Review and Herald d. 30. januar 1894
Farer for at lys bliver til mørke.
Herren har i sin nåde udøst sin Helligeånd over jer. Til lejrmøderne og i forskellige institutioner er stor velsignelse blevet udøst over jer. Jeg har haft besøg af himmelske budbærere med lys, sandhed og kraft og der er ingen grund til at synes at det er underligt at Herren skulle velsigne jer på den måde. Hvordan vinder Kristus sit udvalgte folk for sig? Det er ved Den Hellige Ånds kraft, for gennem ordet taler Den Hellige Ånd til menneskene og overbeviser dem om sandheden. Før korsfæstelsen lovede Kristus at talsmanden skulle blive sendt til disciplene: "Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden synd og om retfærdighed og om dom. ... Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer." (Joh 16,7-8 og 13-14) ret
Man har ikke skønnet på dette løfte som man har fået fra Kristus og fordi man ikke har fulgt Guds Ånds vejledning, har man ikke forstået at loven er åndelig og at den har evig gyldighed. De som bekender sig til at elske Kristus, har ikke forstået hvilket forhold der er mellem dem og Gud og det er fremdeles uklart for dem. De har kun en tåget forståelse af den ufattelige nåde Gud viste, da han sendte sin Søn for at frelse verden. De forstår ikke rækkevidden af kravene i Guds hellige lov og i hvilken grad lovens bud må præge det daglige liv. De forstår ikke hvilken forret det er og hvilket behov vi har for bøn, omvendelse og at leve efter Jesu ord. Det er Den Hellige Ånds opgave at åbenbare for vort sind hvad det er Gud kræver af os. Når Den Hellige Ånd virker på mennesker, bliver forstanden skærpet og karakteren bliver fornyet, helliggjort og forædlet. ret
Guds Ånd har åbenbaret for mig, hvilken fare de mennesker er i, som oplever velsignelsen, for derefter vil de måske møde hårde angreb fra sjælefjenden. Han vil gå løs på dem med sine fristelser for om muligt at tilintetgøre resultatet af Guds Ånds virksomhed. Han vil forsøge at forhindre sandheden, som Den Hellige Ånd har fremholdt, i at rense og helliggøre dem som har modtaget lyset fra himmelen og dermed forhindre at Kristus skal blive herliggjort i dem. Hvis lyset ikke bliver modtaget som noget helligt og hvis det ikke bliver efterlevet, kan en tid med stort åndeligt lys blive fulgt af en periode med tilsvarende åndeligt mørke. Hvis menneskene ikke sætter pris på det Gud har givet ved sin Ånd og benytter talenterne de har fået, vil det forsvinde for dem. De som vil opnå åndeligt kundskab, må stadig drikke af Guds kilde og frelsens brønd som han i sin nåde har åbnet for dem. De må aldrig forlade denne livgivende kilde, men med hjertet fyldt af taknemmelighed og kærlighed, fordi Gud har åbenbaret sin nåde og godhed for dem, må de stadig drikke af det levende vand. ret
Hvor er disse ord betydningsfulde for hvert eneste menneske: "Jeg er verden lys." "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte og den, der tror på mig, skal aldrig tørste" (Joh 8,12; 6,35). At få sådan en erfaring betyder at du har fundet selve kilden til lys og kærlighed og har lært hvornår og hvordan du kan få nyt forråd og benytte dig af Guds løfter som er rettet til dig personligt. ret
Men som jeg har sagt til jer: I har set mig og I tror ikke. (Joh 6,36). For mange er dette bogstaveligt blevet opfyldt, for Herren gav dem en dybere indsigt i sandheden og de fik en åbenbaring af hans nåde, godhed og kærlighed. Men selv efter at have fået sådanne kundskaber, vendte de sig fra ham i vantro. De så hvor mægtigt Den Hellige Ånd virker. Men da Satans lumske fristelser kom, som altid efter en vækkelse, gjorde de ikke modstand mod synden selv om det gjaldt livet. De som kunne have et godt udgangspunkt, hvis de havde gjort rigtig brug af den dyrebare kundskab de havde, blev nu overvundet af fjenden. Lyset Gud gav dem, skulle de have givet videre til deres medmennesker. De skulle have levet og arbejdet i forening med den kundskab om hellige sandheder som Den Hellige Ånd betroede dem. De led et stort tab da de undlod at gøre det. ret
