Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 6. februar 1900

Loyalitet eller illoyalitet?

I fortiden åbenbarede Gud Herren sine hemmeligheder gennem sine profeter. Den Alvidende så ned gennem århundrederne og gennem sine profeter forudsagde rigers opkomst og fald, århundreder før de forudsagte begivenheder fandt sted. Fremtiden er lige så tydelig for Herren som nutiden, og han viser sine tjenere, hvad der skal ske. Hans stemme genlyder gennem tidsaldrene og fortæller mennesket, hvad der skal ske. Konger og prinser indtager deres stilling ved den fastsatte tid. De tror, de udfører deres egen hensigt, men i virkeligheden opfylder de Guds ord, som er givet gennem hans profeter. De spiller deres roller i Guds store plan. Begivenheder falder på plads og opfylder det ord, den Almægtige har talt.   ret

De ikke-troende og gudløse ser ikke tidernes tegn. I deres uvidenhed nægter de at acceptere den inspirerede skrift. Men Når bekendende kristne taler bespottende om de midler der bruge af den store ”Jeg er” for at gøre Hans fortsæt kendt, viser de at de selv hverken kender til skrifterne eller til Guds kraft. Skaberen ved præcis hvilke elementer han har at gøre med i menneskenaturen. Han ved hvilke midler der skal til for at opnå det ønskede udfald. Den kristne som accepterer sandheden, hele sandheden, og intet andet end sandheden, vil se på Bibelberetningen i dets sande væsen. Beretningen om jødernes husholdning fra begyndelse til ende, som omtales som håneligt og bespottelig som ”de mørke tider,” vil åbenbare lys, og endnu mere lys, som det studeres.   ret

Menneskers ord svigter; og han som gør sig afhængige af sine medmenneskers venner kan godt skælve; for en dag vil han være et skibbrudent kar. Men Guds ord er ufejlbarligt, og står for evigt. Kristus erklærer: ” Thi sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen.” Guds ord vil stå igennem evighedens uophørelige tider. Gud lever og regerer. Hans herlighed er ikke begranset til et tempel gjort af hænder. Han har ikke lukket himlen imod sit folk. Sådan som det var den gang, sådan er det nu, Gud åbenbarer sine hemmeligheder til sine tjenere profterne.   ret

Billedstøtten, som blev vist Nebukadnezar i nattesynerne, repræsenterer verdensrigerne. Billedstøttens metaller, som symboliserede de forskellige riger, blev mindre og mindre rene og værdifulde fra hovedet og ned. Billedstøttens hoved var af guld, bryst og arme af sølv, bug og lænder af kobber, og fødderne og tæerne af jern blandet med ler. Sådan blev de riger, de repræsenterede, forringet i værdi.   ret

Resultatet af at gøre Guds lov ugyldig kan ses i den voksende umoralskhed i disse forskellige riger. Hvis indbyggerne altid havde Guds frygt for sig, ville de have fået visdom og kraft, som ville have holdt dem sammen, og gjort dem stærke. Men disse rigers herskere gør kun Gud til deres styrke når de er forpinte og rådvilde. Når de ikke får hjælp fra deres store mænd, forsøger de fra mennesker som Daniel, som de vidste ærede den levende Gud, og blev æret af ham. Disse mennesker appellerede de om at afsløre forsynets mysterier for; for de havde selv adskilt sig selv fra Gud ved overtrædelse, så de ikke kunne forstå hans advarsel. De blev tvunget til at spørge efter en forklaring, hos dem der var oplyst af himmelsk lys.   ret

Når Babylons rige var så stærkt og dets indflydelse var så vidtrækkende og at en tilsyneladende magtfuld fjende ikke kunne tage dets scepter, profeterede Daniel, en inspireret Guds mand, at det ville gå bort, uanset dens tilsyneladende storhed, og at en anden verden ville følge efter det. Han profeterede også at det andet rige vil efterfølges af det tredje, og at et fjerde rige ville rejse sig, mere heftigt, mere besluttet, og mægtigere end noget andet rige som var gået forud for dette. Lige så stærk som jern, ville dette rige undertrykke og bryde alverdens nationer i stykker.   ret

