Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 06. februar 1894

Blev der værnet om velsignelsen?

”Denne ære tilkommer altså jer, som tror; men for de vantro er den sten, som bygningsmændene vragede, blevet en hovedhjørnesten og en anstødssten og en klippe til fald; i deres ulydighed mod ordet tager de anstød, og dertil var de også bestemt. Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.”   ret

Disse ord kan bruges på enhver som Helligånden tilkendegav sig for, og som værtsatte dets lys. Men der er et stort arbejde for dem som har fået lys til at arbejde for Mesteren. ” Da sagde Jesus til dem: »Endnu en kort tid er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal få bugt med jer. Og den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går hen. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn!« Det sagde Jesus og gik så bort og skjulte sig for dem.” Den som vil vokse åndeligt, må vandre i lyset. Fordi Jesus snart kommer igen, må vi våge og bede og berede os, vore lamper må være fyldt med olie og lyse klart. Vi må minde vore medmennesker om at det er nødvendigt at gøre sig rede til at møde brudgommen. Vi må både våge og virke. Bøn og arbejde må gå hånd i hånd hvis vi skal kunne udvikle en symmetrisk og afbalanceret karakter som er fuldkommen i Kristus Jesus. Når vi bare er optaget med bøn og meditation, lyser vore lamper svagt, for lyset kommer kun til os når vi giver det videre til andre. Jo mere lys vi sender videre, desto klarere skinner vort eget lys. Hvis der er noget vi kan gå ind for med begejstring, må det være sjælevindende arbejde blandt mennesker Jesus gav sit liv for. Den slags virksomheder vil ikke få os til at forsømme vor egen helliggørelse. Formaningen lyder til os: "Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren!" (Rom 12,11)   ret

At have Guds ære for øje, betydet at have et mål for øje: at fortælle hvad Gud har gjort for os. Hans vilje er blevet vor vilje og hver tanke er taget til fange til Guds ære. Verdslige mennesker har holdt øje med dem for at se hvad det endelige resultat ville blive af vækkelser som kom til skolen, sanatoriet, forlaget og medlemmer af menigheden i Battle Creek. Hvilket vidnesbyrd har de givet i det daglige liv og i deres karekter? Gud venter af jer alle at I skal gøre jeres bedste, ikke til ære og ros for jer selv, men for at ære ham i al jeres færd, til gengæld for det lys og de velsignelser han i sin nåde har givet jer. Han venter at I skal give jeres vidnesbyrd for himmelens beboere og være levende vidner for verden om Kristi nåde og kraft. Herren satte jer på prøve for at se om I ville nedvurdere hans rige velsignelser, eller betrakte dem som en rig skat som må forvaltes med ærefrygt. Hvis alle havde taget imod Guds gave på denne måde - for det var Guds gerning - ville den blive fordoblet for hver enkelt, alt efter det ansvar man havde, på samme måde som talenterne blev fordoblet for den trofaste tjener.   ret

Gud har sat sit folks troskab på prøve. Han har prøvet dem for at se om de ville gøre brug af velsignelserne de fik på den rigtige måde. Denne velsignelse kom fra vor talsmand og mellem mand i himmelen, men Satan stod klar til at blande sig så snart muligheden åbnede sig, så han kunne få vendt lyset og velsignelserne, til mørke og forbandelse. Hvordan kan velsignelser blive til forbandelse? Ved at få modtageren til at ringeagte lyset, så verden ikke kan se at det har magt til at omskabe mennesket. Mennesker som er fyldt af Den Hellige Ånd, samarbejder med de himmelske magter. De bærer Kristi åg, tager deres byrde op og vinder dyrebare sejre fordi de lever efter Jesu retningslinjer. De vandre i lyset, som Kristus er lyset. For dem bliver dette skriftsted opfyldt: "Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det samme billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er." (2Kor 3,18)   ret

Så er endnu et regnskabets år, gået over i evigheden. Lyset som skinnede på jer fra himmelen, skulle have gjort jer rede til at stå op og blive lys. Som hans lydige folk skulle I have forkyndt hans storhed for verden. I skulle have været levende vidner. Men hvis der ikke bliver gjort alvorlige og interessante forsøg på at forkynde hans budskab for verden, hvis indsatsen ikke er større end i tidens populære kirkesamfund, så bliver Guds navn ikke æret og hans sandhed, bliver ikke stor for verden. Det bliver den når det folk som har fået stort lys, er Guds levende breve. Hvordan kan Herren betro sit folk rige og store velsignelser hvis de ikke sætter mere pris på hans åbenbarede kraft end at de spiser og drikker og står op for at lege som det gamle Israel gjorde? Kan Gud endnu engang udøse sin Ånd over dem hvis de på næsten alle områder åbent går imod Guds åbenbarede vilje og er ligeglade, letsindige, egenkærlige, ærekære og stolte og går på de onde veje?   ret

Gud har rige velsignelser til sit folk, men han kan ikke lade dem få disse gaver før de forstår at tage vare på dem og leve til ære for ham som kaldte dem ud fra mørket til sit underfulde lys. "Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os, for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone." (Hebr 12,1-2) En del af denne Jesu glæde er at se, at sandheden ved Den Hellige Ånds kraft præger hans billede i de troendes liv og karakter.   ret

