Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 30. januar 1900

Kristus eller Barbbas? [konkluderet]

Kristus eller Barabbas?
Scenen i retssalen i Jerusalem er et symbol på det, der vil finde sted i jordens histories afsluttende scener. Verden vil acceptere Kristus, Sandheden, eller de vil acceptere Satan, den første store oprører, en røver, frafalden og morder. De vil enten forkaste nådens budskab angående Guds bud og Jesu tro, eller de vil acceptere sandheden, som den er i Jesus. Hvis de accepterer Satan og hans vildfarelser, identificerer de sig selv med den største løgner af alle løgnere og med alle, som er illoyale, mens de vender sig fra inge mindre end den evige Guds Søn.   ret

Gud har en strid med dem som accepterer den store frafaldsfjendes falsknerier, som er parat til at tilpasse alle klasser i den kristne verden, og som forkaster Guds lov, som Inspiration erklærer at være ”Hellig, retfærdig og god.” Ved Kristi død viste den uforanderlige karakter sig ved denne retfærdighedens moralstandard. Kristus efterlevede loven for Guds regering; han var et udtryk for Guds karakter; og han døde for at frelse mennesker fra straffen, at overtræde denne lov. Dem som forkaster Guds lov korsfæster Guds søn på ny. De identificerer sig selv med dem som korsfæstede ham mellem to tyve på Golgatas kors.   ret

Verden sover. Folk kender ikke tidspunktet for deres hjemsøgelse. For dem gælder ordene, ”Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne.” Alle må vågne op. Vi kan ikke lade os lulle i søvn i den kødelige sikkerheds- eller ligegyldigheds krybbe; for vi afgører vor evige skæbne. Optegnelse for en skændige prøvelse i domssalen er gået op til himlen, og er den standard som alle måles ved, uanset om de står under Kristi blodbestænkte banner, eller under mørkets fyrstes sorte banner.   ret

Der kan kun være to klasser. Hvert parti stemples udtrykkeligt, enten med den levende Guds segl, eller med dyrets mærke eller dets billede. Enhver søn og datter af Adam vælger enten Kristus eller Barabbas som sin hersker. Og alle som sætter sig selv på den illoyales side står under Satans sorte banner, og er pålagt at bruge Kristus på en afvisende og foragtende måde. Med fuldt overlæg er de pålagt at korsfæste livets og herlighedens Herre.   ret

Enhver har et vigtigt spørgsmål at stille sig selv: Er du på Satans side, overtræderen af Guds lov, eller er du loyal mod den Gud som selv erklærer at være: »Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer fædres brøde på børn og børnebørn, på dem i tredje og fjerde led!« Guds karakter vises her som hans ære. Gud har overdraget al dom i sin Søns hænder, og som en retfærdig dommer, må Kristus afsige dom over alle gerninger, uanset om de er gode eller dårlige. Retfærdighed er lige så meget udtryk for kærlighed som for barmhjertighed.   ret

Verden bliver ikke bedre. Onde mænd og menneskelokkere skal blive værrere og værrere, bedrager og blvier bedraget. Når Guds Søn forkastes, som er personificeringen af den eneste sande Gud, som besad godhed, barmhjertighed og utrættelig kærlighed hvis hjerte altid var berørt med menneskelig ve, og valgte en morder i hans sted, viste jøderne hvad menneskenaturen kan og vil gøre når Guds Ånds betvingende magt fjernes, og mennesker er under den frafaldnes apostats kontrol. Dem som vælger Satan som deres hersker vil åbenbare ånden af deres valgte mester.   ret

Verden vil ikke bliver bedre før Gud forlader sit sted for at straffe dens syndighed. Så skal jorden råbe dens blod, og skal ikke længere dække over dens drab. Kristus advarede sine disciple: ”Agt vel på, at ikke nogen skal føre jer vild. Thi mange skal komme i mit navn og sige: »Jeg er Kristus«; og de skal føre mange vild. I skal komme til at høre krigslarm og krigsrygter. Se til, at I ikke lader jer skræmme, thi det må komme således. Dog, det er endnu ikke enden. Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse. Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld. Og da skal mange bringes til fald og forråde hverandre og hade hverandre. Og mange falske profeter skal fremstå og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.”   ret

Da Kristus var på denne jord, foretrak verden Barabas’er. Og i dag træffer verden og kirkerne det samme valg. Scenerierne for forrådelsen, forkastelsen og korsfæstelsen af Kristus har gentaget sig, og vil gentage sig igen i umådelig målestok. Folk vil fyldes med fjendens egenskaber, og hos dem vil hans bedrag have stor kraft. I den grad vil det lys blive afvist, vil der komme misforståelser. Dem som forkaster Kristus og vælger Barabbas arbejder under et ruinerende bedrag. Fejlfremstillingen og falske vidner vil vokse op til et oprør. Øjet er ondt, hele kroppen vil være fuld af mørke. Dem som sætter lid til en anden leder end Kristus, vil finde sig selv under en forgabelsens kontrol i krop, sjæl og ånd, som er så henrykkende at sjælene vil, under dens magt, vende sig bort fra at høre sandheden og tro en løgn. De er fanget i en snare og taget, og ved enhver handling råber de: Løslad Barabbas, men korsfæst Kristus.   ret

Også nu er dette bedrag blevet gjort. Scenerierne der udspillede sig på korset gentager sig. I de kirker som har forladt sandheden og retfærdigheden er blevet åbenbaret hvad menneskenaturen kan gøre og vil gøre når Guds kærlighed ikke er et blivende princip i sjælen. Vi behøver ikke at være overrasket over det der finder sted nu. Vi behøver ikke at undre os over at rædslen udvikler sig. Dem som træder Guds lov under deres uhellige fødder, har den samme ånd som mennesker havde, som forhånede og bedrog Jesus. Uden nogen samvittighedsnag, vil de gøre deres faders gerning, djævelen. De vil stille spørgsmål som kommer fra bedrageren Judas’ læber: Hvad vil du give mig, hvis jeg bedrager Jesus Kristus til dig? Også nu er Kristus blevet bedraget i form af Hans hellige.   ret

Set i historien om Kristi liv og død, kan vi overraskes hvis verden er hul og falsk? Kan vi i vor tid stole på mennesker, eller gør det kødelige til vor arm? Skal vi ikke vælge Kristus som vor leder? Han alene kan frelse os fra synd.   ret

Når verden til sidst, kommer i trængsler foran den store hvide trone, og stå til regnskab for at have forkastet Jesus Kristus, Guds egen budbringer til vor verden, hvilket alvorligt sceneri vil der så være! Hvilket oprør vil der ikke være for at nagle Ham til korset, som kom til vor verden, som et levende brev af loven. Gud vil stille enhver spørgsmålet: Hvad har du gjort med Min enbårne Søn? Hvad vil de svare som har nægtet at acceptere sandheden? De vil være nød til at sige: Vi hadede Jesus, og kastede Ham ud. Vi råbte: Korsfæst Ham, korsfæst Ham. Vi lukkede Barabbas ind i Hans sted. Hvis dem som Himlens lys er blevet bragt til har forkastet det, så har de forkastet Kristus. De forkaster den eneste tilvejebringelse der er gjort, hvorved de kan renses fra besmittelse. For dem selv korsfæster Guds søn på ny, og bringer Ham til åbenskam. Om dem vil der siges: ”Jeg har aldrig kendt jer, vig bort fra mig.” Gud vil visselig hævne Sin Søns død.   ret