På trods af at han fik advarslen, fortsatte Nebuknadnezzar i sin egen styrke, indtil Gud tog visdommens talent fra ham, så han måtte ledes til at se og anerkende det Israels Gud var i stand til at skabe og udslette. De konger der fulgte efter ham, havde ingen gavn af hans erfaring og Babylons rige gik til grunde, fordi det i sin regering glemte Gud, og tilskrev sin ære og herlighed menneskelig præstationer. Sådan er det i dag, når mennesker glemmer Gud og nægter at adlyde hans lov, er de ydmygede. Gud prøver dem, og hvis de ikke ydmyger deres hjerter og bekender deres synder, får de overtrædelsens straf.   ret

Det Medio-Persiske rige blev hjemsøgt af Guds vrede fordi det i hans lov trådte den under fode. Guds frygt havde ikke længe magt blandt folket. Ondskab, blasfemi og fordærv var den fremherskende indflydelse i dette rige; og de efterfølgende riger var endnu mere fornedrede og fordærvede. De forringedes fordi de forkastede Gud. Glemte ham, de sand lavere og lavere på vægtskålen. Det umådelige romerske imperium smuldredes i småstykker. Den romerske kirke praler af sin ufejlbarlighed, og kraften af sin nedarvede religion. Men denne religion er til afsky for alle som kender til syndens mysteriums hemmeligheder. Præsterne i denne kirke fastholder deres herredømme ved at holde folk udvidende om Guds vilje.   ret

Da denne jords riger blev vist, blev også religionens forringelse vist da billedet blev åbenbaret for Nebukadnezzar. Vi bliver svagere åndeligt og moralsk, i det forhold som vi glemmer Gud. Dem som hævder at være protestanter i dag er ikke det som Luther var. De har forladt de gamle landemærker, og har sat lid til former, ceremonier og ydre opvisning for at dække over den manglende renhed og fromhed, sagtmodighed og ydmyghed, der findes i lydigheden mod Gud. Synden er i nationerne i dag som den gjorde i fortiden. Også lederne i den religiøse verden har ikke en god samvittighed mod Gud.   ret

Mennesker behøver en forstandsmæssig kundskab til Guds lov. Der er ingen sand retfærdigheds-norm uden for denne lov. Ved lydighed mod den, opdyrkes forstanden, samvittigheden oplyses og gøres følsom. Retfærdigheden ophøjer en nation. Bibelens ord, og bibelen alene, skal genlyde fra talerstolene i vort land. Denne bog er Guds store vejleder. Det er en lampe for vor fod, et lys på vor sti. Den spreder sit lys foran, så vi kan se den sti vi går på, og dets stråler kastes tilbage på den første historie, og viser den mest fuldkomne harmoni i det, som for menneskesindet i mørke, ser ud om vildfarelse og disharmoni. Det som virker som for den verdslige er uforklarligt mysterium, ser Guds børn lys og skønhed.   ret

Gud taler ved sit ord, og opfylder dette ord i verden. Vi behøver nu at forsøge at forstå bevægelserne i Guds forsyn. Paulus siger: "Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv. Thi alle er I lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natten eller mørket til.” Guds folk overlades ikke til at bero sig til menneskers visdom. Med profetiske vejskilte har Gud markeret den vej han ønsker de skal tage. Disse store vejmærker viser os at lydighedens sti er den eneste sti vi kan følge med sikkerhed. Mennesker bryder deres ord, og viser sig selv som utroværdige, men Gud forandrer sig ikke. Hans ord vil forblive det samme for altid. Dem som elsker og adlyder Jehovas lov, vil møde trængsler og fristelser; men disse imødekommer Jesus, og han erklærer: "Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig. Og jeg giver dem evigt liv, og de skal i al evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min hånd." Hvis vi håber og beder, og i tro sætter lid til hans ord, vil vi være i stand til at sige, sammen med Paulus: "Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre."   ret

