Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 2. februar 1886

Ukloge ægteskaber

Ganske få har de rette syn på ægteskabsforholdet. Mange tror at det opnår den fuldkomne lykke; men kendte de blot lidt til mænds og kvinders hjertesorger, som bindes i ægteskabsløftet med kæder de ikke kan og tør bryde, vil de ikke overraskes over at jeg sporer disse linjer. I det fleste tilfælde er ægteskabet det mest snærende åg. Der er tusindevis som gifter sig men ikke passer sammen. Himlens bøger er bebyrdet med veer, ondskab og mishandling skjult under ægteskabets dække. Det er derfor jeg advarer unge i de giftigefærdige alder, at tage sig god til at vælge ledsager. Ægteskabslivets sti kan se smuk ud og fuld at lykke; men hvor mange tusinde andre er ikke blevet skuffet?!   ret

Dette ægteskabsstudium bør være et studium i stedet for noget impulsivet. Dette kræver lydighed mod de sidste seks bud. Lydighed mod det femte bud kræver også at den unge respekterer deres forældres beømmelse i denne sag. Forbrydelser af al slags opspores til ukloge ægteskaber; så hvorfor give uvidne og uerfarne børn lov til at gå blind i et ægteskabsforhold? Forældre bør se det som deres ansvar at vogte deres børns interesser, når deres egen modne dømmekraft lærer dem det, så vil et uklogt, og livslangt ulykkeligt ægskab være resultatet.   ret

Når der påhviler forældrene tunge ansvar at vogte deres børns fremtidige lykke og interesser, er det også deres pligt at gøre hjemmene så tiltrækkende som det er muligt. Det er af langt større konsekvens end at skaffe ejendomme og penge. Hjemmet må ikke mangle solskin. Hjemlængslen bør holdes i live i børnenes hjerter, så de kan se tilbage på deres barndomshjem, som et fredeligt og lykkeligt sted, næst efter himlen. Når de så bliver voksne, bør de for deres del, prøve at være til velsignelse for deres forældre. De bør ikke være for hurtige med at forlade forældrenes tag, og hengive sig og yde tjeneste til en fremmed, på det tidspunkt hvor de behøver det allermest.   ret

Forældre har ret til elske deres børn; og hvis børnene viser større hengivenhed for forældre end i deres ord og handlinger, vil det være til velsignelse for begge. Forældrene påskønner enhver form for hengivenhed. Før ægteskabskontrakten indgås, bør alle unge se omhyggeligt efter, hvordan hans eller hendes fravær fra hjemmet, vil påvirke forældrenes lykke. Behøver de den hjælpe i deres følsomme alder, som du alene kan give dem? Tænk nøje om dem har de stærkeste krav på dig.   ret

Når der sker så mange ulykkelige resultater i ægteskabet, hvorfor er de unge så ikke kloge? Hvorfor fortsætter de med at tro at de ikke behøver ældre og mere erfarne personers råd? Mænd og kvinder er meget forsigtige i forretninger. Før man går ind i en vigtig virksomhed, skal de forberede sig selv for deres arbejde. Tid, penge og mange omhyggelige studier bruges til formålet, for at deres forhavende ikke skal mislykkes. Der bør udvises meget større forsigtighed når man går ind i ægteskabsrelation, - en relatio som påvirker fremtidige slægter og det fremtidige liv? I stedet for dette, indgås ægteskabet med spøg og overfladisk, impulsivt og med stærke følelser, blindhed og uden rolig overvejelse. Det eneste forklaring på dette er at Satan elsker at se elendighed og fordærv i verden, og han svinger nettet for at få det om sjæle. Han fryder sig over at disse ubetænksomme personer ikke mister deres lyst til denne verden og deres hjem for kommende verden.   ret

