Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 26. januar 1897

Mens Adam var beskæftiget med det arbejde, har var blevet betroet, tænkte han aldrig på at skjule sig fra Gud, men reagerede, så snart da han hørte hans fodtrin i haven og skyndte sig at mindske afstanden mellem ham og hans Skaber. Hvilket dyrebart fællesskab han havde med Gud! Men efter han syndede, frygtede han, at hver lyd var Guds fodtrin. Han ønskede ikke at se Gud, og da han hørte ham komme, skyndte han sig ikke for at møde ham, men han skjulte sig. "Da kaldte Herren på Adam og råbte: "Hvor er du"? Han svarede: "Jeg hørte dig i haven, og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!" Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen? Mon du ahr spist af det tro, jeg sagde, du ikke måtte spise af?" Så dette var grunden. Han havde overtrådt Guds bud; og retfærdighedens lys, der havde omgivet ham ligesom en klædning, var forsvundet og efterlod ham nøgen, og han var bange for at møde Gud. Synd er den eneste nøgenhed, den eneste fornedredelse, den eneste vanære, som vi kender; den er den eneste, som vil gøre os bange for at møde Gud.   ret

Efter han syndede, frygtede [Adam], at hver lyd var Guds fodtrin. Han ønskede ikke at se Gud, og da han hørte ham komme, skyndte han sig ikke for at møde ham, men skjulte sig. “Da kaldte Gud Herren på Adam og råbte: ‘Hvor er du?’ Han svarede: ‘Jeg hørte dig i haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!’ Da sagde han: ‘Hvem fortalte dig, at du var nøgen? Mon du har spist af det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?’” Dette var altså årsagen. Han havde brudt Guds bud; og retfærdighedens lys, der havde omgivet ham som en klædning, var forsvundet, og efterlod ham nøgen, og han var bange for at møde Gud. Synd er den eneste nøgenhed, den eneste nedværdigelse, den eneste vanære, som vi kan kende; den er det eneste, som vil gøre os bange for at møde Gud.   ret

Mens han var beskæftiget med sit fastsatte arbejde, tænkte han aldrig på at skjule sig for Gud, men han svarede, så snart han hørte hans fodtrin i haven og skyndte sig at forkorte afstanden mellem sig og sin Skaber. Hvilke dyrebare samtaler han havde med Gud! Men efter han syndede, frygtede han, at hver lyd var Guds fodtrin. Han ønskede ikke at se Gud, og da han hørte ham komme, skyndte han sig ikke for at møde ham, men skjulte sig selv. “Da kaldte Gud Herren på Adam og råbte: ‘Hvor er du?’ Han svarede: ‘Jeg hørte dig i haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!’ Da sagde han: ‘Hvem fortalte dig, at du var nøgen? Mon du har spist af det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?’” Dette var altså årsagen. Han havde overtrådt Guds befaling, og det retfærdighedslys, der havde omgivet ham som en klædning, var forsvundet og havde efterladt ham nøgen, og han var bange for at møde Gud. Synd er den eneste nøgenhed, den eneste nedværdigelse, den eneste vanære, vi kan kende; den er det eneste, der vil gøre os bange for at møde Gud.   ret

Livets træ er en fremstilling af Kristi vedholdende omsorg for sine børn. Da Adam og Eva spiste af dette træ, anerkendte de deres afhængig af Gud. Livets træ har kraft til at bevare livet, og så længe de spiser af det, kan de ikke dø. Livet før syndfloden blev forlænget på grund af dette træs livgivende kraft, som blev overført til dem fra Adam og Eva.   ret

Kristus er kilden til vort liv, kilden til udødelighed. Han er livets træ, og alle som kommer til ham giver han åndeligt liv.   ret