Har vi givet os selv op til at gore Guds vilje? Er vi forvandlet ved Kristi nåde? Nogle hævder at være i Kristus, medens deres særlige arbejde er at sætte Jehovas lov ud af kraft. Skal vi tage dem på dette ord? Skal vi acceptere deres påstand? Hvordan kan vi skelne Guds sande tjenere fra de falske profeter, som Kristus sagde ville fremstå for at forføre mange? Der findes kun én prøve, som karakteren kan bedømmes efter Jehovas bud.   ret

Israelitterne satte blodets signatur over deres døre, for at vise at de var Guds ejendom. Guds børn i denne tidsalder vil ligeledes bære den signatur Gud har bestemt. De vil sætte sig selv i harmoni med Guds hellige lov. Et mærke sætte på enhver af Guds folk, ligeså sandelig som et mærke blev sat over dørene i de hebræiske boliger, for at beskytte folket fra generelt fordærv. Gud erklærer: “Også mine sabbater gav jeg dem, for at de skulle være et tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, Herren, er den, som helliger dem.” Når mennesker siger at Guds lov er ophævet ved Faderens vidnesbyrd, lærer de menneskers lære og bud. Deres ord er ikke funderet på apostlenes og profeternes lære. Jesus Kristus er ikke hovedhjørnestenen i deres skelet. Johannes siger: ”Jeg kender ham,” og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke.” Dem som lader sig selv bedrage vil, sammen med bedrageren, mærke Lammets vrede.   ret

Med Guds ord foran os, med de undervisnings lektier vi måtte lære der, har vi ikke brug for at blive bedraget. Vi lever i en betydningsfuld tidsperiode af denne jords hiatorie. Den store konflikt er lige foran os. Vi ser verden er fordærvet af dets beboere. Syndens menneske har arbejdet med en utrolig utrolig udholdenhed for at ophøje den falske sabbat, og den illoyale protestantiske verden har gået forundret efter dyret, og har kaldet lydighed mod den sabbat, der blev indført af Jehova, for ulydighed mod nationernes love. Riger har sluttet forbund for at understøtte den falske sabbats-institution, som ikke har ordets magt i Guds orakler.   ret

I optegnelsen af det syn Johannes fik læser vi: "Og dragen vrededes på kvinden [menigheden] og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd." Satans hjælpere har gjort jorden til en skueplads for rædsler, som der ikke findes ord for. Krig og blodsudgydelse iværksættes, af nationer, som hævder at være kristne. Ringeagt for Guds lov har ført til dette sikre resultat.   ret

Den store strid, som nu føres, er ikke blot en strid mellem mennesker. På den ene side står livets fyrste som menneskets stedfortræder og borgen, på den anden mørkets fyrste, der byder over de faldne engle. "Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå" Ef 6,12-13. "I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb" Ef 6,10-11.   ret

Der vil komme til at stå en hård kamp mellem dem, der er tro mod Gud, og dem, som foragter hans lov. Kirken har sluttet sig sammen med verden. Ærefrygt for Guds bud er blevet kuldkastet. De religiøse lederes lære består i menneskers bud. Som det skete i Noahs dage, således sker det i vor tidsalder. Men fordi utroskaben og overtrædelserne har taget overhånd, skal det så forårsage, at de, som har æret Guds lov, får mindre ærbødighed for den og forener sig med verdens magter om at gøre den ugyldig? De virkelig trofaste vil ikke lade sig rive med af det ondes strøm. De vil ikke bringe hån og foragt over det, Gud har regnet for helligt. Enhver må bestå prøven. Der er kun to muligheder. På hvilken side er du?   ret