Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 1. februar 1898

Genløsningens plan

Hvor vidunderlig er ikke genløsningens plan. Kristus så, at verden i den grad havde optaget menneskenes sind, at de ikke kunne se sandhedens skønne billede. Mens mennesker sov, havde Satan arbejdet med sin forheksede kraft for at indføre traditioner og falske leveregler og havde begravet sandheden under en masse snavs. Kristus så, at verden havde taget Guds plads i menneskenes kærlighed og sind og havde adskilt sjælen fra Gud, så at Guds kærlighed blev fordrevet fra hjertet, og den evige verden gik tabt for synet. Kristus selv var Guds ord og visdom, og i ham kom Gud selv ned fra himmelen og iklædte sig menneskelighedens klæder. Han gik ind i den gådefulde konflikt med Satan og hans hærskare, for at mennesker kunne forstå sandhedens ophøjede emne. Han befriede sandheden for fejltagelsernes følgeskab og sendte sandheden befriet til verden. Han fik den til at stråle i sin egen medfødte klarhed og renhed, for han bestemte, at den skulle oplyse jordens tætte mørke og folkets enorme mørke. Alt hans arbejde i dets mange felter skulle få mennesket beredt til at møde de helliges arv i lyset. Hans ord om liv blev givet for at få mørket, der tog overhånd, til at forsvinde og det sande lys til at skinne.   ret

Der er kun blevet givet en kort beretning om Kristi ord og gerninger gennem de tre og et halvt år, som han tilbragte med sine disciple. Der er mange ting, som pennen ikke har nedskrevet. Alligevel er denne korte beretning om kendsgerninger fuld af liv og lærdomme og af den dybeste interesse for enhver sjæl. Vi kan lære, hvorledes Jesus tilbragte sin tid fra dag til dag, og vi vil finde aktivitet, som vil overraske os.   ret

Gallilæa søen var et sted, han ofte besøgte med sine disciple. Kapernaum, Khorazin og Betsaida var højt beærede, fordi de modtog den største del af hans præstegerning. På disse steder, i nogen afstand fra Judæas hovedstad, fandt frelseren folk med en enkel smag, og som var mere end villige til at være i samklang med hans arbejde. I nærheden af vadestedet over jordan var den vej, som blev søgt af rejsende på vejen fra Damaskus til Jerusalem. Her lyttede mennesker fra alle dele af verden til hans ord. Således blev den dyrebare sandhed, som han kom for at åbenbare, sået som sæd ved alle vande.   ret

Apostlene var Kristi personlige ledsagere. De rejste med ham fra sted til sted gennem alle Palæstinas byer og landsbyer. De tog del med ham i hans nøjsomme mad og var med ham somme tider sultne og efter trætte. De fulgte ham gennem tætbefolkede gader, ved søen og i den øde ørken. De så Jesus i alle faser af hans liv. De var vidner til hans mirakler og hørte hans undervisning. Det var Kristi hensigt, at disse følgesvende sammen med ham skulle opbygge, styrke og føre hans kongerige frem i verden. Derfor overdrog han sine disciple at gå videre og bringe det budskab, han havde givet dem. Han bad dem løfte deres stemmer til de handlende i tomhed, og bryde forblindelsens fortryllelse, idet de bragte de evige interesser til sindet. "Guds rige står for døren," var deres budskab.   ret

Disciplenes arbejde måtte dannes og rettes til med den ømmeste disciplin og ved at åbenbare et kendskab til Ordet, som de selv havde modtaget, for andre. Og Kristus gav dem speciel instruktion med hensyn til deres handlingers kurs og deres arbejde. I sit eget liv havde han givet dem et eksempel, som var i streng overensstemmelse med de regler, som han nu lagde frem for dem. De skulle ikke tage del i uoverensstemmelser. Det var ikke deres arbejde. De skulle åbenbare og fremføre sandheden i deres egen karakter og gennem alvorlig bøn og meditation åbenbare personlig erfaring i ægte kristendom. Dette ville være en afgjort kontrast til Farisæernes og Saddukæernes religion. De skulle henlede deres tilhøreres opmærksomhed til de endnu større sandheder, der skulle åbenbares. De skulle skyde pilen af, og Guds Ånd skulle lede pilen ind i hjertet.   ret

Det budskab, som disciplene skulle komme med, var af uendelig stor betydning. Det skulle mætte hvert eneste øjeblik i dette liv med fremtidige, evige realiteter. Det blev indskærpet dem at gøre alle, som ville høre dem, bekendt med, at storheden i hans kongerige er hans frelses rigdom. Og dette budskab skulle ikke ringeagtes eller fornægtes ustraffet. "Hvor I kommer ind i en by, sagde han" ..... "og hvis man ikke tager imod jer og ikke hører jeres ord, så gå ud af det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder" ..... "Men jeg siger jer, det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig." "Ve dig, Korazin, ve dig Betsaida, thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden omvendt sig i sæk og aske." "Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes indtil Himmelen. Til dødsriget skal du fare ned. Den, som hører jer, hører mig, og den som ringeagter jer, ringeagter mig. Men den, som ringeagter, ringeagter den, som udsendte mig."   ret

