Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 31. januar 1888

Johannes så en engel flyve midt oppe under himmelen og advar mennesker om Guds sidste domme: Han forkyndte deres stilling, som gav agt på denne advarsel, og som ville undfly de sidste syv plager. Han gkundgjorde dem som Guds folk og henledte opmærksomheden mod deres særlige karakter: "Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus." Tiden for opfyldelsen af denne profeti er kommet. Vi hører lyden af selvet dette budskab henlede mænds og kvinder opmærksomhed mod Guds brudte lov og kræve anger og reform.   ret

Vi vil gerne indskærpe jer nødvendigheden af at rense jer selv for enhver plet af synd. Den menighed, som Kristus fremstiller for sin herligheds trone, er "uden plet eller rynke eller andet sådant." Ønsker I at være blandt dem, der har tvættet deres karakters klæder i Lammets blod? Så "hold op med de onde, lær det gode," vandre i din ulastelige Guds bud og forordninger. I skal ikke spørge, om det er belejligt for jer at holde Himmelens sendebud. I skal tage jeres kors op og følge Jesus, koste hvad det vil. I vil opdage,a t hans "åg er gavnligt, og hans byrde er let." Da I brød hans lov og pådrog jer dødens straf, sparede Gud ikke sin enbårne Søn, for at I kunne føres fra overtrædelsens sti til livets og hellighedens vej; og vil I forsømme så stor en frelse og nægte at rette jer efter betingelser for evigt liv?   ret

Da Josias hørte advarsels og fordømmelsesordene fordi Israel havde trådt på himlens forskrifter, ydmygede han sig selv. Han græd for Herren. Han gjorde en grundigt anger- og reformeringsarbejde, og Gud accepterede hans anstrengelser. Hele Israels menighedsforsamling indgik en højtidelig pagt at holde Jehovas bud. Dette er vort arbejde i dag. Vi må angre fortidens onder i vore gerninger, og søge Gud af hele vore hjerter. Vi må tro at Gud mener præcis hvad Han siger, og ikke gå på kompromis med ondt på nogen måde. Vi bør stærkt ydmyge os selv for Gud, og betragte ethvert tab som ønskværdigt frem for at tabe Hans gunst.   ret