Mange gør det himmelske lys – der er til ægteskabsinstitutionen, og når det indgås ubetænksomt, uden at fornnemem dets hellighed rigtigt, de forpligter som følger med, ofte blive ignoreret. En mand er ofte helt uvidende om det modsatte køns behov, om den behandling hun skal have, der tager hende under sin sin foregivne beskyttelse, medens hans indflydelse og temperament er en trøsteløs regn, der slå hendes vilje og hendes stræben ned, og gør hende ikke fri til at tænke eller dømme. Uden at kende hendes personlige rettigheder, bliver han uvenlig og autoritativ. Hendes personlighed går tabt i hans, og hun bliver slave for hans lunder og lidenskaber, hvor hun ikke kan gøre andet end at adlyde hans påfund.   ret

Han kan endog citere Bibeltekster, der viser at han er overhovedet, og at han må adlydes i alle ting. Han føler at hans hustru tilhører ham, og at hun er underlagt hans ord og diktat. Men hvem er det som giver ham ret til at diktere og fordømme således? Det er Guds lov, som befaler ham at elske Gud af hele sit hjerte, og sin næste som sig selv?   ret

Nej; intet kan forsvares moralsk eller religiøst for en så uretfærdig autoritet. Den samme Bibel som foreskriver at hustruens pligt, foreskriver også mandens pligt. Han siger: ”Mænd, elsk jeres hustruer, og være ikke forbitrede mod dem.” Manden skal være venlig og hengiven. Han skal elske sin hustru som en dela f sig selv, og værne om hende som Kristus gør for sin Menighed.   ret

Når kvinder mangler mænd med stærk og ædel karakter, som de kan respektere og elske, må disse egenskaber blandes med ømhed, hengivenhed, tålmodighed og overbærenhed. Hustruen skal for sin del være venlig og helliget, få smag for det hendes mand har, så vidt det er muligt, uden at miste sin indvidualitet. Begge parter skal opelske tålmodighed og venlighed, og den ømme kærlighed for hinanden, vil gøre ægteskabslivet behageligt og fornøjeligt.   ret

De som gør sig så høje tanker om ægteskabslivet, hvis forestillinger har opbygget et luftkastel, som intet har noget med livets problemer og vanskeligheder at gøre, vil finde at de selv skuffes sørgeligt og virkelig meget. Når det virkelige liv kommer, med sine problemer og bekymringer, er de helt uforberedt på at møde dem. De forventer fuldkommenhed af modparten, men finder svaghedstegn og mangler; for begrænsede mænd og kvinder er ikke fejlfrie. Så vil de begynde at finde fejl hos hinanden, og udtrykke deres skuffelse. I stedet for dette, må de prøve at hjælpe hinanden; og søge den praktiske gudsfrygt, der hjælper dem til at kæmpe livets kampe tappert. Deres dalige børn burde være:
”Hjælp os til at hjælpe hinanden, Herre,
At bære hinandens smerte.”   ret

Selvfornægtelse må praktiseres hjemme. Ethvert familiemedlem må være venlig og beleven, og bør hele tiden få fred, tilfredshed og lykke med alle ord og handlinger de gør. Alle familiemedlemmerne har ikke samme temperament, det samme karakterpræg; men ved selvdisicplin, kærlighed og overbærenhed for hinanden, kan alle bindes i den tætteste forening. I mange familier er der ikke den kristen omgængelighed, den sande belevenhed, den samme ærbødighed og respekt mod hinanden som vil forberede dens medlemmer til at gifte sig og danne deres egne lykkelige familier. I stedet for tålmodighed, venlighed, øm belevenhed og kristen forståelse og kærlighed, er der skarpe ord, hvor tanker kolliderer mod hinanden, og en kritisk og diktatorisk ånd. I de familier hvor Kristus bor, vil en øm interesse og kærlighed vise sig for hinanden; ikke en rykvis kærlighed der kun kommer til udtryk i følsomme stunder, men en kærlighed som er dyb og blivende. Sand kærlighed er et højt og helligt princip, og er af helt anden karakter, end den kærlighed som vækkes ved impulser, og som pludselig dør når den forsøges og prøves.   ret