Himmelen samarbejder med menneskene når de ønsker at gøre loven stor og herlig. Herrens lov er fuldkommen, den omdanner mennesket. I det omvendte menneske ser verden et levende vidnesbyrd. Skal Herren da anledning til at udføre sin gerning? Skal han finde en plads i hjertet hos dem som bekender sig til at tro sandheden? Skal hans rene og uegennyttige kærlighed finde genklang i mennesker? Skal verden få lov til at se Kristi herlighed åbenbaret i karakteren hos dem, der bekender sig til at være hans disciple? Skal Kristus blive æret og herliggjort ved at han får lov til at se sin egen medfølelse og kærlighed vælle frem i strømmen af godhed og sandhed fra hans menneskelige redskaber? Når han planter sit evangelium i menneskehjerter, udøser han himmelens rige skatte til velsignelse for verden. "For vi er Guds medarbejdere og I er Guds mark, Guds bygning." (1Kor 3,9)   ret

Hvad har Guds rige velsignelser gjort for dem som var ydmyge og synderbrudte, tog imod den? Har de glædet sig over velsignelsen? Har de som modtog den, lovprist ham som kaldte dem ud fra mørket til sit underfulde lys? Der er nogle som allerede sætter spørgsmålstegn ved denne erfaring, som var så god og burde være til så stor glæde. De ser på den som et udslag af overspændthed. Vær varsomme Det vilde være et særsyn hvis der ikke var nogle ubalancerede mennesker som taler og handler tankeløst. For hvor som helst og når som helst Herren giver en rig og ægte velsignelse, kommer der også en falsk bevægelse, for om muligt at ødelægge virkningen af Guds værk. Vi må derfor være meget forsigtige og vandre ydmygt for Herrens åsyn, så vi kan have åndelig øjensalve og være i stand til at skælne mellem Guds Hellige Ånds virksomhed og indflydelse, fra den ånd som leder til overspændthed og uhæmmet udfoldelse. "I kan altså kende dem på deres frugter." (Matt 7,20) De som med utildækket ansigt ser Herrens herlighed, vil blive forvandlet til det samme billede. Dette sker ved Herrens Ånd og de vil vokse op til modne mennesker som har nået til fuld vækst i Jesus Kristus. Guds Hellige Ånd vil inspirere menne sker med kærlighed og renhed og vil forædle deres karakter.   ret

Nogle har den opfattetse, at de der ikke tager imod eller værdsætter de velsignelser Gud sender, kan lukke foe himmelens sluser, således at de oprigtige, de der med åbne sind og hjerte ønsker Guds velsignelse, ikke får den. Denne opfattelse er forkert Gud sender sin Hellige Ånd til dem som åbner deres hjerte og tager imod himmelens gaver. Men derefter må de ikke give efter for fristelsen til at tro, at det bare var et bedrag. De må ikke sige: "Jeg er nedtrygt og tynget af tvivl og Satan har aldrig tidligere plaget mig som nu, jeg må have taget fejl." Jeg advarer jer, vær forsigtige! Giv ikke udtryk for tvivl! Gud har besøgt jer og den sunde lære har talt til jeres hjerte. I blev velsignet for at I skulle bære frugt i et godt liv og en ren karakter.   ret

Det er synd at forkaste beviserne Jesus anklager byerne Korasin og Betsaida for at de forkastede fakta, som ville have overbevist dem om at have taget imod det. De skriftkloges og farisæernes synd bestod i at de nægtede at tro det de havde set. De beviser som skulle have styrket deres tro, blev forkastet og de hellige sandheder som de skulle have glædet sig over, blev regnet for værdiløse. Jeg er bange for at mange mennesker har tilladt fjenden at virke blandt dem, på samme måde, sådan at det gode fra Herren, den rige velsignelse han gav dem, er blevet set på som overspændthed og kun bygger på følelser. Hvis de holder fast på denne indstilling og Herren igen sender lys til sit folk, så vil de afvise det og sige: "Jeg følte det også sådan i 1893 og nogle som jeg havde tillid til, sagde at det var ekstase. "De som fik del i Guds riges nådegaver, men hævder at Den Hellige Ånds virksomhed bare var overspændthed og så forkaster Guds Ånds gerninger i fremtiden? Deres hjerter vil være lukket for Åndens stille stemme. De kan i den grad komme til at modsætte sig budskabet om Jesu kærlighed, så det ikke vil have nogen virkning på dem. Himmelens rige nåde kan blive givet og alligevel forkastes, istedet for at blive modtaget med taknemmelighed. Med hjertet troede mennesker at de blev retfærdige for Gud og en tid bekendte de med munden frelsen. Men det sørgelige var at de ikke samarbejdede med sendebudene fra himmelen. De satte ikke pris på lyset og gjorde ikke det som var rigtigt.   ret

afsn nr:1
afsn nr:21På fast grunn 134
afsn nr:31På fast grunn 135
afsn nr:41På fast grunn 135
afsn nr:51På fast grunn 136
afsn nr:61På fast grunn 136
afsn nr:71På fast grunn 136
afsn nr:81På fast grunn 137
afsn nr:91På fast grunn 138
afsn nr:101På fast grunn 138