Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 7. februar 1857

De hellige Guds mænd fordum talte, drevet af Helligånden. Profeterne ransagede på hin tid, hvad Guds Ånd, som var i dem, henviste til. Ånden blev den gang ikke meddelt i kraft, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort. Fra pinsefestens dag af skulle Helligånden udgydes over sønner og døtre, over tjenere og tjenestekvinder, og i ethvert land, stort eller lille, og i enhver dal ville Herren oprejse ydmyge arbejdere. Helligåndens guddommelige indflydelse, som virker her på jorden skal være til tegn og undere; thi Guds folk er et ejendomsfolk, et helligt folk, der i det moralske mørke skinner som levende stene i Herrens hus. Selv de svageste og ubetydeligste vil blive ophøjede, rensede og fuldkommede i karakter under Helligåndens virken, dersom de øver tro på Gud og gør brug af det, som Gud har skænket dem. Ydmyge og bodfærdige lader de sig danne og skikke af Ånden, og de ved, hvad hans evige fylde betyder.   ret

Vi behøver større tro. Herren ønsker, at hans vilje skal blive udført i alles hjerter, som tror på ham. Men mange, som kunne blive Guds medarbejdere, vil aldrig blive det, fordi de holder fast ved deres karaktermangler. Den ene holder fast ved en erhvervet mangel, en anden klynger sig til sine nedarvede, erhvervede svagheder og gør sig det til opgave, ikke at blive fyldt med Helligånden, men med sit eget jeg.   ret

Herrens Dag er lige for hånden, og Gud kalder på budbærere, der vil lade sig bruge af Helligånden. Sådanne budbærere vil blive ledt af Helligånden, de vil blive dannet, forædlet og smykket i retfærdighed, fordi de er villige til at lade sig påvirke; men de, som er tilfredse med at holde fast ved en hel del egenkærlighed, mistanke, mistillid, trættekærhed og finden fejl, vil blive så forførte, at de ikke forstår, hvor langt deres egen mangelfuldhed strækker sig. De er fyldte med deres egne bedrifter; de har ikke det mindste begreb om, hvad det er at være korsfæstet med Kristus. At ydmyge sig er en erfaring, som er dem ganske fremmed. Førend de kan tjene Gud på rette måde, må deres eget jeg dø. Kristi ord: "I må fødes på ny..... Uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige," må få deres rette betydning for dem.   ret

Med oprigtighed og alvor må vi overveje dette spørgsmål: "Har vi ydmyget os for Gud, så at Helligånden kan virke gennem os med sin forvandlende kraft?" Det er vor forret som Guds børn at være ledet af Guds Ånd. Når de, i hjertet sønderknuste, korsfæster deres eget jeg, så vil Helligånden tage dem og bruge dem som kar til Guds ære. De er i hans hånd som leret i pottemagerens. Og Jesus Kristus vil tage sådanne mænd og kvinder og udvikle dem i åndelig, fysisk og moralsk henseende. Åndens dyder vil give dem en fast karakter. De vil øve en indflydelse til det gode, fordi Kristus bor i deres hjerte.   ret

afsn nr:2Evangeliets sendebud 67/11
afsn nr:3Evangeliets sendebud 67/11
afsn nr:4Evangeliets sendebud 67/11
afsn nr:8Evangeliets sendebud 67/11