Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 3. februar 1885

"Stol på Herren."

”Stol på Herren og gør det gode, bo i landet og læg vind på troskab.”   ret

Stol på Herren! Hver dag har sin byrde, sine bekymringer og sine vanskeligheder, og hvor er vi parate til at tale om vore prøvelser, når vi mødes. Så mange trængsler trænger sig på, så megen frygt får lov at hærge, der gives udtryk for så megen bekymring, at man skulle tro at vi ikke havde en medynkende, elskende Frelser, parat til at høre alle vore bønner, og være en nærværende hjælp når der altid er brug for det.   ret

Nogle er altid bange og tager forskud på bekymringerne. Hver dag er de omgivet af beviser på Guds kærlighed, hver dag nyder de godt af alle hans forsyns rigdomme, men de overser disse daglige velsignelser. Deres tanker dvæler hele tiden på noget ubehageligt, som de frygter må kommer: eller noget vanskeligt som virkelig kan eksistere, som, trods små, forblænder deres øjne for mange som fortjener taknemmelighed. De vanskeligheder som de støder på adskiller dem fra ham, fordi de vækker uro og beklagelser, i stedet for at drive dem til Gud, den eneste hjælpekilde.   ret

Brødre og søstre, gør vi ret ved at være så utro? Hvorfor skulle vi være utaknemmelige og mangle tillid? Jesus er vor ven. Hele Himmelen er interesseret i vor lykke, og vor ængstelse og frygt bedrøver Guds hellige Ånd. Vi burde ikke hengive os til en bekymring, der kun ærgrer og plager os, men ikke hjælper os til at bære prøvelser, Der burde ikke gives rum for denne mistillid til Gud, som får os til at gøre forebyggelse af nød i fremtiden til vort livs vigtigste opgave, som om vor lykke bestod i disse jordiske ting, og vi kunne vende dem medens kendsgerningen at Gud styrer alle ting ignoreres.   ret

Man kan stå rådvild over for forretninger; det ser måske sortere og sortere ud for dig og truer med fuldstændigt skibbrud. Men tab ikke modet; kast din sorg på Herren og bliv ved med at være rolig og glad. Begynd hver dag med inderlig bøn, og glem ikke at prise og takke. Bed om visdom til at ordne dine forretninger fornuftigt, så du kan undgå tab og ulykke. Gør fra din egen side alt, hvad der kan gøres, for at nå et gunstigt resultat. Jesus har lovet guddommelig hjælp, men ikke uden menneskelige anstrengelser. Når du så, i tillid til den prøvede hjælper har gjort alt, hvad du kan, må du tage udfaldet med et glad sind. Fra verdens standpunkt set vil det ikke altid være vinding, men måske ville det have været det værste for dig, hvis du havde haft heldet med dig. Hvis jeres samvittighed forbliver urystet, at Gud vil gøre alt god, vil disse lidelser virke langt mere overmådelig og evig vægt af herlighed for jer.   ret

Hvis prøvelser og tab er vor lod her, så lad os huske at de synlige ting er timelig; men de ting der ikke kan ses er evige. "Jeg ser," sagde Paulus, "at lidelserne i øjeblikket ikke er værdige at sammenligne med den herlighed som skal åbenbares for os." Det ville være godt hvis vi alle ville begynde at se, som den troshelt gjorde. Vi trænger til kun at have blikket fæstet på Guds ære under alle livets forhold; vi trænger til en levende tro, som holder fast ved Guds løfter, hvor mørke udsigterne end er. Vi skal ikke se på de synlige ting og dømme ud fra verdens standpunkt og lade os beherske af verdens meninger, men vi skal se på de ting, som ikke ses, de evige.   ret

Det er ikke Guds vilje, at hans folk skal lade sig tynge af bekymringer. Men vor Herre narrer os ikke. Han siger ikke til os; "Frygt ikke; der findes ingen farer på din vej." Han ved, at der er prøvelser og farer, og han fører os ikke bag lyset. Han har ikke i sinde at tage sit folk ud af en verden, fuld af synd og ondskab, men han viser dem hen til et aldrig svigtende tilflugt sted. Hans bøn for sine disciple var: "Jeg beder ikke for at du skal tage dem ud af verden, men at du skal holde fra det onde." I verden," siger han, "skal i have prøvelser; men vær ved godt mod; jeg har overvundet verden." "Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer. Joh.15,19. Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer."   ret

