Review and Herald d. 5. februar 1895
Sejre igennem sejrherren.
Kristus blev fristet af Satan på vor bekostning. Han så at det ikke var muligt for mennesker at overvinde den mægtige fjende, ved egen styrke, derfor kom han i sin person fra herlighedens sale, og bar den prøve som Adam ikke udholdt. Kristus modstod mangfoldige fristelser fra Satan for menneskenes skyld, og gennem hans navn var det muligt for mennesker at overvinde Satan på hans egen bekostning. ret
Når vi er tyngede, når vi er knugede af fristelser, når det naturlige hjertes tilbøjeligheder og begæringer kæmper for at sejre, så burde vi i Jesu navn bestorme vor himmelske Fader med inderlig bøn og dette vil kalde os Kristus til hjælp, så vi ved hans almægtige og stærke hjælp kan vinde sejr og vise Satan bort fra os. Men vi burde ikke bilde os ind, at vi er trygge, når vi kun gør os svage anstrengelser for os selv. Kristi ord burde have vægt hos os: "Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det." Luk 13,24. ret
Vor fare stammer ikke fra verdens modstand, men den består i vort eget væsens tilbøjelighed til at slutte venskab med verden og efterligne deres eksempel, som ikke elsker Gud eller hans sandhed. At miste jordiske goder for sandhedens skyld, at tåle mange ulemper på grund af troskab mod vore grundsætninger, bringer os ikke i fare for at miste vor tro og vort håb; men vi er i fare for at lide tab, hvis vi lader os bedrage og besejre af Satans fristelser. Prøvelser vil virke til gavn for os, hvis vi modtager og tåler dem uden at knurre og de vil bidrage til at skille os fra kærlighed til verden og bringe os til mere helt og fuldt at stole på Gud. ret
Kun hos Gud findes der hjælp for os. Vi bør ikke smigre os med, at vi i os selv har nogen kraft eller visdom, for vor kraft er svaghed og vor bedømmelse tåbelighed. Kristus overvandt fjenden for vor skyld, fordi han havde medynk med vor svaghed og vidste, at vi ville blive besejret og gå til grunde, hvis han ikke kom os til hjælp. Han iførte sin guddommelighed menneskeskikkelse og blev således i stand til at nå mennesker med sin menneskelige hånd, mens han med sin guddomshånd holdt fast ved den Almægtiges trone. Kristi offer højner og forædler menneskeslægten og ved Kristi navn og nåde er det blevet muligt for mennesker at overvinde den nedværdigelse, vort fald forårsagede og ved Kristi ophøjede, guddommelige egenskaber blive knyttet til den Almægtige. Det er farligt for os at tro at vi ved nemme eller almindelige anstrengelser kan vinde den evige løn. Lad os betragte, hvor meget det kostede vor frelser at holde ud i kampen for vor skyld mod den listige, ondskabsfulde fjende ude i ørkenen. Satan vidste, at alt afhang af, om det lykkedes ham at overvinde Kristus med sine mangfoldige fristelser. Satan vidste, at frelsesplanen ville blive gennemført, at hans magt ville blive berøvet ham og at hans undergang ville være vis, dersom Kristus udholdt den prøve, som Adam ikke formåede at bestå. Satans fristelser var et effektivt middel til at svække menneskets natur, for mennesket kunne ikke holde stand mod deres mægtige indflydelse. Men på menneskets vegne og som menneskets talsmand holdt Kristus ud i den svære kamp, idet han helt og fuldt støttede sig til Guds kraft for at kunne blive et fuldkomment eksempel for os. Der er håb for mennesket . ret
Der er håb for mennesket. Jesus siger: "Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone." Det står til os at sejre, ligesom Kristus sejrede. Han fastede fyrretyve dage og led sultens bitre kvaler. For vor skyld led Kristus langt mere, end vi kan fatte og forstå og vi burde for vort eget vedkommende være glade for vore prøver og lidelser for Kristi skyld for at kunne sejre, ligesom Kristus sejrede og blive ophøjet til vor forløsers trone. Lad os tænke over vore dyrebare Frelsers liv og lidelser for vor skyld, og huske på at hvis vi ikke vil udholde trængsler, slid, og kampe, hvis vi ikke er villig i at få del i Kristi lidelser, vil vi findes uværdige til at se på hans trone. ret
Vi har alt at vinde i striden med vor mægtige fjende og vi tør ikke et øjeblik vove at give efter for hans fristelser. Vi ved, at det ikke er muligt for os at sejre i vor egen kraft; men ligesom Kristus ydmygede sig selv og påtog sig vor natur, kender han også vort behov og har selv udholdt de største fristelser, som mennesker kan blive udsat for; han har besejret fjenden ved at modstå hans tilskyndelser, for at vi kan lære, hvorledes vi kan blive sejrvindere. Han var iklædt et legeme ligesom vort og led i enhver henseende, som mennesket må lide, ja, endda meget mere. Det vil aldrig blive krævet af os, at vi skal lide, som Kristus led, for det var ikke et menneskes synder, der blev lagt på Kristus, men hele verdens. Han talte ydmygelse, skændsel, lidelse og død, for at vi ved at følge hans eksempel kan arve alle ting. ret
