovenfra. De må fornys ved at drikke fra livets strømme, så deres arbejde ikke udmatter dem; for dem som gør Guds tjeneste vil kæmpe for at viderebringe det som de modtager. Der lægges til rette for alle sjæle. ”Ikke ved kraft, ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger herskares Herre.” Den gyldne olie, repræsenterer Helligånden, føres videre til Guds tjenere ved de to salvede, der står hos hele jordens Herre. Dette vil dække alles deres behov, som hungrer og tørster efter retfærdighed. Men hvis vi ikke forbereder os med selvransagelse og bøn, kan vi ikke modtage denne dyrebare olie.   ret

Læs venligst det otteoghalvtredsindstyvende kapitel i Esajas. Der gives stort lys i dette kapitel. Den alvorlige bøn, fra det ydmyge og brødebetingede hjerte vil blive hørt og besvaret. ”Velsignet være den mand, som stoler på Herren, og hvis tillid Herren er. Han bliver somn et træ, der er plantet ved vand, og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden komnmer, hvis løv er frodig grønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt.” Dette har vi ret til at forvente, hvis vi samarbejder med Gud, og helliger og selv, sjæl, legeme og ånd, i hans varetægt. Så vil der ikke kunne høres tåbelig eller ond snak. Tungen vil sige de rigtige ting.   ret

Guds kærlighed i hjertet vil få os til at sige pæne ord. ”Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden ophører aldrig.” Skal vi ikke huske på dette? Hvis Guds kærlighed er i vore hjerter, skal vi ikke tænke ondt, vi skal ikke forstyrres så let, vi skal ikke løsne udbruddenes tøjer så let; men vi skal vise at vi sættes i åg med Kristus, og at hans Ånds betvingende magt får os til at sige ord, som han kan anerkende. Kristi åg er hans Helligånds tøjler; og når vi bliver haddet af lidenskaber, så lad os sige: “Nej; jeg har Kristus ved min side, og jeg vil ikke gøre ham til skamme ved at sige hårde og iltre ord.” Kristi ord til alle som er forbundet til ham lyder: "Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let."   ret

Det må ikke forsømmes i vore skoler at ikke uddanne I tale. De som kommer ud i samfundet med ønske og beslutsom på at være som Kristus har befalet, vil ikke nedlade sig til ukristen omgang. De vil forsøge at repræsentere Kristus ved deres Ånd og ord. De har som mål at gøre alle lykkelige, som de kommer i kontakt med, ved at åbenbare Kristus som syndstilgiveren, og blive opmærksomme på dem som forsømmes, og informere den uvidne, opmuntre den modløse, trøste den nedslåede, støtte den save; og ved dette kærlighedsarbejde, vil de erkende at de har en guddommelig hjælper.   ret

”Jeg vil synge om Herrens nåde, kvæde hans pris, efter alt, hvad Herren har gjort os, huld imod Israels hus, gjort os efter sin miskundhed, sin nådes fylde. Han sagde: »De Er jo mit folk, de er børn, som ej sviger.« og en Frelser blev han for dem i al deres trængsel; intet bud, ingen engel, hans åsyn frelste dem. I sin kærlighed og skånsel genløste han dem, han løfted og bar dem alle fortidens dage.” Dette bør være temaet for vor samtale.   ret

Herren har rige velsignelser til alle der tjener ham i retfærdighed og sandhed. Store tanker, en ædel stræben, klar opfattelse af sandheden, uselviske mål, længsel efter renhed og hellighed, vil være frugten i de ord der åbenbarer hjerteskattens karakter. Det er religion. Lad os bede, ligesom David gjorde: "Lad min munds ord være dig til behag, lad mit hjertes tanker nå frem for dit åsyn, herre, min klippe og min genløser!"   ret