Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 10. februar 1885

Rejsenoter. Møder i Chicago

Fredag, den 5.dec., 1884, forlod jeg Battle Creek, Mich., for at tage til Chicago, hvor jeg skulle tilbringe sabbaten og søndag, og mandag aften tilsluttede tog vor gruppe til Californien. Jeg var glad for at møde Pastor J. H. Waggoner og Pastor E. P. Daniels og hustru i Chicago.   ret

Arbejdet sidste sæson var så belastende at jeg var grundig træt, og ude af stand til at holde mine aftaler, fredag aften i en sal, der var styret af damerne i Marta Washingtonian-hjemmet, et selskab der var til at reformere umådeholdne kvinder; men pastor Waggoner og pastor Daniels, som deltog I mødet, fortalte at det var virkelig godt. Det var et oplevelsesrigt møde, og mange kloge og interessant erfaringer blev fortalt. Det bedste træk i det hele var Kristus, der blev vist som den mægtige Hjælper for mennesker der er faldet for appetitten. I vort reformarbejde må vi bringe Jesus som en sympatisk og medfølende Genløser. Vi må holde ham frem for dem som er under kraften fra en forvansket appetit, som Ham som kan og gerne vil frelse, ikke kun børn og unge, men dem i modne år, endog mænd med grå hår. Han er en fuldkommen Frelser, og kan genoprette den misbrugte og forspildte mandighed i mennesket.   ret

Sabbats formiddag blev der afhold sabbatsskole og andre aktiviteter i S.D.A. missionslokalerne. Pastor Waggoner talte om formiddagen. Hans prædikener blev efterfulgt at vidnesbyrdmøde, hvor der blev fortalt nogle meget interessante erfaringer. Ved dette møde tog en søn af Wm. Miller standpunkt med os, at holde det fjerde buds sabbat. Han har undersøgt sandheden i årevis, men følt at hans tjeneste ikke er acceptabel over for Gud, før han kan overvinde sin vane for tobak. Han besluttede sig her for at blive en fri mand, renset fra alt der besmitter.   ret

Bror Miller er over halvfjerds år gammel. Han forlod Vermont for mange år side, og siden den gang har ikke været medlem af nogen kirke. Han sagde at forkyndelsen i de menigheder han gik i, var så anderledes i teori, fra det som har vant til at høre fra sin faders læber, og manglede det enkle evangelium, at han ikke fik glæde af det, følte sig heller ikke sikker på at Herren var med i disse menigheder. For ham virkede deres gudstjenester mere som en formel gudsfrygt uden kraft.   ret

Sabbats eftermiddag blev vore møder holdt i den skandinaviske menighed, som var fyldt op, hvor forsamlingen bestod af amerikanere og skandinavere. Pastor Waggoner åbnede mødet med bøn på den engelske sprog, og pastor Hansen fulgte efter med bøn på dansk. Sangene var på begge sprog, og var udbytterigt for alle. Jeg følte et privilegium at tale til denne forsamling; og fik at vide at næsten alle kunne forstå hvad jeg sagde. Nogle som ikke havde været i dette land i så lang tid, kunne kun forstå lidt; men de følte og glædede sig over mødets ånd.   ret

Om aftenen efter sabbatten talte jeg i Washingtonian Salen. Dette var en enkelt, behageligt og hjemligt værelse – fremragende til at holde møder i. Mine bemærkninger var ud fra det første kapitel i Andet Peter. Jeg bad for at de ord der blev sagt, vil være til velsignelse for dem som hører.   ret

Søndag eftermiddag talte jeg i den samme sal om afholdenhed for en stor forsamling, der lyttede med største interesse. Jeg fik frihed og kraft til at tale om Jesus, der påtog sig menneskehedens skrøbeligheder og bar vor sorg og smerte og sejrede på vore vegne. Han blev gjort sine brødre lig, med samme sårbarhed, mentalt og fysisk. Han blev fristet på alle punkter ligesom vi er, dog uden synd; og han ved hvordan de skal kommes til undsætning som fristes. Plages du og forvirres? Det blev Jesus. Føler du et samme behov for opmuntring? Det gjorde Jesus. Sådan som Satan frister dig, ligeså fristede han himlens Majestæt. Som din repræsentant og stedfortræder gav Jesus ikke efter på fristelsens mark; og du kan modstå og vinde sejr i hans styrke. Alle Adams faldne sønner og døtre kan glæde sig over at de er håbets fanger, og at Satan kan overvindes.   ret

Efter mødet havde jeg den ære at blive præsenteret for direktøren for Washingtonian hjemmet. På familiens og venners vegne takkede hun for den glæde, det havde været at lytte til de udtalelser, der var fremsat. Jeg fik en hjertelig indbydelse til at besøge dem, hvis jeg igen skulle komme igennem Chicago, og jeg forsikrede dem, at det ville jeg med glæde gøre. Jeg var glad for at have haft anledning til at fremholde afholdsspørgsmålet ud fra et kristent synspunkt for beboerne i dette drankerhjem, hvor de får hjælp til at overvinde den indgroede vane, der holder så mange i et næsten håbløst slaveri. Man fortalte mig, at blandt dem, der er nødt til at anmode om deres venlige bistand, er der jurister, doktorer og endog gejstlige. Jeg citerer fra bestyrelsesledernes rapport til årets afslutning 14. januar, 1884. Formanden sagde:--   ret