Kristus er vort forbillede, det fuldkomne og hellige eksempel, der er givet os til efterfølgelse. Vi kan aldrig opnå at blive forbilledet lig, men vi må efterligne det, så vidt det står i vor magt. Når vi falder og i hjælpeløs fortvivlelse begriber syndens syndighed, når vi ydmyger os for Gud og vor sjæl plages af sand anger, når vi opsender brændende bønner til Gud i Kristi navn, vil vi lige så sikkert blive modtaget af Faderen, som vi af et ærligt hjerte helt overgiver os selv til Gud, I vor inderste sjæl burde vi forstå, at alle vore bestræbelser, når de kun stammer fra os selv, er ganske værdiløse, for det er kun ved sejrherrens navn og kraft, at vi kan vinde sejr. ret
Hvis vi tror på Jesu navns magt og opsender vor bøn til Gud i hans navn, vil vi aldrig blive vist bort. Herren siger: "Jeg ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust Ånd, og den, som bæver for mit ord." Salmisten siger: "Han vender sig til de hjælpeløses bøn, lader ej deres bøn uænset." Vor hjælp kommer fra Gud, som har alting i sin hånd, Vor fred er i forvisningen om, at hans kærlighed gælder os, Hvis vi i troen holder fast ved denne forvisning, har vi vundet alt, men hvis vi mister denne forvisning, har vi tabt alt. Når vi overgiver Gud alt, hvad vi har og er, men kommer i vanskelige og farlige situationer, hvor vi møder Satan, bør vi huske på, at vi kan vinde sejr over fjenden ved den store sejrherres navn og kraft. Hver eneste engel ville få befaling til at komme os til hjælp, når vi sådan stoler på Kristus, hellere end at vi skulle blive overladt til at lide nederlag. Men vi må ikke vente at vinde sejr uden lidelse, for Jesus led, da han sejrede for os. Når vi lider i hans navn, når det kræves af os, at vi skal fornægte os selv og holde os borte fra dem, der elsker fornøjelser, bør vi ikke knurre, men snarere glæde os over, at vi i en meget ringe grad får lov at få del med Kristus i den prøvelse, selvfornægtelse og lidelse, som vor Herre talte for vor skyld, for at vi måtte opnå evig frelse: ret
Intet kan være mere hjælpeløst, intet kan være mere afhængigt, end den sjæl, som føler sin egen intethed og sætter sin lid til frelsen ved en korsfæstet og opstanden frelser. En kristens liv er præget af kamp, af bestandig strid. Det er en kamp og en march mod målet. Men hver eneste lydighedshandling over for Kristus, enhver selvfomægtelse for hans skyld, enhver prøvelse, der er udholdt, hver sejr, der er vundet over fristelser, er et skridt fremad på vejen til den endelige sejrs herlighed. Hvis vi har Kristus til vejleder, vil han føre os trygt hen ad den snævre vej. Vejen er måske ujævn og tornefuld; opstigningen er måske stejl og farlig; der er måske afgrunde både til højre og venstre; vi skal måske døje besværligheder på vor færd; når vi føler os svage, må vi dog kæmpe; når vi er modløse, bliver vi opfordret til at håbe; men med Kristus som vejleder farer vi ikke vild på vejen til det evige liv, det vil ikke mislykkes for os at nå trygt i havn til sidst. Kristus har selv gået den knudrede vej foran os og har jævnet stien for vore fødder. Fromhedens snævre vej, den vej, Herrens genløste skal vandre, får lys fra ham, som er verdens lys. Når vi følger i hans fodspor, vil hans lys skinne over os og når vi genspejler det lys, vi låner fra Kristi herlighed, vil stien blive lysere og lysere, indtil højlys dag. ret
I begyndelsen kan vi måske mene, det ville være tiltalende at dyrke stolthed og verdslig ærgerrighed, men det ender i smerte og sorg. Selviske planer giver måske smigrende løfter og lokker med håbet om fornøjelser, men vi vil opdage, at vor lykke er forgiftet og vort liv gjort bittert ved forhåbninger, der har os selv til midtpunkt. Når vi følger Kristus, er vi trygge, for han vil ikke tillade mørkets magter at krumme et hår på vort hoved. Han vil bevare det, som er betroet til hans omsorg og ved ham, som elskede os, skal vi mere end sejre. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | At jeg må kende ham 0920 |
afsn nr:3 | At jeg må kende ham 0920 |
afsn nr:4 | At jeg må kende ham 0920; 0127 |
afsn nr:5 | At jeg må kende ham 0127 |
afsn nr:6 | At jeg må kende ham 0127 |
afsn nr:7 | At jeg må kende ham 0916 |
afsn nr:8 | At jeg må kende ham 0916 |
afsn nr:9 | At jeg må kende ham 0904 |
afsn nr:10 | At jeg må kende ham 0904 |