Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 29. januar 1884

Sabbatskolens stævne i Healdsburg, Cal.

Ved afslutningen af min lange rejse mod øststaterne, kom jeg hjem så jeg kunne tilbringe nytårsaften i Healdsburg. Skolehallen var blevet sat op til et sabbatsskolestævne. Cypreskranse, efterårsblade, stedsegrønt, og blomster blev arrangeret smagsfuldt; og en stor klokke af stedsegrønt hang over dørhvælvingen ved indgangen til lokalet. Træet var overfyldt med dekorationer, som skulle bringes til de fattige, og til at hjælp til at købe en klokke. På nær nogle få tilfælde, blev navnene på donorerne ikke opgivet; men passende bibeltekster og mottoer blev læst idet gaverne blev taget ned fra træet. Ved den anledning blev intet sagt eller gjort som giver nogen dårlig samvittighed.   ret

Nogle har sagt til mig: ”Str. White, hvad tænker du om dette? Er det i overensstemmelse med vor tro?” Jeg svarer dem: ”Det er i orden med mig. I Healdsburg, San Francisco, og Oakland, er der mange ting der tiltrækker vore børn; store summer bruges hvert år på jul og nytår på at give gaver til venner. Disse gaver generelt ikke nødvendige; for mange får gaver som de ikke behøver, skønt de bliver glad for at have nogle andre ting, nogle modtager den samme ting fra flere forskellige personer; og andre modtager slet ikke noget. Vi har alvorligt prøvet at gøre disse højtidsdage så interessante så muligt for unge og børn, når denne orden af tingene ændres. Vort formål har været at holde dem borte fra ikke-troendes forlystelser. I stedet for at følge en selvisk vane, og give gaverne til dem som ikke har brug for noget, så lad os give ofrene til Herren. Denne plan har vist sig succesrig i mange af vore menigheder, og det var en succes ved den lejlighed, at donationerne beløb sig til $138.00. Således starter det nye år op med ofte til alle vore barmhjertighedsgavers og velsignelsers Giver.   ret

Det har været min tanke, at samtidig med at vi holder vore børn borte fra verdslige fornøjelser, hvis indflydelse virker demoraliserende og vildledende, så må vi i stedet give dem en harmløs adspredelse for at lede dem ind på de "liflige veje", hvor der ingen fare er. Et Guds barn behøver ikke at have en trist og sørgmodig erfaring. Guddommelige befalinger og guddommelige løfter viser os, at sådan er det. Visdoms veje er "liflige veje, og alle dens stier er lykke". Verdslige fornøjelser virker fordummende, men for et øjebliks nydelse er der mange, som ofrer Himmelens venskab og al dens fred, kærlighed og glæde. Men disse selvvalgte glæder vil snart virke modbydelige og utilfredsstillende.   ret

Vi ønsker at gøre alt, hvad vi kan, for at vinde sjæle ved at gøre kristenlivet så tiltrækkende som muligt. Gud elsker det smukke. Han kunne have prydet jorden med et brunt og gråt tæppe og træerne med sørgedragt i stedet for levende grønt løv. Men han ville gøre sine børn lykkelige. Hvert blad, hvert knopskud, hver udsprunget blomst er et vidnesbyrd om hans ømme kærlighed. Denne underfulde kærlighed, der således kommer til udtryk i skaberværket, bør det være vort mål at udvise mod vore medmennesker. Gud ønsker, at hver familie og hver menighed skal øve en så tiltrækkende kraft på børnene, at de bliver draget bort fra verdens forførende fornøjelser og fra omgang med kammerater, hvis indflydelse kan virke demoraliserende. Find ud af, hvordan I kan vinde børnene for Jesus. Indprent dem, hvordan Gud i sin barmhjertighed og godhed har ladet dem nyde den forret, fryd og ære at være den Allerhøjestes sønner og døtre, skønt de er så syndige. Hvilken vældig tanke, hvilken enestående nedladelse, hvilken forunderlig kærlighed, at dødelige væsener kan blive forenede med den Almægtige! "Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn." "I elskede, nu er vi Guds børn." Kan nogen jordisk ære måle sig med dette?   ret

Lad os fremstille kristenlivet som det virkelig er. Lad os gøre vejen lys og venlig, indbydende og interessant. Vi kan gøre det, hvis vi vil. Vi kan fylde vort sind med indtryksfulde billeder af åndelige, evige goder og derved bidrage til at gøre dem levende for andre. Troen ser Jesus stående ved Guds højre hånd som vor forbeder. Troen ser de boliger, han er gået bort for at berede for dem, der elsker ham. Troen ser klædningen og kronen, som er henlagt til sejrvinderen. Troen hører de genløstes lovsange og henter den evige herlighed herned. Vi må drage nær til Jesus i hengiven lydighed, hvis vi ønsker at se Kongen i hans skønhed.   ret