Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 31. januar 1893

Søg først Guds rige (Fortsat)

Vi skal kæmpe alvorligt for den tro der en gang blev givet de hellige. Fordi begrænsede mennesker ikke fatter Guds kraft og storhed, vil videnskab, såkaldt falskneri og religion sættes op imod hinanden, og ”af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig.” Iblandt os vil der være dem som forblinder deres øjne så meget at de ikke kan se de forunderligste og vigtigste sandheder for denne tid. Sandheder som er nødvendige for menneskers frelse og sikkerhed vil blive sat til side, medens der dvæles ved idéer som gradbøjes til sandhed som de blotte atoner, og ophøjes af Satans kraft, så at de vil vise deres største vigtighed. Deres moralsyn, som forlader sandheden er blevet omtåget, og alligevel føler der ikke er behov for himmelsk salvelse, så de kan se åndelige ting. De tror at de selv er for kloge til at fejle. De som ikke har en daglig oplevelse angående de ting som hører Guds rige til vil ikke gå frem i visdom. De kan have en anerkendt religion, en form for Gudfrygtighed, det kan være et udseende af lys i menigheden, hele maskineriet, det meste af menneskelig opfindelse kan tilsyneladende arbejde godt og alligevel kan menigheden være så blottet for Guds nåde som Gilboas bjerge var fri for dug og regn.   ret

Mange er de som har prædiket ordet uden at de selv har troet på det og heller ikke leved i overensstemmelse med dets lære. De har været uomvendte, kødelige, vanhellige. Hvis vi skal bestå i prøven, må fromhed vise sig i livet. Hvad vi trænger til er inspiration fra Golgatas kors. Da vil Gud åbne vore øjne så vi kan se at vi ikke kan gøre regning med et fremgangsrigt arbejde for Mesteren uden at vi er i forening med Kristus. Hvis vi virkelig er Guds medarbejdere, vil vi ikke have en død, videnskabelig religion, men vore hjerter vil være fyldt af en levende kraft nemlig Jesu Ånd. Alle dem som er virkelig omvendte vil drages ud og bort fra sig selv. Med Kristi velsignelse over sig, dag for dag, vil de være lys- og velsignelseskanaler for andre.   ret

Dem som vakler mellem Kristus og verden, behøver Guds omvendende kraft. Når de ser hvad synd er, og hvad Kristi retfærdighed er, vil de ikke længere bo i vantroens hule. Gud kalder dem at komme ud af hulen og stå hos ham. Betvivl ikke længere dit behov for en personlig Frelser. Hjertet, såvel som forståelsen, må blive større. Det er ikke nok at have en forstandsmæssig kundskab til sandheden; der må gøres et hjertearbejde. Sjælstemplet må renses for købere og sælgere, og må åbnes for Guds iboen. Kristus trak en klar skillelinje mellem hans disciple og verden. Lyt til disse ord fra hans bøn, der blev sendt under pinsler i Getsemane: ”De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.”   ret

Vi må gå med på frelsens betingelser, ellers går vi tabt. Det øjeblik hvor vi forlader Satans tjeneste til fordel Kristi tjeneste, hvor den sande omvendelse finder sted, og vi vender os i tro fra overtrædelse til lydighed, finder hjertets hårdeste kampe sted. Men mange tager imod sandhedens teori, og går på kompromis med verden, kødet og djævlen. Den sjæl som har den sande erfaring af Kristi forvandlende nåde har valgt Kristus for sin del; han giver efter for sin Helligånds nådige indflydelse, og derved formes karakteren efter det guddommelige mønster. Vi skal føle, handle som én med Kristus.   ret

Det er de himmelske engles arbejde at gå sammen med menneskeagenter i at sprede lys midt i det moralmørke der hviler over jorden. Kristus siger til sine efterfølgere: ”I er verdens lys.” Skal vi pakke vort lys ind i et tykt dække af verdslighed? Skal vi gå efter en videnskabelig målestok for hvor meget lys der udstråler fra os til verden? Gud hjælper os til at leve under Retfærdighedens Sols direkte lysstråler, så vi kan være lyskanaler for verden. Der er oprettet mange falske pejlemærker, der leder uforsigtige sjæle til troens skibbrud; men verdens sande lys må skinne, ikke besmittes, ikke sættes under en skæppe, eller under en seng, men sættes på en lysestage, så det kan lyse for alle som er i huset – verden. Det sande lys skal stå adskilt fra alle andre lys. Sandhedens system må stå adskilt fra andre systemer, uanset religion eller moralstandard, for det spreder lys der udstråler fra Kristus. Vort stort arbejde er at åbenbare Kristus for verden, og derved åbenbare Faderen.   ret

Der er mænd i verden som frivilligt vil være vore vejledere; de betragter deres handlemåde som klog, men de er af den klasse, som bekender sig at være kloge, behøver at blive tåber før de kan blive kloge i Guds visdom. De leder bort fra den sti hvor Jesu stemme høres, og siger: ”Dette er vejen, gå I på den.” De er falske lærere, blinde der leder blinde. De afleder opmærksomheden fra det arbejde der skal gøres i denne periode af verdens historie. Men dem som følger Lederen skridt for skridt, vil høre og genkende den Sande Hyrdes røst.   ret

