Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 27. januar 1885

Grundighed i det kristne arbejde

Foreslået af lejrmødet i Maine
Det er på tide at der arbejdets specielt på at udbrede sandhedskundskaben i vore store byer. Der bør tændes et lys i dem som vi skinne ud i verden i klare og vedvarende stråler. Da lejrmøderne blev afholdt i deres omegn, gav det indtryk som burde følges op på; for hvis interessen får lov at dø ud, vil det være vanskeligt at vække den en anden gang. Nu nuværende lejrmøder i Portland, Me., har pådraget vore brødre et ansvar i den Stat. Vil de imødekomme dette ansvar i Herrens frygt, eller vil de kvie sig ved deres pligter, og lade sjæle gå til? Nuvel, medens mange menneskers sind er oprørte og overbeviste om sandheden, bør interessen følges op af klogt, alvorligt og udholdende arbejde.   ret

Det er ikke forkyndertalentet alene, der er brug for i Portland og lignende steder; kaldet gælder mennesker som vi gå ud i en indhylning af Kristi Ånd, og arbejde for sjæle. Prædikanten bør ikke begrænse sit arbejde til talerstolen, han bør heller ikke sætte sig til tåls i nogle behagelige hjem blandt brødrene. Han må våge efter sjæle. Han må besøge folk i deres hjem, og ved personlige bestræbelser søge at indprente sandheden på folks hjerte og samvittighed. Han må bede med familierne og holde bibellæsninger med dem. Medens han med taktfølelse og visdom appellerer sine medmennesker til deres pligt at adlyde Guds ord, hans daglige omgang med dem bør vise sig i sin karakter, hvad er godt og rent, fremragende og elskeligt, venligt og belevent.   ret

I den første og anden engels budskaber, blev arbejdet gjort på denne måde. Mænd og kvinder blev bevæget til at ransage skriften, og de henledte andres opmærksomhed til de åbenbarede sandheder. Det var personligt arbejde for enkeltpersoner og familier der gav disse budbringere deres forunderlige succes.   ret

Portland by, med omkringliggende land, blev advaret i stort omfang ved første og andet budskab. Mange blev oprørte af at ransage Skrifterne for at bevidne sandheden; og de søgte ikke forgæves. Selvom der blev givet bitterst modtand de tydeligste Bibeludtalelser, gik sandheden med kraft, og mange blev vendt fra mørke til lys. Spørgsmålet kommer op i mig: Vil proklameringen af de tredje engels budskab udrette ligeså meget arbejde i Portland? Der er nogle få troende i denne by, og hvis de alle erkender sit ansvar over for Gud, som Ham der er betroet lys, vil andre kunne ledes til at favne sandheden. Men hvis menigheden her graver sine talenter midler ned i verdslige virksomheder, hvordan kan de så aflægge regnskab til Mesteren for deres forsømmelighed? Lyset har ikke fået lov at skinne ind i deres hjerter og oplyse deres forståelse, kun for deres nytte. Gud give at de må være oprigtige over for deres betroelse.   ret

Herren har hjemsøgt Portland by. Vil de som har identificeret sig med sandheden gøre deres del for at fremføre det gode arbejde? Vil de tage hele Guds rustning på, og kæmpe mandigt, ikke deres egen kamp, men Herrens kampe? Fjenden ved godt at alle dens forenedes kræfter er svage, når de sættes imod to eller tre af Kristi trofaste tjenere. Derfor kommer han ikke i åbenlys kamp, men maskeret. Han bliver enig med den lille gruppe troende på mange sandhedspunkter, og bekender stor kærlighed for Guds sag. Han lærer den Kristne erfarings sprog og tilbedelse, og møder modstand, og tillid og forståelse. Men han har ikke den rette tro; vantroen anspores for dem, og mørkets magter får overhånd. Sådan har det været i årevis; sådan vil det fortsætte. Fjenden vil få fortrin, og lysets børn ved ikke hvor meget de mister ved at ikke kende til hans påfund. Bønnerne bliver forhindret, troen lammes, og resultatet bliver en dødelig formalisering.   ret

Der kan ikke være noget halvhjertet i Guds tjeneste. Herren er en nidkær Gud; og han forlanger oprigtig hengivenhed og uforbeholden tillid fra dem der bekender at tilbede ham. Han vil ikke tolerere ondt. Salmisten siger: “Havde jeg tænkt på ondt i mit hjerte, da havde Herren ej hørt.” Men han lytter til bønner som sendes i sjælens brøde og ydmyghed. Oprigtige udtryk for gensidig tro, håb og kærlighed vil gøre vidnesbyrdmøderne helt udbytterige. Men en synder eller bedrager ved mødet vil gøre stor skade. Bedre med nogle få oprigtige tilbedre, end et stort antal personer der ikke er i harmoni med hinanden og med sandheden. ”Vær fuldt beredte, lad jer formane, vær enige, hold fred, så skal kærlighedens og fredens Gud være med eder.”   ret