Eleverne er blev et så optaget af fornøjelser, så interesseret i sport at de ikke længere har plads for Herren i deres tanker. Jesus stod på sportspladsen sammen med dem og sagde: "Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred men nu er det skjult for dine øjne." (Luk 19,42). "Men som jeg har sagt til jer: I har set mig og I tror ikke." (Joh 6,36). Ja, Jesus åbenbarede sig for jer og det gjorde et dybt indtryk da Den Helllige Ånd virkede på jeres hjerter. Men i slog ind på en kurs hvor disse hellige indtryk gik tabt og det blev ingen varig sejr. "Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort" (Joh 6,37). I begyndte at komme til Kristus, men I blev ikke i Kristus. I forlod ham og indtrykket af at have fået del i stor nåde og store velsignelser, blev væk for jer. Fornøjelserne blev så vigtigere for jer at selv efter at Den Hellige Ånd så mægtigt havde velsignet jer, blev I i den grad optaget af fornøjelserne, at alle skranker blev brudt ned. Og fordi interessen for sport optog jer så fuldstændigt , gav I ikke længere agt på Jesu ord: "Våg og bed om ikke at falde i fristelse." (Mark 14,38). Den plads Jesus skulle have haft hos jer, blev overtaget af sporten. I valgte fornøjelserne i stedet for Den Hellige Ånds hjælp. I fulgte ikke Jesu eksempel, han som sagde: "For jeg er kommet ned fra Himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig." (Joh 6,38). ret
Manges sind er så vildledt af deres egne ønsker og lyster og de i den grad har vændet sig til at hengive sig til dem, så de ikke kan fatte hvad Guds ord egentlig siger. Mange tror at det at følge Kristus betyder et tungt og trist liv, fordi man må give afkald på de fornøjelser og tåbeligheder som verden er optaget af. Levende kristne har et liv fyldt med glæde og fred, fordi de lever som om de ser den usynlige. De som søger den sande Kristus, har spiren til evigt liv i sig , fordi de har fået del i guddommelig natur og er sluppet bort fra forfaldet i verden, det som kommer af begæret. Jesus sagde: "Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag. For min Faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv og jeg skal oprejse ham op på den yderste dag." (Joh 6,39-40) ret
Alt åndeligt liv kommer fra Jesus Kristus. "Men alle dem, der tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn."(Joh 1,12) Men hvad bliver resultatet af at være et Guds barn? Resultatet er at vi bliver hans medarbejdere. Der er meget som må gøres for din egen sjæls frelse og for at gøre dig værdig til at vinde andre fra at leve i vantro og til at leve i tro på Jesus Kristus. "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. ... Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den som spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.... Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evig liv. ... Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror. For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede og hvem det var, der skulle forråde ham. Og han sagde: Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan kommme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen." (Joh 6,47-48.51.53-54.63-65). ret
Da Jesus holdt denne tale, var det med kraft og myndighed. Han åbenbarede sig sommme tider på en sådan måde at virkningen af hans Ånd tydeligt kunne mærkes. Men mange som så og hørte og som fik del i velsignelserne, gik bort og glemte hurtigt lyset som han havde givet dem. ret
Jesus har fået overdraget himmelens evige skatte og han deler dem ud til hvem han vil. Men det er trist at se så mange som så hurtigt taber den dyrebare nåde af syne som han tilbyder dem der tror på ham. Han giver himmelens skatte til dem som tager imod ham, dem der ser hen til ham og som bliver i ham. Han regner det ikke for et røvet bytte, at være Gud lig og han kender ingen grænser, når det gælder om at dele ud af himmelens skatte til dem han vil. Han ærer og ophøjer ikke de store i denne verden, de som bliver rost og tiljublet, men han indbyder sit udvalgte folk, dem som elsker og tjener ham, til at komme til ham og til at bede og han vil give dem livets brød og livets vand. Det skal, i dem blive en kilde med vand som vælder frem og giver evigt liv. ret
Jesus kom til denne verden med alle Guds rige skatte og alle som tror på ham, bliver godtaget som arvinger til dem. Han erklærer at de som lider for hans navns skyld, skal blive rigt belønnet. "Hvad intet øje har set og intet øre hørt og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham." (1Kor 2,9) ret
afsn nr:1 | 1På fast grunn 129 |
afsn nr:2 | 1På fast grunn 130 |
afsn nr:3 | 1På fast grunn 130 |
afsn nr:4 | 1På fast grunn 131 |
afsn nr:5 | 1På fast grunn 131 |
afsn nr:6 | 1På fast grunn 132 |
afsn nr:7 | 1På fast grunn 132 |
afsn nr:8 | 1På fast grunn 133 |
afsn nr:9 | 1På fast grunn 133 |
afsn nr:10 | 1På fast grunn 133 |
afsn nr:11 | 1På fast grunn 134 |