Mit hjerte drages for de unge. Gud har givet dem talenter, som vil give meget til sagen, hvis de udnyttes, vil give hans en god tjeneste. Dette ved Satan, og derfor prøver han på enhver mulig måde at optage deres tanker med det som de ikke har tid eller tilbøjelighed til, for at gøre Guds tjenenste. Der må ske en stor forandring i nogles hjemmeliv. De behøver at overvinde deres karaktermangler, hvis de skal være nyttige medarbejdere for Gud, og nyttige samfundsmedlemmer. De indrømmer ikke at det selvmodsigende i deres karakter går tilbage på deres gavnlighed, og fører de ikke krig mod disse tendsenser, som har kontrolleret dem i større eller mindre grad, vil de ikke få det fremtidige liv.   ret

Mange søger efter lykken, men de ved ikke hvordan de får den. Hvis disse vil have sand lykke, må deres tankesind først have den rette disciplin. De må lære at få tro og tillid til Gud. De som ikke har lært at underlægge selvet, og kontrollere impulerne, og gøre sig selv lydig mod Guds lovs principper, vil slet ikke kunne blive lykkelige, få fred og hvile. De behøver Kristi sagtmodighed og elskelighed. De må lære dagligt i hans skole, at bære hans åg, og løfte hans byrder, fornægte sine tilbøjeligheder, ofre det tilsyneladende gode nu, for det fremtidige bedste, en personlig fordel for en general fortrin. Et kildevæld af tilfredshed må springe op i sjælen. Han som søger lykken, ved at ændre sine ydre omgivelser, uden at ændre sin egen natur, vil indse at hans anstrengelser blot giver nye skuffelser. Han tager sig selv med sig, hvor han end går. Hans hvileløshed, hans ukontrollerede tanker og impuler, er altid til stede. Det store problem er hos ham selv. Der værnet om selvet. Han har aldrig faldet på Klippen og blevet brudt. Han vil aldrig oplært til at undlægge sig; hans ubøjelighed, vil aldrig kunne underlægges Guds vilje.   ret

Der er mange unge, vil ikke, fordi de ikke kan blive lykkelige ved de planer de selv lægger, vil ikke acceptere det på Guds bestemte vej. De undres over hvorfor de er ulykkelige, og anser deres bedste venner, dem som ser og udpeger deres fejl, anser dem for at være deres fjender. De klynger sig ihærdigt til deres egne indtryk, og deres ideer om hvad de må have, og hvad de må gøre for at blive lykkelge; men de indser ikke at det er Herren som regerer, og at det er ham som skaber rammerne. Han siger: “Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, … nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders.” Begrænsede mennesker bør være ydmyge og underlægge sig deres ønsker, erkende at Gud påvirker på mange måder, som de ikke har kontrol over. Det er op til dem at underkaste selvet, underlægge det en fornufts intelligente kontrol. Og gør man dette omhyggeligt, vil fred, hvile og lykke visselig komme. “Lær af mig,” siger den Store Lærer, “for jeg er sagtmodighed og ydmyg I hjerte, og I skal finde hvile for jeres sjæle; fo rmit åg er nemt og min byrde er let.”   ret

Tiden er værdifuld. Nu er det vor prøvetid. Der er en lyksalig evighed at vinde, en fortabelse at undgå. Sløs ikke jeres Gudsgivne anledninger bort, mine unge venner, ved at prøve at udføre jeres egne ønsker. Frem til pligten og arbejdet for Mesteren! Mange af jer har lektier at lære, som I endnu ikke har drømt om. Himlens bøger vil åbenbare mange ting som I kunne have slettet fra deres sider, ved at komme til Gud med oprigtigt angrende hjerte, og udvise tro på Kristi blod, som sonofferet. Det liv som tidligere blev levet i kødet må nu leves i tro på Guds Søn. I må nu gennemgå en grundig kritisk oplevelse; men jeg beder jer indstændigt, at ikke forhaste, og ikke miste modet, men overgive jeres sag til Gud. Vent på Herren og gør hans vilje, og denne trængselens tid vil arbejde for jer, og I vil få dyrebare erfaringer. Lig helt ned for korsets fod. Giv Gud en chance for at arbejde, og han vil lære jer dyrebare lektier.   ret