"Denne institutions arbejde er, som ledernes forskellige reporter indikerer, mest personlig instruktion til hver enkelt patient, som fører til alkoholisme, virkningen på det fysiske og på det mentale og den moralske karakter, og midlerne der bruges til at overvinde vanen, og give modgift som er blevet optaget i kroppen, og som gennemtrænger hele mennesket. Kropssystemets forandring er ikke medicinsk; det er ikke et bedøvende og rensende system, ej heller en gradvis nedtrapning i brugen af alkohol. Mottoet over denne institutions portal er total afholdenhed, i enhver form. Der er ingen alkoholiske stoffer i medicinen, ingen milde toksiner, forstærket af andre stimulanser eller narkotiske stoffer, men total afholdenhed fra brug af alkohol i enhver form, hvad enten det er blandet med malt, kinin, ingefær, æg, mæl, cider eller limonade.   ret

”Erfaringen viser at alkohol underminerer, svækker og dødelægger den moralske karakter i mennesket; så en ordentlig pligtfornemmelse, hensyn over for pligter, og gå med til streng renhed, lammer ligeså fuldstændigt som om personen følger tyveri og højlys røveri eller begår høj kriminalitet som ren bibeskæftigelse. Kærlighed til hjemmet, hustruen og børnene; valget af venner frem for fjender; livet med det pligter og ansvar og fornøjelser, - er alt uden værdi sammenlignet med nogle få timer i drikkeriets galskab. Hvis karakteren, kraften til at vælge mellem godt og ondt – lammes, så følger det med at karakteropbyggelsen er denne institutions store formarbejde; og når karakteropbyggelsen er en langsom proces, når den er bedst, må det være den tid der er vigtigt for at udvirke en reformation.”   ret

”Alkoholisme lader til at påvirke alle klasser af samfundet. I det sidste år har hjemmet haft nitten læger, atten advokater, sytten præster, derudover bankfolk, redaktører, købmænd, mekanikere, kunstnere og arbejdere blandt dets gæster.”   ret

Havde jeg plads, ville jeg kopiere meget mere fra denne fremragende pamflet; for jeg ønsker at alle vore blades læsere skal se hvor nøje principperne her stemmer med holdningen i Good Health-bladet, at de kan glæde sig over at afholdsreformarbejdet fremføres med forstand. Selv om deres venner ikke tror det samme som vi på flere punkter, så vil vi dog gå sammen med dem, når vi derved kan hjælpe vore medmennesker. Gud ønsker, at vi hver især skal lære at arbejde med takt og skønsomhed for afholdssagen og andre reformer og bruge vore talenter på en forstandig måde til gavn for og højnelse af menneskene.   ret

Hvis vi gerne vil gå ind til vor Herres glæde, så må vi være hans medarbejdere. Med Jesu kærlighed brændende i vore hjerter vil vi altid finde udveje for at kunne nå ind til andre menneskers sind og hjerter. Det vil gøre os uselviske, hensynsfulde og venlige. Og kærlighed åbner hjertedøren. Venlighed udretter meget mere end Jesu nidkærhed.   ret

Søndag aften talte jeg for anden gang til skandinaverene i deres bedehus, som var for lille til at huse alle der kom for at lytte. Vi håbede på større arbejde for at fastholde en forening, harmoni og kærlighed mellem vore amerikanske og skandinaviske sabbatsholdende brødre. Vi er et i troen; og vor kærlighed for hinanden bør være større og større. Vi bør være af samme sind og dømmekraft, tilbede sammen, have øjnene rettet på Guds ære. Det behager ham ikke at vi fastholder særegne interesser. Vi bør undgå skubbe til hinanden, og hele tiden kæmpe for den enhed som er i Kristus Jesus. Vi kan, med vore planer og bestræbelser på at gennemføre den del vi har fået betroet, tilsyneladende kollidere med andres interesser, og komme i fare for at miste den kristne belevenhed af syne, som altid bør udvises mod hinanden. Lad os huske på at ingen anden kristen nådegave behøver en stadig opdyrkelse, som gensidig overbærenhed. Uden dette, er det umulig for den harmoni og kærlighed at eksistere. Vi er ikke fuldkomne i karakter; men hvis kærlighedens ånd får lov at regere i hjertet, og udvikles, vil der komme fællesskab uden skuren, selvom forskellige nationaliteters vaner og skikke kan være anderledes.   ret