Ethvert Guds barn bør være forstandig i skrifterne, og i stand til, ved at opspore profetiens fuldbyrdelse, at vise vor placering i verdenshistorien. Bibelen var skrevet for almindelige folk så vel som for skoleelever, og er inden for alles fatteevne. De store sandheder som ligger til grund for menneskers pligt over for hans medmennesker og hans Skaber er tydeligt åbenbaret; og dem som virkelig ønsker sandheden behøver ikke at gøre nogen fejltagelser. Vejen er ikke efterladt i uvished, som om vi stod hvor fire veje mødes, og ikke vide hvilken af dem vi skulle tage. Sandheden er vor fører; den er for os som en skystøtte om dagen og en ildstøtte om natten.   ret

De mange modstridende opfattelser med hensyn til hvad bibelen lærer kommer ikke af nogen uanstændighed fra bogen selv, men fra blindhed og fordomme ud fra fortolkningens del. Mennesker tager ikke hensyn til Bibelens klare fremstillinger mod at følge deres egne trodsige forstand. Ved at være stolte af deres forstandsmæssige færdigheder, bemærker de ikke sandhedens simpelhed; de forlader det levende vands kilde for at drikke fra vildfarelsens forgiftede strømme.   ret

Men uanset hvor meget mennesker forvansker Guds ord, vil hans målsætning blive fuldført. Mennesker kan forkaste sandheden, men det er stadig sandhed. Vi har fået betroet den mest højtidelige advarsel der er givet til mennesker; vi som nu er på handlingens trin har de vigtigste scenerier af denne verdens historie tilbage. Mange som gav det første og andet budskaber ønskede meget at se denne dag som vi ser, og fik den ikke at se. Og ikke alle som tror nu, vil være tilbage ved Herrens komme; nogle vi sove for et øjeblik. Mesteren binder de dyrebare neg sammen til den himmelske lade, medens de onde samles som brændeknipper til den sidste dags ild. Menigheden og verden forbereder sig til den sidste store kamp, hvor alle må gøre en del. Hele verdens riger samler sine styrker til kampen på den store dag, hvor Guds vrede vil manifestere sig imod nationer der har tilintetgjort hans lov.   ret

Med disse ting for øje, hvilken energi og iver kræves der ikke af alle der vedkender sig sandheden, og særlig prædikanterne! Er vi alle Kristi frimodige soldater, der ikke undgår at modtage alle Guds råd? Jeg frygter at vi mister vor pligt og privilegium af syne, og får del i Kristus i hans selvfornægtelse og selvopofrelse. Bliver Guds arbejde ikke for ofte ødelagt i vore hænder, på grund af en krysteragtig frygt for at blive dadlet af selviskhed og magelighed? Men nogen må driste sig. Hvis mennesker accepterer standardbærernes position, retfærdighedens forkyndertjeneres hverv, er de nød til at fremdrive korsets sejre. Med øjnene rettet mod Guds ære, må de miste alt andet af syne, end deres Leder, og arbejde ligesom han arbejdede.   ret

Vil prædikanterne i Maine arbejde sådan at deres arbejde vil bære det guddommelige aftryk? Vil de gå ud på nye marker, med ånden fra de første disciple, som gik overalt for at forkynde ordet? Vil de udvide deres planer, og uddanne menighederne til at hjælpe med deres midler og indflydelser? Vil brødre og søstre trofast bringe deres tiende og ofre, så Guds værk ikke forkrøbles af mangel på midler?   ret

Ikke kun her, men over hele marken, nord og syd, øst og vest, er der brug for mere af den ånd vor Frelser igangsatte. Disse ting må imødekommes; men de driver den kristne på knæ, og giver ham en ånd, som ikke slår tilbage eller bliver slået tilbage.   ret

Arbejdet i Maine burde være seks år længere fremme end det er nu. Der er en tilbøjelighed til at undgå det aggressive arbejde, man tøver med at plante sandhedens standard på nye marker. Medarbejderne behøver større evner til at planlægge og udføre, mere tro til at få dem til gå til handling. ”Gå fremad!” er buddet fra Gud; men, brødre, I adlyder meget langsomt.” ”I har fået det for intet” – Kristi evangeliums velsignelser; I bør fremholde håbets og sandhedens lys ubetinget. ”De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.”   ret