Stil jer selv spørgsmålene: Hvilken oplæring får jeg i øjeblikket? Hvilke fremskridt gør jeg for det guddommelige liv? Nogle oplæres i umoralitetens og bedragenes skole, uddannes i at være urustet for dette og fremtidige evige liv. Andre uddanner sig selv til høje stillinger, hvor de kan få meneskers ros og ære. Endnu andre uddanner sig selv i Kristi skole, søger godhed og sandhed, sætter Guds store moralstand for retfærdighed som mål, og udruster sig til den høje skole deroppe. Vi skal hver dag lære lektier om godt eller ondt. Der gemmes på alle tanker, alle impulser får frit løb, efterlader sit aftryk på tankesindet.   ret

Vi er forpligtet af Gud til at hele tiden lære af Kristus, hvordan vi leder og kontrollerer vore tanker, vore følelser og vore lidenskaber. Oh, hvor er vi dog forsømmer vore egne pligter, at lade vore tanker formes af vore egen fejlagtige vilje, og lader os selv kontrollere af omstændighederne. Vi må studere Jesu Kristi mønster. Egenkultur og guddommelig nåde vil styrke os i moralsk kraft. Alle evner må bruge til at gøre os alt det, Kristus har sørget for at vi skal blive. Hvor mange mister ligevægten i deres tanker, i mangel på hjertedannelse. Al godhed begynder i hjertet.   ret

Gud har betroede den unge med evner til at gøre et godt arbejde for Mesteren, hvis de vil hellige sig selv helt til hans tjeneste. Men Der må først ske en karakterforvandling, stædigheden og selvtilstrækkeligheden må overvindes, og venligheden og hengivenheden fremelskes. Den kritiske og dømmesyge ånd er altid parat til at finde anledning til at irettesætte og fordømme andre, vise en snæversynethed, og tydelig åbenbare at dens ejermand aldrig har studeret og læst sit eget hjertes sider korrekt.   ret

Vort hjem her på jorden er stedet hvor hjemmet deroppe skal forberedes. Hvis der er temperamenter I familienen så de ikke kan leve I harmoni her, vil de ikke være i himorni med den himmelske familie, hvis de ikke omvendes. Der er i det hele taget for meget uophørelig, snak, kritik, kværulering, i familier der bekender at elske og tjene Gud. De uvenelige ord, i mange familier er der uærbødigheden og manglende respekt får engle til at græde. Hvilken afskrift vil der ikke ske i himlens bøger om uvenligt udseende og uvenlige ord som bidder og slår som en giftslange. Og dette er ikke bare rapporte for en dag i året, men dag efter dag! Og om disse familier ville tænke over at Guds engle tager et præcist billede af den nøjagtige karater, ligesom kunstneren aftegner lignende menneskelige træk; og at det er ud fra dette vi dømmes.   ret

Alle burde opelske en tålmodighed og præktisere dette. Når man er venlig og overbærende kan den virkelige kærlighed holdes I hjertet, og der vil udvikles kvaliteter som Himlen vil anerkende. Han som står for en sådan familie, som et familieoverhoved, vil vide hvordan den bliver lykkelig som han har udvalgt som livsledsager. Der vil være en gensidige kærlighed, og overbærenhed. I stedet for at blive afslutningen på kærlighed, vil det blive til begyndelsen på kærlighed.   ret

Hvis de, som overvejer ægteskabet ikke have miserabel og ulykkelig genskin af ægteskabet, må de tage overveje dette genskin seriøst og alvorligt nu. Dette skridt begås uklogt når nyttige unge mænd og kvinder ruineres så effektivt. Livet bliver en byrde, en forbandelse. Ingen kan ruinere en kvindes lykke og nytte så effektivt, og gøre livet til en hjertesygelig byrde, som hendes egen mand; og ingen kan gøre en hundrede del mere for at isne en mands håb og stræben, og lamme hans energi og ruinere hans indflydelse og udsigter, som hans egen hustru. Det er fra bryllupstidspunktet at mange mænd og kvinder daterer ders succes eller fiasko i dette liv, og deres håb for fremtidigt liv.
Basel, Switzerland   ret