Vi må passe på med at ikke være kritiske i ånden; for det er meget lettere at finde fejl hos andre end at reformere os selv. Hold øjnene rettet på Jesus og hans elskelige karakter; og du vil se din egen ufuldkommenheder så klart, at du vil være tilbøjelighed til at se velvilligt på andres handlemåde. Vil vore skandinaviske brødre friholde deres hjerter fra ondsind, misundelse, jalousi og kritik? og vil vore amerikanske brødre og søstre være sande, ømhjertede og hjælpsomme mod disse brødre, som behøver hjælp, undgå alt som ligner forsømmelighed eller manglende interesse? Gud vil binde vore hjerter sammen i gensidig kærlighed. Han fryder sig over at vise barmhjertighed, og vi skal som hans børn, være eksempel i vore liv med Jesu tålmodighed, sagtmodighed og kærlighed.   ret

Vore mission i Chicago.
Det er velbekendt at vi har en mission i Chicago. Min interesse for denne mission har vokset sig dybere og dybere, og jeg har grund til at være taknemmelig over at jeg, selvom jeg var træt, fik privilegiet at besøge dette sted, og gøre hvad jeg kunne for at hjælpe vore brødre og søstre der. Denne mission er begyndt på en meget lille måde. Det arbejde der er begyndt er godt; men for at det skal blive til en succes, er der brug for midler, som nu investeres i huse og jorde.   ret

Herrens sag er helt sikkert bedre opåbning værdig end den har været i Chicago. Idet jeg ser på det lille loftskammer til missionen hvor vore folk samles for at tilbede Gud, og undervise bibelsandhed til folk, bliver jeg faktisk bedrøvet. Jeg troede, brødre og søstre, at Guds sandhed ikke fik den ære, som dens hellige karakter kræver. Det som vi værdsætter allerhøjest er vi villige til at vise vor påskønnelse ved at investere midler, for at gøre det til en succes. Vi vil indbyde vore ansvarlige brødre i Illinois og Wisconsin at vise særlig interesse for denne mission, afgøre åbent og ærligt om de vil at den dyrebare sandhed skal præsenteres i denne store by.   ret

Dette upassende sted, hvor denne mission er placeret, minder mig om Jesu ord: ”I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.” Jeg mener at hvis Jesus underviste på denne jord, ville han bruge disse ord til dette hus og medarbejderne i Chicago; og i dette tilfælde virker lyset skjult under en skæppe i stedet for at sættes på en lysestage og lyse for alle som er i huset.   ret

Lad vore troende brødre selv iste sig som Guds trofaste tjenere. Indskrænk jeres landbrug; for der er et vidtstrakt arbejde som skal gøres på den store høstmark, og der er brug for jeres midler. Hvis I ikke kan besvare Guds kald og give midler til at gøre et større arbejde, så er tidspunktet kommet til fulde at ”sælge at hvad I har, og give almisse.” ”Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.” ”Hav bælte om lænd og lysene tændt. Og vær I ligesom mennesker, der venter på, at deres herre vil bryde op fra gæstebuddet, for at de straks, når han kommer og banker på, kan lukke op for ham.”   ret

Der er store byer som må advares; og hvis I ikke har overskud af midler, så er det visselig nogle af vore brødres pligt at sælge og investere midler i forskellige grene af værket. ”Men saml jer skatte i Himmelen”. Pligten er tydelig; at salgstidspunktet er kommet, hvis det kræver midler for at fremme Guds sag, og kan ikke oprejses uden at sælge jeres land og jeres ekstra hus. Vågn op brødre, og kald til jeres pligt. Jeg ser ingen anden måde at lyset i Chicago og andre steder kan tages ud af skæbben og sættes på en lysestage. Jeg appellerer til enhver i sabbatsholdernes rækker, at fornægte sig selv for Kristi skyld. Der er et alvorligt arbejde at gøre for Mesteren; og de som ikke har huse og lande at gøre til penge, kan fornægte selvet på forskellige måder, og spare midler som kunne være brugt unødigt. Praktisere mådehold i alt. Skær ned for selviske udsvævelser på jeres borde, og klæd jer enkelt, og med det store mål for øje at få penge at lægge i Guds forrådskammer. Derved kan I være middel til at fremme hans sag, oplyse dem der er i vildfarelsens mørke.   ret

Det som I må have i sinde, skal gøres for Kristi skyld, med øje på at bringe mange sønner og døtre til Gud. Det skal gøre et folk klar til at stå på Herrens store dag. Gud er en sikker regnskabsfører. Han kan ikke betale dig hver uge, måned eller år, men han betaler dig visselig til sidst. Hvis du er oprigtig mod din forvaltning, vil resultaterne vise sig for Guds ære; og hans ære er de sjæles frelse som han døde for. På den endelige regnskabsdag vil der være et regnskab der overrasker mange. Ædle selvfornægtende gerninger for Kristi skyld, som de retfærdige ikke kender til eller anelse om, vil vise sig på bøger som gjort mod Jesus. Disse ting er blevet af kærlighed til Gud, men ikke med tanke på de store resultater, før de står åbenbaret på Guds dag.   ret