Vi skal lære fra Kristus, hvordan der skal arbejdes, hvordan vi skal være som han var: selvfornægtende, selvopofrende. Hvis vi har hans Ånd, vil vi kunne erkende sjælenes værdi, og arbejde for deres frelse. Vort arbejde skal gøres helt igennem Kristi nåde. Vi skal hele tiden have en stadig fornemmelse af vor svaghed og skrøbelighed og ledes til Jesus i alvorlig bøn for hans visdom og virkekraft. Der vil være tider i modløshed, idet vi erkender vor ulighed til Kristus, ser vi os selv som små, svage og omgivet af svagheder, men vi skal bero os på Jesus, og overgive vor veje til Herren; og når vi stoler på ham i ydmyghed, er lydig mod hans ord, vil vi få tildelt himmelsk visdom så vi kan gøre Mesterens arbejde. Vort liv kan virke indviklet; men hvis vi overgiver os selv helt til den kloge Mester-arbejder, vil vi gennemføre livets og karakterens mønsterværk, efter hans plan, for vort bedste og til sin egen ære.   ret

Tag ikke øjnene væk fra Jesus. Lad bønnerne udgå fra uforfalskede læber at vi ikke stoler på vor begrænsede, menneskelige visdom, men at vore tanker måtte underlægges Kristus, vor karakter formes efter Kristi sindelag. Hvorfor skal vi ikke vandre med Gud, ligesom Enok gjorde? Hvorfor skal vi ikke have Kristi forvandlende nåde dagligt? Har han ikke lovet os store og dyrebare ting? Hvem kan finde ord til at forklare Guds rige løfter? ”Se,” sagde Johannes, ”hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham.”   ret

I den sidste kamp i den store strid mellem godt og ondt, har Gud kaldt os til at give den sidste advarsel til verden. Den kristne verden fejrer en falsk sabbat, og vi skal vise dem dens sande karakter og grundlag. Vi må gøre det tydeligt for dem, at de fejrer en menneskeskabt institution i stedet for det som Gud selv har helliggjort. Alle rivaler mod Gud må gøres tydelige, som en afgud. Højtidelighed er vort ansvar.   ret

Verdens folk vi prøve at lokke os til at nedtone vort budskab, og undertrykke nogle af dets tydeligste træk. De siger: ”Hvorfor gør I syvendedags sabbaten så tydelig i jeres lære? Denne forskel får vi altid sat frem. Vi vil komme overens med jer, hvis I ikke siger så meget om dette punkt. Argumenterne for syvendedags sabbaten skal ikke nævnes i Skildvagten, og så vil vi tilføre det vor indflydelse og støtte det.” Dette er deres indbydelse til kompromis, og nogle af vore medarbejdere har været tilbøjelige til at antage denne politik. Men dem som foretrækker sådanne handlinger, gemmer på bedrageriske udtalelser, bindes af falsk beskedenhed og forsigtighed, og viser en natur som tilbageholder vor tros bekendelse. Syvendedags adventister har gennemdrøftet mulighederne for at indvilge i disse krav; men skal vi lade verden tilpasse de budskaber som Gud har givet os at frembære over for den? Skal vi gemme på Satans forslag, og derved omsnære vore sjæle, og andres sjæle, på grund af den fremgangsmåde? Skal vi forråde en hellig betroelse? Hvis verden er vildfaret og bedraget, bryder Guds lov, er det så ikke vor pligt at vise dem deres synd og fare? Vi må proklamere den tredje engels budskab.   ret

Hvad er Skildvagten til for? - Det skal være vagtmandens røst på Zions mure, parat til at støde faresignalet. Vi bør råbe højt, og ikke spare på det, og vise folk deres overtrædelser. Vi skal ikke krybe sammen, og sige undskyld til verden for at fortælle dem sandheden. Vi bør afvise hemmeligholdelse. Udfold dine sande farver over for menneskers og engles beskuelse. Lad det forstås at syvende-dags adventister ikke går på kompromis. Der må ikke være det mindste skær af vaklen i vore meninger og tro. Verden har en ret til at forvente noget af os, og vil se på os som uærlige, at vi skjuler vor virkelige læresætninger og principper i vor politik, selv hvis vi frembringer dem som om de er uforpligtigende.   ret

Trøstermanden, Helligånden, som Kristus sagde ville sendes ud i verden, skal frembære et urokkeligt vidnesbyrd: ”Dog, jeg siger jer sandheden: Det er gavnligt for jer, at jeg går bort. Thi hvis jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer; men når jeg går herfra, så vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd [ Hvad er synd? – lovovertrædelse.] og om retfærdighed og om dom; om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.” Den rigtige sandhedstroende vil på ingen måde gøre udseende af neutralitet, når det angår sjæles frelse. Vi skal ikke udråbe verdens holdninger. Jesu siger: ”Derfor, enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene.” Herren kalder på alle at de skal overveje hvem de vil tjene og hvem de har til hensigt at tilbede, - uanset om de vakler til højre eller til venstre af verdens meninger og standpunkter, eller står fast på sandheden. Skal vi være opportunister? Før vi går et skridt videre, så lad os se omhyggelig på hvad vi føler, vore mål og hensigter.
(fortsættes næste uge)   ret