Da Jesus i Nazarets synagoge erklærede sin guddommelige karakter og mission, var så nådige ord som han talte aldrig før faldet hans tilhørere for øre. "Herrens Ånd er kommet over mig," læste han, "fordi han har salvet mig til at forkynde evangeliet for fattige, han har sendt mig til at helbrede sønderbrudte, og forkynde udfrielse, for fanger, og få blinde til at se igen, og sætte fortrykte i frihed, og forkynde et nåde år for Herren." Og så kom ordene så fulde af håb og trøst: "Denne dag i dette skriftsted er opfyldt for jeres ører." Han som var Israels håb, han som alene kunne binde den stærke bevæbnede mand, og sætte syndens fanger fri, var kommet til dem med barmhjertighedens elskende tilbud. Der blev vagt beundring og undren; men de nægtede at acceptere ham som Messias, fordi han ikke kom for at tilfredsstille deres stolte, hjerter.   ret

Ligesom i hans kødelige dage, indbyder han den trætte og byrdebetyngede: "Kom til mig, alle I der arbejder og bærer på tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." Bort læg bekymringens og verdslige bekymringers åg som I har sat på jeres egne skuldre, og "tag mit åg på jer, og lær af mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg i hjertet, og I skal finde hvile for jeres sjæle." Find hvile og fred og ro hos Gud, kære brødre og søstre. Overgiv jeres hjerter til ham; stol på ham; kast "alle jeres bekymringer på ham."   ret

Hvor kan vi blive ved med at tvivle og stadig spørge, om Jesus elsker os, selv om vi er så syndige og befængt med skrøbeligheder? Han gav sig selv for os for at kunne forløse os fra al uretfærdighed og lutre sig et ejendomsfolk, der var ivrigt efter at gøre gode gerninger. Han kom til vor verden i et menneskes ringe skikkelse, for at han kunne lære de sorger og fristelser at kende, som omgiver menneskets vej, og for at han kunne vide, hvordan han kunne hjælpe de trætte med sit tilbud om hvile og fred. Men tusinder og atter tusinder afslår at tage imod hans hjælp og klamrer sig blot endnu fastere til deres bekymringers byrde. Han kommer til de bedrøvede og tilbyder at lindre deres sorg og savn. Han giver de skuffede, de tvivlende og de ulykkelige tilfredshed ved at vise hen til de boliger, han bereder til dem. Men de lukker deres øjne for de skønne udsigter, og deres hjerter imod den trøst og glæde, som Forløseren alene kan give.   ret

Jesus, vor dyrebare frelser, burde have den første plads i vore tanker og vor kærlighed, og vi burde stole på ham med fuldkommen tillid. Han har fjernet barrierer der har adskilt os fra Gud, som forhindrede os fra at gribe vor himmelske Faders hånd. Han har påtaget sig selv vor skyld, og står parat, i kraft af sine egne fortjenester, at acceptere vor straf, og tilgive vore overtrædelser. "Os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår." Og Faderen selv elsker os, ellers kunne han aldrig have indvilget i dette store offer. Johannes udbrød, idet han beskuede Gud forbavsende kærlighed og nedladenhed: "Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham. Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det."   ret

Vi kan ikke udvikle Kristen karakter hvis vi ikke er villige at lære i Kristi skole, og gøre praktisk brug af alle de lektier han vil lære os. Hver dag giver vor Frelser os vort arbejde at gøre, og dette arbejde går ud på at besejre alle vanskeligheder og fristelser som dagen bringer. Vi skal ikke selv fremstille trængsler og onder ved vor egen forkerte handlemåde. Vi skal ikke tænke på vanskeligheder som ikke er der. Vi behøver ikke at skabe onder; for det er Satans værk, og han er på højde med den opgave. Når vi føjer et perverst temperament eller hjertets naturlige tilbøjeligheder, hjælper vi ham i hans arbejde, lægger vi til de mange onder vi må udholde. For hver ny dag, der kommer, må vi ved Jesu kraft møde dens prøvelser og fristelser. Hvis vi en dag svigter, forøger vi den næste dags byrder og har mindre kraft. Vi burde ikke formørke fremtiden ved vor ligegyldighed i nutiden, men ved opmærksomt og omhyggeligt at udrette denne dags pligter forberede os til at møde morgendagens kritiske situationer.   ret

Vi trænger til at udvikle en glædens ånd. . . . . Vi bør være lykkelige og glade; for vi har alt der gør os lykkelige og kan fremkalde vor taknemmelighed. Lad os altid se på de lyse sider af tilværelsen og være fulde af håb, af kærlighed og gode gerninger, idet vi altid glæder os i Herren.   ret

Lad Kristi fred råde i jeres hjerter, og vær taknemmelige! Kol. 3,15.   ret