Kristus bestemte, at hans disciple af erfaring skulle lære betydningen af tro på ham. Ved helbredelsen af de syge og ved at uddrive djævle ville de opnå en erfaring, som var ny for dem og ville således blive bragt dertil, hvor de behøvede en særlig visdom fra oven. De ønskede i alle ting at udøve sund forsigtighed, og når de blev bragt ud i pinefulde forvirring, som de ofte blev det, turde de ikke handle uafhængigt. Hvor længtes de ikke efter at have deres Mester ved deres side, så at han kunne fortælle dem hvilken kurs, de skulle følge. Men de opnåede en erfaring ved at stole på de løfter, Kristus havde givet dem. De gjorde krav på løftet; "Thi enhver, som beder, han får." De bad meget alvorligt, og blev ikke ladet uden den Hellige Ånd. Til tider blev de fristet til at handle uklogt, men profetens ord, "Forlad dig ikke på din forstand," og "hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier," ledte dem til Ham, som ikke ville tage fejl i råd.   ret

Som apostlene fremlagde sandheden, gjorde Guds nåde det selv klart, idet den tog sjælen i besiddelse. Det resulterede i, at de kom i harmoni med Kristus. Kristus samarbejde med dem, idet han i alle deres anstrengelser vækkede og opvakte deres åndelige liv. Det, at Guds ord kom ind i deres sjæle, viste sig i deres karakter og samtale. Og disciplene vendte tilbage til Kristus berigede med en skat kosteligere end den, med hvilken jordisk forretning kunne have lønnet dem. Deres sind havde i en særlig betydning beskæftiget sig med begge verdener og var gjort videre og styrket til fremtidig udvikling, som ville prøve deres tro til det alleryderste.   ret

Det er den erfaring, som arbejdere af i dag skal vinde. I må forlade jer helt på Gud. I må ikke forlade jer på jeres egen forstand. Hvis I ønsker at forøge jeres åndelige livs energi, hvis I vil have jeres hjerte oplyst med de klare stråler fra Retfærdighedens Sol, så fjern enhver forhindring, åbn vidt adgangen til forbindelsen mellem Kristus og sjælen, så at det liv, som er i ham kan flyde frit til jer, og I kan give det videre til andre.   ret

Kristus tillægger præstegerningen stor betydning. Men dette indebærer ikke kun at prædike. Det indebærer også personlige anstrengelser. Verdens frelser tilbragte mere tid og arbejde med at helbrede de syge ind at prædike. Hans sidste påbud til sine apostle, hans repræsentanter på jorden, var at de skulle lægge hænderne på de syge, for at de kunne blive raske. Og når Mesteren kommer igen, vil han prise dem, som har besøgt de syge og lindret de plagedes behov. "Vel gjort, du gode og tro tjener," vil han sige, "gå ind til din Herres glæde."   ret

Der er behov for, at vi søger det åndelige syns klarhed, så at vi kan finde de bedste arbejdsmetoder. Vi har en listig fjende på sporet af os, og vi må ikke være uvidende om den magt, som arbejder imod os. Mange bekendende kristne vil blive forført af Satans bedrag. Der er kun sikkerhed i uden ophør at søge råd hos Gud, og nægte at modtage ros af nogen, og styrke sindet med kendskabet til Guds ord, opnået ved et grundigt studium. Så kan Satans blændværk modstås. Indtrykket af åndelig sandhed på hjertet og bevidstheden ved den Hellige Ånds hjælp frelser ved sin kraft. "Tydes dine ord," siger Salmisten, "så bringer de lys, de giver indfoldige indsigt."   ret

Ved at modtage og tro Guds ord bliver forstanden oplyst og styrket. Disse sandheder er af levende, sjælsgribende interesse og er bestemt til at optage opmærksomheden hos alle, som Kristus er død for. De er sandheder, som rækker ind i evigheden, og deres storhed og betydning står i forhold til deres varighed.   ret

Den kristne, som har et kendskab til Gud og en følelse af hans nærværelse, vil dyrke sine forstandsevner og vil leve med blikket fæstet på Guds herlighed. Han vil have bredde ti tanken. Hans sind vil blive udvidet, hans åndsevner styrket til at undersøge skriftsteder, som er svære og tilslørede. Med ydmyghed og varsomhed vil han betragte Ordet. De rene principper, som han tager til sig, vil have en formende indflydelse på hans liv og karakter. Kristi Ånd vil være i ham som en kilde med vand, der springer op til evigt liv.   ret

Skønt mange ikke direkte fornægter budskabet, som Herren sender dem, finder det kun lidt genklang i deres liv og karakter, sammenlignet med, hvad Herren har ret til at vente fra dem. Men Gud har bestemt, at sandheden skal bringes ind i sjælens helligdom og arbejde med bevidstheden, og at dens nærværelse der skal vises i gerninger gjort for at genoprette Guds moralske billede i mennesket. Enhver kan finde noget at gøre med at frelse sjæle og fremme Guds sandhed. Og alle, som tager del i dette arbejde, arbejder for rid og evighed. Det inspirerende løfte er; "De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerne evigt og altid."   ret